Observationer

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Observationer

Efter rekordåret for Perleuglen i 2016 med 5 kuld og 22 ringmærkede unger blev ynglesæsonen 2017 imødeset med spænding.
2017 kunne dog ikke måle sig med forrige år, og resultatet dette år blev 3 ynglepar med 1 ringmærket hun, 2 aflæste og 10 ringmærkede perleugleunger.

David på vej op efter ugler - foto Paul Jacobsen

David på vej op efter ugler – foto Paul Jacobsen

I marts og april blev samtlige kasser gennemgået i første runde og 2 hunner blev fundet, begge på Midtbornholm. Den 28. april og den 3. maj håndfangede ringmærker David Nestved de to hunner, den ene blev ringmærket, den anden var allerede ringmærket med ringnr. PU 410 og det blev den som unge i 2016 på Nordvestbornholm. Under den ene hun var der 6 unger, der var fra ca. 2-12 dage gamle, i den anden kasse var der 4 unger, der var fra ca. 1-7 dage gamle samt 1 æg.

Ringmærkningen af ungerne foregik henholdsvis d. 15/5 og d. 23/5. I den ene kasse var der 6 flotte unger, der vejede 140 g, 140 g, 120 g, 115 g, 110 g og 110 g og i den anden kasse 4 unger, der vejede 140 g, 135 g, 125 g og 120 g. Den forskellige vægt afspejler i det store og hele meget godt det forhold, at æggene bliver lagt med 2 dages mellemrum og da hunnen begynder at ruge med det samme, bliver ungerne også udruget med 2 dages mellemrum.

Perleugleunge - foto Paul Jacobsen

Perleugleunge – foto Paul Jacobsen

Da vi gik kasserne igennem for anden gang i juni/primo juli måned, fandt vi en hun i en kasse d. 2/7 i samme område, som en af de første to hunner havde ynglet i. Denne hun blev håndfanget d. 15/7 og det viste sig at være selvsamme PU 410, som havde ynglet tidligere på året i en kasse blot 500 m fra, hvor hun nu blev fundet. Der var 2 unger på 10-12 dage under hende samt 2 æg og vi vurderede at bruge hulkameraet igen ca. 10 dage efter.

Den 25/7, 10 dage efter, var kassen tom! – og vi bestemte os for at tage ind med en stige for, om muligt, at finde spor nede i kassen.

Den 27/7, da stigen blev sat til, var der ingen døde unger i kassen, ingen spor fra prædatorer såsom dun, fjer, knogler eller blod – noget af et mysterium! Om der har kunnet være tale om et egern eller en mink, der skulle have taget ungerne, kan nok ikke udelukkes, men mærkeligt er det så, at der ikke skulle være spor efter det.

Perleugle - foto Paul Jacobsen

Perleugle – foto Paul Jacobsen

Jeg har rigtig mange billeder af perleugleunger i forskellige aldre fra 2 dage og opefter. Anders Hartmann, David og jeg har efterfølgende gransket disse billeder og Anders og David mener samstemmende ikke, at de har bedømt ungernes alder forkert d. 15/7. Ungerne flyver fra kassen, når de er mellem 29 og 36 dage gamle, i gennemsnit når de er 31,5 dage gamle, så det skulle kunne udelukkes, at ungerne selv skulle have forladt kassen.

I tidsskriftet ”EulenWelt” 2013 fortælles om et lignende tilfælde i Schleswig-Holstein i 2012, hvor en perleuglehun blev ringmærket d. 5/4. Den 25/4 sås 6 sunde unger i kassen, men da disse skulle ringmærkes d. 5/5, var kassen tom, uden at man har kunnet finde ud af årsagen.

Hanne Tøttrup

Desværre er der indsneget sig en fejl i grafikken på side 7 og 8 i artiklen om Ederfuglene omkring Bornholm 2017 i Gaddisijn september 2017, så grafikken fremstår mangelfuld.
Graferne i artiklen er nu rettet.

Den reviderede artikel kan læses her.

