Rapporter og undersøgelser

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Rapporter og undersøgelser

Lærkefalken yngler i Danmark med 20-30 par, de fleste i landets sydøstlige dele. Hvordan har Lærkefalken det på Bornholm?

Lærkefalk adult - foto Jesper Møller
Lærkefalk adult – foto Jesper MøllerLærkefalke

Atlasundersøgelse III mener at Lærkefalken yngler sikkert i to kvadrater og muligvis i tre kvadrater mere på Bornholm. Vi kan måske ud fra det sige at Lærkefalken yngler på Bornholm med 2-5 par, og det gør den cirka lige så sjælden som Vandrefalken som ynglefugl betragtet. Alligevel ved vi meget lidt om Lærkefalkens ynglesteder på øen. Atlas III kvadraterne med ynglende eller muligvis ynglende Lærkefalke er på Dueoddeegnen og den østlige del af Almindingen eller Paradisbakkerne.

Falke bygger ikke reder men flytter ind et egnet sted. Lærkefalken benytter forladte reder af kragefugle eller andre rovfugle. Den foretrækker fyrretræer, men andre nåle- eller løvtræer kan også accepteres. (Jeg mener at have set at den også kan benytte redekasser, men det har jeg ikke iagttaget på Bornholm. En falkekasse opsat ved Bastemosen er aldrig blevet beboet.) Den lægger normalt 3 æg med få dages mellemrum og ruger, mest hunnen, cirka en måned. Når først parret er etableret på på ynglepladsen, er de meget diskrete og så godt som umulige at opdage. De bedste muligheder for at registerere ynglende Lærfalke er lige når de ankommer til ynglestedet i midten af maj, og især når der er udfløjne unger ved ynglesucces lidt ind i august. I de to perioder advarer fuglene højlydt når en kratlusker nærmer sig. I august kan det kan høres på god afstand når de udfløjne unger sidder i træerne og tigger mad fra forældrene. Jeg vil mene at en højlydt kaldende Lærkefalk lidt inde i august måned indikerer en sandsynlig ynglelokalitet.

Lærkefalk 1k - foto Jesper Møller
Lærkefalk 1k – foto Jesper Møller

I sommeren 2020 ynglede et par i Vestermarie Plantage. Mønstret var som lige beskrevet. I nogle få dage i maj måned var begge fugle meget tydelige i området, midt på sommeren troede jeg at de var forsvundet, men sidst på sommeren kunne man igen se de voksne fugle og en unge. Det lykkedes aldrig at se mere end en unge. I 2021 var der ingen aktivitet på stedet. Der hænger forhåbentlig ikke sammen med at der er etableret mountainbikeruter lige gennem den granbeplantning hvor reden var i 2020.

Lærkefalke 1k - foto Jesper Møller
Lærkefalke 1k – foto Jesper Møller

I Dueoddeskoven, hvor der skulle være rigeligt med fyrretræer, har Lærkefalken ynglet med sikkerhed 2018-2021. I år, 2021, fik parret tre unger på vingerne. Det skulle ikke overraske mig om den har ynglet der, mere eller mindre skjult, gennem mange år. (Min onkel, som boede på Duegård, havde engang i 1960erne en skadet Lærkefalk i pleje i hønsehuset. Falken kom sig og blev sluppet fri igen. Det var i hvert fald den historie, han fortalte sin fugleinteresserede nevø. Var det en lokal fugl fra Dueodde der kom til hægterne igen i hønsehuset?)

Lærkefalke ses ofte ved Bastemosen, også udenfor træktiden, men jeg har aldrig fundet indikationer på at de yngler i Almindningen. Måske læsere af denne hjemmeside har observationer af ynglende Lærkefalke fra Almindingen? En af de varme dage i august 2021 var der en kaldende Lærkefalk over Rø Plantage, men jeg fandt aldrig tid til at undersøge nærmere. Det er ikke svært at forestille sig at der gemmer sig nogle uopdagede ynglepar rundt omkring på øen.

Lærkefalken findes om sommeren i det meste af Europa, måske med undtagelse af de mest nordvestlige egne, og i et bredt bælte gennem centralasien helt til Japan. Størrelsen af den asiatiske bestand er dårlig kendt, men alene i Europa er den talrig nok til at blive listet som ”Least Concern”. De europæiske Lærkefalke tilbringer vinteren i det sydlige Afrika, så det er en ægte langdistancetrækfugl. Den lever overvejende af insekter, men især i yngletiden også af småfugle. Byttet fanges i luften efter elegante akrobatiske og lynhurtige manøvrer. Bornholmske ornitologer fryder sig hvert forår over Lærkefalkenes jagt på libeller over Bastemosen eller Ølene. Om efteråret får den store flokke af stære på vingerne på overnatningspladserne i moserne. Ved Bolsterbjerg har jeg set den jage flagermus i skumringen om sommeren.

