Min yndlingsfugl

Du browser i √łjeblikket arkivet for kategorien Min yndlingsfugl

Af: Therese Sachs

Min gl√¶de over fuglekongen – denne lillebitte, charmerende fugl – stammer tilbage fra min barndoms ophold p√• Christians√ł.
Lige fra jeg var helt lille, har jeg haft det privilegium at kunne v√¶re flere uger p√• Christians√ł hvert √•r ‚Äď sommer, efter√•r og for√•r. Og al den tid jeg husker, har der v√¶ret fuglefolk p√• Christians√ł. Og fuglefolkene har altid ‚Äď ligesom nu – v√¶ret rigtig gode til at fort√¶lle os andre om √łens mange fugle. B√•de de fugle der bor p√• √łen og de, der passerer den og raster p√• den.

P√• den m√•de blev min interesse for fuglelivet p√• √łen vakt. Man var jo ogs√• lidt stolt, n√•r man tilbage i K√łbenhavn kunne berette, at vi p√• Christians√ł havde rugende edderfugle ved trappen til vores hytte, og at Gr√¶sholm alts√• var det eneste sted i Danmark, hvor de sm√• runde, pingvinfarvede alke ynglede.
N√•r jeg var p√• √łen i efter√•rsferierne, var det is√¶r sp√¶ndende at h√łre fuglefolkene fort√¶lle om tr√¶kfuglenes lange ruter og f√• lov at kigge med, n√•r nettene blev t√łmt og de sm√• fugle ringm√¶rket, inden de fl√łj videre p√• deres f√¶rd ud over √ėsters√łen.

Jeg husker ogs√• de mange d√łde og kv√¶stede fugle vi fandt rundt omkring, n√•r det havde bl√¶st eller n√•r fuglene var st√łdt ind i fyret ‚Äď eller hvad der nu var sket.
Men blandt den brogede flok af store og sm√• fugle p√• √łen var det fuglekongen, jeg holdt mest af. Den blev min yndlingsfugl.

M√•ske blev fuglekongen min yndlingsfugl fordi jeg holdt af historien om, hvordan fuglen ved hj√¶lp af klogskab og list blev fuglekonge. Det var jo fordi, fuglene besluttede, at den fugl, der kunne flyve h√łjest mod solen, skulle vinde titlen. De fl√łj alle op, og √łrnen var den, der n√•ede h√łjest. Men √łrnen havde ikke bem√¶rket, at en lille fugl havde sat sig oven p√• den. Denne lille fugl kom derfor t√¶ttest p√• solen, blev fuglekonge og fik solens farve som krone p√• toppen af sit hoved.

Men m√•ske blev fuglekongen ogs√• min yndlingsfugl , fordi den har en meget stor nuttethedsfaktor og et evigt ‚ÄĚbarnligt‚ÄĚ udseende, og fordi den umiddelbart virkede s√• menneskevant og tam. Den hoppede jo foran os p√• stierne og flyttede sig knap nok, n√•r vi gik forbi den. Det var jo besn√¶rende og hyggeligt. Senere har jeg f√•et at vide, at de ‚ÄĚtamme‚ÄĚ fugle nok snarere var meget udmattede efter de lange str√¶k, de havde fl√łjet.

Anyway ‚Äď den lille, runde fugl, med de fine farver og solens farve p√• hovedet blev min barndoms yndlingsfugl. Og ingen anden fugl har siden kunnet sl√• den af pinden.

Links:
https://www.christiansoe.dk/naturen/fugle/
https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=13140
Fort√¶llingen om, hvordan fuglekongens fik sit navn findes i mange varianter ‚Äď her er historien taget fra fra Kristeligt Dagblad 12. januar 2013 (Dorte Schleimann) https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/da-fuglekongen-fik-sit-navn

Forord

Min far var min natur-mentor.
Fra jeg var barn, og senere teenager og nu voksen, og indtil min far forlod denne verden, var han den, der lærte mig om naturen.
Lærte mig at se og lytte i og til naturen.
Lærte mig at opdage, forundres og samtidig værne om naturen.
Han var den, der gav mig den vidunderlige og enest√•ende gave det er at holde af naturen ‚Äď p√• den rigtige m√•de.

