Sjældne fugle

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Sjældne fugle

Efter rekordåret for Perleuglen i 2016 med 5 kuld og 22 ringmærkede unger blev ynglesæsonen 2017 imødeset med spænding.
2017 kunne dog ikke måle sig med forrige år, og resultatet dette år blev 3 ynglepar med 1 ringmærket hun, 2 aflæste og 10 ringmærkede perleugleunger.

David på vej op efter ugler - foto Paul Jacobsen

David på vej op efter ugler – foto Paul Jacobsen

I marts og april blev samtlige kasser gennemgået i første runde og 2 hunner blev fundet, begge på Midtbornholm. Den 28. april og den 3. maj håndfangede ringmærker David Nestved de to hunner, den ene blev ringmærket, den anden var allerede ringmærket med ringnr. PU 410 og det blev den som unge i 2016 på Nordvestbornholm. Under den ene hun var der 6 unger, der var fra ca. 2-12 dage gamle, i den anden kasse var der 4 unger, der var fra ca. 1-7 dage gamle samt 1 æg.

Ringmærkningen af ungerne foregik henholdsvis d. 15/5 og d. 23/5. I den ene kasse var der 6 flotte unger, der vejede 140 g, 140 g, 120 g, 115 g, 110 g og 110 g og i den anden kasse 4 unger, der vejede 140 g, 135 g, 125 g og 120 g. Den forskellige vægt afspejler i det store og hele meget godt det forhold, at æggene bliver lagt med 2 dages mellemrum og da hunnen begynder at ruge med det samme, bliver ungerne også udruget med 2 dages mellemrum.

Perleugleunge - foto Paul Jacobsen

Perleugleunge – foto Paul Jacobsen

Da vi gik kasserne igennem for anden gang i juni/primo juli måned, fandt vi en hun i en kasse d. 2/7 i samme område, som en af de første to hunner havde ynglet i. Denne hun blev håndfanget d. 15/7 og det viste sig at være selvsamme PU 410, som havde ynglet tidligere på året i en kasse blot 500 m fra, hvor hun nu blev fundet. Der var 2 unger på 10-12 dage under hende samt 2 æg og vi vurderede at bruge hulkameraet igen ca. 10 dage efter.

Den 25/7, 10 dage efter, var kassen tom! – og vi bestemte os for at tage ind med en stige for, om muligt, at finde spor nede i kassen.

Den 27/7, da stigen blev sat til, var der ingen døde unger i kassen, ingen spor fra prædatorer såsom dun, fjer, knogler eller blod – noget af et mysterium! Om der har kunnet være tale om et egern eller en mink, der skulle have taget ungerne, kan nok ikke udelukkes, men mærkeligt er det så, at der ikke skulle være spor efter det.

Perleugle - foto Paul Jacobsen

Perleugle – foto Paul Jacobsen

Jeg har rigtig mange billeder af perleugleunger i forskellige aldre fra 2 dage og opefter. Anders Hartmann, David og jeg har efterfølgende gransket disse billeder og Anders og David mener samstemmende ikke, at de har bedømt ungernes alder forkert d. 15/7. Ungerne flyver fra kassen, når de er mellem 29 og 36 dage gamle, i gennemsnit når de er 31,5 dage gamle, så det skulle kunne udelukkes, at ungerne selv skulle have forladt kassen.

I tidsskriftet ”EulenWelt” 2013 fortælles om et lignende tilfælde i Schleswig-Holstein i 2012, hvor en perleuglehun blev ringmærket d. 5/4. Den 25/4 sås 6 sunde unger i kassen, men da disse skulle ringmærkes d. 5/5, var kassen tom, uden at man har kunnet finde ud af årsagen.

Hanne Tøttrup

Døde Vandrefalkeunger - foto Merete Mortensen

Døde Vandrefalkeunger – foto Merete Mortensen

Den 26. maj opdagede Merete Mortensen, at alle fire unger var døde, ungerne blev hentet op og sendt til undersøgelse i DTU´s Veterinærinstitut.

Resultatet foreligger nu, og den giver svar på nogle ting der ikke kan være årsag til ungernes død. De er ikke døde af prædation eller fugleinfluenza. Det har ikke været muligt at undersøge ungerne for øvrige forgiftninger, men der er intet der tyde på det. Alle ungerne var afmagrede, og det var de ikke ved ringmærkningen en lille uge tidligere.

Den ene unge er død før de andre. Den var indsmurt i afføring, og det er usædvanligt, for de plejer altid at skide ud over kanten af redehylden for ikke at forurene reden. Vores teori (Carsten og Kåres) er derfor, at ungen har fået en alvorlig mave-infektion, og den har smittet de øvrige unger, der alle er døde af infektionen.

