Observationer

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Observationer

Øens blot 3. rødhovedet tornskade blev i dag fundet af Jens Lund Hansen kl 8.30 på hedearealet lige øst for Salomons Kapel ved Hammeren.
Få minutter efter var nyheden om fuglen sendt rundt via sms og flere nåede heldigvis at nyde skønheden i enebuskene deroppe. Fuglen viste sig desværre lidt ustabil idet den midt på dagen ikke blev set. Regnvejr i nat lover dog godt for at den er pp i morgen torsdag.
Imens kan du nyde synet af den på video optaget af Hans Fæster i morges her:

Pibesvane sammen med sangsvaner - foto Carsten Andersen

Pibesvane sammen med sangsvaner – foto Carsten Andersen

Søndag eftermiddag d. 14. april besøgte jeg Udkæret efter en lang dag i felten. Her stod bl.a. en fin flok Pibesvaner bestående af 32 individer. Det er ikke almindelig med større flokke af rastende pibesvaner her på øens og dette var faktisk den bare tredje flok på mere end en snes eksemplarer siden århundredeskiftet.

Det viste sig ved gennemsyn af flokken, at en af svanerne bar en gul halsring. Desværre puttede netop denne svane straks efter hovedet under vingen for at hvile sig. Jeg nåede således ikke at få aflæst halsringen. Der var ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed og se hvornår den vågnede.

Det gjorde den efter tre kvarter, hvor hele flokken lavede en fin lille opvisning af kurtiseringsadfærd med stemningsfuld lyd på. Endelig kunne nummeret 090E aflæses.

Pibesvanens opholdssteder - foto Carsten Andersen

Pibesvanens opholdssteder

Vel hjemme igen indberettedes nummeret, til den gruppe som står for ringmærkningen. Det sker på siden www.geese.org, som er en fælles indberetningsportal for en række organisationer, som bl.a. tæller DMU i Danmark. Siden kan i øvrigt læses på fire sprog – heriblandt dansk! Når man har indtastet fuglens data, gives der med det samme mulighed for at få fuglens historie. Her viste det sig, at pibesvanen fra Udkæret var mærket i december 2008 på sit vinterkvarter på Texel i Holland. Her vendte den tilbage de to næste vintre og blev flere gange aflæst.

I vinteren 2011/12 opholdt den sig imidlertid i det vestlige Letland, mens den slet ikke blev aflæst i 2012. Midt i januar i år dukkede den så pludselig op i Holland igen. Den er enkelte gange tidligere observeret under forårstrækket i hhv. Nordvesttyskland, Halland og Estland. Dette stemmer fint overens med, at arten yngler på den vidtstrakte øde tundra i det nordlige Rusland – hvor den naturligt nok endnu ikke er aflæst.

Bornholm ligger med andre ord midt i trækkorridoren mellem Holland og Nordrusland. Siden den blev mærket i Holland for næsten 4½ år siden, har den bemærkelsesværdigt nok tilbagelagt mindst 30.000 km. frem og tilbage mellem yngle- og overvintringsområderne. Det svarer til tre fjerdedel af jordens omkreds.

Pibesvane sammen med sangsvaner - foto Carsten Andersen

Pibesvane sammen med sangsvaner – foto Carsten Andersen

Pibesvaneflokken ved Udkæret var i øvrigt sent på den. Normalt topper returtrækket midt i marts og der ses procentvis meget få fugle i Danmark efter 10. april. Den langvarige vinter har uden tvivl en finger med i spillet her. Jeg vil med interesse følge med i, om der bliver indsendt flere iagttagelser af 090E i de kommende måneder og år.

Pibesvaner kan blive op mod tyve år, så der kommer forhåbentlig mange observationer endnu. Og hvem ved – måske den har fået smag for at mellemlande her på øen, så vi atter kan nyde synet af denne smukke lille svane.

