Turreferater

Per fortæller om “sit” kvadrat – foto Birthe Egebjerg

Vejrudsigten havde lovet 10 cm sne, men det så vi ikke meget til.
Ingen vind og ingen snefnug. Det var en smuk tur i en stille skov med en meget varieret beplantning og hvor søerne ligger tæt.

Per indledte med at fortælle om arbejdet med at ”passe” et kvadrat i Atlas III projektet.
Kvadratet, vi besøgte, hedder rettelig HA24 – Vestermarie Plantage. Har man lyst til at vide mere, kan man se her: https://dofbasen.dk/atlas/kvadrat/HA24

På denne tid af året er der ikke mange fugle, man kan observere, men ravnene fulgte os hele vejen fra Lilleborg nordpå til Ravnebro og retur. 6 arter blev dagens resultat.

Kort med rute

Turen var på små 5 km og førte os forbi Kohullet, Puggekullekær og Vættesmose ud til Ravnebrohus på Bolsterbjergvej. Her fik vi genopfrisket historien om Bornholms sidste ravn, der måtte lade livet i orkanen i 1967 og som nu står udstoppet i Jagtstuen på Koldekildehus.

På tilbagevejen over Bompebakken kom vi forbi Kongens Vildtbanestene og Gregersmyr og fik set Puggekullekær fra østsiden.

Herefter tog vi vejen forbi Rokkestenen, der ikke ville rokke i dag og fik senere hilst på Munken, én af de store vandreblokke i området. Undervejs plukkede vi blåbærris til fremdrivning hjemme i stuen.

På turen i HA24 fortalte Per om, hvor man kunne opleve de forskellige fuglearter, så nu ved vi, hvor vi skal gå hen, hvis vi vil opleve traner eller se skovsneppe.

Birthe og Per

Gæs ved Udkær og Blisgås med halsring – foto Carsten Andersen

Den 6. januar løb årets første fugletur af stablen. Det var en af Eilifs faste månedsture, så udgangspunktet var som sædvanlig Koldekilde i Almindingen. Hele 26 deltagere var mødt op på denne dag med næsten vindstille og en vintergrå himmel. Flere Ringduer bød kurrende de lysere tider i møde ved parkeringspladsen. Finn Hansen var mødt op med en stor og flot samling af forskellige fugleblade fra NaturBornholm til gratis afhentning og flere turdeltagere fik glæde af tilbuddet.

Selv om vi fordelte os så godt som muligt i bilerne, blev det en lang kortege, der nu trillede sydpå. Først via Skørrebro hvor der som forventet var masser af Ravne. I alt godt og vel et halvt hundrede. Siden mod det genfødte Udkær hvor vandstanden efterhånden er tilbage til det normale efter en knastør sommer. Det var dog ikke vandfladen, der tiltrak sig mest opmærksomhed; men derimod de mange gæs der rastede syd for området. Samlet set langt over tusind og igen viste det sig, at det godt kan betale sig at kigge flokkene grundigt igennem.

Ud over et firecifret antal Grågæs samt godt hundrede Blisgæs bestod flokken af en fin gruppe Bramgæs, der pænt holdt sig lidt for sig selv. Først fandt vi så et par Tajgasædgæs ved nøje gennemgang af de mange fugle. Det var øens første siden midten af oktober. Herefter opdagede Morten en Pibeand i yngledragt i en flok Gråænder.

Endelig fandt Asger en halsbåndmærket Blisgås. Det er et særdeles usædvanligt syn på Bornholm. Gåsen var lidt for langt væk til, at vi med sikkerhed kunne tyde indskriften, så mens resten af gruppen vendte bilerne for at sætte kursen mod Nexø, listede en håndfuld turdeltagere, bevæbnet med telelinser og teleskop, nærmere for om muligt at aflæse halsringen. Dette lykkedes, uden at forstyrre de mange gæs, takket være dækning af et lille hus mellem os og gæssene.