Derfor elsker jeg skove, strande, s√łer og moser og de dyr, der f√¶rdes i alle naturtyper: Fugle, insekter, padder, krybdyr og pattedyr. Men jeg m√• indr√łmme, at selvom jeg har haft mus, smaragdfirben, st√•lorme, fisk, leguan og undulater i bure, terrarier og akvarier, og selvom jeg b√•de har nydt at iagttage r√•dyr, r√¶ve og spidsmus i de tidlige morgentimer i en smuk for√•rsskov, eller fanget fr√łer og vandinsekter om sommeren i et sundt vandhul, eller l√łftet sten og gamle tr√¶stykker om efter√•ret ved skovstier for at finde insekter og krybdyr, er det fuglene, der har vundet mit hjerte.

Disse flygtige, fjerkl√¶dte, smukke efterkommere af dinosaurerne er mine favoritdyr, og de har givet mig mit livs bedste naturoplevelser sammen med min far, alene eller i selskab med andre ‚ÄĚfugletosser‚ÄĚ.

Min yndlingsfugl

Alle fugle fascinerer mig, og i min verden var de alle lige dejlige, smukke og sp√¶ndende, indtil jeg en kold vinterdag st√łdte p√• en flok sm√•, dunede, hvide, sorte og lyser√łde fugle med lange haler.

Halemejse ved Kærgård - foto Carsten Andersen
Halemejse ved Kærgård Рfoto Carsten Andersen

Det var en frostklar, vindstille formiddag i december m√•ned 1966. Sneen dalede stille ned fra en lysegr√• himmel som sm√• bl√łde vattotter, og ved en lille mose omringet af unge, hvidstammede birketr√¶er, s√• jeg dem. Der var 9 i alt.

Det var hele familien ‚ÄĚhalemejse‚ÄĚ, der stille kvidrede og fl√łjtede til hinanden. De var meget tillidsfulde, mens de hang der i grenene, nogle med hovedet nedad, andre mens de vimsede rundt p√• de yderste tynde, tynde grene, n√¶rmest som akrobater i et fantastisk show opf√łrt i naturen med mig som tilskuer.

Jeg glemmer det aldrig. Jeg sendte et pift afsted til min far (vores m√•de at kommunikere videre til hinanden, at nu var der en naturoplevelse, som skulle deles), og sammen fik vi lov til at v√¶re vidner til dette smukke syn, og vi f√łlte os begge meget heldige og meget glade.
S√•dan blev jeg ‚ÄĚhooked‚ÄĚ p√• halemejser og deres forunderlige verden, for disse fugle er ikke ‚ÄĚkun‚ÄĚ yndige, bed√•rende og nuttede, men de er ogs√• trofaste, sociale, familie-orienterede og kloge (sidstn√¶vnte st√•r for egen regning).

Halemejsen, som ikke er en mejse, men h√łrer til sin egen familie ‚ÄĚhalemejserne‚ÄĚ, er en fugl p√• 15 cm, hvor halen udg√łr de 10. Den har et lille bitte n√¶b, som har lige den rette st√łrrelse til at fort√¶re sm√• edderkopper, insekter og birkefr√ł.

I Danmark har vi hele 2 halemejse-racer : Den Nordlige , med helt hvidt hoved og den Sydlige, der har et sort b√•nd over √łjet til nakken.
Ofte i f√¶llesskab med deres voksne unger og andre familiemedlemmer skaber halemejser bl√łde, runde reder, der er forede med mos, fjer, lav og spindelv√¶v, s√• deres unger (8-12) kan ligge godt og rart.
Halemejsefamilierne holder desuden sammen i sm√• flokke, efter at ungerne er fl√łjet fra reden, og familiemedlemmer hj√¶lper til med fodringen af den nye sl√¶gt. Jo, halemejsen er ikke blot en bed√•rende fugl, den er ogs√• en meget social fugl.