Carsten Andersen

Jagtfalk 2k ved Dueodde. Klik på foto for forstørrelse. Foto Hans Fæster

Jagtfalk 2k ved Dueodde. Klik på foto for forstørrelse. Foto Hans Fæster

Øens blot 4 fund af jagtfalk blev gjort den 30. januar 2013 af Hans Fæster. Hans fandt fuglen i grænsen mellem klitter og strand, få hundrede meter vest for der, hvor gangbroen ender på stranden ved Dueodde (den lange gangbro ved Kiosken og P-pladsen). Fuglen sad her på en af de højeste pæle. Dagen efter besøgte bla. Sune stedet og havde her en storfalk på samme pæl og selvom denne kun blev set i modlys er der med stor sandsynlighed tale om samme. Sune tabte fuglen af syne lavt i klitterne mod vest langs stranden. Under pælen sås ekskrementer. Nu på tredje-dagen (1. feb.) ml kl 9 og 10 ser Mogens Kofod og Eilif B. den igen på samme pæl som to foregående dage men den letter og stryger mod vest hen mod lagunen og de ser den ikke igen. Mogens og Eilif finder også ekskrementer under pælen. Seneste nyt er her kl 10.45 hvor Hans Fæster ser falken lette fra en gruppe træer nede ved lagunen. Fuglen har valgt et ret befærdet sted og det opfordres til at udvise respekt og holde afstand så fuglen kan nyde Dueodde så uforstyrret som muligt
På linket her finder du Steen Jensens opgørelser over bornholmske fund af Jagtfalk

Hele den bornholmske kystlinje og kystnære søer vil blive gennemgået at ialt 39 observatører fordelt på 28 strækninger.
DOFBase indtastningsmodul lukker

Vejrudsigten ser rimelig ud om end lidt vind kan præge østkysten lørdag. Som i den foregående uge bliver det koldt, men tilsyneladende kommer der ikke nedbør.
Det kolde vejr kan bringe os nordlige arter vi sjældent ser især koblet med de sidste dages nordøstlige og østlige vindretninger.
For mig er et højdepunkt altid den smukke Lille Skallesluger og den på Bornholm sjældent sete Sortgrå Ryle, men der er også god grund til at holde skarpt udkig efter de sjældnere storlommer og måske Kongeederfugl og Stellersand. Året 2012 bød på hele tre nye arter for Bornholm og Ertholmene, hvoraf to nye for Danmark, er det godt at komme tidligt i gang med et fantastisk fugleår.
Når vi er ude registrerer vi alle fugle og det kan være noget helt andet end vandfuglene der starter en telefonkæde.
Husk også at rapportere dødfundne fugle og eventuelt olieskadede havfugle.

Hermed vil jeg ønske alle en rigtig god tur og en god naturoplevelse.
Hvis der bliver problemer eller der er spørgsmål står jeg til rådighed
på tlf. 30182131. Også hvis I har noget særlig spændende må I gerne ringe.

Mogens

Forslugen Slørugle - foto Carsten Andersen

Forslugen Slørugle – foto Carsten Andersen

I denne søde juletid skal man passe på ikke at være for forslugen. Denne historie illustrerer forhåbentlig dette med al tydelighed.

I starten af december blev en stor Slørugleunge fundet død, ved en af de gårde på Østbornholm hvor vi ved arten yngler. Fuglen var ringmærket og det viste sig snart, at den faktisk var blevet ringmærket samme sted minder end to måneder tidligere af David Nestved. På det tidspunkt var ungen i fin form og den største i kuldet. Men nu var den altså død. For om muligt at opklare årsagen til dens triste skæbne bragte Else og Helge Clausen den til Åkirkeby Dyreklinik. Else er jo i øvrigt kendt for at finde døde fugle, idet det også var hende, der foråret 2010 fandt resterne af en rørdrum i Svinemosen.

En udvortes undersøgelse gav ingen fingerpeg om dødsårsagen. Ugleungen var i særdeles god foderstand og virkede endda tykmavet. Der var ingen frakturer på hverken vinger eller ben og ingen blødninger på nogen af de tilgængelige slimhinder. Da vi råder over et godt røntgenanlæg på klinikken, tog jeg et billede af fuglen. Her var heller ingen frakturer at se. Ofte findes halsen ellers brækket på fugle fundet fritliggende nær bygninger eller veje.

