På lørdag den 6. april er der forårstur ad knap så kendte veje til Spellingemose
Vi mødes ved Naturstiens start på Krashavevej/Nørregårdsvej (55° 12.525’N 14° 51.662’Ø) kl. 08.00 (se kort nedenfor).
Man finder Krashavevej ved at dreje mod højre fra Bedegårdsvej ca. 1 km nord for Klemensker. Derefter køres ca. 4 km indtil vejen skifter navn til Nørregårdsvej. Her er vores mødested. Stien er afmærket med hvide pæle og fører os gennem kuperet terræn langs gamle smukke stengærder syd for Rø golfbane, inden vi når ud på cykelvejen gennem Kleven.
Turen fortsættes ad cykelvejen mod Storeborg og Spellingemose, der er en fuglerig lokalitet. 131 fuglearter er der er observeret her.
Læs mere her: http://www.dof-bornholm.dk/spellingemose/. I april vil der være mulighed for at se bl.a. Lille Lappedykker, Rørhøg, Trane, Lille Flagspætte og forårsbebudere som Hvid Vipstjert og Gransanger
Afhængig af vejrforholdene kan vi vælge at gå ad stien rundt om mosen, inden vi går tilbage ad naturstien gennem den private Møllergårdsskov. Hele turen er på små 3 km. Fornuftigt fodtøj anbefales. Turledere: Birthe Egebjerg (mobilnr. 61113335) og Carsten Andersen (tlf. 56962240)
- Krashavevej/Nørregårdsvej
- map
- Krashavevej/Nørregårdsvej