Halemejse ved Udkæret - foto Carsten Andersen
Halemejse ved Udkæret Рfoto Carsten Andersen

Om vinteren er fuglene endnu mere utrolige i deres omsorg for hinanden, da medlemmer af halemejse-familien sidder sammen og varmer hinanden, n√•r frosten bider, og n√¶tterne er kolde. Mange sm√•fugle d√łr, n√•r den nordiske vinter er h√•rd, men halemejserne har fundet et system, der ofte kan redde sl√¶gten fra kulded√łden.

Jeg har siden min f√łrste oplevelse med halemejser tilbragt mange gode stunder i deres selskab. I Bastemosen har jeg j√¶vnligt st√łdt p√• sm√• flokke af pludrende halemejser. I Paradisbakkerne tr√¶ffer jeg dem ofte sammen med musvitter, bl√•mejser, sortmejser og tr√¶l√łbere i de s√•kaldte ‚ÄĚMejsetog‚ÄĚ, hvor ligesindede fr√ł‚Äď og insektspisende sm√•fugle flyver sammen p√• fourageringstogter i vore danske skove.

I min sommerhushave i Ebeltoft har jeg endda haft forn√łjelsen af halemejser ved foderbr√¶ttet, ivrigt guffende l√łs p√• fedtkugler i vinterm√•nederne.

Ja. Sådan er det bare

Halemejsen er og bliver min yndlingsfugl, simpelthen fordi den er modig, social, spændende og bedårende.

My St√łrup

Ungst√¶re - foto Sune Riis S√łrensen
Ungst√¶re – foto Sune Riis S√łrensen

‚ÄĚ Se den lille st√¶r den er √•h s√• forn√łjet ‚ÄĚ.
Siden jeg, som ‚ÄĚ Bl√•mejse ‚ÄĚ i slutningen af 50 ‚Äôerne, sang denne sang i Neks√ł Spejdertrop, har st√¶ren altid betydet noget s√¶rligt for mig. Ikke mindst sangens mange metafoer var med til at v√¶kke min interesse for fuglen.
Pudsig sang til en pudsig fugl.

St√¶ren er en dejlig for√•rsbebuder, der straks efter ankomsten i februar ‚Äď marts begynder at synge.
Mange har sikkert lyttet til stærens sjove sang, der foruden en masse knirkende og skrattende lyde kan indeholde en del efterligninger af såvel dyrelyde som menneskeskabte lyde.
St√¶ren l√¶gger 5 ‚Äď 6 √¶g, et kuld √•rligt, ruger i 12-14 dage og har en levealder fra 2-5 √•r og op til 22 √•r.

St√¶ren s√łger gerne f√łde i flokke, der i l√łbet af sommeren kan blive meget store. Allerede nu, i midten af juli, ser vi dem flere gange i l√łbet af dagen her i haven i store flokke s√łge efter orm og g√•sebillelarver, og f√łrst p√• aftenen samles flokkene for at lave flyve√łvelser over byen for derefter at overnatte kollektivt i r√łrskove og pilekrat i s√łer og moser. I det s√łnderjyske marsklandskab kan disse flokke blive meget store og tiltr√¶kker hvert √•r forst√•eligt nok mange mennesker. Fantastisk naturf√¶nomen som kaldes ‚ÄĚSort Sol‚ÄĚ.

If√łlge ‚ÄĚFugleatlas De Danske Ynglefugles Udbredelse‚ÄĚ af Thomas Vikstr√łm og Charlotte M. Mosh√łj m.fl., er den aktuelle ynglebestand ikke estimeret. Den blev sidst i 1980‚Äô erne bed√łmt til ‚ÄĚflere hundrede tusind par‚ÄĚ og i 1993 ‚Äď 94 til 660.000 par. St√¶rens punktt√¶llingsindeks udviser en betydelig, langsigtet nedgang; siden midten af 70‚Äô erne vurderes ca. 70 % af de danske ynglepar at v√¶re forsvundet. Der er imidlertid betydelig forskel p√• udviklingen i de forskellige dele af landet. S√•ledes er tilbagegangen meget st√łrre p√• √ėerne og i Vestjylland end i den √łstlige del af Jylland. Bedst g√•r det dog for bestanden p√• Bornholm (Heldberg et al. 2016). Den europ√¶iske bestand estimeres til 28,8 ‚Äď 52,4 mio. par.

