Første månedstur i 2022

Snespurv på Dueodde - foto Carsten Andersen
Snespurv på Dueodde – foto Carsten Andersen

Søndag den 2. januar kl. 10:00 mødes vi ved p-pladsen midt i Almindingen. Vejkrydset Almindingsvej/Segenvej.

De næste 2-3 timer kører vi til sydøst kysten. Nemlig Nexø Sydstrand og Salthammer. Der er mulighed for at støde til turen ved Nexø Sydstrand kl. 10:25

Vinteren har lukket alle søer og i landskabet er der ikke så mange fugle. Det skulle der gerne være ved kysterne. Måske vi udover ænder og gæs kan være heldige at se Sortgrå Ryle, Snespurve og Isfugl.

Ved turens afslutning spiser og drikker vi den medbragte mad og taler om dagens oplevelser.
Det er gratis at deltage – alle er velkomne.

Turleder som de foregående 73 månedsture – Eilif S. Bendtsen, mobil 23 48 80 04.