Begge forældre-fugle er set i området efter ungernes død, så vi håber på bedre held næste år.

13. juli 2017/ Christian Lau

”Ingen kender dagen før solen går ned” – og det fik jeg bekræftet den 26.5.2017.

Vandrefalke hunnen der i 2015 fik 1 unge på vingerne blev fundet dræbt foråret 2016. Få dage derefter blev hannen set sammen med en ny hun og de parrede sig lystigt. Dog var den nye hun for ung til at yngle, så de fik ingen unger det år.
Men i år var hun klar.

Vandrefalk med unger - foto Merete Mortensen

Vandrefalk med unger – foto Merete Mortensen

Parret har været stedfaste gennem vinteren og der er flere gange set parring, hvilket ikke har været forgæves.

Sidst i marts lagde de sig på den tidligere anvendte redehylde, og i slutningen af april så jeg 4 flotte æg. Jeg var meget spændt på, hvor mange golde æg der evt. var.

Først i maj blev æggene klækket. Stor var min glæde, da jeg først så 1 unge, derefter 2-3 og endelig 4. Det må være et flot resultat i første yngleforsøg.

Ungerne blev ringmærket den 20.5., og ringmærker Søren Møller så nogle velnærede, livlige unger udviklet svarende til deres alder.
Den 22.5. så jeg ungerne, der lå sammen som en dunklump. Alle sovende med hovederne mod midten og nærmest omfavnende hinanden med de små vinger. Hurtigt blev de mere livlige og tiggede. Forældre fuglene var omsorgsfulde og redehylden blev hurtig fyldt med fuglefjer fra bytte, som blev bragt til hylden. Alt så godt ud, og stor familieidyl var mit indtryk.

Ringmærkede vandrefalkeunger på redehylden - foto Søren Møller

Ringmærkede vandrefalkeunger på redehylden – foto Søren Møller

Dog har jeg også set hunnen stå på redehylden og kigge op på hannen som lige var kommet flyvende og satte sig på sit hvilested overfor redestedet. Hunnen kaldte flere gange, han kom til redehylden og det virkede nærmest som et højlydt skænderi, der endte med at begge voksne fugle fløj derfra – hannen forfulgt af hunnen. Jeg tror han blev sendt ud på jagt! Hunnen vendte straks tilbage.

Den 26.5.- en smuk, varm forårsaften besluttede jeg at køre til Helligdommen for at nyde aftenstemningen og samtidig se, hvor meget de 4 unger havde udviklet sig de seneste dage.
Da jeg ankom til området fløj en Vandrefalk ud fra klipperne. Og da jeg rettede kikkerten mod redehylden, blev jeg mødt af et tragisk syn, som jeg sent vil glemme. Alle 4 unger lå døde på redehylden.

Døde vandrefalkeunger på redehylden - foto Merete Mortensen

Døde vandrefalkeunger på redehylden – foto Merete Mortensen

Jeg underrettede Christian Lau som var bortrejst. Derefter kontakt til Kåre Kristiansen og Carsten Andersen.
Det var vigtigt af få bjærget ungerne, så de kan blive undersøgt med henblik på at fastslå årsagen til deres død.
Kåre satte alle sejl til fra morgenstunden den 27.5. Hvem var lodsejer, og hvem kunne give klatretilladelse? Mange forskellige personer og myndigheder blev kontaktet. Alle viste stor forståelse og hjælpsomhed.

Sidst på eftermiddagen faldt tingene på plads. Stor tak til alle involverede.

Særlig betydning fik :
Ole Holm Pedersen fra BRK, som på vegne af lodsejeren Danmarks Naturfond kunne give mundtlig klatretilladelse.
Vagthavende ved Bornholms Politi Poul Bjerregaard, som formidlede kontakt til Kim Moltved, formand for Bornholms Klatreklub.
Kim Moltved som var parat til at hjælpe med løsning af opgaven.

Aktionen blev sat i værk samme aften. Da vi ankom fløj en kaldende Vandrefalk rundt i området. Kim Moltved fik på professionel vis bjærget ungerne samt materialer fra redestedet.
Kåre bragte ungerne til Carsten Andersen, som ikke umiddelbart fandt en årsag til ungernes død.
Ungerne blev lagt i fryser og videre forsendelse til Veterinærinstituttet vil blive foretaget.

Tilbage står håbet om at få opklaret, hvorfor et helt kuld unger af denne fredede og fåtallige ynglefugl uventet findes døde. Det er meget usædvanligt, oplyser biolog Knud Flensted fra Fuglenes Hus.

