Fugleøen i Nordsøen

Oberland i morgensol - foto Birthe Egebjerg

Oberland i morgensol – foto Birthe Egebjerg

I 2003 besøgte DOF Bornholm denne interessante tyske ø 63 km nord for Cuxhaven. Vi så den gang en masse fugle. Dette ville vi forsøge at gentage, hvorfor en 10-års jubilæumstur blev stablet på benene af David og undertegnede. Jeg var også leder for 10 år siden. Da var David helt ny udi fugleverdenen. Denne gang var han en fremragende medleder sammen med mig. Ja, faktisk arrangerede han det meste.

Nå, lad os så komme af sted til Helgoland. Start tirsdag morgen fra Rønne med færge til Ystad, hvor Bornholmerbussen fragtede os til hovedstaden. Eksprestog til Hamburg og så regionaltog til den store havneby Cuxhaven (Omkring 50.000 indbyggere – altså flere end der bor på Bornholm). Vi overnattede på et 3-stjernet hotel i Cuxhaven, hvor vi i øvrigt spiste på en dejlig restaurant i nærheden.

Næste dag færge til Helgoland. Nogle bølger, men ingen søsyge. Da vi passerede et par småøer, så vi sort sol med mindst 0,1 mio. fugle. Ankommet til Helgoland bemærkede vi straks 25 ornitologer, der alle stod og gloede på et par buske med håndkikkerter, scooper og kameraer. Det var såmænd 2 korsnæb, der ikke er så almindelige her. Det sjove var måske, at hunnen var Lille Korsnæb, mens hannen var Stor Korsnæb. Jeg fangede i øvrigt i nærheden en Sortmejse med hænderne. Den blev beundret næsten mere end korsnæbene.

Indlogering på det gode vandrerhjem helt ude ved havet på den nordøstlige del af øen. Ret hurtigt foretog vi nu en gåtur på Oberland, som den nordlige del af øen benævnes. Sule, råbte Hanne. Sule skreg Morten. De var begge meget begejstrede. Det blev vi andre nu også, for der var en halv snes gamle, flotte fugle at kigge på. Overraskende fandt vi 2 suleunger, der sad på smalle klippehylder og øvede sig i af flyve. De var helt gråsorte med hvidgnistrende fjer – flotte! På de røde sandstensklipper sås overalt fiskegarn i forskellige farver. Så sjovt ud, men meget fatalt. For der blev set en del døde suler hængende i disse garn. Når fuglene styrtdykker fra 35 meters højde får de ofte fiskegarn om sig. De fleste befrier sig selv, men nogle dør desværre også. Kan nok ikke forhindres. I øvrigt yngler der ca. 400 par Suler på stedet.

Suleunge - foto David Nestved

Suleunge – foto David Nestved

Der var Engpibere og en masse drosler overalt, ligesom Rødhalse var meget talrige. Lomvie og Mosehornugle, Hedelærke og en del andre almindelige fugle. Den dejlige gåtur på fine klinkebelagte stier endte i byen, der består af Ober- og Unterland. Der er omkring 300 trappetrin i den anledning. Vi spiste godt hos en meget flink dame, der havde plads til os 15 deltagere. Hjem til vandrerhjemmet, hvor der blev evalueret lidt, før vi alle trætte gik til ro.

Torsdag ville vi til øen Düne, der er en sandø 750 meter øst for Helgoland. Men, men, regnen væltede ned. Så vi blev enige om at gå på kro for at drikke de for øen så berømte æggegrog. Kogt vand med flere slags rom og piskende æggeblommer. Små 40 kr., men det smager rigtig godt. Da regnen ikke havde i sinde at holde op, gik vi tilbage til vandrerhjemmet for at spise vore madpakker, hvile lidt, skifte vådt tøj m.v.

Hvad vi ikke tænkte på i 2003, er den fantastiske historie, der er om Helgoland. Blandt andet nemlig englændernes forsøg på at sprænge hele øen i luften. Hitler havde under 2. verdenskrig på øen en vigtig base for undervandsbåde, hvorfor øen ofte blev bombarderet. Derfor gravede man under øen i 40 meters dybde 13 km gange og rum, hvor hele øens befolkning kunne evakueres. I fyrrene var flere tusinde personer. (Nu bor der 1250 indbyggere på øen, der er 3 gange så stor som Christiansø).

Nå, det er en meget lang historie. Men vi fik en tysk rundvisning i disse interessante gange, hvoraf nogle stadig er intakte. Guiden oplyste, at verdens største ikke nukleare sprængning fandt sted i 1947. Englænderne havde mineret hele øen med omkring 6.700 tons sprængstof. Da røgen (der gik op i 9 km’s højde) lagde sig, lå øen der stadig. Til englændernes irritation. I flere år derefter brugte man øen som bombeøvelsesmål. Men i 1952 sejlede 2 tyske studenter til øen og plantede det tyske flag på en bakke. Helgoland var igen tysk. Gå ind på You Tube og se sprængningen, der var enorm.

Bjerglærke - foto David Nestved

Bjerglærke – foto David Nestved

Fredag med strålende sommervejr og 15 graders varme var den perfekte ramme om et herligt besøg på Düne. Næsten 300 Gråsæler, Bjerglærker, Snespurve, Skægmejser (vi var de første, der i år så denne art på øen ifølge andre ornitologer), Ride m.v. blev spottet. I havnen fandt Hanne 2 Tejster i vinterdragt.

Tilbage på Helgoland med endnu et grogbesøg. Kl. 1600 forlod vi med skib Helgoland. Forinden var der en Søkonge i havnen, men ikke alle så den desværre. Rolig overfart til Cuxhaven. Der blev naturligvis observeret fra dækket. En masse gæs og ænder trak hen over os. Nogle så Havørn og Blå Kærhøg, men lige meget hjalp det. Vi så “kun” 84 arter i år mod 120 i 2003. Gunhild havde gættet det mindste tal på 108, så hun var en sikker vinder af gættekonkurrencen. Overnatning på samme hotel.

Med tog næste dag fra Cuxhaven kl. 11.10 mod Hamburg, hvorfra vi senere skulle køre med hurtigtog til Kbh. Det var ikke spor hurtigt. Det blev en besværlig og lidt irriterende rejse fra nu af. Først kunne togvognene ikke sammenkobles, så var der børn ved skinnerne længere mod nord. Dråben, som man siger, der manglede pludselig en togfører! Tja, 1 hel times forsinkelse til Kbh. Altså nåede vi ikke hverken Bornholmerbussen eller færgen i Ystad.

Plan B måtte derfor desværre benyttes. S-tog til Køge og natfærgen hjem til Rønne, hvortil vi ankom kl. 06.00 søndag morgen. Men bortset fra det fru kammerherreinde, så gik turen så godt, så godt. Tak til alle de tålmodige deltagere.

EILIF.