Turreferater

Overskriften kunne være en reklame fra et rejsebureau, men dækker såmænd blot over et referat fra den årlige traditionsrige madpakketur, der som noget nyt i år tog sin begyndelse ved Salthammer i Snogebæk den 19. juli 2018.
12 forventningsfulde individer af henholdsvis hun- og hankøn og som tidsånden byder: 50 % af hvert køn, var mødt op bevæbnet med kikkerter, teleskoper og madpakker.

Ryler ved Salthammer – foto Carsten Andersen

Salthammer så i første omgang lidt fugletom ud, men lidt efter lidt dukkede forskellige vadefugle op mellem Sølv- og Hættemåger: Strandskade, Lille og Stor Præstekrave, Almindelig Ryle, Krumnæbbet Ryle, Svaleklire, Mudderklire og dér – en smuk og farvestrålende Stenvender.

Pludselig hørtes en Splitterne i luften over os, som viste sig at være en adult i følgeskab med en 1K og minsandten, om der ikke også stod både en adult og en 1 K Havterne og hvilede sig, alt medens Mursejlere, Digesvaler, Land- og Bysvaler og Stære susede rundt i luftrummet over vore hoveder.

Mudderklire ved Salthammer – foto Carsten Andersen

Mættede af indtryk bevægede flokken af ornitologer sig nu op til borde og bænke for at stille en, efterhånden påtrængende sult. Madpakkerne blev åbnet og en anden behagelig mæthed bemægtigede os alle og indgød os den nødvendige energi til næste etape af turen: fra Snogebæk til Bro Odde langs stranden og retur via Turistvej.

På første del af turen mod Bro Odde var der dog flere badegæster end vadefugle, men efterhånden tyndede det ud i badegæstebestanden, så der var ro og fred til 3 Toppede Skalleslugere med ikke mindre end i alt 42 pul.

Ved Bro Odde lå lidt overraskende en adult Sangsvane nok så nydeligt mellem et par Knopsvaner og længere ude på det i øvrigt meget stille vand, taltes 120 Ederfugle, hvilket bekræfter formodningen om, at bestanden af Ederfugle begynder at have det bedre.

Skallesluger med unger – foto Carsten Andersen

En enkelt Skeand pjaskede lidt rundt i området og 8 Almindelige Ryler hyggede sig mellem sten og tang, da vi igen hørte Splitterne i luften. Det var igen en adult og en 1 K, som vi formodede var de samme to, der blot var fulgt med os i det lønlige håb at blive set igen – og hov, der sad der jo en adult Havterne og rastede, men spørgsmålet om den også var fulgt med forblev ubesvaret.

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at den ene Almindelige Ryle var ringmærket.

Fuglen blev grundigt fotograferet og Carsten Andersen har efterfølgende kunnet aflæse ringnummeret på rylen, som ved indsendelse af data viste sig at være ringmærket ved mundingen af Wisla-floden i Polen i 2014, hvor den var mindst et år gammel.

Ringmærket Almindelig Ryle – foto Carsten Andersen

Den har derfor nu været frem og tilbage til yngleområderne nordpå mindst elleve gange. Det betyder, at den har rejst ikke under 15.000 km i sit liv. Det er endda kun, hvis den har ynglet på de sydligste ynglepladser i de svenske fjelde. Ikke dårligt, skriver Carsten.

Turen gik nu tilbage via Turistvej og inden længe kunne de mange næringsdrivende i Snogebæk friste turdeltagerne med alskens usundt og dejligt mundgodt, hvilket fik en del af flokken til at falde for fristelserne (enkelte trodsede dog det løbende mundvand og gik målrettet mod deres køretøjer).

Således berigede med naturoplevelser og kalorier skiltes flokken og drog hver til sit.

Turledere: Hanne Tøttrup og David Nestved

David (DNE)

På vej ned mod i læ ved Præstemose – foto Birthe Egebjerg

Lørdag den 17. marts 2018 kl. 9:00 mødtes 5 godt indpakkede DOF-medlemmer på P-pladsen bag Klemenskerhallen.

Solen skinnede og der blæste en stiv østenvind, der dog ikke kom til at genere os noget videre, da vi ret hurtigt kom i læ i dalen langs Muleby Å.

En stor flok på ca 70 ringduer lettede, da vi kom gående ned ad bakken og slog et sving ud over de sneklædte marker.
Jorden var stivfrossen og let at gå på. Undervejs så vi diverse småfugle, bl.a. kvækerfinke og grønirisk og fik også solsortens kald at høre.

