Natur

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Natur

Der er blevet set mange flere hvidbrynede løvsangere i år end normalt. I nyhedsbrevet fra Naturbasen.dk kan man læse mere om den sørgelige baggrund for at vi har så mange hvidbrynede løvsangere i år:

Hvidbrynet løvsanger

Hvidbrynet løvsanger

I forum på fugleognatur.dk er der gennem tiden blevet postet mange spørgsmål, som har vakt opsigt, således også torsdag morgen, hvor en lille sangfugl blev fundet død på en altan i Birkerød. Finderen Birgitte Frostholm Andersen spurgte, om der var tale om en grønsisken, hvilket er et meget godt bud – i hvert fald hvis ikke man kender til asiatiske sangfugle. Der var nemlig tale om en hvidbrynet løvsanger.

Hvidbrynet løvsanger, som af sine talrige elskere blot omtales ”bryn”, vækker stor glæde blandt fuglekiggerne, men i virkeligheden er historien umådelig trist. Langt hovedparten af de charmerende fugle fortsætter nemlig mod vest og ender formentlig næsten alle i Atlanterhavets bølger, hvis ikke de for en kort stund forsøger at hutle sig igennem på Island eller Færøerne. Eftersom det kun er ungfugle, der farer vild, tyder meget på en medfødt ”kompasfejl”, der desværre bliver fatal for fuglene. De flyver ganske enkelt 180 grader forkert på deres første efterårstræk.

Hvidbrynet løvsanger er suverænt den mest almindelige af de sibiriske trækgæster på afveje. I år er der ekstraordinært mange, og at dømme ud fra antallet af registrerede bryn i folks haver, må der være titusinder i omløb. Kig endelig efter – og husk at bruge ørerne. Fuglens kald er ganske karakteristisk og kan høres på ret lang afstand.

Se billeder af hvidbrynet løvsanger på Fugle og Natur

Se billeder af hvidbrynet løvsanger på Netfugl.dk

Se billeder af hvidbrynet løvsanger på Flickr.dk

Dræbersnegl

“Dræbersnegl” i småfuglerede – Foto: K. Leniowski, E. Węgrzyn & A. Wojton/Taylor & Francis fra artiklen i New Scientist

De såkaldte dræbersnegles rygte er allerede meget dårligt, og det bliver ikke bedre efter den artikel, der nu publiceres i det videnskabelige tidsskrift “Journal of Avian Biology” og som refereres i New Scientist.

Den invasive dræbersnegl eller mere præcist den spanske skovsnegl Arion Vulgaris, har nemlig vist sig at kunne være en alvorlig trussel mod småfugleunger.

Læs mere på Sveriges Ornitologiske Forenings hjemmeside

Japanske Traner - foto David Courtenay/Audubon Photography Awards

Japanske Traner – foto David Courtenay/Audubon Photography Awards

I takt med klimaændringerne flytter fuglene hvert år kilometervis nordpå.
Birdlife International har udgivet en spændende hjemmeside “The Messengers” med tilhørende rapport, der beskriver hvad vi kan lære af fuglene om truslerne mod dyrearter, levesteder og samfund.

Læs mere på Birdlife International

Vibe i landbrugslandet - foto Pandion 11. maj 2012

Vibe i landbrugslandet – foto Pandion 11. maj 2012

Vi vil også have lærker, viber, agerhøns, harer og kornblomster i landbrugslandet. De to tredjedele af Danmark, som forvaltes af landmænd, skal ikke være en naturmæssigt ørken.

– Hans Meltofte, formand for Naturpolitisk Udvalg i DOF

Der er overhovedet ingen uenighed mellem de grønne organisationer og biodiversitetseksperter som Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun om, at den mest truede biodiversitet i egentlige naturområder skal prioriteres højest i naturbeskyttelsesarbejdet.

