Observationer

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Observationer

Knopsvane med unger - foto Carsten Andersen

Knopsvane med unger – foto Carsten Andersen

Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012 og er en udløber af projektet ”Ederfuglen Christiansø – Bornholm – dens ankomst til Bornholm og spredning samt overlevelse”, der startede i 2011 og som er omtalt i artikel i Natur på Bornholm 2012.

I 2011 blev det besluttet at fortsætte projektet i årene fremover, for at få et fingerpeg om ederfugl-dynamikken ved de bornholmske kyster. Samtidig fandt man det naturligt også at tælle de andre fugle vi observerede på turen rundt om Bornholm.

Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene.

Der er nu nye opdaterede tal for perioden 2012-2018.

Læs mere om optællingerne i tal og grafer og hent regneark med alle data.

Mogens T. Kofod og Erik Jensen

Sølvhejre med fangst - foto Carsten Andersen

Sølvhejre med fangst – foto Carsten Andersen

Sølvhejrer ses efterhånden ganske regelmæssigt på Bornholm.
Årets første indfandt sig 4. april og fra 20. april har en håndfuld opholdt sig omkring Udkæret og Vallensgårdsmose samt Ølene.

29. april var en smuk aften og fra tårnet ved Udkæret var der udsigt til tre fiskende individer. De var gode fiskere og tre gange hev de store fisk op. Ikke så snart de havde fået fat i bytte, slog områdets Fiskehejrer imidlertid til. To gang måtte de derfor overlade fangsten til deres lidt større slægtninge. Blot en enkelt gang lykkedes det at fortære fisken i tide.

I teleskop sås det tydeligt, at en af Sølvhejrerne var ringmærket. På venstre ben bar den en rød plastring med indskriften 6E5.

Oplysningen indsendtes til ringmærkningscentralen og nu er svaret kommet. Fuglen blev mærket som unge 29. maj sidste år i Letland. Nærmere betegnet i et vådområde godt 50 km nordøst for Riga. Fuglen var altså præcis elleve måneder gammel og havde flyttet sig godt 650 km i VSV-lig retning. Selvfølgelig næppe direkte. Mon ikke den har taget turen syd om Østersøen. Eller endnu længere væk.

Sølvhejre med ring - foto Carsten Andersen

Sølvhejre med ringg – foto Carsten Andersen

Mange af de Sølvhejrer som yngler i Nordeuropa overvintrer nemlig omkring Middelhavet. Det kan med andre ord være, at den blot er på vej hjem efter vinterferien og har taget en smuttur til Bornholm. Det kan dog også være, at vi inden for kort tid kan regne arten blandt øens ynglefugle! For at finde Danmarks første ynglefund skal vi bare fire år tilbage, hvor et par blev fundet på Saltholm.

Tidligere var arten vidt udbredt i Europa. Den blev dog efterstræbt for sine smukke prydfjer og udryddet på store dele af kontinentet. Efter en totalfredning er det dog gået fremad for arten.

Sammen med de tiltagende klimaforandringer gør det, at den smukke, næsten en meter høje fugl nu ses langt hyppigere hos os.

Lang rejse fra Letland til Ølene

Lang rejse fra Letland til Ølene

Det er dog bemærkelsesværdigt, at vores allerførste fund ikke er længere tilbage i tiden end marts 2000. I 2003 optrådte endnu et eksemplar og det er mindre end ti år siden, at vi for femte gang gæstedes af arten. 2009 sås for første gang to fugle, mens det blot er de sidste fire-fem år de har optrådt i større tal. Specielt i sensommeren og efteråret ses mange.

Noget kunne tyde på, at der er tale om fugle på træk mod sydligere himmelstrøg fra Baltikum. I hvert fald hvis man kan tolke noget ud fra denne ringmærkede fugls optræden i Udkæret. Det var i øvrigt den blot anden indberetning af en ringmærket Sølvhejre i Danmark siden 2010.

Carsten

Gråænder ved Salthammer - foto Jonas Halberg

Gråænder ved Salthammer – foto Jonas Halberg

Vinterkystfugletællingerne har været foretaget i 1965-1969, hvor de blev udført sidst i februar måned (Génsbøl 1973) og fra 1981-2017 (med undtagelse af 1993-1996). Fra 1981 er tællingerne foretaget medio-ultimo januar.

Resultaterne fra vinterfugletællingerne indgår i NOVANA programmet, der er den officielle danske fugleovervågning, som koordineres af DCE/Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Data benyttes også internationalt, idet de indgår i International Waterbird Census, der i 2016 kunne fejre sin 50 års fødselsdag. Tallene fra Bornholm samles sammen med data fra 48 andre repræsentative lokaliteter i Danmark. Skal hilse fra vores koordinator Preben Clausen for NOVANA programmet og sige at det er en fantastisk indsats vi leverer.