Teksten på plastringen var 6C9 og når man indberetter den til www.geese.org, får man straks gåsens historie. Den er mærket af en hollandsk gruppe som voksen fugl i december 2016 i Noord-Brabant (i det sydlige Holland). Den er med andre ord mindst 3½ år gammel nu og i øvrigt en han. Gruppen forsker i Blisgæssenes træk og ikke mindst yngleforhold på Taimyr-halvøen i Sibirien. Efter mærkningen blev fuglen set flere gange i Holland frem til februar 2017, men er ikke observeret siden. Altså hverken på Taimyr eller på overvintring før nu. Sjovt at tænke på at den bare siden den blev mærket med sit halsbånd, har trukket mindst 12.000 km frem og tilbage fra yngleområderne i Rusland.

Husk at kigge gåseflokkene igennem for disse halsbåndsmærkede fugle. Det er jo netop meningen, vi skal kunne aflæse dem på sikker afstand for at hjælpe forskerne og i sidste ende fuglene.

Turdeltagerne genforenedes ved Nexø Sydstrand. Her var som sædvanligt godt udbytte. Igen var det dog ikke vandfladen, der fik mest opmærksomhed. En energisk lille Træløber kunne nemlig opleves på klods hold. Et par Gærdesmutter var også underholdende og med jævne mellemrum passerede småflokke af grå gæs over vores hoveder.

Berettiget opmærksomhed fik Eilifs velsmagende hjemmelavede kirsebærrom også og vi kunne sammen skåle for et godt nytår. Det skal dog nævnes, at der på vandet var fine fugle i form af bl.a. Blisgæs, en halv snes Store Skalleslugere samt Krik- og Knarænder i flotteste fjerdragt. Endelig repræsenterede en lille gruppe Canadagæs dagens femte gåseart. Ikke noget dårligt udbytte af en grå søndagsformiddag i januar.

Tur til Hundsemyre, lørdag d. 17-11-18 kl. 11.00.
Referat af Ole Steen Jensen

Trængsel ved fugletårnet – foto Carsten Andersen

Et overraskende stort antal deltagere (ca. 40) var dukket op for at deltage i denne tur rundt om Hundsemyre. Oftest vil deltagerantallet på en sådan ekskursion være på det halve. Det kan måske være tegn på en voksende interesse for fugle og natur i det hele taget og ønsket om at vide mere om den natur, der ligger lige rundt om os.

Turen begyndte med en redegørelse for, hvordan Hundsemyre (og andre moser i området) er opstået.
I forbindelse med istidens ophør for 15 til 20.000 år siden opstod ”Den Baltiske Issø” med en vandstand ca. 10 m højere end i dag. Den dækkede store landområder, i dette tilfælde fra Nexø over Bodilsker, Poulsker og videre til Sømarken. Da vandstanden senere faldt, dannedes der vandområder, hvor vandet blev holdt tilbage. I et sådant vådområde opstod Hundsemyre. Turlederne gjorde rede for alt dette og kunne endvidere fortælle, at der under 2. verdenskrig blev gravet tørv i mosen (ca. 50.000 tons).

På turen så vi store mængder af Skarv, der de sidste år er vokset til en ynglebestand på 600 – 700 par. Også Grågæssene er i vækst ynglemæssigt og benytter sig bl.a. af de render, der er opstået som følge af tørvegravning. Under turen så vi en lettende Havørn, som åbenbart senere har skræmt hundredvis af fouragerende Blisgæs, som vi et øjeblik efter så flyve ind over Hundsemyre.

Blisgæs ved Hundsemyre – foto Carsten Andersen

Mosen er et af de bedste fuglesteder på Bornholm. Denne smukke novemberdag så vi bl.a. også Fiskehejre, Gråand, Troldand, Stor Flagspætte, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Vindrossel, Fuglekonge, Sortmejse, Blåmejse, Grønsisken, Gråsisken, Gulspurv, Spurvehøg og Musvåge.

Det var en fin tur med fint udbytte for alle, og vi må takke vores kyndige ledere, Hanne Tøttrup og Carsten Andersen, for en godt tilrettelagt tur.

Overskriften kunne være en reklame fra et rejsebureau, men dækker såmænd blot over et referat fra den årlige traditionsrige madpakketur, der som noget nyt i år tog sin begyndelse ved Salthammer i Snogebæk den 19. juli 2018.
12 forventningsfulde individer af henholdsvis hun- og hankøn og som tidsånden byder: 50 % af hvert køn, var mødt op bevæbnet med kikkerter, teleskoper og madpakker.