Men Danmarks natur består ikke kun af truede arter i højt prioriterede kerneområder for biodiversitet. Vi vil også have lærker, viber, agerhøns, harer og kornblomster i landbrugslandet. De to tredjedele af Danmark, som forvaltes af landmænd, skal ikke være en naturmæssigt ørken.

Hertil kommer alle de små natur-oaser i landbrugslandet i form af vandhuller, moser, enge, heder og overdrev beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven.

Det er i disse områder, at det meste af de ’levninger’ af natur og biodiversitet, der endnu er tilbage i landbrugslandet, klamrer sig til det yderste af en eksistens.

Læs hele debatoplægget på DOF’s hjemmeside

Lille Flagspætte i Svaneke Nordskov - foto Mogens Kofod

Lille Flagspætte i Svaneke Nordskov – foto Mogens Kofod

I forbindelse med planer om byggeri af 17 flexboliger ved det nuværende Svaneke Familie Camping, har to af lokalforeningens medlemmer fremsendt notat til kommunen.

I notatet påpeges det uheldige i forhold til fugle og dyrelivet ved den påtænkte rydning af en del af bevoksningen mellem campingpladsen og havet.

Notatet til kommunen har foranlediget en artikel i Bornholms Tidende den 4. september, hvor projektet og de negative indvirkninger dette vil have på naturen i området blev omtalt.

Herunder et kort klip fra notatet, ‎der kan læses i sin helhed her.

“Mogens T. Kofods observationer fra ejendommen på Møllebakken, der er nabo til skoven, er dokumenteret på Dansk Ornitologisk Forenings database (DOF-basen). Kurt Buchmann har siden juni 1996 hvert år i juni foretaget punkttællinger for Dansk Ornitologisk Forening i området, og har netop haft skoven ved campingpladsen som et optællingspunkt alle år. Indgreb i Nordskovens naturtilstand ved f.eks rydning af buske og træer vil have en markant ødelæggende effekt på fuglelivet.

To juvenile Gærdesangere i Svaneke Nordskov - Mogens Kofod

To juvenile Gærdesangere i Svaneke Nordskov – Mogens Kofod

Observationerne fra punkttællingerne har således vist en tydelig sammenhæng mellem skovning og rydning og nedgang i forekomsten af værdifulde fuglearter. Det kan i den forbindelse nævnes, at allerede foretagne rydninger omkring campingpladsen har betydet, at arter som nattergal, gulbug og karmindompap er forsvundet fra den specifikke biotop mellem campingplads og skovstien.”

‎Læs hele notatet her

Jens og Carsten i "Mellem os"

Jens og Carsten i “Mellem os”

Jens og Carsten har været i “Mellem os” torsdag den 20. marts 2014.
Der blev talt om glæden ved fuglekiggeri, vandrefalke og Atlas III projektet.
Indslaget fra DOF Bornholm starter 11 min. og 20 sekunder inde i programmet.

Se udsendelsen fra TV2 Bornholm ved at klikke her.

Følg ekspeditionen, (hvor “vores egen” Sune Riis Sørensen er med) når danske åleforskere i marts og april 2014 drager til Sargassohavet for at undersøge, hvorfor ålen er gået så voldsomt tilbage.

Følge ekspeditionen på Facebook

Fugleåret 2012 - med billede af den berytede Sule fra Ertholmene

Fugleåret 2012 – med billede af den berygtede Sule fra Ertholmene

Fugleåret er DOF’s årlige samling af rapporter om foreningens fuglefaglige aktiviteter, og netop nu er indsamlingen af bidrag ved at være overstået. Du skal bestille dit eksemplar inden den 1. november, hvis du vil være sikker på at få fat i et eksemplar.

Fugleåret 2012 udkommer ultimo november 2013 og indeholder som sædvanlig artikler, grafer og aktuelle fotos.
Du kan afhente Fugleåret gratis, hvis du er kerne-, husstands- eller ungdomsmedlem af DOF.