Her er medtaget data for tællingerne 2003-2018, men der arbejdes videre med at få data for tidligere år, når de kan verificeres. Problemet er at ikke alle tællinger er indrapporteret i Dofbasen, når vi går tilbage i årene, men er baseret på manuelle skemaer. Vi er derfor i færd med rekonstruere tællingerne via tidligere indberettede data til NOVANA programmet.

Læs mere om optællingerne i tal og grafer og hent regneark med alle data.

Mogens T. Kofod og Erik Jensen

Ederfugl - foto Jonas Halberg

Ederfugl – foto Jonas Halberg

Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012 og er en udløber af projektet ”Ederfuglen Christiansø – Bornholm – dens ankomst til Bornholm og spredning samt overlevelse”, der startede i 2011 og som er omtalt i artikel i Natur på Bornholm 2012.

I 2011 blev det besluttet at fortsætte projektet i årene fremover, for at få et fingerpeg om ederfugl-dynamikken ved de bornholmske kyster. Samtidig fandt man det naturligt også at tælle de andre fugle vi observerede på turen rundt om Bornholm.

Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene.

Læs mere om optællingerne i tal og grafer og hent regneark med alle data.

Mogens T. Kofod og Erik Jensen

Efter rekordåret for Perleuglen i 2016 med 5 kuld og 22 ringmærkede unger blev ynglesæsonen 2017 imødeset med spænding.
2017 kunne dog ikke måle sig med forrige år, og resultatet dette år blev 3 ynglepar med 1 ringmærket hun, 2 aflæste og 10 ringmærkede perleugleunger.

David på vej op efter ugler - foto Paul Jacobsen

David på vej op efter ugler – foto Paul Jacobsen

I marts og april blev samtlige kasser gennemgået i første runde og 2 hunner blev fundet, begge på Midtbornholm. Den 28. april og den 3. maj håndfangede ringmærker David Nestved de to hunner, den ene blev ringmærket, den anden var allerede ringmærket med ringnr. PU 410 og det blev den som unge i 2016 på Nordvestbornholm. Under den ene hun var der 6 unger, der var fra ca. 2-12 dage gamle, i den anden kasse var der 4 unger, der var fra ca. 1-7 dage gamle samt 1 æg.

Ringmærkningen af ungerne foregik henholdsvis d. 15/5 og d. 23/5. I den ene kasse var der 6 flotte unger, der vejede 140 g, 140 g, 120 g, 115 g, 110 g og 110 g og i den anden kasse 4 unger, der vejede 140 g, 135 g, 125 g og 120 g. Den forskellige vægt afspejler i det store og hele meget godt det forhold, at æggene bliver lagt med 2 dages mellemrum og da hunnen begynder at ruge med det samme, bliver ungerne også udruget med 2 dages mellemrum.

Perleugleunge - foto Paul Jacobsen

Perleugleunge – foto Paul Jacobsen

Da vi gik kasserne igennem for anden gang i juni/primo juli måned, fandt vi en hun i en kasse d. 2/7 i samme område, som en af de første to hunner havde ynglet i. Denne hun blev håndfanget d. 15/7 og det viste sig at være selvsamme PU 410, som havde ynglet tidligere på året i en kasse blot 500 m fra, hvor hun nu blev fundet. Der var 2 unger på 10-12 dage under hende samt 2 æg og vi vurderede at bruge hulkameraet igen ca. 10 dage efter.

Den 25/7, 10 dage efter, var kassen tom! – og vi bestemte os for at tage ind med en stige for, om muligt, at finde spor nede i kassen.

Den 27/7, da stigen blev sat til, var der ingen døde unger i kassen, ingen spor fra prædatorer såsom dun, fjer, knogler eller blod – noget af et mysterium! Om der har kunnet være tale om et egern eller en mink, der skulle have taget ungerne, kan nok ikke udelukkes, men mærkeligt er det så, at der ikke skulle være spor efter det.

Perleugle - foto Paul Jacobsen

Perleugle – foto Paul Jacobsen

Jeg har rigtig mange billeder af perleugleunger i forskellige aldre fra 2 dage og opefter. Anders Hartmann, David og jeg har efterfølgende gransket disse billeder og Anders og David mener samstemmende ikke, at de har bedømt ungernes alder forkert d. 15/7. Ungerne flyver fra kassen, når de er mellem 29 og 36 dage gamle, i gennemsnit når de er 31,5 dage gamle, så det skulle kunne udelukkes, at ungerne selv skulle have forladt kassen.

I tidsskriftet ”EulenWelt” 2013 fortælles om et lignende tilfælde i Schleswig-Holstein i 2012, hvor en perleuglehun blev ringmærket d. 5/4. Den 25/4 sås 6 sunde unger i kassen, men da disse skulle ringmærkes d. 5/5, var kassen tom, uden at man har kunnet finde ud af årsagen.

Hanne Tøttrup

Desværre er der indsneget sig en fejl i grafikken på side 7 og 8 i artiklen om Ederfuglene omkring Bornholm 2017 i Gaddisijn september 2017, så grafikken fremstår mangelfuld.
Graferne i artiklen er nu rettet.

