Efterårs månedstur

Præstekraver og Ryle på Dueodde - fot Sune Riis Sørensen
Præstekraver og Ryle på Dueodde – foto Sune Riis Sørensen

Søndag den 3. oktober kl. 10:00 mødes vi som sædvanligt på p-pladsen over for Kollekilde midt i Almindingen ved vejkrydset Almindingsvej/Segenvej.

Vi kører denne gang til Dueodde, hvor man også kan støde til turen kl. ca. 10:30 på p-pladsen 100 meter vest for kioskerne.

Herefter vandrer vi 750 meter ud i klitterne for at møde ornitologen Henning Lykke Larsen, der kigger på fugletræk hele 3 uger i træk. Han er kommet på stedet i mindst 15 år. Han er vild med lokaliteterne. Men det vil han fortælle nærmere om.

Senere følger vi stranden mod øst til gangbroen, som fører os tilbage til bilerne. Vi slutter så senere af ved Salthammer/Snogebæk. Her er som regel en masse fugle og et shelter, hvor vi indtager den medbragte madpakke.

Turen arrangeres af DOF Bornholm. Alle er velkommen, og det er gratis at deltage. Turen varer 2 til 3 timer.

Turleder er Eilif S. Bendtsen, mobil 23 48 80 04.