Selvom det går godt for stæren på Bornholm, så vil jeg nu her gerne opfordre alle, som endnu ikke har en stærekasse i haven, til at få en sat op Рtil stor glæde for både dig og stærefamilien.

‚ÄĚFuglene flyver i flok n√•r de er mange nok. Livet er ikke det v√¶rste man har. Og om lidt er kaffen klar.‚ÄĚ Benny Andersen

Nie Ramh√łj

Ederfugl han - foto Per C. Pedersen

Ederfugl han – foto Per C. Pedersen

Jeg har igennem alle mine √•r som fuglekigger holdt af ederfuglene, der n√¶sten ses √•ret rundt langs de bornholmske kyster. Ederfuglen h√łrer til mine favoritter blandt fuglene. Hannens fantastiske sorthvide dragt med svagt lyser√łdt sk√¶r p√• bugen og med den flaskegr√łnne nakke er altid et studie v√¶rd. Hunnens dragt er et studie i √¶stetik og byder p√• en stor variation i m√łnstre og brunlige kul√łrer, der er kamuflerede n√•r hun ligger p√• reden i klipper og langs mure. Oveni det, den stemningsfulde lydkulisse de laver i yngletiden med hannernes u-oh o-uh- og hunnernes gak‚ÄĒgak lyde. Det er med til at g√łre ederfuglene til noget s√¶rligt for mig.

Ederfugl hun i det gr√łnne - foto Per C. Pedersen

Ederfugl hun i det gr√łnne – foto Per C. Pedersen

P√• Christians√ł og Frederiks√ł har man de bedste muligheder for n√¶re studier af dragter og yngleadf√¶rd. Det bliver jeg ved med at gl√¶de mig over at iagttage. Hunner med √¶llinger p√• deres f√łrste tur p√• vandet er en dejlig oplevelse, der dog kan byde p√• grumme oplevelser, n√•r d√•rligt vejr og m√•ger g√łr et stort indhug i antallet af √¶llinger.

N√•r de f√łrste sm√•flokke af ederfugle begynder at komme i februar, s√• er for√•rstr√¶kket s√• sm√•t begyndt. Jeg gl√¶der mig stadig over for√•rsdage p√• Hammeren med et godt tr√¶k af ederfugle. Det er et herligt syn at se den ene ederfugleflok afl√łse den anden p√• en dag i klart vejr og med vinden fra NV. P√• s√•danne dage i marts og april kan man v√¶re heldig, at de kommer t√¶t p√• kysten. Jeg husker stadig en dag med over 50.000 tr√¶kkende ederfugle, som en af de st√łrste fugleoplevelser jeg har haft.

Ederfugl hun i dunforet rede - foto Per C. Pedersen

Ederfugl hun i dunforet rede – foto Per C. Pedersen

P√• vores kystfuglet√¶llinger er ederfuglene blevet f√¶rre √•r efter √•r. Ederfuglene er desv√¶rre i kraftig tilbagegang i √ėsters√łen. F√łdegrundlaget er tilsyneladende langt fra optimalt og er afg√łrende for bestanden.
H√•ber denne yngles√¶son har v√¶ret god for min yndlingsfugl ‚Äď gl√¶der mig til efter√•rstr√¶kket.

Per C. Pedersen

Min yndlingsfugl er Hvid Vipstjert. Fuglen er meget almindelig i hele landet. Den er den næst hyppigste registrerede art i Atlas III. Hvid Vipstjert er nem at kende på sin hvide bug, grå ryg og sorte hagesmæk, samt den vippende hale. Han og hun er svære at skelne fra hinanden. Det er en lille tillidsfuld fugl, der ofte forekommer i haver og som man derfor nemt kan se.

Sangen er ikke prangende, men hannen bruger sin kvidren til at tiltrække hunner.

Hvid vipstjert - foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert – foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert er en god fugl for b√łrn at starte med at l√¶re, fordi den er s√• nem at kende og ofte findes i haver.