Storke ved Bräkneryd - foto Berit Cavallin

Storke ved Bräkneryd – foto Berit Cavallin

Tirsdag den 19. maj blev jeg ringet op af en bekendt kl. 15.59, at der gik fire storke på en mark ca. 1 km nord for Aakirkeby, kun knap en km fra Davids, min mands, og min bopæl. Vi kørte til det angivne sted med det samme og kunne se storkene på ca. 100 meters afstand. Tre af storkene var uden ring, mens den sidste var ringmærket med en gul/sort/gul plasticring på højre ben og en mørk metalring på venstre ben. I teleskop med 60x forstørrelse kunne jeg aflæse, at der på langs af benet stod 1121 og på tværs af benet SVS.
Klokken 16.30 måtte vi forlade stedet, da jeg skulle på arbejde, men David kørte derud igen kl. 17.45. Da var storkene imidlertid fløjet, måske grundet forstyrrelser fra en stor sprøjtemaskine, der kørte på marken tæt op ad, hvor storkene havde gået.
Storkene var tilsyneladende kun fløjet ca. 1 km mod nordøst, for fra 17.33-18.20 så Hans Fæster samme dag de fire storke ved Sletteenge, hvor de rastede på braklagt areal og de var der stadig, da han forlod stedet kl. 18.20.

Om aftenen den 19. maj skrev jeg en mail til Berith Cavallin fra det svenske storkeprojekt, da jeg mente, at den ringmærkede stork nok kom derovre fra.
Berith var hurtig til at melde tilbage og skrev, at 1121, en han, blev født i 2009 i indhegningen ved Karups Nygård og blev sluppet løs 26. marts 2014 fra indhegningen nær Simrishamn sammen med sin partner 1124. I 2014 gjorde de et sent og mislykket yngleforsøg på taget af indhegningen. I 2015 har Berith mange gange set 1121 ved Karups Nygård, men ikke hans partner, så Berith tror, at hun måske er omkommet.

Berith har en formodning om, at de tre storke uden ring kan have været i Skåne og har ”hentet” 1121, som næppe ville have begivet sig ud over havet alene.
Den 24. maj ses 1121 igen af Hans Fæster, men denne gang uden de 3 andre storke. 1121 blev set på en nyslået græsmark vest for Udkær, hvor den spankulerede rundt fra kl. 20.22 – 20.37, hvorefter den lettede og fløj mod vest mod Vestermarie.

Siden er den ikke indrapporteret her på øen, men måske er den her endnu?

Hanne Tøttrup

I søgen efter det ypperste . . . . . 10.000 timer/Ej sætte sit lys under en skæppe/X-faktor

I søgen efter det ypperste . . . . .10.000 timer/Ej sætte sit lys under en skæppe/X-faktor
CC BY 2.0

Det er med beundring, at jeg har set, hvor flittige de Bornholmske feltornitologer er og har været.

Jeg har derfor udarbejdet en artikel ”I søgen efter det ypperste – 10,000 timer”, der bl.a. indeholder en top10-liste over de flittigste feltornitologer på Bornholm. Jeg mener ikke, ”at man skal sætte sit lys under en skæppe”, men derimod, at man skal stå ved, at man kan noget og har lært det ved mange timers arbejde.

Artiklen er også en reaktion på tidens tendens, som X-faktor er et udtryk, nemlig at mange tror, at man blot med få timers øvelse kan nå det ypperste inden for sport, kunst, musik, videnskab etc. Intet er mere forkert.
Du kan hente artiklen her.

Klaus Flemløse

Svalerede overtaget af gærdesmutte - foto David Nestved

Svalerede overtaget af gærdesmutte – foto David Nestved

Vores vognport har gennem flere år været hjemsted for redebyggende Landsvaler og af en eller anden grund har svalerne ikke genbrugt nogen af rederne endnu, så den ene flotte rede hænger ved siden af den anden flere forskellige steder i vognporten.

Imidlertid har en ihærdig og kraftigt insisterende Gærdesmutte taget initiativ til en ombygning af en af svalerederne, så den ligner en dårlig efterligning af den berømte arkitekt Hundertwasser’s ofte meget besynderlige bygninger.

