Naturbeskyttelse

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Naturbeskyttelse


DOF-Bornholm opfordrer dig til at blive aktiv i vores nye aktivitet:

Rovfuglegruppe for Bornholm

Ny spændende aktivitet i DOF-Bornholm
Vær med til at beskytte rovfuglene og lær samtidig meget mere om dem!

Census-arbejde – hvad er det?

Rovfuglegrupperne i DOF bruger et fagudtryk, ”census”, om den metode, der anvendes i grupperne. Lidt forsimplet kan betydningen af ordet kort oversættes til ”Optælling i et afgrænset område”, men der ligger derudover en særlig metode bag, når det gælder rovfugle.

Overskueligt projekt

Det bliver et overskueligt projekt for den enkelte, for du bestemmer selv, hvor meget du vil gøre indenfor projektets rammer – du kan bruge rigtig lang tid, og du kan bruge nogle få timer en gang i mellem, alt afhængig af størrelsen på undersøgelsesområdet, og hvor godt du kender det i forvejen – du bestemmer.

John Holm – initiativtager

John Holm fortæller i artiklen herunder yderligere om projektet, men helt præcist hvordan vi organiserer det, ved vi ikke endnu. Måske laver vi små lokale arbejdsgrupper, små ”caretaker-agtige” grupper, men det bliver helt op til dem, der melder sig at bestemme. John har nok også nogle ideer.

Jeg ser med spænding frem til, at vi i DOF-Bornholm får lidt mere styr på vores ynglende rovfugle, og hilser Johns initiativ meget velkomment!

Kåre


DOF Bornholm opretter en Rovfuglegruppe

Vær med til at kortlægge øens ynglende rovfugle i den nye gruppe

Vi skal arbejde med census-arbejde – dvs. et nøje afgrænset område i landskabet, gerne nær hvor I bor. Det være sig en skov-lund-holm-sprækkedal eller markskel, alt skal ses igennem for store reder i træerne.

Selve arbejdet starter efter løvfald, hvor man skal ud og kigge efter de store reder, og det fortsætter til hen i marts måned, hvor der begynder at komme aktivitet omkring redetræerne.

Det bliver vores almindelige arter som Musvåge-Duehøg-Hvepsevåge-Spurvehøg-Rød Glente, vi skal prøve at lokalisere, og Tårnfalken vil også komme med i vores censusarbejde.

Et census-område er et nærmere afgrænset område, hvor der foretages en optælling af alle ynglende rovfugle.

Hvis du har tid og lyst til mange gode naturoplevelser, er medlem af DOF og har en god portion tålmodighed, skal du sende en mail til Carsten Andersen, carstenogannette@post.tele.dk. Hvis du allerede ved hvilket census-område du vil arbejde med, må du gerne skrive det i mailen til Carsten.

Og lidt om mig. Jeg er tilflyttet øen i marts mdr. 2018, og bor i Gudhjem.
Har i næsten 20 år udført rederegistrering for NST Østsjælland, hvor rederne blev markeret med en klat maling og GPSet til styrelsens ”Pas På” kort.

DOF bruger kortene, og det gør skov-entreprenørene også, så man undgår fældning af redetræer. Det blev til mange reder og meget lidt fugl, men det bliver der rettet op på, da mit census-område her ved Gudhjem er Rø Plantage og de nærliggende træbevoksninger og sprækkedale.

Mvh.
John Holm
johnholm53@gmail.com
mobil: 28667749.

Fugleværnsfonden opkøber nyt naturområde på Bornholm

Så er der godt natur- og fuglenyt.

Især for de hulerugende arter som fx huldue, rødstjert og stor flagspætte. De kan nemlig for alvor kalde Svartingedalen på Bornholm for deres, når Fugleværnsfonden erhverver størsteparten af området som sit 22. naturreservat den 1. november.

pressemeddelelse-svartingedal

Svartingedalen er en stor skovbevokset sprækkedal, hvor en del af de mange løvtræer er op til 300 år gamle. Skoven har en høj diversitet, både hvad angår antal af ynglesteder og udbuddet af insekter og flora, som danner et godt grundlag for mange fuglearter. Udover områdets store naturrigdom, er det en optimal ynglelokalitet for hulerugende fugle.

“Når vi køber et nyt naturreservat i Svartingedalen, er det blandt andet for at kompensere for den mangel på ældre skov med ynglemuligheder for netop de fugle, der ruger i hule træer”, fortæller Kristian Dammand Nielsen, direktør for Fugleværnsfonden. “Mange steder er denne type af ynglelokalitet nemlig jævnet med jorden, hvilket betyder at mange af disse fugle generelt er i tilbagegang.”

