Min yndlingsfugl

Du browser i √łjeblikket arkivet for kategorien Min yndlingsfugl

Trane - foto Carsten Andersen

Trane – foto Carsten Andersen

Ingen tvivl om hvilken art jeg vælger til denne titel: Tranen.

Der er ikke mange andre danske fugle, jeg bliver s√• glad for at m√łde som Tranen. Selv om det jo er en velkendt, n√¶rmest hverdagsagtig, art f√•r den mig gang p√• gang at stoppe p√• k√łreturen for at nyde synet af landets st√łrste landlevende fugl. Selv om arkivet rummer mange tranebilleder, kommer der ofte nye til, for det er en virkelig fotogen art. Stor, letbestemmelig og karismatisk med Europas kraftigste stemme.

I marts beskrev Hanne sin yndlingsfugl Perleuglen som bed√•rende, charmerende og med en smuk stemme. Det er ikke de kendetegn vi normalt forbinder Tranerne med. De er imponerende, majest√¶tiske og fulde af nordisk urkraft ‚Äď men ikke specielt yndige. De er ogs√• med til at markere √•rets gang. Allerede i februar ser vi nu om dage de f√łrste p√• √łen og de n√¶ste par m√•neder kan deres formidable trompeteren opleves mange steder. N√•r efter√•ret kommer, er de store tranetr√¶k desuden en af Bornholms store oplevelser.

Traner ved Udkæret - foto Carsten Andersen

Traner ved Udkæret Рfoto Carsten Andersen

Heldigvis klarer de sig godt her p√• √łen og de seneste par √•rtier er det g√•et ufatteligt hurtigt. Det var f√łrst i 1990 at arten vendte tilbage som ynglefugl og ved √•rtusindskiftet var her stadig blot 3-4 par. Bare ti √•r senere rundede vi dog 25 par og i dag virker det som om, hver lille mose eller r√łromkranset s√ł har sit eget ynglepar. Vi har vel n√¶ppe under 60 ynglepar!

Med til historien h√łrer, at de har st√łrre ynglesucces end noget andet sted i Danmark, hvilket g√łr Bornholms bestand til noget af verdens t√¶tteste.

Ingen tvivl om at Tranerne kan lide Bornholm ‚Äď og vi kan lide dem!

Carsten Andersen

Min yndlingsfugl, ja, det må være Perleuglen.

Perleugle - foto Hanne T√łttrup

Perleugle – foto Hanne T√łttrup

Perleuglen er en ret lille ugle med et stort hoved og store, gule √łjne. Den har en meget smuk fjerdragt, hvor oversiden er brun med sm√• hvide pletter/perler og undersiden hvidlig med svage, brune pletter. De udfl√łjne unger er derimod m√łrkt chokoladebrune med forskelligartede hvide indslag i ansigtet.

Den lille ugle er bed√•rende, charmerende, nysgerrig, ret s√• tillidsfuld, men den er ogs√• en mystisk fugl, der er sv√¶r at f√• √łje p√• i nattens mulm og m√łrke og den viser sig m√•ske kun som en flygtig silhuet. Nemmere er det at f√• den at h√łre, da dens klangfulde stemme, der best√•r af serier af gentagne dybe po-p√•-p√•-p√•-p√•-p√•-fl√łjtetoner, som stiger i toneh√łjde og tempo, kan h√łres op til 3 km v√¶k p√• helt stille aftener.

Den synger s√• smukt, og h√łrer man den tillige en m√•neklar vinternat dybt inde i skoven, hvor skovbunden er d√¶kket af hvid, glitrende sne, er hele sceneriet af overv√¶ldende, eventyrlig karakter.

En lidt gr√¶nseoverskridende og sp√¶ndende naturoplevelse var det ogs√• en sommernat at sidde hele natten igennem ved en perleuglekasse med alle sanser sp√¶ndt til bristepunktet. M√łrket lukkede sig om skoven minut for minut, som aftenen skred frem, og lyset kom s√• lige s√• stille tilbage ved daggry, snigende sig ind mellem alle tr√¶stammer. Det stemningsfulde blev s√• yderligere understreget af kontaktkald fra de fodrende for√¶ldrefugle og ungelyde fra kassens indre.

F√łrste gang jeg h√łrte en Perleugle synge var i marts 1993 i Almindingen. Siden er det blevet til rigtig mange genh√łr, men oplevelsen er stor hver eneste gang og hvert √•r gl√¶der jeg mig til at komme rundt i de bornholmske skove for at finde og lytte til denne lille energiske, charmerende ugle.

Hanne T√łttrup

Stor Skallesluger hun med 7 dununger ved Sorthat Odde 07-05-2017 - foto Kell Olsen

Stor Skallesluger hun med 7 dununger ved Sorthat Odde 07-05-2017 – foto Kell Olsen

I fors√¶ttelse af indl√¶g p√• hjemmesiden om Eilif¬īs yndlings fugl, er min yndlings fugl Stor Skallesluger. Havde det v√¶ret yndlings fugl(e), havde jeg tilf√łjet henholdsvis Trane og Isfugl.