Den reviderede artikel kan læses her.

Storke ved Bräkneryd - foto Berit Cavallin

Storke ved Bräkneryd – foto Berit Cavallin

Tirsdag den 19. maj blev jeg ringet op af en bekendt kl. 15.59, at der gik fire storke på en mark ca. 1 km nord for Aakirkeby, kun knap en km fra Davids, min mands, og min bopæl. Vi kørte til det angivne sted med det samme og kunne se storkene på ca. 100 meters afstand. Tre af storkene var uden ring, mens den sidste var ringmærket med en gul/sort/gul plasticring på højre ben og en mørk metalring på venstre ben. I teleskop med 60x forstørrelse kunne jeg aflæse, at der på langs af benet stod 1121 og på tværs af benet SVS.
Klokken 16.30 måtte vi forlade stedet, da jeg skulle på arbejde, men David kørte derud igen kl. 17.45. Da var storkene imidlertid fløjet, måske grundet forstyrrelser fra en stor sprøjtemaskine, der kørte på marken tæt op ad, hvor storkene havde gået.
Storkene var tilsyneladende kun fløjet ca. 1 km mod nordøst, for fra 17.33-18.20 så Hans Fæster samme dag de fire storke ved Sletteenge, hvor de rastede på braklagt areal og de var der stadig, da han forlod stedet kl. 18.20.

Om aftenen den 19. maj skrev jeg en mail til Berith Cavallin fra det svenske storkeprojekt, da jeg mente, at den ringmærkede stork nok kom derovre fra.
Berith var hurtig til at melde tilbage og skrev, at 1121, en han, blev født i 2009 i indhegningen ved Karups Nygård og blev sluppet løs 26. marts 2014 fra indhegningen nær Simrishamn sammen med sin partner 1124. I 2014 gjorde de et sent og mislykket yngleforsøg på taget af indhegningen. I 2015 har Berith mange gange set 1121 ved Karups Nygård, men ikke hans partner, så Berith tror, at hun måske er omkommet.

Berith har en formodning om, at de tre storke uden ring kan have været i Skåne og har ”hentet” 1121, som næppe ville have begivet sig ud over havet alene.
Den 24. maj ses 1121 igen af Hans Fæster, men denne gang uden de 3 andre storke. 1121 blev set på en nyslået græsmark vest for Udkær, hvor den spankulerede rundt fra kl. 20.22 – 20.37, hvorefter den lettede og fløj mod vest mod Vestermarie.

Siden er den ikke indrapporteret her på øen, men måske er den her endnu?

Hanne Tøttrup

I søgen efter det ypperste . . . . . 10.000 timer/Ej sætte sit lys under en skæppe/X-faktor

I søgen efter det ypperste . . . . .10.000 timer/Ej sætte sit lys under en skæppe/X-faktor
CC BY 2.0

Det er med beundring, at jeg har set, hvor flittige de Bornholmske feltornitologer er og har været.

Jeg har derfor udarbejdet en artikel ”I søgen efter det ypperste – 10,000 timer”, der bl.a. indeholder en top10-liste over de flittigste feltornitologer på Bornholm. Jeg mener ikke, ”at man skal sætte sit lys under en skæppe”, men derimod, at man skal stå ved, at man kan noget og har lært det ved mange timers arbejde.

Artiklen er også en reaktion på tidens tendens, som X-faktor er et udtryk, nemlig at mange tror, at man blot med få timers øvelse kan nå det ypperste inden for sport, kunst, musik, videnskab etc. Intet er mere forkert.
Du kan hente artiklen her.

Klaus Flemløse

Svalerede overtaget af gærdesmutte - foto David Nestved

Svalerede overtaget af gærdesmutte – foto David Nestved

Vores vognport har gennem flere år været hjemsted for redebyggende Landsvaler og af en eller anden grund har svalerne ikke genbrugt nogen af rederne endnu, så den ene flotte rede hænger ved siden af den anden flere forskellige steder i vognporten.

Imidlertid har en ihærdig og kraftigt insisterende Gærdesmutte taget initiativ til en ombygning af en af svalerederne, så den ligner en dårlig efterligning af den berømte arkitekt Hundertwasser’s ofte meget besynderlige bygninger.

Nu venter vi spændt på, om der skulle være en hungærdesmutte, der evt. vil falde for dette temmelig smarte trick!

David Nestved

Christiansø sulen på foderbrættet

Christiansø sulen på foderbrættet

Den snart meget berømte Sule fra Christiansø ses nu jævnligt i Svaneke, hvor den viser et for suler aldrig tidligere set adfærdsmønster.

Den opsøger foderbrædder hvor dens livret er Sardiner i Olie hvis der da ikke lige serveres
Ruths kryddersild. Dette indikerer at det er Christiansøsulen der er tale om.

Den store og kraftige fugl har ikke problemer med at holde Gråkrager eller andre lækkersultne konkurrenter væk.

DOF-OK Snegom

« Ældre indlæg