Billederne viser en adult Lærkefalk og tre udfløjne unger. De viser dragtforskelle mellem adulte og 1k fugle.

Jesper Møller

56 lokaliteter fordelt på 27 ruter langs Bornholms kyst.

56 lokaliteter fordelt på 27 ruter langs Bornholms kyst.

Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012.
Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene, som kan ses i tabeller og grafer, se link (hentes som regneark i Excel format). Tabeller og grafer ses bedst på computer. Smartphones og tablets kan have visse begrænsninger, bl.a. begrænset lagerplads og evt. installation af en særskilt app m.m.

Udviklingen af bestandene kan ses i tabellerne og graferne, se link (hentes som regneark i Excel format)
Du kan også hente dette indlæg som pdf dokument inkl. tabeller og grafer.

Obs tabel 2012 – 2021

Af tabellen fremgår bl.a., at der i alle årene er registreret i alt 130.335 fugle fordelt på 171 arter hen over årene. Heraf er 59 arter og 128.706 fugle registreret i alle årene. En art mindre end sidste år 2020. Viben er tilsyneladende ikke blevet set i år? Året 2013 er stadig det år, der er blevet registreret flest fugle, i alt 14.790, og flest arter med i alt 106 arter. I år blev der til sammenligning registreret 11.884 fugle fordelt på 103 arter, hvilket er en delt andenplads med år 2016, kun overgået af 2013 med 106 arter. I år er set to nye arter for perioden, nemlig Tejst og Hedelærke.

Herudover ses tabel for sp.-ubestemte og hybride arter, dvs. fugle der ikke har kunnet artsbestemmes. I år blev det til en Fjord-/Havterne. Endvidere er der medtaget en tabel for de 10 almindeligste sangere. Sangfugle, der er set 8-10 gange, vi har talt.

Tabel 27 ruter

Lige som for vinterkystfugletællingen for 2021 har vi medtaget en tabel fordelt på strækningerne hele øen rundt. Strækningerne er anført over rutenumrene med start- og slutpunkt på ruten.

Grafer

Der er udarbejdet grafer over de arter, der er observeret flest og næstflest gange, dvs. 10 og 9 gange i perioden, både faktiske tal og indekstal. For flere af arterne er der lavet sammenligning med udviklingen på landsplan i forhold til DOF’s Ynglefugleindeks 1975-2020*. Sammenligningerne skal dog tages med et vist forbehold, for DOF’s indeks er baseret på Punkttællingsprogrammet, hvor der observeres 5 minutter ad gangen på hvert punkt, medens vores observationer er foretaget kontinuerligt, mens vi går langs kysten og søerne på strækningerne. Ligeledes er mange af punktællingerne fortaget i landbiotoper, hvilket også kan have betydning for antallet og intensiteten af fugle.

Hvis man vil finde grafen for en bestemt art, så brug søgefunktionen (kikkert-/eller lupikonet på værktøjslinjen eller genvejstast Ctrl+B). Denne funktion kan også bruges under Obs-tabel 2012- 2021 samt Tabel – 27 ruter. Her kan man også vælge filterfunktionen, den lille piletast i række 1.

Sølvmåge på Nexø Havn - foto Sune Riis Sørensen

Sølvmåge på Nexø Havn – foto Sune Riis Sørensen

En af graferne skal specielt nævnes her og det er grafen for Sølvmåge, som viser et stort fald fra 2020 til 2021 med i alt 1.130 fugle eller over 50% i forhold til sidste år. I forhold til udgangsåret 2012 udgør antallet af observationer nu kun godt 1/3, ligesom tendensen er faldende i hele perioden med et enkelt opsving i 2015. Ser vi på landsplan i henhold til Punkttællingsprogrammet, er der en lignende tendens. Der er observeret Sølvmåger på alle ruterne, flest på ruten Hasle havn til Jons Kapel. Faldet skyldes måske nedgangen i fiskeriet. Ser vi i Punkttællingsprogrammet* for perioden 1975-2020 er bestanden stabil i 2020. Iflg. Atlas III er Sølvmågen fortsat en almindeligt udbredt ynglefugl i Danmark. Dens tendens til spredning i indlandet skyldes i høj grad, at den har tilpasset sig at yngle i industriområder og på større hustage. Vi kan bare se den polemik, der har været omkring mågerne på Store Torv i Rønne, som bl.a. Bornholms Tidende har skrevet artikler om.

