Sjældne fugle

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Sjældne fugle

Lærkefalken yngler i Danmark med 20-30 par, de fleste i landets sydøstlige dele. Hvordan har Lærkefalken det på Bornholm?

Lærkefalk adult - foto Jesper Møller
Lærkefalk adult – foto Jesper MøllerLærkefalke

Atlasundersøgelse III mener at Lærkefalken yngler sikkert i to kvadrater og muligvis i tre kvadrater mere på Bornholm. Vi kan måske ud fra det sige at Lærkefalken yngler på Bornholm med 2-5 par, og det gør den cirka lige så sjælden som Vandrefalken som ynglefugl betragtet. Alligevel ved vi meget lidt om Lærkefalkens ynglesteder på øen. Atlas III kvadraterne med ynglende eller muligvis ynglende Lærkefalke er på Dueoddeegnen og den østlige del af Almindingen eller Paradisbakkerne.

Falke bygger ikke reder men flytter ind et egnet sted. Lærkefalken benytter forladte reder af kragefugle eller andre rovfugle. Den foretrækker fyrretræer, men andre nåle- eller løvtræer kan også accepteres. (Jeg mener at have set at den også kan benytte redekasser, men det har jeg ikke iagttaget på Bornholm. En falkekasse opsat ved Bastemosen er aldrig blevet beboet.) Den lægger normalt 3 æg med få dages mellemrum og ruger, mest hunnen, cirka en måned. Når først parret er etableret på på ynglepladsen, er de meget diskrete og så godt som umulige at opdage. De bedste muligheder for at registerere ynglende Lærfalke er lige når de ankommer til ynglestedet i midten af maj, og især når der er udfløjne unger ved ynglesucces lidt ind i august. I de to perioder advarer fuglene højlydt når en kratlusker nærmer sig. I august kan det kan høres på god afstand når de udfløjne unger sidder i træerne og tigger mad fra forældrene. Jeg vil mene at en højlydt kaldende Lærkefalk lidt inde i august måned indikerer en sandsynlig ynglelokalitet.

Lærkefalk 1k - foto Jesper Møller
Lærkefalk 1k – foto Jesper Møller

I sommeren 2020 ynglede et par i Vestermarie Plantage. Mønstret var som lige beskrevet. I nogle få dage i maj måned var begge fugle meget tydelige i området, midt på sommeren troede jeg at de var forsvundet, men sidst på sommeren kunne man igen se de voksne fugle og en unge. Det lykkedes aldrig at se mere end en unge. I 2021 var der ingen aktivitet på stedet. Der hænger forhåbentlig ikke sammen med at der er etableret mountainbikeruter lige gennem den granbeplantning hvor reden var i 2020.

Lærkefalke 1k - foto Jesper Møller
Lærkefalke 1k – foto Jesper Møller

I Dueoddeskoven, hvor der skulle være rigeligt med fyrretræer, har Lærkefalken ynglet med sikkerhed 2018-2021. I år, 2021, fik parret tre unger på vingerne. Det skulle ikke overraske mig om den har ynglet der, mere eller mindre skjult, gennem mange år. (Min onkel, som boede på Duegård, havde engang i 1960erne en skadet Lærkefalk i pleje i hønsehuset. Falken kom sig og blev sluppet fri igen. Det var i hvert fald den historie, han fortalte sin fugleinteresserede nevø. Var det en lokal fugl fra Dueodde der kom til hægterne igen i hønsehuset?)

Lærkefalke ses ofte ved Bastemosen, også udenfor træktiden, men jeg har aldrig fundet indikationer på at de yngler i Almindningen. Måske læsere af denne hjemmeside har observationer af ynglende Lærkefalke fra Almindingen? En af de varme dage i august 2021 var der en kaldende Lærkefalk over Rø Plantage, men jeg fandt aldrig tid til at undersøge nærmere. Det er ikke svært at forestille sig at der gemmer sig nogle uopdagede ynglepar rundt omkring på øen.