Læs mere på Netfugl.dk

To gange tidligere, i 1971-74 og i 1993-96, er de danske ynglefugles udbredelse blevet kortlagt ved de såkaldte Atlasundersøgelser. Fuglenes udbredelse er imidlertid en dynamisk størrelse. Grænserne flyttes til stadighed, enten p.gr.a. klimaforandringer eller p.gr.a. biotopsforandringer, eks. ændret landbrugsdrift eller afvanding af lavtliggende områder. Endelig kan forfølgelse have indflydelse på udbredelsen. Som eksempel er herunder vist Rørhøgens udbredelse (fig. 1), hvor der er sket rigtig meget på de 20 år mellem de to første Atlasundersøgelser.

Det er vigtigt at kende til arternes udbredelse inden for landets grænser. Det er en væsentlig viden, hvis arter kræver særlig beskyttelse og skal forvaltes bedst muligt. I øvrigt er det i sig selv spændende at se forskellene fra landsdel til landsdel. Der er f.eks. stor forskel på forekomsten af fuglearter fra Jylland til Bornholm, eks. Sydlig Blåhals, Sortstrubet Bynkefugl, Grønspætte, Stor Hornugle, diverse vadefugle o.m.a.

Atlas III

Nu skal tredje Atlasundersøgelse så køres i gang. Den skal forløbe i 2014-17. Bornholm er delt op i 38 kvadrater på 5×5 km. Nu gælder det så om at finde ud af, hvilke arter, der yngler i hvert kvadrat. Derfor vil vi gerne bede jer om at påtage jer ansvaret for et kvadrat. Det kræver en række besøg i kvadratet igennem yngletiden i kvadratets forskellige naturtyper og på forskellige tider af døgnet. Man kan som enkeltperson dække et kvadrat, men man kan også være eks. to om et kvadrat. Man kan, hvis man mener man har god tid også påtage sig ansvaret for to kvadrater. Endelig kan man måske i løbet af de 4 sæsoner nå to kvadrater efter hinanden.

Udover at finde ud af, hvilke arter der yngler i kvadratet, skal der også laves en undersøgelse af arternes hyppighed i området ved en metode, der kaldes timetælling. Her tæller man én gang alle fugle, der ses eller høres inden for en time på en 1 km lang strækning, 100 m til hver side. Det behøver ikke nødvendigvis at være samme person, der dækker Atlasdelen og timetællingen.

Fig. 1 Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra Atlasundersøgelserne i 1971-74 og 1993-96.

Fig. 1 Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra Atlasundersøgelserne i 1971-74 og 1993-96.

Vi har brug for din hjælp.

For at deltage skal man som udgangspunkt gerne have et nogenlunde kendskab til de almindeligste fugle. Derudover vil jeg sige, at ved at fordybe sig i sådan et kvadrat og bruge en del tid der, lærer man rigtig meget om de lokale fugle og bliver efterhånden skrappere og skrappere.
Der vil også blive udarbejdet en vejledning til undersøgelsen, som man kan støtte sig til. Endelig vil vi lokalt ved fællesmøder og ture/”kurser” i felten afprøve metoder og udveksle erfaringer.

Derfor: Har du lyst til at være med i denne vigtige og spændende undersøgelse og derved bl.a. få et grundigt kendskab til de lokale ynglefugle, så mail eller ring til undertegnede (jenschristensen50@gmail.com, tlf. 61 33 04 25).
Ved at logge dig ind på Dofbasen og vælge menupunktet Atlas, kan du allerede nu se en oversigt over kvadraterne på Bornholm. Her kan du også indsende ønske om et bestemt kvadrat, eller du kan meddele ønsket til mig.

Efter 1. december vil vi (Kåre Kristiansen og jeg, der er lokale koordinatorer) fordele kvadraterne til de interesserede. Har du derfor særlige ønsker, så skynd dig at melde dig med dit ønske.

Jens Christensen

Læs mere om filmen her: Midway – en film af Chris Jordan

« Ældre indlæg