Øens blot 3. rødhovedet tornskade blev i dag fundet af Jens Lund Hansen kl 8.30 på hedearealet lige øst for Salomons Kapel ved Hammeren.
Få minutter efter var nyheden om fuglen sendt rundt via sms og flere nåede heldigvis at nyde skønheden i enebuskene deroppe. Fuglen viste sig desværre lidt ustabil idet den midt på dagen ikke blev set. Regnvejr i nat lover dog godt for at den er pp i morgen torsdag.
Imens kan du nyde synet af den på video optaget af Hans Fæster i morges her:
Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Sjældne fugle

Vandrefalk på Slotslyngen – foto Mogens Kofod
Det er trist – men vandrefalkene yngler ikke længere i Vang Granitbrud. De etablerede sig sidste år hvor de fik en unge på vingerne, og vi har set dem gennem hele efteråret og vinteren, så det var helt naturligt, at de i det tidlige forår parrede sig, og lagde æg på samme tidspunkt som sidste år og på den samme redehylde.
Det var alt sammen såre godt. Vi har holdt kommunen orienteret om falkene, og vi spurgte i god tid om at få opsat de samme skilte som vi havde så gode erfaringer med sidste år.
Til vores store overraskelse sagde kommunen nej – de ville ikke have skilte op. Vi henvendte os endnu en gang til kommunen og argumenterede for, at kommunen har pligt til at beskytte redestedet, efter EU´s fuglebeskyttelsesdirektiv. Hertil kommer, at vi har en enestående mulighed for at formidle vandrefalkens dramatiske historie, der er næppe noget sted i Danmark, hvor vandrefalken yngler på et så spektakulært sted.
Mens vi har været til stede i bruddet, har vi flere gange set publikum gå meget tæt på. For eksempel gik en mor med fire børn intetanende hen for at gå på isen helt hen klippevæggen. Måske er vi godtroende, men vi tror på at hun ville have respekteret skilte, hvis de var sat op.
Efter en fornyet behandling fik vi lov til at sætte skiltene op, men da var der gået så lang tid, at falkene havde ligger på æg i 14 dage. Da vi ankom til Vang for at sætte skilte op, var redehylden tom, og vi blev lidt bekymrede, men hannen kom inden længe og lagde sig på reden. Hunnen kom lidt senere.
Få dage senere var redehylden helt tom, og for at føje spot til skade, stod der en sølvmåge på redehylden.
I oplægget til projektet ”nyt liv i Vang Granitbrud” anfører kommunen bl. a. formålet som ”at styrke Bornholm som et sted med store naturværdier, en særlig geologi og rige muligheder for natur og friluftsliv”
Hvor er det trist, at naturen prioriteres så lavt i denne sammenhæng.
Christian Lau
Lokalkoordinator for vandrefalk
Uglegruppen i DOF-Bornholm har i de sidste par uger været særdelses aktive. Rundt omkring i de bornholmske skove og plantager hænger der 53 perleuglekassser, som nu alle er blevet gennemgået med hulkamera for at tjekke kassernes indhold.
Den megen sne har i år gjort det yderst vanskeligt at færdes og hvor vi de forrige år har kunnet køre i bil eller cykle på skovvejene, har det hele i år næsten udelukkende måttet foregå til fods!
Alt i alt er der brugt ca. 90 mandetimer på gennemgangen. Til dette skal dog tilføjes, at vi på to af de ni ture har været seks personer af sted, så vi samtidig har kunnet lave en hyggetur ud af det, hvis man kan tale om det, når vi mange steder har gået lange strækninger i op til 50 cm sne!
I år er der i februar og marts måned hørt syngende Perleugler to steder på Bornholm. Den ene på Nordvestbornholm hørte jeg selv synge i ca. 4 minutter i februar og den er ikke hørt siden og den anden er hørt sporadisk på Midtbornholm i en forholdsvis kort tidsperiode.
Alle tre kasser, der blev ynglet i sidste år, har været tomme, men alligevel er vi ikke ved gennemgangen i år blevet skuffede, hvilket vi vil informere om senere.
De allerførste kasser har været helt og aldeles tomme, men i enkelte har der været grene, tre kasser har været fyldt med bitavler, i en lå et enkelt rundt, hvidt æg og i en kasse i bisonskoven røg der så sandelig et egern ud af hullet!
Om ca. tre uger vil vi gå alle kasser igennem endnu engang, da den langvarige vinter måske kan have haft en indflydelse på starten af yngleperioden.
Næste gang forventer vi dog, at brugen af bil kan nedbringe antallet af mandetimer væsentligt!
Til efteråret skal vi hænge de sidste 15 perleuglekasser op, som vi har stående, så hvis vinteren næste år bliver mildere, gør det ikke noget!