Modsat Sølvmågen er observationer af sangfugle steget: 10 af vores almindelige sangfugle, der er observeret i perioden, er steget fra 441 observationer i 2020 til 631 observationer i 2021, i alt med 190 observationer eller ca. 43%. Set i forhold til 2012, hvor vi startede sommerkystfugletællingen, er der sket en stigning på 289 observationer
Ederfugl er steget med 60% fra 1.588 observationer i 2020 til 2.533 observationer i 2021, i alt 945 observationer. Heri indgår stigningen af ællinger med 1.135 eller ca. 970%, idet der henvises til særskilt artikel på hjemmesiden.

Periodediagram

Ligesom for vinterkystfugletællingen for 2021 har vi medtaget et søjlediagram over totale observationer for perioden 2003-2021

In fine

Det er vores håb, at I vil gøre brug af materialet. Det er nu 5. sæson vi afrapporterer og præsenterer vinter- og sommerkystfugletællingerne på denne måde. Vi modtager gerne forslag og gode ideer, hvis der er noget I savner.

Samtidig skal der hermed bringes en tak til alle, der har deltaget i årets tællinger.

Hanne Tøttrup og Erik Jensen

Noter

  1. DOF rapport 28 Overvågning af de almindelige fuglearter I Danmark 1975-2020 Årsrapport for Punkttællingsprogrammet
  2. Ederfuglene omkring Bornholm 2021

Lomvier og enkelte Alke på Græsholmen - foto Sune Riis Sørensen

Lomvier og enkelte Alke på Græsholmen – foto Sune Riis Sørensen

318.000 fugleobservationer fra Ertholmene er nu uploaded til DOF-basen, så de er tilgængelige for alle!

Tusind tak til Mikkel Lausten og Timme Nyegaard. Samtidig står vores ringmærker Anton Liebermann på spring til at genopstarte ringmærkningen den 5. marts 2021, men vi mangler stadig medlemmer for at få det til at løbe rundt økonomisk.

Bliv medlem af CHNF for blot 150 kr. og støt ringmærkningen i foråret og alle disse andre gode initiativer!

Læs mere her: Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation

Perleugleunge - foto Arne Møller

Perleugleunge – foto Arne Møller

For 12. år i træk er Perleuglen blevet fundet sikker ynglende på Bornholm. Siden 2009, hvor et perleuglepar blev fundet i en af de opsatte kasser, toppede bestanden i 2016 med 5 ynglepar, men har i de efterfølgende år ligget på 1-3 par.

Den 6. april blev der ikke helt uventet fundet en perleuglehun i en kasse i Lindesbjerg Skovdistrikt. En han var nemlig blevet hørt synge sporadisk netop ved denne kasse i marts måned. Den 22. april blev hunnen håndfanget af David Nestved. Først mente David ikke, at hun var ringmærket, men ved at mærke efter endnu en gang fandt han ringen godt gemt på det fjerbeklædte ben. Ringnummeret viste, at det var den samme hun, som ynglede 2 gange i 2019 og som i 2018 var blevet ringmærket som unge i Rø Plantage. Hun var utrolig aggressiv, så temperamentet var præcis det samme, som vi kendte fra tidligere. Der var 5 små unger under hende, som vi bedømte til at være ca. 8, 10, 12, 14 og 16 dage gamle. Derudover lå der 2-3 døde mus i kassen samt rester af bitavler. Ungerne blev ringmærkede den 6. maj. Disse var i fin kondition og vejede 125 g, 120 g, 115 g, 115 g og 110 g, svarende til den forskel der var på ungerne aldersmæssigt. I kassen lå også et goldt æg, men ingen mus. Den 19. maj var kassen tom.

Knap en km fra ynglekassen havde der i forårssæsonen siddet endnu en han og sunget og så godt som hver gang, vi havde været på lokaliteten, havde vi hørt ham synge. Vi havde allerede anset det for muligt, at perleuglehunnen kunne smutte den korte vej over til den nye han og yngle for 2. gang og denne mulighed blev underbygget af, at denne han stoppede med at synge primo maj. En hun kan nemlig godt forlade ungerne, før disse er fløjet fra kassen, hvis fødegrundlaget er i orden, så hannen alene kan klare den videre opfostring. Vore forudanelser holdt stik, for d. 9. juni blev der ved 2. runde af gennemgangen af perleuglekasserne netop fundet en hun i den kasse, som der var blevet sunget ved tæt ved det første ynglested.