Vi må glæde os over parrets yngleevne og sende de bedste ønsker for deres næste yngleforsøg.

Merete Mortensen

TV2 Bornholm har også haft en omtale af de tragiske dødsfald, som du kan se ved at klikke her.

Perleugle kigger ud fra kassen - foto Hanne Tøttrup

Perleugle kigger ud fra kassen – foto Hanne Tøttrup

2016 blev ynglemæssigt det bedste år for Perleuglen på Bornholm nogensinde. I alt ynglede 4 par i foråret og efterfølgende ynglede en af disse 4 hunner endnu en gang og her har den sidste unge fra dette kuld forladt redekassen den 7. august.
Alt i alt har ringmærker David Nestved i 2016 ringmærket 22 perleugleunger og 2 hunner samt aflæst 3 hunner.

I den sidste uge i marts måned blev de 59 opsatte perleuglekasser gennemgået i første runde og resultatet blev, at der blev fundet 2 hunner på Nordvestbornholm og 2 hunner på Midtbornholm.
Den 15. april håndfangede David de 4 hunner og det viste sig, at de 2 hunner på Nordvestbornholm ikke var ringmærkede.

Fin oplevelse for børnene - foto Hanne Tøttrup

Fin oplevelse for børnene – foto Hanne Tøttrup

På Midtbornholm var begge hunner ringmærkede, den ene var PU 243, en gammel kending, som David har ringmærket som unge i 2013 og som har ynglet hvert år fra 2014, i 2015 2 gange. Indtil nu er der ringmærket 17 unger efter denne produktive hun.

Den anden af de ringmærkede hunner var noget af en overraskelse. Ringnummeret var PU 127 og det viste sig at være en hun, som Klaus Dichmann havde ringmærket som adult på Nordvestbornholm helt tilbage i 2012 og som vi siden ikke er stødt på i nogle af vore kasser – før i år! Da Perleugler kan yngle fra de er et år gamle, er denne hun altså kommet til verden i 2011 eller tidligere, så hun er altså mindst 5 år. PU 127 har sandsynligvis ynglet i årene fra 2013 – 2015 i et naturligt redehul, så de to adulte hunner på Nordvestbornholm i år kan være efterkommere efter hende. De to hunner kan også være kommet fra fx. Sverige, hvilket man kunne håbe, så perleuglebestanden herovre kan få tilført nogle nye gener.

Perleugleunge - foto Hanne Tøttrup

Perleugleunge – foto Hanne Tøttrup

Ved anden gennemgang med hulkameraet i juni måned blev der registreret én ynglende hun og da hun blev håndfanget den 28. juni, viste det sig, at vi havde at gøre med ovennævnte PU 127, der så i år har fået 7 unger på vingerne.

De 5 kuld har været på 6, 6, 5, 4 og 3 unger. Det var nødvendigt at ringmærke det ene kuld på 6 i to omgange, da der var stor alders-/størrelsesforskel på ungerne.

Da David i anden omgang kom for at ringmærke, lå der dog kun rester tilbage af de 2 ikke-ringmærkede unger. De havde tilsyneladende ikke kunnet klare kampen om maden med de langt større søskende. I kuldet med de 3 unger var der udover ungerne 2 golde æg i kassen.

Hanne Tøttrup

Der er blevet set mange flere hvidbrynede løvsangere i år end normalt. I nyhedsbrevet fra Naturbasen.dk kan man læse mere om den sørgelige baggrund for at vi har så mange hvidbrynede løvsangere i år:

Hvidbrynet løvsanger

Hvidbrynet løvsanger

I forum på fugleognatur.dk er der gennem tiden blevet postet mange spørgsmål, som har vakt opsigt, således også torsdag morgen, hvor en lille sangfugl blev fundet død på en altan i Birkerød. Finderen Birgitte Frostholm Andersen spurgte, om der var tale om en grønsisken, hvilket er et meget godt bud – i hvert fald hvis ikke man kender til asiatiske sangfugle. Der var nemlig tale om en hvidbrynet løvsanger.

Hvidbrynet løvsanger, som af sine talrige elskere blot omtales ”bryn”, vækker stor glæde blandt fuglekiggerne, men i virkeligheden er historien umådelig trist. Langt hovedparten af de charmerende fugle fortsætter nemlig mod vest og ender formentlig næsten alle i Atlanterhavets bølger, hvis ikke de for en kort stund forsøger at hutle sig igennem på Island eller Færøerne. Eftersom det kun er ungfugle, der farer vild, tyder meget på en medfødt ”kompasfejl”, der desværre bliver fatal for fuglene. De flyver ganske enkelt 180 grader forkert på deres første efterårstræk.