Der obses ved Muleby Å – foto Birthe Egebjerg

Kanten af grusgraven før Præstemosen bød på et kig over markerne mod havet og en enkelt musvåge.
Vi fulgte stien op over bakken til Præstemosen, hvor den næsten tilfrosne sø bød på stor skallesluger og gråand. På bakketoppen var der mulighed for en gyngetur i et langt tov, men kun én deltager vovede pelsen.

Alt i alt en fin tur, der gav 15 fuglearter i modsætning til de 22, vi så på den første tur den 20. august 2016.

Birthe Egebjerg og Merete Mortensen

Som temmelig nyt medlem i DOFs regi deltog jeg i vådområdefugleturen tirsdag i efterårsferien. Interesserede var kl. 13 sat stævne i Almindingen, hvor ”Røverkærvej” drejer fra Dyndevej ind i skoven. Det var lidt spændende, da det var første arrangement en hverdagseftermiddag. Mulig bekymring blev gjort grundigt til skamme.

Samling ved Hagemyr – foto Mogens Kofod

Ikke mindre end 35 personer mødte op i, lignede det, næsten ligeså mange biler. Kurt Pedersen, der er DOFs mand i Friluftsrådet, førte os ind gennem området, hvor målet var Hagemyr, det meget nyetablerede vådområde. På vejen dertil snusede vi lige til fembroområdet, hvilket vi kom helt ind i på turen tilbage mod bilerne, hvor nogle af deltagerne skulle videre for at deltage i ”jubilæumsarrangementet” i Orkanskoven.

Indledningsvis blev vi ført ikke til fugle, men til en svamp, lidt af et kuriosum – en blomkålssvamp, en gammel en af slagsen og vi blev på det kraftigste formanet til, en formaning, der hermed gives videre, ikke altid at skulle hjemføre noget af det sjældne. Gør vi det alle, er der snart ikke mere tilbage!

Rigtig mange deltagere på turen – foto Mogens Kofod

I turbeskrivelsen står der: ”I skoven er der forhåbentlig småflokke af Korsnæb”. Dette ønske viste sig at være et meget beskedent ønske. Der var indtil flere flokke og ikke bare småflokke. Den ene flok blev meget nøjagtigt opgjort til 27.

Det er forunderligt at være deltager i dette for mig så relativt nye felt. Den imponerende evne til på et øjeblik at have tal på mange luftbårne bevingede objekter i bevægelse. Selv jeg opnåede at se og selv i kikkerten at få et fint kig på Lille Korsnæb.

Det slår mig stadig, jeg der er vant til at have tilhørere, den forunderlige måde fuglefolk er til stede i naturen på. Det menneske, der fortæller, lyttes der opmærksomt til, indtil der er fugl på himlen. Som ved et stød flyttes fokus kollektivt for så et øjeblik efter atter at rettes mod personen – i går foregik det inde ved Hagemyr, hvor Michael Stoltze, der deltog fra Naturstyrelsen, fortalte om den mørke, kedelige nåleskovs forvandling til et sandt eldorado for mange fugle og bl.a. også guldsmede, hvilket vi fik fin lejlighed til at opleve i det dejlige milde efterårsvejr.

Ved Hagemyr – foto Mogens Kofod

For et år siden blev træerne fældet. En krigszone havde det lignet. Enkelte af de høje træer slap i processen for at lade livet. De bryder nu dels horisonten, dels giver de rastemulighed for fuglene.
Så kom vandet til. Alverdens fine vækster kom til. Indtil flere vibepar har ynglet i området denne sommer.

Lille Lappedykker blev der set en enkelt af. Ravne. De nævnte mange Korsnæb, en Stor Tornskade, Musvåge, Gærdesmutte blev der hørt og ikke mindst sås en Vandrefalk, dog på nogen afstand.
På vejen tilbage fra Hagemyr førte Kurt os gennem området ved Fembroen og forbi Grønkul, et af sporene fra istiden. Isen, der smeltede, stoppede op for så at trække sig yderligere og bl.a. efterlade hvad, der dels blev til Ormekul, som vi kunne se fra Hagemyr, og her på vejen tilbage dels Grønkul.

På vejen gik turen bl.a. forbi den døde, knækkede og nu fritstående træstamme inddraget til beboelse af spætter.

Stor tak til Carsten for fornem introduktion og afslutning. Tak til Kurt og Michael for flot vidensformidling.
Tak til DOF-Bornholm, fordi I gør det muligt at være en del af en sådan ”Perleoplevelse”.

Birgit Friis.

Ekskursion til Dueodde – foto Mogens Kofod

Lørdag d. 2. september havde femten lokale fuglekiggere taget turen til øens sydøstligste punkt og efterårets første fugletur.