Men ….. den 29. juni, da vi stak hulkameraet ind i kassen, hørte vi ikke, som vi normalt gør, næbklapren fra hunnen og ikke så mærkeligt! Hunnen var der ikke og 4 æg lå spredt ud over kassebunden. Vi fik altså aldrig med sikkerhed konstateret, at det var den samme hun, som havde ynglet tidligere på året. Hvad, der er sket, er uvist, men noget kunne tyde på, at der har udspillet sig en eller form for kamp i kassen, siden æggene lå spredt, men hvorfor er disse så ikke blevet spist, hvis det er et egern eller en mink, der har været på spil? Angriberen kan så igen være blevet forstyrret osv., osv. Sådan dukker mange tanker op, men vished får vi aldrig.

Ærgerligt, at der ikke kom endnu et kuld på vingerne, men nu håber vi bare på, at perleuglehunnen med PU 465 lever endnu og evt. dukker op igen i en af kasserne i ynglesæsonen 2021.

Af syngende hanner er der udover de ovenfor tidligere nævnte hørt 3-4 i området øst for Ølene samt en i den centrale del af Almindingen.

Hanne Tøttrup

Viber ved Udkæret - foto Sune Riis Sørensen

Viber ved Udkæret – foto Sune Riis Sørensen

Viberne har alle dage været et meget synligt element i oplevelsen af forår i det åbne land med deres sangflugt og karakteristiske stemme. Men …. DOF’s Punkttællingsprojekt har desværre påvist en voldsom tilbagegang for Viben sammen med en lang række andre agerlandsfuglearter. Viben er på landsplan gået ca. 70% tilbage siden 1975, primært på grund af ændret landbrugsdrift. Siden 1998, hvor vi her på øen sidst talte Viber (Stange & Christensen 1998), er vibebestanden i hele Danmark reduceret med ca. 40%.

På den baggrund, og fordi vi også her lokalt syntes, at der var blevet meget langt mellem Viberne, besluttede vi i DOF-Bornholm at gentage vibetællingen fra 1998 for konkret at se, hvor slemt det står til her på øen. I 1998 fandt vi 85-93 ynglepar langs de optalte ruter. Hvor mange er der i dag?

Læs hele rapporten her

56 lokaliteter fordelt på 27 ruter langs Bornholms kyst.

56 lokaliteter fordelt på 27 ruter langs Bornholms kyst.

Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012
Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene, som kan ses i tabeller og grafer, se link (hentes som regneark i Excel format). Tabeller og grafer ses bedst på computer, idet smartphones og tablets kan have visse begrænsninger og ikke viser det samme som på afsenderens skærm, grundet bl.a. begrænsede mængde lagerplads og evt. installation af en særskilt app.

Udviklingen af bestandene kan ses i tabellerne og graferne, se link (hentes som regneark i Excel format)
Du kan også hente dette indlæg som pdf dokument inkl. tabeller og grafer.

Obs tabel 2012 – 2020

Af tabellen fremgår bl.a., at der i alle årene er registreret i alt 118.451 fugle fordelt på 169 arter hen over årene. Heraf er 60 arter og 117.016 fugle registreret i alle årene. Året 2013, er stadig det år der er blevet registreret flest fugle, i alt 14.790 og flest arter med i alt 106 arter. I år blev der til sammenligning registreret 12.838 fugle fordelt på 92 arter, hvilket er næstlaveste år, kun overgået af 2018 med 90 arter.
Nøglearter er de arter der tidligere har været offentliggjort i Gaddisijn og er typisk registret i alle årene, på nær Lundsanger der ikke blev observeret i 2016 og 2018.

Tabel 27 ruter

Lige som for vinterkystfugletællingen for 2020, har vi medtaget en tabel der omfatter dette års sommerobservationer fordelt på strækningerne hele øen rundt. Strækningerne er anført over rutenumrene med start- og slutpunkt på ruten.

Grafer

Der er udarbejdet grafer for de arter der er observeret i alle 9 år og enkelte mellem 7–8 år vi har talt, både vist med antal individer og indekstal, dvs. procentvis. For flere af arterne er der lavet sammenligning med udviklingen på landsplan i forhold til DOF’s Ynglefugleindeks 1975–2019(1). Sammenligningerne skal dog tages med et vis forbehold, for DOF’s indeks er baseret på Punkt-tællingsprogrammet, hvor der observeres 5 minutter af gangen på hvert punkt, ligesom der er restriktioner mht. vejrlig, hvor vores observationer er foretaget kontinuerligt mens vi går langs kysten og søerne på strækningerne uanset vejret.
Hvis man vil finde grafen for en bestemt art, så brug søgefunktionen (kikkertikonet på værktøjslinjen eller genvejstast Ctrl+B). Denne funktion kan også bruges under Obs tabel 2012 2020 samt Tabel 27 ruter. Her kan man også vælge filterfunktionen, den lille piletast i række 1
En af graferne skal specielt nævnes her, er grafen for Stær(2), som viser en stor stigning fra 2019 til 2020 på i alt 586 fugle. Det højeste antal der er observeret i alle årene og en stigning på ca. 274 %. Årsagen hertil er uvis.