Hvidbrynet løvsanger er suverænt den mest almindelige af de sibiriske trækgæster på afveje. I år er der ekstraordinært mange, og at dømme ud fra antallet af registrerede bryn i folks haver, må der være titusinder i omløb. Kig endelig efter – og husk at bruge ørerne. Fuglens kald er ganske karakteristisk og kan høres på ret lang afstand.

Se billeder af hvidbrynet løvsanger på Fugle og Natur

Se billeder af hvidbrynet løvsanger på Netfugl.dk

Se billeder af hvidbrynet løvsanger på Flickr.dk

Havørn - foto Carsten Andersen

Havørn – foto Carsten Andersen

Bornholm har fået en ny ynglefugl – og det er ikke en hvilken som helst fugleart, men en af de allerstørste. Et Havørnepar har i år fået én unge, og den er netop blevet flyvefærdig og har forladt reden.

Der vil i den kommende tid være gode muligheder for at møde familien og få en uforglemmelig oplevelse især i og omkring Ølene samt ved Hundsemyre.

Den danske Havørnebestand er vokset fra 1 par i 1995 til ca. 75 par i 2016, hvilket må siges at være en gigantisk succeshistorie. Fremgangen skyldes især at forfølgelse og belastning af sværtnedbrydelige miljøgifte stort set er ophørt.

Udviklingen er den samme i både Sydsverige og Nordtyskland, som den danske bestand har kontakt med.

Yderligere oplysninger:
Jens Christensen
Tlf. 61330425

I 2015 kunne vi glæde os over, at et par Vandrefalke efter mange års pause atter havde slået sig ned ved Helligdomsklipperne. Ret hurtigt blev ringene på den tillidsfulde hunfalk aflæst og det viste sig hun stammede fra et Slovakisk udsætningsprojekt. Sæsonen forløb fint til trods for deres valg af en ret eksponeret redehylde og de fik en unge på vingerne i løbet af sommeren.

Vandrefalk til røntgen - foto Annette B. Olesen

Vandrefalk til røntgen – foto Annette B. Olesen

I marts fandt Jens Lund Hansen imidlertid en død Vandrefalk netop ved Helligdommen. Den lå på hvad man må betegne som en plukkeplads og der var ædt af brystkødet, lige som der var hul ind til bughulen i venstre side.

Det viste sig at være vores østeuropæiske hunfalk. Det var en stor ærgrelse – ikke mindst for Merete Mortensen som har fulgt parret nøje for foreningen. Samtidig opstod frygten for, at der kunne være tale om en kriminel handling. Der findes jo stadig rovfuglehadere rundt omkring.
Fuglen blev derfor i første omgang røntgenfotograferet på Åkirkeby Dyreklinik. Heldigvis var der ingen hagl i kroppen på den. Kadaveret blev herefter indsendt til Veterinærinstituttet for videre undersøgelse.

Nu har vi så fået svar herfra. Svaret lyder bl.a. vingefang: 108 cm. Længde: 46 cm. Fuglen var af normalt huld, uden degeneration af brystmuskulaturen og med sparsomme fedtdepoter. Fjerdragten var upåfaldende men manglede dog på venstre side. Der fandtes tegn på ydre vold. Der sås blodkoagel i mundhulen. Hjerte og respirationsorganer fandtes upåfaldende. Leveren fandtes af normal størrelse, farve og tekstur. Forandringer i kirtelmave og kråse skyldes tilstedeværelse af parasitter. De øvrige organer fandtes upåfaldende. Der var ingen tegn på alvorlige smitsomme sygdomme eller på forgiftning.

Altså en ret sund Vandrefalk som ikke er død af naturlige årsager. Det ser dog ikke ud til, at det er mennesker, der står bag. Fundstedet peger på, at en anden rovfugl har været på spil her. Det kunne selvfølgelig have været en Duehøg. Det er nok den eneste art, som kan måle sig i styrke og adræthed med Vandrefalken.

Vandrefalk hun fra Helligdommen - foto Torben Kure

Vandrefalk hun fra Helligdommen – foto Torben Kure

Personligt tror jeg dog, at det er en anden Vandrefalkehun, der er synderen. Det er slet ikke uhørt blandt rovfugle, at artsfæller slår hinanden ihjel. Mistanken bestyrkes af, at Merete få dage efter det triste fund kunne se hanfalken parre sig med en ny hun! Dette er siden sket flere gange og den nye hun er sammen med hannen ved at etablere sig på lokaliteten.

