Grøn ørken - foto Thomas Christensen
Grøfter rørlægges eller fyldes op, våde pletter på markerne slettes ved pålægning af jord og markskel sløjfes alt til gavn for en mere rationel landbrugsdrift.
Der sker i disse år en storstilet omlægning af markarealerne til skade for det åbne lands dyreliv. Fuglene er tydelige i deres respons på det moderne landbrugs driftsformer.
For nylig kunne man i P4-Bornholm høre flg. udtalelse fra en førende forsker fra DMU :
”Der er stor forskel på, hvor mange agerhøns der er de forskellige steder på Bornholm.
Egentlig ville det være mere logisk, hvis antallet af agerhøns var spredt jævnt ud.
Men det er ikke tilfældet, fortæller seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser under Kalø, Johnny Kahlert:
“Vi har i 2008 registreret agerhøns på to bornholmske områder. I Klemensker var antallet 6,6 par per kvadratkilometer og i Åkirkeby 1,7.”
“På landsplan er tallet i gennemsnit 3,0, så der er en ret stor forskel” siger han.
“Vi kan ikke sige noget om forskellene på Bornholm, men på landsplan tyder meget på, at agerhønsene har det svært med moderne landbrugsdrift” udtaler Johnny Kahlert.DMU, Aarhus Universitet til P4-Bornholm den 22.maj 2009.
Agerhøne - foto Carsten Andersen
Men det kunne være anderledes!
Forsøg i England har vist at man med små midler kan genskabe vigtige livsmiljøer for det åbne lands fugle.
Man laver såkaldte ”lærkepletter”, hvor man løfter såmaskinen nogle steder på markarealet ved såningen. Man har således skabt nye muligheder for levesteder for bl.a. viber, agerhøns og lærker på de ellers naturfattige markarealer.
Nogle landmænd forsøger heldigvis at efterleve dette med en naturvenlig driftsform, der tilgodeser artsdiversiteten i det åbne land. Desværre oplever vi også det modsatte, hvor markskel pløjes op og der pløjes til kanten, uden hensyntagen til andet end markudbyttet.
Brakophøret i 2007 gjorde det muligt, at der alene her på øen blev oppløjet 1600 ha braklagt jord! Arealer, der kunne huse adskillige par agerhøns. Imens raps- og majsmarkerne breder sig udover de oppløjede brakarealer, venter vi spændt på udmøntningen af regeringens planer for ”Grøn Vækst”, som er iværksat for at imødegå naturforringelserne i det åbne land. Men vi tvivler på, at regeringens planer for ”Grøn Vækst” kan rette op på naturforringelserne i det åbne land.
DOF-Bornholm mener, at der bør laves om på landbrugsstøtten til gavn for flora og fauna i landskabet. Det opnås ved:
- at dyrke natur på større dele af landbrugsarealerne
- at landbrugserhvervet tager behørigt hensyn til vandløb
- at der udlægges dyrkningsfrie zoner i randområder
- at man undlader opfyldning af våde pletter på markarealerne osv.
Selvfølgelig er vi godt klar over, at det koster penge for et i forvejen trængt landbrug. Med en omlægning af EU-landbrugsstøtten, bør dyrkningsomlægninger tilgodeses, således, at vi får en varieret mosaik med mange afgrødetyper og småbiotoper mellem hinanden. Dette vil være med til, at også fuglene i det åbne land vil få det bedre.
Per C. Pedersen
Lokalformand DOF-Bornholm
www.DOF-Bornholm.dk
Mange af de op mod 2500 hektar bornholmske marker, der har ligget brak, er det sidste år blevet opdyrket igen.