Lærkefalken findes om sommeren i det meste af Europa, måske med undtagelse af de mest nordvestlige egne, og i et bredt bælte gennem centralasien helt til Japan. Størrelsen af den asiatiske bestand er dårlig kendt, men alene i Europa er den talrig nok til at blive listet som ”Least Concern”. De europæiske Lærkefalke tilbringer vinteren i det sydlige Afrika, så det er en ægte langdistancetrækfugl. Den lever overvejende af insekter, men især i yngletiden også af småfugle. Byttet fanges i luften efter elegante akrobatiske og lynhurtige manøvrer. Bornholmske ornitologer fryder sig hvert forår over Lærkefalkenes jagt på libeller over Bastemosen eller Ølene. Om efteråret får den store flokke af stære på vingerne på overnatningspladserne i moserne. Ved Bolsterbjerg har jeg set den jage flagermus i skumringen om sommeren.

Billederne viser en adult Lærkefalk og tre udfløjne unger. De viser dragtforskelle mellem adulte og 1k fugle.

Jesper Møller

Det blev til to ynglefund af Perleugle på Bornholm i 2019, hvor en perleuglehun ynglede to gange med to forskellige hanner.

I forårsmånederne var der i Pedersker og Poulsker Plantager blevet hørt 3 syngende hanner, men det blev et helt andet sted, nemlig i Almindingen, at der d. 1. april blev fundet en rugende hun i en kasse, der ikke tidligere var blevet benyttet som ynglekasse. Hunnen blev håndfanget d. 15/4 og denne var allerede ringmærket som pull. året før i Rø Plantage. Den 15/5 blev 3 pull. ringmærket. Derudover lå der 2 golde æg i kassen.

Ved anden gennemgang af perleuglekasserne i juni måned blev der fundet en hun i Pedersker Plantage. Denne hun blev håndfanget d. 28/6 og det viste sig at være den samme hun, som havde ynglet tidligere på året i Almindingen. Hun var altså fløjet 4 km fra første ynglested til en han, der havde sunget i Pedersker Plantage hele foråret. Den 16/7 blev 4 pull. ringmærket.

Hanne Tøttrup

Fin weekendtur til Christiansø

Lørdag den 21. september mødtes ni af øens ornitologer for at tage en tur til Ertholmene. Vejret var behageligt med let vind og ganske lunt trods en overskyet himmel. Vi blev som sædvanlig sendt af sted fra Gudhjem med fuld musik af en snes lokale som var mødt op. En flot tradition som alle om bord værdsatte. Bortset fra lidt Store Skalleslugere i klipperne blev det ikke til mange fugle på overfarten. Kun en lille flok Pibeænder kom i bogen.

Vel fremme efter en rolig sejltur blev vi flot modtaget af en velkomstkomité, bestående af otte af lokalforeningens medlemmer, som var rejst til øerne før os andre. Vi fik derfor også en del tips om, hvilke krat der husede rastende fugle og hvad de ellers havde set. Desværre var meldingen, at der var meget få fugle at se de foregående dage. Hurtigt viste det sig dog at der var mange Hvide Vipstjerter. Både rastende og trækkende. Eng- og Skovpiber lod sig også ofte høre og der var rig lejlighed til at lære deres trækkald. Vi lagde ud på Frederiksø og her var der Gransangere i flere af buskene. Her og der desuden en Løvsanger. Knapt var vi på vej tilbage mod Christiansø, før en Hortulan blev fundet på sydspidsen af Frederiksø! Fuglen tog kort efter den korte tur over vandet til naboøen og vi fulgte trop. Vi fik fine iagttagelser af denne efterhånden sjældne trækfugl.