Ryler ved Salthammer – foto Carsten Andersen

Salthammer så i første omgang lidt fugletom ud, men lidt efter lidt dukkede forskellige vadefugle op mellem Sølv- og Hættemåger: Strandskade, Lille og Stor Præstekrave, Almindelig Ryle, Krumnæbbet Ryle, Svaleklire, Mudderklire og dér – en smuk og farvestrålende Stenvender.

Pludselig hørtes en Splitterne i luften over os, som viste sig at være en adult i følgeskab med en 1K og minsandten, om der ikke også stod både en adult og en 1 K Havterne og hvilede sig, alt medens Mursejlere, Digesvaler, Land- og Bysvaler og Stære susede rundt i luftrummet over vore hoveder.

Mudderklire ved Salthammer – foto Carsten Andersen

Mættede af indtryk bevægede flokken af ornitologer sig nu op til borde og bænke for at stille en, efterhånden påtrængende sult. Madpakkerne blev åbnet og en anden behagelig mæthed bemægtigede os alle og indgød os den nødvendige energi til næste etape af turen: fra Snogebæk til Bro Odde langs stranden og retur via Turistvej.

På første del af turen mod Bro Odde var der dog flere badegæster end vadefugle, men efterhånden tyndede det ud i badegæstebestanden, så der var ro og fred til 3 Toppede Skalleslugere med ikke mindre end i alt 42 pul.

Ved Bro Odde lå lidt overraskende en adult Sangsvane nok så nydeligt mellem et par Knopsvaner og længere ude på det i øvrigt meget stille vand, taltes 120 Ederfugle, hvilket bekræfter formodningen om, at bestanden af Ederfugle begynder at have det bedre.

Skallesluger med unger – foto Carsten Andersen

En enkelt Skeand pjaskede lidt rundt i området og 8 Almindelige Ryler hyggede sig mellem sten og tang, da vi igen hørte Splitterne i luften. Det var igen en adult og en 1 K, som vi formodede var de samme to, der blot var fulgt med os i det lønlige håb at blive set igen – og hov, der sad der jo en adult Havterne og rastede, men spørgsmålet om den også var fulgt med forblev ubesvaret.

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at den ene Almindelige Ryle var ringmærket.

Fuglen blev grundigt fotograferet og Carsten Andersen har efterfølgende kunnet aflæse ringnummeret på rylen, som ved indsendelse af data viste sig at være ringmærket ved mundingen af Wisla-floden i Polen i 2014, hvor den var mindst et år gammel.

Ringmærket Almindelig Ryle – foto Carsten Andersen

Den har derfor nu været frem og tilbage til yngleområderne nordpå mindst elleve gange. Det betyder, at den har rejst ikke under 15.000 km i sit liv. Det er endda kun, hvis den har ynglet på de sydligste ynglepladser i de svenske fjelde. Ikke dårligt, skriver Carsten.

Turen gik nu tilbage via Turistvej og inden længe kunne de mange næringsdrivende i Snogebæk friste turdeltagerne med alskens usundt og dejligt mundgodt, hvilket fik en del af flokken til at falde for fristelserne (enkelte trodsede dog det løbende mundvand og gik målrettet mod deres køretøjer).

Således berigede med naturoplevelser og kalorier skiltes flokken og drog hver til sit.

Turledere: Hanne Tøttrup og David Nestved

David (DNE)

På vej ned mod i læ ved Præstemose – foto Birthe Egebjerg

Lørdag den 17. marts 2018 kl. 9:00 mødtes 5 godt indpakkede DOF-medlemmer på P-pladsen bag Klemenskerhallen.

Solen skinnede og der blæste en stiv østenvind, der dog ikke kom til at genere os noget videre, da vi ret hurtigt kom i læ i dalen langs Muleby Å.

En stor flok på ca 70 ringduer lettede, da vi kom gående ned ad bakken og slog et sving ud over de sneklædte marker.
Jorden var stivfrossen og let at gå på. Undervejs så vi diverse småfugle, bl.a. kvækerfinke og grønirisk og fik også solsortens kald at høre.

Der obses ved Muleby Å – foto Birthe Egebjerg

Kanten af grusgraven før Præstemosen bød på et kig over markerne mod havet og en enkelt musvåge.
Vi fulgte stien op over bakken til Præstemosen, hvor den næsten tilfrosne sø bød på stor skallesluger og gråand. På bakketoppen var der mulighed for en gyngetur i et langt tov, men kun én deltager vovede pelsen.