Nu venter vi spændt på, om der skulle være en hungærdesmutte, der evt. vil falde for dette temmelig smarte trick!

David Nestved

Christiansø sulen på foderbrættet

Christiansø sulen på foderbrættet

Den snart meget berømte Sule fra Christiansø ses nu jævnligt i Svaneke, hvor den viser et for suler aldrig tidligere set adfærdsmønster.

Den opsøger foderbrædder hvor dens livret er Sardiner i Olie hvis der da ikke lige serveres
Ruths kryddersild. Dette indikerer at det er Christiansøsulen der er tale om.

Den store og kraftige fugl har ikke problemer med at holde Gråkrager eller andre lækkersultne konkurrenter væk.

DOF-OK Snegom

Nordisk tone og stemning på Bornholm.

Tidligere end registreret de seneste år hørtes den første syngende Perleugle en stjerneklar nat med tiltagende måne den 4. februar i år. Da de samme gunstige betingelser var tilstede næste aften tog nogle medlemmer af uglegruppen ud for at lytte flere steder samtidig. Resultatet var, at der formodentlig var hele fire syngende hanner samtidig forskellige steder, uden at alle muligheder dog er prøvet.

Frem mod og omkring fuldmåne den 15. februar har alle denne mulighed. Tag cyklen eller gå en tur ad Lindsvej i Paradisbakkerne, gennem Rø Plantage eller en af de andre Plantager eller i Almindingen. Disse steder har Uglegruppen i DOF Bornholm indtil videre opsat 53 Perleuglekasser og hvis der er en territoriehævdende han, kan han på en stille aften høres på kilometers afstand.

På vedhæftede links kan du høre hvordan Perleuglens sang lyder, der er også kald og særlige paringslyde. Det er endnu meget tidligt på året, så der kan også være muligheder omkring næste fuldmåne. Den kan også synge en aften der slet ikke er måne, men fortryllelsen er størst en måneklar aften. Hvis du hører eller ser en Perleugle må du gerne give besked til Uglegruppen ved Hanne Tøttrup – telefon 56441158 eller på e-mail: hanne.toettrup@c.dk

Perleugle – sang

Perleugle – kald

Perleugle – kald fra hun

Klik her for at høre mere sang og kald af Perleugler

Mogens T. Kofod

Halsringmærket Sangsvane - foto Hans Fæster

Halsringmærket Sangsvane – foto Hans Fæster

I denne vinter har der været usædvanlig mange sangsvaner på Bornholm. Flere gange i december er der konstateret mindst 100 og måske i alt 120 rastende, især syd og nord for Rønne. Og på et af billederne fra Højegårdsvej lyser 83 op på en af de korteste eftermiddage.
Siden den 21. januar er der nu også dukket en halsringmærket sangsvane op, mørkeblå ring 3H59. – Og jeg har prøvet å finde et mønster i den historie som de indtil videre 35 aflæsninger af denne ring (jf. http://www.geese.org/Ganzen/index.jsp?language=DK) kan fortælle.

Det viser sig at den er blevet ringmærket ved en lufthavn i Litauen 11. august 2011. Datoen angives som dens fødselsdag, så dens forældre er vel lokale ynglefugle. Den blev samtidig forsynet med en metalring om det ene ben, – og man konstaterede åbenbart også dens køn: det er han.

Siden er halsringen blevet aflæst mange gange, og det viser sig den i sine første to år har pendlet mellem Litauen og Lolland-Falster:
Efter fire aflæsninger i Litauen i efteråret 2011 (med den sidste 30. oktober) dukkede den 29. februar 2012 op ved Marrebæk på Falster, hvor ringen også blev aflæst 1. marts. Fra 13. marts var den tilbage i Litauen, hvor den blev set yderligere ti gange frem til 18. maj. Og 28. maj var den sammen med en flok “trækkende” sangsvaner i Virolahti i det sydøstligste hjørne af Finland.
Hvor de var på vej hen og hvor 3H59 opholdt sig hele sommeren og efteråret i 2012, melder historien ikke noget om. Men 21. 12. 2012 dukker den igen op i Danmark, denne gang på Lolland hvor den er meldt i alt 11 gange i løbet af vinteren og foråret, sidste gang 18. marts 2013. – Og 14. april er den tilbage i Litauen.