Modsat er obs. af sangfugle faldet: 10 af vores alm. sangfugle, der er set mellem 8–9 år der er talt, er faldet fra 746 obs. i 2019 439 obs. i 2020 i alt med 306 obs. eller ca. 41%. Set i forhold til 2012, hvor vi startede sommerkystfugletællingen, er der dog sket en stigning på 98 obs.
Ederfugl er faldet fra 2.416 obs. i 2019 til 1.588 obs. i 2020 i alt med 828 obs. eller ca. 34%. Heri indgår faldet af ællinger med 635 eller ca. 84%, idet der henvises til særskilt artikel på hjemmesiden(3)
Som forberedelse til næste års tællinger 2021, vil vi bede jer om at indberette ederfuglene i Dofbasen med hanner, hunner og ællinger hver for sig, allerede i maj, når I færdes langs Bornholms kyster. Fuglekiggere på Christiansø har oplyst at ungerne er klækket over en periode på ca. fem uger med en overvægt midt i maj. Det kan have været årsag til det lave antal i år pga. vind og vejr samt prædation, da vi først har talt ca. 3 uger efter. Mere herom når tid nærmer sig.

Periodediagram

Ligesom for vinterkystfugletællingen for 2020 har vi medtaget et søjlediagram over totale observationer for perioden 2003–2020

In fine

Det er vores håb at I vil gøre brug af materialet. Det er nu 4. sæson vi afrapporterer og præsenterer vinter- og sommerkystfugletællingerne på denne måde. Vi modtager gerne forslag og gode ideer, hvis der er noget I savner.
Samtidig skal der hermed bringes en tak til alle der har deltaget i årets tællinger.

Mogens T. Kofod og Erik Jensen

Noter

  1. DOF rapport 23 Overvågning af de almindelige fuglearter I Danmark 1975-2019 Årsrapport for Punkttællingsprogrammet
  2. Stær (Sturnus Vulgaris). Dens bornholmske navn ”Starr”, iflg. A.F.V. Seier Bornholms Fugle 1932, s. 240.
  3. Ederfuglene omkring Bornholm 2020
Taffeland x Troldand hybrid i Hundsemyre – foto Sune Riis Sørensen

Erik Jensen og Mogens Kofod har opdateret tallene for Vinterkystfugletællingerne med de seneste tællinger for 2020.

Du kan læse artiklen og hente alle data og grafer ved at klikke her

Ederfugl - foto Ron Knight

Ederfugl – foto Ron Knight


Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012 og har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene.

Der er nu nye opdaterede tal for perioden 2012-2019.
Du kan læse mere i artiklen her.

Som en ekstra bonus er der også tal og grafer for ederfuglene omkring Bornholm fra 2012 til 2019. Artiklen om ederfuglene kan du læse her.

Mogens T. Kofod og Erik Jensen

28 ruter langs kysten på Bornholm bliver talt

Læs mere om Vinterkystfugletællingerne

Så har Erik Jensen og Mogens Kofod opdateret tallene for vinterkystfugletællingerne omkring Bornholm med de seneste tællinger for 2019.

Du kan læse mere om Vinterkystfugletællingerne og hente regnearket med data for tællingerne ved at klikke her.

Knopsvane med unger - foto Carsten Andersen

Knopsvane med unger – foto Carsten Andersen

Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012 og er en udløber af projektet ”Ederfuglen Christiansø – Bornholm – dens ankomst til Bornholm og spredning samt overlevelse”, der startede i 2011 og som er omtalt i artikel i Natur på Bornholm 2012.

I 2011 blev det besluttet at fortsætte projektet i årene fremover, for at få et fingerpeg om ederfugl-dynamikken ved de bornholmske kyster. Samtidig fandt man det naturligt også at tælle de andre fugle vi observerede på turen rundt om Bornholm.

Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene.

Der er nu nye opdaterede tal for perioden 2012-2018.

Læs mere om optællingerne i tal og grafer og hent regneark med alle data.

Mogens T. Kofod og Erik Jensen

« Ældre indlæg