Vejret var rimelig godt med hullet skydække og 16 grader. På parkeringspladsen hørtes hele tiden Skovpibere og af og til fløj en gruppe Små Korsnæb over. Mogens Kofod og undertegnede førte flokken gennem skoven og ud til det flotte klitlandskab, hvor lyngen blomstrede smukt. Undervejs kunne den lille orkide knærod ses i skovbunden. Masser af svaler boltrede sig i luften og fik jævnligt selskab af småflokke af Hvide Vipstjerter.

De første rovfugle viste sig nu i form af Lærkefalk og Rørhøg samt trækkende Spurvehøge (som ofte havde en sky af svaler omkring sig). Sidstnævnte blev dagens mest talrige rovfugle med en halv snes individer.

Sortstrubede lommer ud for Dueodde – foto Carsten Andersen

Vi nåede den yderste klitrække og kunne fra toppen af disse se ud over Østersøen med enkelte omkringflyvende og fiskende Sortstrubede Lommer. Efterhånden samlede der sig en fin lille gruppe på elleve fugle ret nær kysten – flot syn! Ikke ligefrem hverdagskost og de viste tydeligt, hvorfor svenskerne kalder dem ’Storlom’. Over havet desuden enkelte Sortænder samt en gruppe Canadagæs som småsnakkende slog sig ned lige ud for os.

En Havørn dukkede nu op et stykke ude over havet. Den havde udset sig en Svartbag, som den jagtede rundt efter i flere minutter uden held. Efter denne noget aparte adfærd satte den kurs mod kysten og trak ind lige over vores hoveder i lav højde. Tydeligt forpustet med åbent næb og tungen strittende ud. Det var en ungfugle uden ringe. Dog ikke ’vores egen’ men måske en potentiel mage! Spændende oplevelse under alle omstændigheder.

Havørn over Dueodde – foto Carsten Andersen

På stranden vimsede adskillige Gule Vipstjerter rundt og lidt vadere sås her og der; Præstekraver, Hvidklirer, Alm. Ryler mm. Pludselig kald af Rødstrubet Piber. En eftersøgning efter fuglen gav dog desværre ikke syn for sagen.

Så tilbage op i klitterne hvor vi spejdede efter bare en enkelt Hvepsevåge. Ingen held. Eilif havde ellers udlovet is til hele forsamlingen, hvis vi så sådan et kræ! Enkelte Bynkefugle og en Stenpikker til trøst. Tilbage til bilerne efter en tur som viste at efteråret rigtig er på vej. Tak for nogle timers hyggeligt selskab.

Carsten

Efter at have tænkt i 10 år på at arrangere en fugletur til Myrendal Kloster, gik dette endeligt i opfyldelse. Vi mødte incl. undertegnede 23 deltagere op ved Maegård nær Soldalen sydvest for Olsker.

I haven ved Myrendal Kloster – foto Hanne Tøttrup

2 familier havde set turen i DUB (Denne Uges Bornholm). Resten kendte ansigter. Vejret var fantastik med let vind og en skyfri himmel. Efter min og Frejas (en Sct. Bernhards hund på 77 kg) velkomst, begav vi os ad asfaltvejen ud i området med megen skov.

Gulbug var den første hørte fugl og derefter kom Munk, Havesanger, Gærdesmutte, Gulspurv, Sangdrossel, Grønirisk, Landsvale m.v. Ikke det store sangkor, idet de forskellige fuglearter har travlt med at opdrætte unger.

Der blev studeret en del planter ind mellem de forskellige fugle. Stor Flagspætte sås og hørtes. I Klostersøen var der ingen fugle, men mange flotte åkander. Klokken var nu 0915 og vi ankom til klosteret, der faktisk er en 4-længet bondegård.

Vi blev enige om først at drikke den medbragte morgenkaffe i klosterhaven.

Kernebiderunge – foto Hanne Tøttrup

Ved et foderbræt i haven sås 1 bogfinkehun og en unge af kernebider. Man kunne komme helt ind på 1 meters afstand, uden de gad flyve. Jeg tog kernebideren op i hånden. Fin fugl med gulligt hoved. Den kunne flyve heldigvis, selv om den så lidt sløv ud.

Efter det interessante møde med klosteret begav vi os tilbage til bilerne. Vi evaluerede kort, og gik glade hver til sit. Fed tur, som man siger i vore dage!

EILIF

Lørdag den 20. maj mødte der 8 deltagere op i Sænehavn. Lidt besværlige tilkørselsforhold, idet hjemmeværnet havde spærret en masse veje af til cykelløb.

Vi begav os så nordpå rundt om Hammeren. Strålende sol, men en del vind. Heldigvis nærmest rygvind. I løbet af 1 time væltede havgusen ind over os. Så temperaturen faldt fra 19 til 14 grader, ligesom blæsten tog til.