Læs resten af dette indlæg »

Havørneungen i skovbunden 19. juli, godt 10 uger gammel. Foto: Jens Christensen

Havørneungen i skovbunden 19. juli, godt 10 uger gammel. Foto: Jens Christensen

Det har været en noget dramatisk sommer for vores Havørnepar i Ølene. De to unger blev udklækket en uges tid inde i maj, men da de var ca. 7 uger gamle og fuldt fjerede, døde den ene unge. Den havde tilsyneladende været afkræftet i nogen tid, da den de seneste ca. 10 dage konstant havde ligget ned ved kontrolobservationerne. Det er ganske almindeligt, at nogle af ungerne i rovfuglereder bukker under, men her var det dog på et ganske sent tidspunkt. Årsagen er svær at gætte på, men det har i hvert fald ikke været fødemangel, da ungerne blev rigeligt fodret med unge gæs.

Som om det ikke var nok, styrtede reden med den overlevende unge ned ca. 1. juli, formentlig i forbindelse med blæsevejret 1. juli. Heldigvis overlevede ungen, og den har så opholdt sig i skovbunden under redetræet lige siden, hvor forældrene har fodret den.

På nuværende tidspunkt, 31. juli, er ungen ca. 12 uger gammel, og nu må det være lige op over, at den skal i gang med de første større flyveøvelser, og det må derfor være nu, der vil blive mulighed for at opleve ungens første flyveture over Ølene. – God fornøjelse.

Jens Christensen

I starten af maj klækkede kom der unge/unger i reden i Ølene. På det tidspunkt dækkede hunnen ungen godt, så der kunne kun ses én unge. Det viser sig nu, at der faktisk er to ca. 4 uger gamle unger i reden, stadig dunede, men med begyndende fjerdannelser.
Det er da en rigtig god nyhed.
Jens Christensen

Vores havørnepar i Ølene har hele foråret givet mange flotte oplevelser, når de svæver eller jager i og omkring mosen. Nu er der udsigt til endnu mere spændende oplevelser.

I starten af maj blev en unge udklækket i reden på Ølenes nordside, og når vi når frem til sidste del af juli, bør den begynde at optræde synligt i området. Havørneunger har en ganske lang ungetid i reden, ca. 55 døgn, så derfor må vi vente så længe. Til gengæld kan vi måske så være heldige at komme til at overvære ungens første flyveture.

I ungeperioden skal der en del føde til for at ungen kan vokse sig stor, men Ølene og de andre moser i Almindingen vrimler jo her i foråret med både gæslinger og ællinger, og parret har i tidligere år også hentet skarvunger i Hundsemyre. Så der er nok at leve af.

Jens Christensen

Havørn i Ølene - foto Carsten Andersen

Havørn i Ølene – foto Carsten Andersen

Vores lokale Havørnepar har efter to mislykkede ynglesæsoner i Højlyngsplantagerne holdt flyttedag og har bygget ny rede i skoven på nordsiden af Ølene. Her har de valgt en solid gran, og det tyder godt for den fremtidige yngleaktivitet. Parret har desuden valgt at slå sig ned i et område, der ligger langt fra menneskelige forstyrrelser, idet der slet ikke er adgang til denne side af Ølene. Det er Naturstyrelsen, der er lodsejer, og her regner man med, at adgangsbegrænsningen respekteres.

Når vi fra DOFs side efter aftale med Naturstyrelsen har valgt at offentliggøre yngleaktiviteten, så er det fordi fuglene optræder meget synligt med deres aktiviteter, og yngleforekomsten kan derfor alligevel ikke holdes skjult sæsonen igennem. Til gengæld vil det udbredte kendskab til fuglene gøre, at Havørneparret er ”under offentlighedens beskyttelse”. Alle er opmærksomme og derved beskyttes fuglene bedst muligt.

Der er rig mulighed for at opleve fuglene fra Ølenes udsigtstårne.

Søndag 24. februar er Ørnens Dag over hele landet, og da vil vi fra DOFs side være til stede i tårnet på Rømersvej 10-14 for at kigge på og fortælle om ørnene.