Bevarelse og udvikling af dyrebar natur

Rødstjert - foto Albert Steen Hansen

Rødstjert – foto Albert Steen Hansen

Med købet vil Fugleværnsfonden sikre, at den dyrebare natur i området bevares. En ekstensiv naturforvaltning af skoven igangsættes i samarbejde med Bornholms Regionskommune, og der skal oprettes en frivillig arbejdsgruppe af lokale naturinteresserede.

Målet med forvaltningen vil være at beskytte og udvikle det fine og varierede plante- og dyreliv i skoven – specielt med henblik på at øge diversiteten i skovens fugleliv og med håb om at gavne ynglefugle som broget fluesnapper, rødstjert, spætmejse, ravn, huldue, rød glente, stor flagspætte, duehøg og mange flere.

Bagge å, der løber igennem dalen, skal sikres et rent og naturligt forløb, kreaturer skal udsættes til græsning for at sikre det lysåbne gamle engområde. Væltede træer får lov at blive liggende til gavn for insekter, svampe, planter og fugle. Ønsket er, at størstedelen af skoven forbliver i udvikling til urørt gammel naturskov.

Købet er kommet i stand takket være ejendomsmægler Silva Estate:
“Vi er glade for at kunne formidle netop denne type kontakt mellem køber og sælger, der på fornemmeste vis opfylder begges ønsker om at komme naturen mest muligt til gode”, udtaler ejendomsmægler og direktør for Silva Estate, Jesper Just Nielsen.

Natur for alle

Huldue - foto John Larsen

Huldue – foto John Larsen

Alle besøgende er velkomne og har adgang via en sti i dalsænkningen, som giver oplevelsen af at gå i en tætbevokset urskovslignende natur. Åen snor sig langs med stien, og små gangbroer sørger for, at man kommer tørskoet igennem. Undervejs møder man væltede træer og store gamle træer er smukt bevokset med vedbend og vild kaprifolie.

Svartingedalen er tidligere været et attraktivt udflugtsmål. Udover den smukke natur, byder den også på nogle meget fine kulturhistoriske oplevelser, fx i det gamle stenbrud og ved den store jættebold.

“Det er vores håb, at vi kan supplere og udvikle nogle publikumsfaciliteter, der formidler de naturværdier, der findes her, samtidig med at vi vil tage vare på det gode fugleliv”, siger Kristian Dammand Nielsen.

Pressekontakt

Kristian Dammand Nielsen, direktør i Fugleværnsfonden, tlf. 2345 2948
Søren Ring, naturforvalter og biologisk medarbejder i Fugleværnsfonden, tlf. 5190 4397

 

 

Fakta – Fugleværnsfonden

Fugleværnsfonden er den 3. største private forvalter af større naturområder i Danmark, når det gælder samlet arealstørrelse med rene naturformål.

Fonden er etableret i 1966 af Dansk Ornitologisk Forening, som en selvstændig almennyttig fond med det formål at forbedre den danske natur med fokus på sårbare fuglearter. Dette realiseres ved opkøb og naturgenopretning af naturområder, helt udenom politiske interesser. Fondens opkøb finansieres primært af fugle- og naturinteresserede støtter i form af arv, større og mindre donationer samt i samarbejder med andre fonde, EU-tiltag og kommuner.

Med købet af området i Svartingedalen forvalter Fugleværnsfonden nu 978 hektar fordelt på 22 reservater over hele Danmark.

Fakta – Svartingedalen

Det opkøbte naturområde er på 27 hektar og er et område i en af Bornholms frodige sprækkedale, der ligger øst for Hasle.
Udover de mange hulerugende fugle, huser området ravn samt en lang række andre arter, primært skovfugle. Den farverige og eksotiske pirol er registreret en enkelt gang i 2017.

Den i dag næsten totalt ukendte dal var engang en af øens absolutte turistattraktioner. Og ikke uden grund. Ad en natursti vandrer man først gennem en smal dal med høje klippesider på begge sider, hvorefter området åbner sig lidt mere, og på en skråning ligger en såkaldt jættebold – en kæmpestor vandreblok, som en svensk jætte kastede efter Clemens Kirke, men ramte ved siden af! Den skjulte dal rummer et paradis af fugle, sommerfugle og andre dyr samt spændende flora, som fx naturlige forekomster af liden lærkespore, tyndakset gøgeurt og tre forskellige slags anemoner.

Efter rekordåret for Perleuglen i 2016 med 5 kuld og 22 ringmærkede unger blev ynglesæsonen 2017 imødeset med spænding.
2017 kunne dog ikke måle sig med forrige år, og resultatet dette år blev 3 ynglepar med 1 ringmærket hun, 2 aflæste og 10 ringmærkede perleugleunger.