Ved nærmere inspektion af billedet viste det sig imidlertid, at der var store mængder ufordøjede knogler i maven på fuglen. Så mange at den må være død af ikke at være i stand til at fordøje det store bytte hurtigt nok. Som det ses på billederne er knoglerne lange og tynde. Sådan ser kun fugleknogler ud. Så den store unge – som jo nok har været den mest forslugne – har slugt en alt for stor fugl. Den er næppe blevet parteret først og ugle kan jo ikke tygge, så den er sandsynligvis røget ned i én bid.

Om den har fået byttet serveret af en af sine forældre, eller selv har fanget det er ikke til at svare på. Fugle udgør normalt en forsvindende lille del af Sløruglernes menu (under 3%), så det er bestemt et usædvanligt fund. Det er dog et kendt fænomen, at Skovhornugler kan flytte ind i staldbygninger om vinteren, hvor de bl.a. ernærer sig ved at fange spurve. Denne adfærd har jeg dog ikke hørt om hos Slørugle. Under alle omstændigheder en trist historie som jo giver anledning til eftertanke i denne julefrokost-tid.

Carsten Andersen

Bramgæs ved Dueodde - foto Mogen Kofod

Bramgæs ved Dueodde – foto Mogen Kofod

Hvert år i uge 39, 40 og 41 indfinder der sig en gæv jyde ved Dueodde. Det er Henning Lykke Larsen (HLL), der bor i Sabro ved Århus. Han glæder sig hvert år som en lille dreng til at holde øje med fugletrækket ved Bornholms sydligste punkt.

De sidste par år obser han dog ikke mere fra den høje klit, som alle brugte som observationspost. Derimod sidder han nu og hygger sig i de lavere, lyng- og marehalm bevoksede klitter et par hundrede meter vest for den store klit. Her er mere læ og en glimrende oversigt, ligesom stedet er noget tættere på kysten. Så derfor er det nok ikke korrekt mere at kalde ham som overskriften, som jeg fandt på for år tilbage. Kammeratligt ment, naturligvis.

Han er ekspert i at kigge på havtræk. Man ser ham næsten aldrig stå op, idet ryggen ikke mere har det så godt. Han sidder på sin stol med skopet og skuer ud over havet i sine 2 Swarovski kikkerter. Intet forbigår hans opmærksomhed 180 grader foran ham. Derimod kan han ikke så godt holde øje med de andre 180 grader. Så her kan du komme ind i billedet, hvis du har lyst. Han har naturligvis intet imod at være alene på stedet, men nyder dog vi andres selskab, når vi dukker op. Derimod vil han ikke være der i uge 42 med efterårsferiegæster. Da kommer der for mange rendende, som han siger.

Henning startede mandag morgen kl. 0630. Han forlod først stedet ved 14-tiden. Men der var også virkelig mange fugle denne første morgen, hvor jeg et par timer var på stedet. Vinden var i øst, så det var åbenbart godt, for der var kun halvt så mange fugle tirsdag med vinden i vest.

Mandag spottede han bl.a. Lom 57, Skarv 440, Pibeand 1839, Ederfugl 427, Alm. Kjove 1, Lille Kjove 1, Dværgmåge 394 (de fleste 5 km ude!), Rødstrubet Piber 2, Bog/Kvækerfinke 190. Faktisk blev det til omkring 65 forskellige fuglearter denne dag – ikke dårligt!

Hvis du således har interesse i at lære lidt mere om havtræk og måske se halvsjældne fugle, så er stedet og Henning et besøg værd. God tur!

EILIF.

Den 6. september 2012 blev den svenske artsliste en art rigere da landets første kortnæbbede sneppeklire blev fundet ved Utlängen i det sydlige Sverige. Det anbefales at læse indlægget på club300.dk her og i øvrigt at holde godt øje med de Bornholmske vadefugle-lokaliteter lige nu. Som man kan se af dofbasen og vores galleri er der godt med vadefugle om øen lige nu.