Hvid Vipstjert er en insekt√¶der. N√•r den ser et insekt der flyver, forf√łlger Vipstjerten insektet i hurtige sving og op og ned. At se den forf√łlge en sommerfugl er virkelig flot. Tit lykkes det sommerfuglen at undslippe.

Den Hvide Vipstjert yngler i kystklipperne tæt på os hvert år. Parret kommer midt på sommeren på vores græsplæne med ungerne, der skal lære at fange insekter selv.

Ungerne l√łber efter de voksne og tigger mad et godt stykke tid, det er nemmere end selv at fange insekter. Sidder man stille, l√łber de helt t√¶t p√•, ind til 2 meters afstand. En gang imellem l√łber de endda ind ad en √•benst√•ende d√łr for at lede efter insekter indenfor.

Hvid Vipstjert med unge - foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert med unge – foto Ole Pedersen

Her er kun fugle om sommeren, Vipstjerter er tr√¶kfugle. De ankommer sidst i marts og f√łrst i april og forlader os igen i august-oktober.

Vores fugle trækker om vinteren til Italien, Sydfrankrig, Spanien og Marokko.

Ole Pedersen

Jeg fik de f√łrste oplevelser med den R√łde Glente n√•r vi i slutningen af 1980¬īerne tog til Sk√•ne om vinteren for at k√łre ‚ÄĚ√łrneruten‚ÄĚ og f√łlge op p√• foderpladserne. Det var ikke unormalt at man p√• vej hjem kunne se over 100 R√łde Glenter g√• til ro i en lille gruppe tr√¶er.

R√łd Glente ved Kyndeg√•rd - foto Carsten Andersen

R√łd Glente ved Kyndeg√•rd – foto Carsten Andersen

Bornholm er perfekt til den R√łde Glente, Den foretr√¶kker √•bent og kuperet landskab med sm√•skove, marker, moser, s√łer og vandl√łb. Den er udpr√¶get √•dsels√¶der s√• den f√•r ryddet op i mange af de harer der bliver p√•k√łrt og ligger langs vores veje.

Denne elegante flyver, med den rustr√łde fjerdragt og den hvide h√•nd, med 5 sorte fingre modsat den Sorte Glente som har 6 fingre, er en nydelse at se p√• n√•r den bruger sine lange slanke vinger til at sv√¶ve over landskabet og den lange kl√łftede hale som ror til at hurtigt √¶ndre retning hvis den har opdaget et bytte i terr√¶net. Og som det er med mange rovfugle, har man gl√¶de af dem l√¶nge mens de er i luften og afs√łger omr√•det.

Den R√łde Glente er en tavs fugl modsat Musv√•gen eller Ravnen som man kan h√łre ude i landskabet f√łr at man ser dem.
Glenten er i mange tilf√¶lde pyntesyg. Den kan godt pynte sin rede med plastikposer og kul√łrte nylon b√•nd, s√• man er ikke i tvivl om hvis rede man har fundet n√•r man bev√¶ger sig rundt i landskabet.
Den bliver meget social n√•r man kommer til vinterm√•nederne. Her p√• √łen kan man opleve at se mellem 5-15 R√łde Glenter g√• til ro flere steder i en gruppe tr√¶er kort f√łr skumring.

Hvis at I vil opleve den ‚ÄúR√łde Drage‚ÄĚ er det bare om at komme ud nu hvor de er meget aktive i en lav h√łjde over terr√¶net afs√łgende for f√łde til deres unger, god forn√łjelse.

John holm.

Ravnen er s√• absolut topscorer hos mig, n√•r talen falder p√•, hvilken fugl der virkelig kan fascinere mig. Denne musv√•gestore, sorte, elegante, intelligente og legesyge fugl kan forbl√łffe mig gang p√• gang. Vi har et ravnepar boende og ynglende t√¶t p√• vores bop√¶l og jeg har dagligt gl√¶den af at nyde lyden og synet af vores lokale Ravne.