David på vej op efter ugler - foto Paul Jacobsen

David på vej op efter ugler – foto Paul Jacobsen

I marts og april blev samtlige kasser gennemgået i første runde og 2 hunner blev fundet, begge på Midtbornholm. Den 28. april og den 3. maj håndfangede ringmærker David Nestved de to hunner, den ene blev ringmærket, den anden var allerede ringmærket med ringnr. PU 410 og det blev den som unge i 2016 på Nordvestbornholm. Under den ene hun var der 6 unger, der var fra ca. 2-12 dage gamle, i den anden kasse var der 4 unger, der var fra ca. 1-7 dage gamle samt 1 æg.

Ringmærkningen af ungerne foregik henholdsvis d. 15/5 og d. 23/5. I den ene kasse var der 6 flotte unger, der vejede 140 g, 140 g, 120 g, 115 g, 110 g og 110 g og i den anden kasse 4 unger, der vejede 140 g, 135 g, 125 g og 120 g. Den forskellige vægt afspejler i det store og hele meget godt det forhold, at æggene bliver lagt med 2 dages mellemrum og da hunnen begynder at ruge med det samme, bliver ungerne også udruget med 2 dages mellemrum.

Perleugleunge - foto Paul Jacobsen

Perleugleunge – foto Paul Jacobsen

Da vi gik kasserne igennem for anden gang i juni/primo juli måned, fandt vi en hun i en kasse d. 2/7 i samme område, som en af de første to hunner havde ynglet i. Denne hun blev håndfanget d. 15/7 og det viste sig at være selvsamme PU 410, som havde ynglet tidligere på året i en kasse blot 500 m fra, hvor hun nu blev fundet. Der var 2 unger på 10-12 dage under hende samt 2 æg og vi vurderede at bruge hulkameraet igen ca. 10 dage efter.

Den 25/7, 10 dage efter, var kassen tom! – og vi bestemte os for at tage ind med en stige for, om muligt, at finde spor nede i kassen.

Den 27/7, da stigen blev sat til, var der ingen døde unger i kassen, ingen spor fra prædatorer såsom dun, fjer, knogler eller blod – noget af et mysterium! Om der har kunnet være tale om et egern eller en mink, der skulle have taget ungerne, kan nok ikke udelukkes, men mærkeligt er det så, at der ikke skulle være spor efter det.

Perleugle - foto Paul Jacobsen

Perleugle – foto Paul Jacobsen

Jeg har rigtig mange billeder af perleugleunger i forskellige aldre fra 2 dage og opefter. Anders Hartmann, David og jeg har efterfølgende gransket disse billeder og Anders og David mener samstemmende ikke, at de har bedømt ungernes alder forkert d. 15/7. Ungerne flyver fra kassen, når de er mellem 29 og 36 dage gamle, i gennemsnit når de er 31,5 dage gamle, så det skulle kunne udelukkes, at ungerne selv skulle have forladt kassen.

I tidsskriftet ”EulenWelt” 2013 fortælles om et lignende tilfælde i Schleswig-Holstein i 2012, hvor en perleuglehun blev ringmærket d. 5/4. Den 25/4 sås 6 sunde unger i kassen, men da disse skulle ringmærkes d. 5/5, var kassen tom, uden at man har kunnet finde ud af årsagen.

Hanne Tøttrup

Mountainbiker - foto DGI

Mountainbiker – foto DGI

DOF Bornholm vil meget gerne i dialog i forbindelse med anlæggelse af nye mountainbike spor i Almindingen. Vi vil gerne sikre at de nye spor bliver lagt der, hvor de generer fuglene mindst. Specielt rovfuglene er i yngletiden sårbare overfor forstyrrelser.

TV2 Bornholm havde et indslag i nyhederne lørdag den 4. marts, hvor lokalforeningens nye formand Kåre Kristiansen opfordrede til en konstruktiv dialog mellem mountainbikere og fuglefolk.

Se mere på TV2 Bornholms hjemmeside

Fuglekasse ved Kærgårdstårnet


Fuglekasse ved Kærgårdstårnet

Når du til næste forår skal besøge vores herlige tårn ved Kærgård, skulle oplevelsen gerne blive endnu bedre.

Foreningen har nemlig fået Klaus Hermansen til at bygge nogle flotte fuglekasser, som nu hænger i den lille egelund, man går igennem på vej fra P-pladsen til tårnet. Her er nu boliger til såvel træløber som mejser, fluesnappere, vipstjerter, rødstjerter og drosler. Forhåbentlig vil nogle af disse arter fylde lyften med deres fine sang i mange år fremover.

Samtidig en tak til Naturstyrelsen på Bornholm for et fortsat godt samarbejde og tilladelsen til at bore huller i træerne her. Kasserne er i øvrigt ophængt med håndskårne trædyvler, som skulle genere egetræerne mindst muligt.