Øens blot 4 fund af jagtfalk blev gjort den 30. januar 2013 af Hans Fæster. Hans fandt fuglen i grænsen mellem klitter og strand, få hundrede meter vest for der, hvor gangbroen ender på stranden ved Dueodde (den lange gangbro ved Kiosken og P-pladsen). Fuglen sad her på en af de højeste pæle. Dagen efter besøgte bla. Sune stedet og havde her en storfalk på samme pæl og selvom denne kun blev set i modlys er der med stor sandsynlighed tale om samme. Sune tabte fuglen af syne lavt i klitterne mod vest langs stranden. Under pælen sås ekskrementer. Nu på tredje-dagen (1. feb.) ml kl 9 og 10 ser Mogens Kofod og Eilif B. den igen på samme pæl som to foregående dage men den letter og stryger mod vest hen mod lagunen og de ser den ikke igen. Mogens og Eilif finder også ekskrementer under pælen. Seneste nyt er her kl 10.45 hvor Hans Fæster ser falken lette fra en gruppe træer nede ved lagunen. Fuglen har valgt et ret befærdet sted og det opfordres til at udvise respekt og holde afstand så fuglen kan nyde Dueodde så uforstyrret som muligt
På linket her finder du Steen Jensens opgørelser over bornholmske fund af Jagtfalk
Så er der igen blevet produceret perleuglekasser og disse kasser er for tiden ved at blive sat op i de privatejede Poulsker og Bodilsker Plantager.
Lars Wilhjelm, der ejer plantagerne, har i samarbejde med Naturstyrelsen, Bornholms Regionskommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Svampevennerne og DOF-Bornholm indgået et grønt partnerskab til fremme af naturvenligt friluftsliv ved at udvide adgangs- og oplevelsesmulighederne i et større skovområde, nemlig Poulsker- og Bodilsker Plantager.
Dette arbejde bliver færdiggjort ved udgangen af 2012.
DOF-Bornholms opgave i projektet har været at udpege stedet for et handikapfugletårn og udfærdige informationsplancher om fuglelivet på stedet. Derudover er DOF-Bornholms rolle at stå for fremstilling og opsætning af et antal perleuglekasser.
Skovarbejder Kurt Kofoed har her i efteråret fremstillet 14 kasser af træstammemodellen og uglegruppens medlemmer bliver her i november færdige med opsætningen af kasserne på egnede biotoper i området.
Siden 2003 er der efterhånden blevet sat 68 perleuglekasser op forskellige steder på Bornholm. Kassemodellerne er løbende blevet forbedret efter de erfaringer uglegruppen har gjort sig. Alle kasser er registreret med GPS og checkes årligt for ynglende fugle.
Der er altså nu boliger nok til den lille ugle, så arbejdet består fremover i vedligeholdelse og kontrol af disse kasser. Sidste år var der tre perleuglepar på Bornholm, en fremgang på to par fra året før.
Lapuglen i Måsalycka mosse ved Sankt Olof blev genfundet af fire bornholmske ornitologer den 21. oktober 2012.
Der har gennem en uges tid været meldt to Lapugler i dette område og det fik Jens Christensen til i fredags, at tage et godt initiativ. Fylde bilen op og tage over søndag for at se om man kunne finde dem.
Det er en smuk og meget lun dag, desværre med begrænset sigtbarhed selvom solen var lige ved at komme igennem. Det er et stort eng- og moseområde liggende så tæt ved kirken i Sankt Olof at man kan høre kirkeklokkerne og for bornholmere andre skønne lyde som f.eks. Sortspætte, Grønspætte, Fyrremejse og en mængde Sumpmejser, samt naturligvis også Spætmejse.
Lapuglen var ikke meldt ud siden torsdag og nu havde vi altså søndag. Det sidste sted den var set var i det sydlige moseområde, så her gik vi de første tre timer, smukt område i fine efterårsfarver, men ingen Lapugle. Et stort gylp, måske fra den.
Tilbage ved bilen mødte vi lille Isac og hans papa, som havde været ved den rydning hvor den først var blevet set, de kunne slukøret meddele at der ikke var nogen ugle, det samme sagde andre fuglefolk vi mødte på vejen.
Den 6. september 2012 blev den svenske artsliste en art rigere da landets første kortnæbbede sneppeklire blev fundet ved Utlängen i det sydlige Sverige. Det anbefales at læse indlægget på club300.dk her og i øvrigt at holde godt øje med de Bornholmske vadefugle-lokaliteter lige nu. Som man kan se af dofbasen og vores galleri er der godt med vadefugle om øen lige nu.
Bag denne overskrift gemmer sig en sjov historie idet en englænder med krydstogtskibet “Jewel of the Seas” opdagede en blind passager om bord mens skibet sejlede her i Østersøen. Læs hans egen beretning her: White-throated Sparrow in the Baltic Sea
Nu er det endelig slået helt fast. Vandrefalkeparret i Vang granitbrud stammer fra det nordøstlige Tyskland. Hunnen er fra Rügen – nærmere betegnet de skønne kridtklinter ved Stubbenkammer. Hun blev ringmærket som redeunge 17. maj 2009 og er altså tre år gammel.