Alt i alt en fin tur, der gav 15 fuglearter i modsætning til de 22, vi så på den første tur den 20. august 2016.

Birthe Egebjerg og Merete Mortensen

Som temmelig nyt medlem i DOFs regi deltog jeg i vådområdefugleturen tirsdag i efterårsferien. Interesserede var kl. 13 sat stævne i Almindingen, hvor ”Røverkærvej” drejer fra Dyndevej ind i skoven. Det var lidt spændende, da det var første arrangement en hverdagseftermiddag. Mulig bekymring blev gjort grundigt til skamme.

Samling ved Hagemyr – foto Mogens Kofod

Ikke mindre end 35 personer mødte op i, lignede det, næsten ligeså mange biler. Kurt Pedersen, der er DOFs mand i Friluftsrådet, førte os ind gennem området, hvor målet var Hagemyr, det meget nyetablerede vådområde. På vejen dertil snusede vi lige til fembroområdet, hvilket vi kom helt ind i på turen tilbage mod bilerne, hvor nogle af deltagerne skulle videre for at deltage i ”jubilæumsarrangementet” i Orkanskoven.

Indledningsvis blev vi ført ikke til fugle, men til en svamp, lidt af et kuriosum – en blomkålssvamp, en gammel en af slagsen og vi blev på det kraftigste formanet til, en formaning, der hermed gives videre, ikke altid at skulle hjemføre noget af det sjældne. Gør vi det alle, er der snart ikke mere tilbage!

Rigtig mange deltagere på turen – foto Mogens Kofod

I turbeskrivelsen står der: ”I skoven er der forhåbentlig småflokke af Korsnæb”. Dette ønske viste sig at være et meget beskedent ønske. Der var indtil flere flokke og ikke bare småflokke. Den ene flok blev meget nøjagtigt opgjort til 27.

Det er forunderligt at være deltager i dette for mig så relativt nye felt. Den imponerende evne til på et øjeblik at have tal på mange luftbårne bevingede objekter i bevægelse. Selv jeg opnåede at se og selv i kikkerten at få et fint kig på Lille Korsnæb.

Det slår mig stadig, jeg der er vant til at have tilhørere, den forunderlige måde fuglefolk er til stede i naturen på. Det menneske, der fortæller, lyttes der opmærksomt til, indtil der er fugl på himlen. Som ved et stød flyttes fokus kollektivt for så et øjeblik efter atter at rettes mod personen – i går foregik det inde ved Hagemyr, hvor Michael Stoltze, der deltog fra Naturstyrelsen, fortalte om den mørke, kedelige nåleskovs forvandling til et sandt eldorado for mange fugle og bl.a. også guldsmede, hvilket vi fik fin lejlighed til at opleve i det dejlige milde efterårsvejr.

Ved Hagemyr – foto Mogens Kofod

For et år siden blev træerne fældet. En krigszone havde det lignet. Enkelte af de høje træer slap i processen for at lade livet. De bryder nu dels horisonten, dels giver de rastemulighed for fuglene.
Så kom vandet til. Alverdens fine vækster kom til. Indtil flere vibepar har ynglet i området denne sommer.

Lille Lappedykker blev der set en enkelt af. Ravne. De nævnte mange Korsnæb, en Stor Tornskade, Musvåge, Gærdesmutte blev der hørt og ikke mindst sås en Vandrefalk, dog på nogen afstand.
På vejen tilbage fra Hagemyr førte Kurt os gennem området ved Fembroen og forbi Grønkul, et af sporene fra istiden. Isen, der smeltede, stoppede op for så at trække sig yderligere og bl.a. efterlade hvad, der dels blev til Ormekul, som vi kunne se fra Hagemyr, og her på vejen tilbage dels Grønkul.

På vejen gik turen bl.a. forbi den døde, knækkede og nu fritstående træstamme inddraget til beboelse af spætter.

Stor tak til Carsten for fornem introduktion og afslutning. Tak til Kurt og Michael for flot vidensformidling.
Tak til DOF-Bornholm, fordi I gør det muligt at være en del af en sådan ”Perleoplevelse”.

Birgit Friis.