Carsten

Træfældning ved Hammerslet i Svaneke - foto Thomas Christensen


Træfældning ved Hammerslet i Svaneke – foto Thomas Christensen

Som mange nok har hørt om, har der været foretaget omfattende og temmelig voldsom træfældning på Hammerslet ved Svaneke. Der har officielt været tale om fældning af syge asketræer, men det er tydeligt at det også er gået hårdt ud over kirsebærtræer, vildæbler, benved, tjørn mm, for ikke at tale om fredede gøgeurter.

Der er nok ingen tvivl om at den virkelige årsag snarere er for at forbedre udsigten for det kommende Swanvika projekt.

Tidspunktet for træfældningen er absolut ikke det mest velvalgte. Det er lige i starten på fuglenes ynglesæson i et område med mange småfugle, Skovhornugler, Ravn mfl. Samtidig er det netop nu, hvor Skovgøgeliljerne spirer frem.

Træfældningen er nu stoppet – i hvert fald indtil videre – på foranledning af Danmarks Naturfredningsforening.

Se mere på DOF Bornholms Facebook side:
https://www.facebook.com/groups/294674930611562/

Træfældningen har også været omtalt på TV2 Bornholm:
http://play.tv2bornholm.dk/?area=specifikTV&id=239520#239520

folkeafstemning-vore-frie-kyster

Foto – Gylle.dk

Vores åbne frie kyster og fælles åbne landskab tilhører fremtiden!

Den smalle V-regerings forslag til at afløse nuværende planlove med vilkårlig liberalisering, betyder udsalg af vores smukkeste naturskatte!

De frie kyster og åbne landskab skal sættes til salg til højstbydende!

Ja, vi skal have liv og udvikling overalt i Danmark, men med demokratiske spilleregler.

Bliver Venstres udspil til lov (se Venstres valgoplæg og vækstplan), udhules Vores lovbeskyttelse af kyst og landskab som herefter prisgives kortsigtede interesser; og en arv fra tidligere generationer er tabt for de kommende.

Blandt underskriverne på opfordringen til folkeafstemning om vore kyster kan nævnes:
Ella Marie Bisschop-Larsen, Præsident Danmarks Naturfredningsforening
Egon Østergaard, Formand Dansk Ornitologisk forening
Verner W Hansen, Formand Danmarks Sportsfiskerforbund
Ole Christiansen, tidl. Dir. Miljøstyrelsen
Hans Gammeltoft-Hansen professor tidl. Folketingets ombudsmand
Mfl.

Læs mere på Kjeld Hansens blog “Gylle.dk”

Foto Peter Marczak

Foto Peter Marczak

Hvem vil ikke gerne slippe for en uønsket gave, når gaven er gift, gylle og kunstgødning?
Men det er det, vores beskyttede enge og fuglene på engene får af regeringen.

Hjælp os med at give de beskyttede enge og engens fugle den beskyttelse, de har brug for, og ikke den rædselsgave, regeringen giver for at opnå en smule ekstra vækst til det trængte landbrug.
18.700 har allerede skrevet under. 1000 tak for støtten!

Har du ikke skrevet under kan du nå det endnu:
Skriv under og læs mere på www.dof.dk/bevar-engene

Du kan også læse mere på DOF’s Facebookside

Japanske Traner - foto David Courtenay/Audubon Photography Awards

Japanske Traner – foto David Courtenay/Audubon Photography Awards

I takt med klimaændringerne flytter fuglene hvert år kilometervis nordpå.
Birdlife International har udgivet en spændende hjemmeside “The Messengers” med tilhørende rapport, der beskriver hvad vi kan lære af fuglene om truslerne mod dyrearter, levesteder og samfund.

Læs mere på Birdlife International

Vibe i landbrugslandet - foto Pandion 11. maj 2012

Vibe i landbrugslandet – foto Pandion 11. maj 2012

Vi vil også have lærker, viber, agerhøns, harer og kornblomster i landbrugslandet. De to tredjedele af Danmark, som forvaltes af landmænd, skal ikke være en naturmæssigt ørken.

– Hans Meltofte, formand for Naturpolitisk Udvalg i DOF

Der er overhovedet ingen uenighed mellem de grønne organisationer og biodiversitetseksperter som Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun om, at den mest truede biodiversitet i egentlige naturområder skal prioriteres højest i naturbeskyttelsesarbejdet.

Men Danmarks natur består ikke kun af truede arter i højt prioriterede kerneområder for biodiversitet. Vi vil også have lærker, viber, agerhøns, harer og kornblomster i landbrugslandet. De to tredjedele af Danmark, som forvaltes af landmænd, skal ikke være en naturmæssigt ørken.

Hertil kommer alle de små natur-oaser i landbrugslandet i form af vandhuller, moser, enge, heder og overdrev beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven.

Det er i disse områder, at det meste af de ’levninger’ af natur og biodiversitet, der endnu er tilbage i landbrugslandet, klamrer sig til det yderste af en eksistens.

Læs hele debatoplægget på DOF’s hjemmeside

« Ældre indlæg