Rastende Sangsvaner på en mørk vinterdag ved Højegårdsvej - foto Hans Fæster

Rastende Sangsvaner på en mørk vinterdag ved Højegårdsvej – foto Hans Fæster

Hele sommeren og efteråret 2013 er der igen ingen meldinger. Men jeg gætter på at den havde været i Litauen – og været “hjemme” – siden april, (og måske også var der de sidste syv måneder af 2012). For 19. december 2013 og 16. januar 2014 er den meldt præcis samme sted i Litauen som i april.

Fem dage senere viser det sig at 3H59 at har forladt Litauen og brudt mønsteret fra sine to første vintre ved ikke at flyve helt til Lolland-Falster, men at den lige nu pendler – mellem Sorthat og Udkæret:
21. januar blev den set af Carsten Andersen i Udkæret, 22. januar af mig ved Højegårdsvej i Sorthat, og igen af mig den 23. januar i Udkæret.
Det ændrede mønster kan hænge sammen med at det i år først blev rigtig vinter efter nytår. Og 3H59’s historie kan vel bidrage til en forklaring på hvorfor så mange af dens artsfæller har slået sig ned her på øen denne vinter.

Se i øvrigt Carsten Andersens historie om en halsringmærket pibesvane mellem 31 andre i Udkæret den 14. april 2013: http://www.dof-bornholm.dk/observationer/en-mellemlanding-ved-udkaeret/

Hans Fæster

Vild Hr. Munk i badet - foto Mogens T. Kofod

Vild Hr. Munk i badet – foto Mogens T. Kofod

Efter morgenens regn, kunne jeg sidde ude og spise min frokost få meter fra mit fuglebad. Foruden hvad der ellers var af Fluesnappere og andre fugle, var der 11 badegæster i det fuglebad salig Elmer lavede til mig i en af familiens gravsten. Fem gærdesangere, fire sortmejser, en gransanger og en løvsanger.

Tre Munke, hvor Hr Munk var meget voldsom. Husrødstjert, Rødstjert, Blåmejse, og Musvit. Vigtigheden af fuglebade kan slet ikke undervurderes.

Her er en stribe billeder jeg tog mellem mine fem halve.

Svaneke Nordskov 13 september 2013-09-14

Mogens T. Kofod

Unge Vandrefalke - foto Carsten Andersen

Unge Vandrefalke – foto Carsten Andersen

Jubelen kender ingen grænser. Nu har vi lige opdaget, at parret i Stubbeløkken har fået en unge i al hemmelighed.
For 14 dage siden tog vi en sejltur langs nordvestkysten, og da opdagede vi, at parret ved Mulekleven ud for Slotslyngen, var flyttet til Kongestolen ud for Hammerknuden – lidt længere mod nord.

I søndags var vi igen ude at sejle. Mens vi stod og ventede i Hammerhavnen kom en vandrefalk flyvende forbi, og det viste sig til alles overraskelse at være en ungfugl.
Det var en meget forventningsfuld flok, der stævnede mod nord, og det varede da heller ikke længe før vi så en nylig udfløjen unge, og kort derefter så vi endnu to unger. De lavede de mest fantastiske flyveøvelser lige over vores hoveder.

Unge Vandrefalke - foto Carsten Andersen

Unge Vandrefalke – foto Carsten Andersen

Det betyder, at vores ”gamle” par fra Mulekleven har fået tre unger igen i år. Parret er i al hemmelighed flyttet nordpå, og det har snydt alle gamle og garvede ornitologer, og de har ynglet i al hemmelighed.

4 bornholmske falkeunger i to kuld i 2013, det er da ikke så dårligt, når der ikke var forventninger om nogen unger overhovedet.

Christian Lau

« Ældre indlæg