Ravnens enorme stemmemateriale er fantastisk og en kilde til stadig forn√łjelse og vantro. Det er ogs√• muligt at kommunikere med fuglen og mange gange har jeg st√•et og ‚ÄĚsnakket‚ÄĚ med en af Ravnene, n√•r den har siddet i toppen af en af vores store popler, hvor den sk√¶ver mistroisk ned til mig, men alligevel ikke kan lade v√¶re med at svare med sin flotte dybe basstemme eller med et overraskende ‚ÄĚKLONKK‚ÄĚ for s√• at skifte over til en lys skurrende altstemme.

Det er for mig ganske indlysende, at Ravnen elsker sin flyveevne og sit luftrum, hvilket tydeligt udtrykker sig ved dens eventyrlige legesyge. S√¶rligt i det tidlige for√•r kan jeg blive totalt opl√łftet n√•r Ravnene kaster sig rundt i den mest udspekulerede luftakrobatik og jeg er sikker p√•, at fuglene frydefuldt nyder deres overlegenhed oppe under himlen.

At Ravnen ogs√• gennem √•rtusinder er blevet betragtet som en mystisk og klog fugl, blev jeg allerede som lille skoledreng grebet af, da vores historiel√¶rer kunne berette om de to Ravne, Hugin og Munin, der sad p√• skuldrene af Odin, hvorfra de hver morgen fl√łj ud i verden og vendte tilbage om aftenen med nyheder fra b√•de guderne og menneskerne, i en moderne forst√•elsesramme vel n√¶rmest en slags Facebook for Odin i en noget mere elegant udformning.
Talrige fors√łg med Ravne har vist, at det er en fugl med et stort indl√¶ringspotentiale og den beh√łver ikke lang tid til at gennemskue en kompliceret adgang til en godbid.

Så til alle jer fuglekiggere: NYD SYNET OG LYDEN FRA RAVNENE!!

David Nestved.

Min yndlingsfugl - Musvitten - tegning af Erik Jensen

Min yndlingsfugl er Musvitten

If√łlge A. F. V. Seier, Bornholms fugle 1932: ‚ÄĚFl√¶skatjiv, Savfilarijnj‚ÄĚ mfl. navne p√• Bornholmsk.

En flittig fugl og Danmarks st√łrste mejse, der er udbredt over hele landet. If√łlge ATLAS III fundet ynglende i 2.137 kvadrater (95%).

En glad lille fugl med sit fileri ‚ÄĚVide vit, Vide vit!‚ÄĚ Mon det er Musvitten B. S. Ingemann havde i tankerne? Da han i 1831 skrev I SNE ST√ÖR URT OG BUSK I SKJUL ‚Ķ. ‚ÄĚGiv tid! giv tid!den nynner glad og ryster de sm√• vinger‚ÄĚ.

Fuglen er en flittig g√¶st ved foderbr√¶ttet og vild med solsikkekerner. Yngler gerne i kasser, men ogs√• andre steder. Som barn oplevede jeg en gang, en Musvit havde fundet p√• at yngle i en hul havel√•gestolpe. Arme unger n√•r havel√•gen gik op og i ‚ÄĚDunk, Dunk!‚ÄĚ

Desuden har hanner med bredere bryststribe h√łjere status end hanner med smallere bryststribe. Musvitten kan ogs√• v√¶re en barsk herre. Det kan man set p√• YouTube https://www.youtube.com/watch?v=ECYD0UxFggo , hvor nogle Musvitter har gang i at hakke hjernen ud p√• en artsf√¶lle. Det ligger tilsyneladende i generne i fuglen, for A. F. V. Seier, beretter bl.a., i sin bog, at han som dreng, lukkede en Musvit og en Bogfinke sammen i et bur. Om morgenen fandt han Bogfinken d√łd med hjerneskallen hakket itu.

Min tegning ovenfor er fra m√•nedsbladet ‚ÄĚHesteskoen‚ÄĚ som jeg lavede, sammen med en god kammerat, en gang midt i 60‚Äôerne.

Erik Jensen

Trane - foto Carsten Andersen

Trane – foto Carsten Andersen

Ingen tvivl om hvilken art jeg vælger til denne titel: Tranen.

