Årets sidste månedstur

Vi mødes midt i Almindingen søndag den 6. december 2020 kl. 10:00 på  p-pladsen ved vejkrydset Almindingsvej – Segenvej.

Herefter kører vi til den sydøstlige del af Bornholm for at finde fugle ved Salthammer og Nexø Sydstrand m.v. Mulighed for at møde op kl. 10:30 ved Salthammer i Snogebæk. Her er som regel masser af ande- og mågefugle. Vi går en lille tur ved Balka Strand. Senere kører vi til Nexø Sydstrand, hvor der ofte er mange Grågæs, Skarver, Skalleslugere osv.

Vi afslutter året med en sammenkomst over madpakkerne ved skydehuset. Skulle vi blive flere end 10 personer, finder vi en løsning på det. På forhånd vil jeg sige alle tak for et godt år, selv om coronaen har generet en del. Vi håber på et normalt 2021.

Som sædvanligt er det gratis at deltage. Alle er velkomne. Turen varer 2 – 3 timer.

Leder: Eilif S. Bendtsen, mobil 23 48 80 04