Jens Christensen

Sølvhejre med fangst - foto Carsten Andersen

Sølvhejre med fangst – foto Carsten Andersen

Sølvhejrer ses efterhånden ganske regelmæssigt på Bornholm.
Årets første indfandt sig 4. april og fra 20. april har en håndfuld opholdt sig omkring Udkæret og Vallensgårdsmose samt Ølene.

29. april var en smuk aften og fra tårnet ved Udkæret var der udsigt til tre fiskende individer. De var gode fiskere og tre gange hev de store fisk op. Ikke så snart de havde fået fat i bytte, slog områdets Fiskehejrer imidlertid til. To gang måtte de derfor overlade fangsten til deres lidt større slægtninge. Blot en enkelt gang lykkedes det at fortære fisken i tide.

I teleskop sås det tydeligt, at en af Sølvhejrerne var ringmærket. På venstre ben bar den en rød plastring med indskriften 6E5.

Oplysningen indsendtes til ringmærkningscentralen og nu er svaret kommet. Fuglen blev mærket som unge 29. maj sidste år i Letland. Nærmere betegnet i et vådområde godt 50 km nordøst for Riga. Fuglen var altså præcis elleve måneder gammel og havde flyttet sig godt 650 km i VSV-lig retning. Selvfølgelig næppe direkte. Mon ikke den har taget turen syd om Østersøen. Eller endnu længere væk.

Sølvhejre med ring - foto Carsten Andersen

Sølvhejre med ringg – foto Carsten Andersen

Mange af de Sølvhejrer som yngler i Nordeuropa overvintrer nemlig omkring Middelhavet. Det kan med andre ord være, at den blot er på vej hjem efter vinterferien og har taget en smuttur til Bornholm. Det kan dog også være, at vi inden for kort tid kan regne arten blandt øens ynglefugle! For at finde Danmarks første ynglefund skal vi bare fire år tilbage, hvor et par blev fundet på Saltholm.

Tidligere var arten vidt udbredt i Europa. Den blev dog efterstræbt for sine smukke prydfjer og udryddet på store dele af kontinentet. Efter en totalfredning er det dog gået fremad for arten.

Sammen med de tiltagende klimaforandringer gør det, at den smukke, næsten en meter høje fugl nu ses langt hyppigere hos os.

Lang rejse fra Letland til Ølene

Lang rejse fra Letland til Ølene

Det er dog bemærkelsesværdigt, at vores allerførste fund ikke er længere tilbage i tiden end marts 2000. I 2003 optrådte endnu et eksemplar og det er mindre end ti år siden, at vi for femte gang gæstedes af arten. 2009 sås for første gang to fugle, mens det blot er de sidste fire-fem år de har optrådt i større tal. Specielt i sensommeren og efteråret ses mange.

Noget kunne tyde på, at der er tale om fugle på træk mod sydligere himmelstrøg fra Baltikum. I hvert fald hvis man kan tolke noget ud fra denne ringmærkede fugls optræden i Udkæret. Det var i øvrigt den blot anden indberetning af en ringmærket Sølvhejre i Danmark siden 2010.

Carsten

Efter rekordåret for Perleuglen i 2016 med 5 kuld og 22 ringmærkede unger blev ynglesæsonen 2017 imødeset med spænding.
2017 kunne dog ikke måle sig med forrige år, og resultatet dette år blev 3 ynglepar med 1 ringmærket hun, 2 aflæste og 10 ringmærkede perleugleunger.

David på vej op efter ugler - foto Paul Jacobsen

David på vej op efter ugler – foto Paul Jacobsen

I marts og april blev samtlige kasser gennemgået i første runde og 2 hunner blev fundet, begge på Midtbornholm. Den 28. april og den 3. maj håndfangede ringmærker David Nestved de to hunner, den ene blev ringmærket, den anden var allerede ringmærket med ringnr. PU 410 og det blev den som unge i 2016 på Nordvestbornholm. Under den ene hun var der 6 unger, der var fra ca. 2-12 dage gamle, i den anden kasse var der 4 unger, der var fra ca. 1-7 dage gamle samt 1 æg.