Der er ikke mange andre danske fugle, jeg bliver s√• glad for at m√łde som Tranen. Selv om det jo er en velkendt, n√¶rmest hverdagsagtig, art f√•r den mig gang p√• gang at stoppe p√• k√łreturen for at nyde synet af landets st√łrste landlevende fugl. Selv om arkivet rummer mange tranebilleder, kommer der ofte nye til, for det er en virkelig fotogen art. Stor, letbestemmelig og karismatisk med Europas kraftigste stemme.

I marts beskrev Hanne sin yndlingsfugl Perleuglen som bed√•rende, charmerende og med en smuk stemme. Det er ikke de kendetegn vi normalt forbinder Tranerne med. De er imponerende, majest√¶tiske og fulde af nordisk urkraft ‚Äď men ikke specielt yndige. De er ogs√• med til at markere √•rets gang. Allerede i februar ser vi nu om dage de f√łrste p√• √łen og de n√¶ste par m√•neder kan deres formidable trompeteren opleves mange steder. N√•r efter√•ret kommer, er de store tranetr√¶k desuden en af Bornholms store oplevelser.

Traner ved Udkæret - foto Carsten Andersen

Traner ved Udkæret Рfoto Carsten Andersen

Heldigvis klarer de sig godt her p√• √łen og de seneste par √•rtier er det g√•et ufatteligt hurtigt. Det var f√łrst i 1990 at arten vendte tilbage som ynglefugl og ved √•rtusindskiftet var her stadig blot 3-4 par. Bare ti √•r senere rundede vi dog 25 par og i dag virker det som om, hver lille mose eller r√łromkranset s√ł har sit eget ynglepar. Vi har vel n√¶ppe under 60 ynglepar!

Med til historien h√łrer, at de har st√łrre ynglesucces end noget andet sted i Danmark, hvilket g√łr Bornholms bestand til noget af verdens t√¶tteste.

Ingen tvivl om at Tranerne kan lide Bornholm ‚Äď og vi kan lide dem!

Carsten Andersen

Min yndlingsfugl, ja, det må være Perleuglen.

Perleugle - foto Hanne T√łttrup

Perleugle – foto Hanne T√łttrup

Perleuglen er en ret lille ugle med et stort hoved og store, gule √łjne. Den har en meget smuk fjerdragt, hvor oversiden er brun med sm√• hvide pletter/perler og undersiden hvidlig med svage, brune pletter. De udfl√łjne unger er derimod m√łrkt chokoladebrune med forskelligartede hvide indslag i ansigtet.

Den lille ugle er bed√•rende, charmerende, nysgerrig, ret s√• tillidsfuld, men den er ogs√• en mystisk fugl, der er sv√¶r at f√• √łje p√• i nattens mulm og m√łrke og den viser sig m√•ske kun som en flygtig silhuet. Nemmere er det at f√• den at h√łre, da dens klangfulde stemme, der best√•r af serier af gentagne dybe po-p√•-p√•-p√•-p√•-p√•-fl√łjtetoner, som stiger i toneh√łjde og tempo, kan h√łres op til 3 km v√¶k p√• helt stille aftener.

Den synger s√• smukt, og h√łrer man den tillige en m√•neklar vinternat dybt inde i skoven, hvor skovbunden er d√¶kket af hvid, glitrende sne, er hele sceneriet af overv√¶ldende, eventyrlig karakter.

En lidt gr√¶nseoverskridende og sp√¶ndende naturoplevelse var det ogs√• en sommernat at sidde hele natten igennem ved en perleuglekasse med alle sanser sp√¶ndt til bristepunktet. M√łrket lukkede sig om skoven minut for minut, som aftenen skred frem, og lyset kom s√• lige s√• stille tilbage ved daggry, snigende sig ind mellem alle tr√¶stammer. Det stemningsfulde blev s√• yderligere understreget af kontaktkald fra de fodrende for√¶ldrefugle og ungelyde fra kassens indre.

F√łrste gang jeg h√łrte en Perleugle synge var i marts 1993 i Almindingen. Siden er det blevet til rigtig mange genh√łr, men oplevelsen er stor hver eneste gang og hvert √•r gl√¶der jeg mig til at komme rundt i de bornholmske skove for at finde og lytte til denne lille energiske, charmerende ugle.

Hanne T√łttrup

« √Üldre indl√¶g