Hannen er udklægget i en redekasse på en diametralt modsat lokalitet i form af det berygtede og nu nedlagte atomkraftværk ved Greifswald. Han er dermed opvokset kun 50 km syd for stedet, hvor hunfalken så dagens lys. Hannen blev ringmærket 26. maj 2008 og er dermed et år ældre end sin mage. Han er derfor også det vi kalder en 5K fugl. Det er set, at vandrefalke yngler allerede i en alder af et år – men normalt er de 2-3 år før de får succes på ynglefronten. I øvrigt kan de blive over ti år, så vi vil forhåbentlig have glæde af dem mange år endnu.
Under ringmærkningen af deres unge 25. maj i år blev der taget en række fotos af begge vandrefalkene på ret nært hold. Det kunne snart konstateres, at begge fugle bærer farveringmærker med ’lås’ på venstre ben. I stedet for en glat rund ring har man i Tyskland i mange år brugt at lukke ringene med en bøjle, som stikker lidt ud. Denne ses tydeligt på billederne og mistanken om at det var tyske fugle blev vagt. Der var ellers blevet gættet på, at fuglene måtte være fra den danske eller svenske bestand.
Ved at stykke brudstykker fra flere forskellige billeder sammen lykkedes det til sidst at tyde kombinationen på de individuelle ringe på højre ben. Disse består af et tal efterfulgt af to bogstaver. Hunnen viste sig at have 6HM og hannen 7HS.
Nu er de to fugle altså blevet forenet godt 100 km nordøst for Rügen på Nordbornholm. For hunnen er forandringen vel ikke så stor og hun må være vant til at se såvel Østersøen som en del mennesker fra reden. For hannen derimod kan man vel godt sige, at det er gået fremad i livet. Fra en trækasse ved Greifswald til klipperne på Bornholm. Til gengæld er han nok knapt så vant til tilskuere og han holdt sig da også langt væk i forbindelse med ringmærkningen. Først til allersidst dukkede han op. Falkene ses stadig af og til i området i selskab med deres unge, som altså er andengenerationsindvandrer.
Hele tre par har vi i år, hvoraf to par nu har fået ringmærket deres unger. Parret i Stubbeløkkebrudet er territorialhævdende, har haft parring, men ikke unger i år. De er forhåbentlig et kommende forældrepar.
I Vang Granitbrud slog allerede sidste år en falk sig ned. Den har så tidligt i år fået en mage, hvilket har resulteret i ynglesucces i år. Ved en resolut indsats fra DOF Bornholm og megen velvilje fra Kommunen, blev der straks det var opdaget, sat skilte op og klippesiden hvor redestedet er blev fredet. I påsken holdt DOF medlemmer frivillig vagt. Fortalte om vandrefalkene og viste dem i deres teleskoper – en oplevelse for mange forbipasserende. En hurtig indsats reddede dem også fra en militærøvelse, som vi håber fremover kan holdes et andet sted. Det samme gælder for idrætsudøvelse i denne del af området. Stedet vil i øvrigt særligt de næste par måneder være meget følsomt for trafik.
Fredag den 25. maj blev så den enlige unge fra dette par ringmærket af Søren Møller og Knud Falk fra Zoologisk Museum.
Parret havde lagt fire æg, hvoraf et klækkede. Ved ringmærkningen var denne unge 28 dage gammel, sund og rask og vejede 600 g.
En livlig og frisk han. Ringmærkningsteamet planlagde operationen på afstand, rykkede frem og operationen, hvor Søren rappellede ned og ringmærkede på reden, var hurtigt overstået. Den voksne hun fulgte ængsteligt hændelsen fra luften, hannen kom kun da det hele var overstået.
Der er opstået nogen tvivl om dette pars herkomst. Nye billeder af ringene er sendt til Zoologisk Museum. Vi regner med at kunne bringe nyt her på siden meget snart.
I Slotslyngen var det Knud der rappellede ned, også her blev der ringmærket på redestedet. Her var hele fire unger. To hanner og to hunner. Den ældste var 28 dage gammel, hvorimod en efternøler kun 16 dage. Det kommer af at falkene begynder at ruge allerede når der er lagt tre æg. Ungerne vejede mellem 900 og 700 g. Alle var sunde og friske.
Ungerne blev målt og vejet, undersøgt for parasitter og der blev indsamlet rester af æggeskaller til nærmere videnskabelig analyse.
Ungerne blev mærket med en lilla ring på venstre ben – det er årets farvering i Danmark. Desuden fik de en individuel ring på højre ben.
Også her var det hele overstået ret hurtigt. Den voksne han holdt sig på ret stor afstand og hunnen fulgte med på behørig afstand. Dette par har jo også prøvet det før.
Support til ringmærkerne fra DOF Bornholm var Torben Kure, som har fulgt parret i Slotslyngen fra sin båd, Jens Christensen som først rapporterede parret i Vang, samt Carsten Andersen og Mogens fra falkegruppen. Koordinator Christian Lou var bortrejst.
DOF Bornholm er meget glad for den udvikling, der er med Vandrefalkene på Bornholm og håber særligt at den kommende fredning af Vang Granitbrud også vil levne plads til ynglende fugle. Både dem vi har nu og dem der måtte komme. Vi er nogle der drømmer om at den næste indvandrer på Bornholm er den Store Hornugle.