Det er lige nu du skal ud og opleve en fortryllende aften i Paradisbakkerne. Man kan enten parkere ved Oxemyrevej og gå ind gennem Lindsvej, eller man kan parkere ved Plantagevej og gå ind derfra.

Sommeraften på Årsdale Ret - foto Mogens Kofod

Sommeraften på Årsdale Ret - foto Mogens Kofod

Når de mange Sangdrosler drosler lidt ned ved 22-tiden, begynder Natravnene deres fantastiske snurren og samtidig tager de mange Skovsnepper til med deres knurren og pisten. Enkelte Rødhalse holder ud lidt endnu ellers er det bare Natravne og Skovsnepper. Fra skumringen begynder, er der mængder af forskellige Flagermus og Løvfrøerne bliver mere vedvarende i deres sang når det bliver mere mørkt.

Natravn - foto Carsten Andersen

Natravn - foto Carsten Andersen

Helt mørkt bliver det dog ikke en klar aften. Hvis man ikke vil ind på stierne, når der ikke er så meget lys, kan man sagtens opleve seneriet og høre det hele fra Lindsvej.

Ellers er Årsdale ret og Majdal det bedste sted, men i aftes hørte jeg også en Natravn syd for Ellesmyr i retning af Grydesø. Måske hører du også et tranepar kalde og hvem rapporterer kaldende Skovhornugleunger? de må snart være der (red. de blev hørt bl.a. af redaktøren i går aftes (8. juni) i Paradisbakkerne, sammen med 4-5 natravne).

Der er mange nye rydninger, både i Paradisbakkerne og mange andre steder på øen – så der er mange fine chancer for at opleve natravnene.

Gå ikke glip af denne enestående bornholmske naturoplevelse.

God tur, Mogens

Vandrefalk han foto Sune Riis Sørensen

Vandrefalk han - foto Sune Riis Sørensen (klik for at se mere)

I begyndelsen af marts var Jens Christensen på aftenbesøg i Vang Granitbrud. Han var på udkig efter en stor hornugle. Den var der ikke, men der var derimod et par vandrefalke, og de udviste klar yngleadfærd.
Nogle lokale ornitologer har holdt øje med falkene, og de har konstateret, at falkene sidst i marts lagde æg, og de har ruget siden da.
Kommunen har været meget imødekommende i forbindelse med beskyttelse af yngleom-rådet, og de har sammen med DOF sat anvisningsskilte op.
Parrets ringe viser, at hunnen er en dansk falk født i 2010, hannen er lidt usikker, men det er i hvert fald et andet par end det fra Mulekleven
Vi formoder, at ”det gamle par” er ved Mulekleven, men det har blæst for meget i dette forår til, at det har været muligt at sejle ud og se til dem.

Det er glædeligt at Bornholm nu har to ynglepar, men falkene i Vang er inde i en sårbar periode, og vi vil opfordre alle besøgende til at respektere de opstillede skilte, Det er af afgørende betydning for parrets ynglesucces. Redehylden er rigtig godt camoufleret, så den er svær at se, selv i en almindelig kikkert, men senere på sommeren kommer der meget mere liv, når ungerne er flyveværdige

10.4.2012 / Christian Lau

Spor efter Sortspætte - foto Mogens Kofod

Spor efter Sortspætte - foto Mogens Kofod (klik for at se mere...)

I dag blev jeg ringet op af Lisbeth Holst fra Bornholms Tidende. Tonny Mogensen havde ved Bro Odde og Hundsemyre hørt Sortspætte.

Med det samme sendte jeg en mail rundt til de nærmeste af fuglevennerne og straks efter melder Hans Fæster at han har hørt en vest for Ølene den 14. marts kl 17:50.

Her efter at avisen er kommet er jeg blevet ringet op af Helene Jæger, som flere gange havde hørt den i Hagermyr, da hun plukkede svampe i efteråret.

Selv har jeg de sidste fjorten dage, haft en mistanke om at der måtte været en Sortspætte i Svaneke Nordskov, da nogle udgåede fyrretræer er blevet skrællet og hakket i på en måde der meget ligner Sortspættens værk.

Mogens T. Kofod

« Ældre indlæg