Stor Skallesluger (Mergus merganser) er en dykand, med slankt, savtakket n√¶b med n√¶bkrog designet til at fastholde byttet. Kroppen er slank og b√•dformet. Hannen i pragtdragt har et hoved der changerer i sort og m√łrkegr√łnt, og ‚ÄĚh√•ret‚ÄĚ er kort med fyldig nakke. √ėjet er sort. Hals, bryst, flanker og bug er hvide. Ben og f√łdder er lysende oranger√łde. Hunnen har brunr√łdt hoved med skarp overgang til hvid hals. Overkrop og overarm er lysegr√• med hvidt h√•ndsvingfjerfelt.

Stor Skallesluger er fiske√¶dende, og kan jage i flok, hvilket g√łr dem til ret effektive fiskere.

Stor Skallesluger er en sj√¶lden dansk ynglefugl. St√łrstedelen af den danske bestand yngler p√• det sydlige Sj√¶lland, Lolland-Falster og M√łn, samt i S√łnderborgomr√•det og p√• Bornholm. Det vil sige at Bornholm er et af kerneomr√•derne for ynglende Stor Skallesluger. If√łlge DOF¬īs Projekt Truede og Sj√¶ldne Ynglefugle er ynglebestanden i 2018 opgjort til 140-150 par i hele Danmark.

Stor Skallesluger han ved Helligpeder den 07-05-2020 - foto Carsten Andersen

Stor Skallesluger han ved Helligpeder den 07-05-2020 – foto Carsten Andersen

De danske farvande er desuden et vigtigt overvintringsomr√•de for Stor Skallesluger. Op mod 10 % af den nordvesteurop√¶iske vinterbestand p√• knap 20.000 fugle overvinter i de danske farvande. Stor Skallesluger oversomrer almindeligvis ikke i Danmark, og de tr√¶kkende fugle forsvinder som regel i l√łbet af april.

Stor Skallesluger yngler naturligt i huller og hulrum i tr√¶er. Men den hurtige fjernelse af d√łde tr√¶er, der har foreg√•et som et led i den effektiviserede skovbrugspraksis, har betydet at antallet af tilg√¶ngelige, naturlige redepladser er blevet reduceret betydeligt.

Opsætning af redekasser har medvirket til, at antallet af ynglende Stor Skallesluger i Danmark er stigende. Ynglebestanden var i 1970’erne nede på omkring 20 par.

DOF-Bornholm har i alt opsat 51 redekasser (10 nye i december 2020) i kystomr√•det p√• Bornholm. 10 nye agtes opsat i l√łbet af 2021. Ved det √•rlige kassetjek i begyndelse af maj m√•ned 2018, var der yngleaktivitet (√¶g eller rugende hun) i ca. 30 af de opsatte 41 kasser. I maj 2020 havde vi √¶g og unger i kun 14 kasser af de 41. Der var 8 kasser med √¶ggeskaller omkring i 2020.‚ÄĚ

Ungerne hopper selv de flere meter ned fra reden og bliver herefter ledt til det n√¶rmeste vand af hunnen, som bliver hos ungerne de f√łlgende m√•neder under f√¶ldningen. Hannerne f√¶lder i store flokke p√• op til 40.000 individer ved bl.a. Norges kyster. 

Vi glæder os til at se om opsætning af de nye redekasser, lever op til vores forventning og der bliver flere ynglefugle af Stor Skallesluger i fremtiden på Bornholm.

Kell Olsen

R√łdhals

R√łdhals – foto ¬© Francis C. Franklin / CC-BY-SA-3.0, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons

Det er s√•m√¶nd den charmerende R√łdhals. Efter min mening er den bare s√• k√łn og tillidsfuld, at man kun kan holde af den. Den tilh√łrer drosselfamilien. Har store k√łnne m√łrke √łjne, orangefarvet strube og lange ben.

Den f√łlger efter en i haven p√• n√¶rt hold, den synger sjovt, og den kan v√¶re nok s√• s√łd, men ogs√• en lille hidsigprop. Den t√•ler faktisk ikke andre artsf√¶ller p√• sit yngleterritorium. Der yngler i √łvrigt mindst 15.000 par i DK.

I tr√¶ktiden derimod, s√• kan der v√¶re rigtig mange R√łdhalse p√• et lille omr√•de. S√•ledes fangede og ringm√¶rkede jeg p√• een dag 105 R√łdhalse p√• Nordlangeland i 60-erne.

Dens sang kan h√łres n√¶sten hele √•ret. Det skulle lyde som en korkprop man gnider ad en rude/glas. G√• ud i haven ved aftenstid, for den er allerede begyndt p√• sin for√•rssang i denne milde vinter.

Til b√łrnene fort√¶ller jeg, at om vinteren kan man ogs√• kalde den R√łdk√¶lk. Kommer sikkert af det tyske navn Rotkehlchen.

Eilif Bendsen