Ringmærkningen af ungerne foregik henholdsvis d. 15/5 og d. 23/5. I den ene kasse var der 6 flotte unger, der vejede 140 g, 140 g, 120 g, 115 g, 110 g og 110 g og i den anden kasse 4 unger, der vejede 140 g, 135 g, 125 g og 120 g. Den forskellige vægt afspejler i det store og hele meget godt det forhold, at æggene bliver lagt med 2 dages mellemrum og da hunnen begynder at ruge med det samme, bliver ungerne også udruget med 2 dages mellemrum.

Perleugleunge - foto Paul Jacobsen

Perleugleunge – foto Paul Jacobsen

Da vi gik kasserne igennem for anden gang i juni/primo juli måned, fandt vi en hun i en kasse d. 2/7 i samme område, som en af de første to hunner havde ynglet i. Denne hun blev håndfanget d. 15/7 og det viste sig at være selvsamme PU 410, som havde ynglet tidligere på året i en kasse blot 500 m fra, hvor hun nu blev fundet. Der var 2 unger på 10-12 dage under hende samt 2 æg og vi vurderede at bruge hulkameraet igen ca. 10 dage efter.

Den 25/7, 10 dage efter, var kassen tom! – og vi bestemte os for at tage ind med en stige for, om muligt, at finde spor nede i kassen.

Den 27/7, da stigen blev sat til, var der ingen døde unger i kassen, ingen spor fra prædatorer såsom dun, fjer, knogler eller blod – noget af et mysterium! Om der har kunnet være tale om et egern eller en mink, der skulle have taget ungerne, kan nok ikke udelukkes, men mærkeligt er det så, at der ikke skulle være spor efter det.

Perleugle - foto Paul Jacobsen

Perleugle – foto Paul Jacobsen

Jeg har rigtig mange billeder af perleugleunger i forskellige aldre fra 2 dage og opefter. Anders Hartmann, David og jeg har efterfølgende gransket disse billeder og Anders og David mener samstemmende ikke, at de har bedømt ungernes alder forkert d. 15/7. Ungerne flyver fra kassen, når de er mellem 29 og 36 dage gamle, i gennemsnit når de er 31,5 dage gamle, så det skulle kunne udelukkes, at ungerne selv skulle have forladt kassen.

I tidsskriftet ”EulenWelt” 2013 fortælles om et lignende tilfælde i Schleswig-Holstein i 2012, hvor en perleuglehun blev ringmærket d. 5/4. Den 25/4 sås 6 sunde unger i kassen, men da disse skulle ringmærkes d. 5/5, var kassen tom, uden at man har kunnet finde ud af årsagen.

Hanne Tøttrup

Døde Vandrefalkeunger - foto Merete Mortensen

Døde Vandrefalkeunger – foto Merete Mortensen

Den 26. maj opdagede Merete Mortensen, at alle fire unger var døde, ungerne blev hentet op og sendt til undersøgelse i DTU´s Veterinærinstitut.

Resultatet foreligger nu, og den giver svar på nogle ting der ikke kan være årsag til ungernes død. De er ikke døde af prædation eller fugleinfluenza. Det har ikke været muligt at undersøge ungerne for øvrige forgiftninger, men der er intet der tyde på det. Alle ungerne var afmagrede, og det var de ikke ved ringmærkningen en lille uge tidligere.

Den ene unge er død før de andre. Den var indsmurt i afføring, og det er usædvanligt, for de plejer altid at skide ud over kanten af redehylden for ikke at forurene reden. Vores teori (Carsten og Kåres) er derfor, at ungen har fået en alvorlig mave-infektion, og den har smittet de øvrige unger, der alle er døde af infektionen.

Begge forældre-fugle er set i området efter ungernes død, så vi håber på bedre held næste år.

13. juli 2017/ Christian Lau

« Ældre indlæg