Mon ikke hun simpelthen har ryddet en rivalinde af vejen, for at kunne flytte ind på dette attraktive sted? Den nye fugl har i øvrigt ingen synlige ringe og virker mere sky og ser altså ud til at være en vild fugl. Måske ikke noget dårligt bytte trods alt?

Carsten Andersen

Præsentation af vandrefalkene i Vangbruddet - foto Carsten Andersen

Præsentation af vandrefalkene i Vangbruddet – foto Carsten Andersen

På grundlovsdagen blev publikum inviteret til Vang granitbrud, og omkring et halvt hundrede bornholmere og turister fandt vej til vandrefalkenes yngleplads. Vejret var utrolig godt, og de voksne falke var stort set til stede hele tiden.
Derimod var ungen stort set usynlig det meste af tiden. Redehylden var bevokset med højt græs, og ungen pressede sig ned mod jorden.

For de fleste besøgende var det helt nyt at se vandrefalke i virkeligheden, og de fleste reagerede på samme måde, når de så falkene i teleskopet: “Nej, hvor er de flotte”
Ind imellem lettede en falk og lavede en fantastisk flyveopvisning, og ind imellem så vi på de andre fugle som sildemåge, huldue, lille lappedykker og lille præstekrave. Spørgelysten var stor og det var en rigtig hyggelig dag, så de fleste gæster kunne tage hjem med en rigtig god oplevelse.

Christian Lau

Storke ved Bräkneryd - foto Berit Cavallin

Storke ved Bräkneryd – foto Berit Cavallin

Tirsdag den 19. maj blev jeg ringet op af en bekendt kl. 15.59, at der gik fire storke på en mark ca. 1 km nord for Aakirkeby, kun knap en km fra Davids, min mands, og min bopæl. Vi kørte til det angivne sted med det samme og kunne se storkene på ca. 100 meters afstand. Tre af storkene var uden ring, mens den sidste var ringmærket med en gul/sort/gul plasticring på højre ben og en mørk metalring på venstre ben. I teleskop med 60x forstørrelse kunne jeg aflæse, at der på langs af benet stod 1121 og på tværs af benet SVS.
Klokken 16.30 måtte vi forlade stedet, da jeg skulle på arbejde, men David kørte derud igen kl. 17.45. Da var storkene imidlertid fløjet, måske grundet forstyrrelser fra en stor sprøjtemaskine, der kørte på marken tæt op ad, hvor storkene havde gået.
Storkene var tilsyneladende kun fløjet ca. 1 km mod nordøst, for fra 17.33-18.20 så Hans Fæster samme dag de fire storke ved Sletteenge, hvor de rastede på braklagt areal og de var der stadig, da han forlod stedet kl. 18.20.

Om aftenen den 19. maj skrev jeg en mail til Berith Cavallin fra det svenske storkeprojekt, da jeg mente, at den ringmærkede stork nok kom derovre fra.
Berith var hurtig til at melde tilbage og skrev, at 1121, en han, blev født i 2009 i indhegningen ved Karups Nygård og blev sluppet løs 26. marts 2014 fra indhegningen nær Simrishamn sammen med sin partner 1124. I 2014 gjorde de et sent og mislykket yngleforsøg på taget af indhegningen. I 2015 har Berith mange gange set 1121 ved Karups Nygård, men ikke hans partner, så Berith tror, at hun måske er omkommet.

Berith har en formodning om, at de tre storke uden ring kan have været i Skåne og har ”hentet” 1121, som næppe ville have begivet sig ud over havet alene.
Den 24. maj ses 1121 igen af Hans Fæster, men denne gang uden de 3 andre storke. 1121 blev set på en nyslået græsmark vest for Udkær, hvor den spankulerede rundt fra kl. 20.22 – 20.37, hvorefter den lettede og fløj mod vest mod Vestermarie.

Siden er den ikke indrapporteret her på øen, men måske er den her endnu?

Hanne Tøttrup

Fem fine perleugleunger på parade - foto Hanne Tøttrup

Fem fine perleugleunger på parade – foto Hanne Tøttrup

I år er der indtil videre kun konstateret et ynglende perleuglepar på Bornholm.

Hunnen blev aflæst den 15. april og den 7. maj var det tid til, at ungerne skulle ringmærkes.
Som den 15. april tog Klaus Dichmann fra Sønderjylland turen til Bornholm for at foretage ringmærkningen.

Anders Hartmann havde en uge tidligere ved brug af hulkameraet kunne se 5 store unger på billederne samt en, der var tydeligt mindre.
Den lille havde ikke klaret den, så resultatet blev, at 5 næsten lige store unger – 2 vejede 126 g og 3 116 g – blev ringmærket, så vi kan følge dem i årene fremover.

Hanne Tøttrup

« Ældre indlæg