Alke og Lomvier ved Kongestolen – foto Jonas Halberg

Nå, men vi så rigtig mange Alke og Lomvier – faktisk flere hundrede på vandet. Skønt syn. En del sangere underholdt os, selv om de var lidt kede af vejret. Der vrimlede ikke med sangere, som jeg havde håbet. Men der var da både Nattergal, Gærde- og Tornsanger, Gran- og Løvsanger m.v.

Vi snakkede en del om botanikken. Rigtig mange Dagpragtstjerne, Tjærenellike m.v. Bag et stort træ vest for Salomons Kapel stod der mærkværdigvis en grøn postkasse godt gemt. Naturstyrelsen havde opsat den med diverse historiske oplysninger på både dansk og tysk. Måske en slags geo-catching.

Formiddagskaffe blev indtaget i Salomons Kapel. Ederfugle og Toppede Skalleslugere på vandet. Plus en Gøg, Tornirisker osv.

Gærdesanger – foto Karen Merete Klausen

Omkring fyret ved Bornholms nordligste punkt mødte vi en person, der vist kommer ind under kategorien “sure gamle mænd”. 69-årig lærer, der ikke havde noget godt at sige om skolen, eleverne m.v.

I Sandvig forlod 5 deltagere turen, idet de havde fået for lidt tøj med, ligesom de bor i byen. Men vi andre 3 (Inger, Erik og undertegnede) fortsatte helt til Sandkås. Her nåede vi bussen i sidste øjeblik.

En udmærket tur, hvor vejret til sidst igen var strålende sol. Måske ikke så mange fuglearter som forventet. Men pyt, vi finder nok Karmindompappen en anden dag.

5. etape af kystvandringen starter næste gang på p-pladsen i Sandkås ved sandstranden. Datoen bliver formentlig lørdag den 12. august. Vil blive annonceret i Denne Uges Bornholm (DUB) og DOFs hjemmeside.

Naturhilsen fra EILIF.

Lørdag d. 22. april mødtes en snes veloplagte deltagere til en forårstur ved Hammersholm. Vejret var flot med blå himmel og på parkeringspladsen var det lunt og dejligt. Senere skulle den friskt vind dog vise sig ikke at være nær så mild.

Vendehals – foto Annette B Olesen

Hanne Tøttrup og undertegnede kunne byde velkommen akkompagneret af Bogfinker og Grønirisk. Vi spøgte med, at Hanne skulle finde en Vendehals til os, hvilket hun dog ikke erindrede at have lovet.

Vi var dog ikke kommet mere end et halvt hundrede meter, før en sådan viste sig i bunden af en busk. ”Viste sig” er måske ikke det helt rette ordvalg, for fuglen demonstrerede på glimrende vis sin effektive camouflage. En brunstribet fugl i en brun busk med masse af smågrene er faktisk ret svær at få øje på. Efterhånden gav den dog ret gode iagttagelser og de fleste fik derfor set den.

Fuglekiggeri blandt blomstrende mirabeller – foto Birthe Egebjerg

Videre gik det gennem tæpper af blomstrende hvide – og her og der også gule – anemoner. Her var mejser overalt foruden Rødhalse og enkelte Kernebidere.

Vi passerede den første af de tre nye cirkelrunde bænke, som er en del af Projekt Stedet Tæller. Sangdrosler sås næsten overalt og der var mindst tyve rundt om denne dag. Mange af disse ventede sikkert bare på mørkes komme, før de skulle videre nordpå.

Nu tegnede Langebjerg sig flot mod nord og en Gransanger hoppede rundt i et krat, inden vi begav os ud på den åbne slette nord for Moseløkken.

Lidt Misteldrosler sad i buskene og en Tårnfalk musede over os, men ellers var det helleristningerne, som tiltrak sig mest opmærksomhed.

Frokost i Moseløkken Stenbrud – foto Birthe Egebjerg

Planen var egentlig at tage de medbragte madpakker her, men vestenvinden var lidt for kold. I stedet søgtes ly i stenbruddet. Her havde vi selskab af Hvid Vipstjert og flere Hulduer. Sidstnævnte art var ny for nogle af turdeltagerne.

Efter maden var vi klar til atter at finde parkeringspladsen og de fleste valgte den længere vej tilbage forbi Langemose og Ankermyr. Her var syngende Gærdesmutter i det tidlige aftengry og tre Svaleklirer lettede lige foran os. Fin aftenstemning.

En af dagens sidste observationer var en Dobbeltbekkasin, som strøg over vejen og satte sig i en lille mose. Arten er ellers ikke kendt fra dette Atlaskvadrat.

Tak til alle for hyggeligt selskab.

Carsten