Min yndlingsfugl

Du browser i √łjeblikket arkivet for kategorien Min yndlingsfugl

Hvert √•r hen imod 10. maj begynder jeg at lytte og kigge op herhjemme p√• Blykobbevej. Er mursejlerne kommet i dag? Der er en koloni i Gartnervangen, men fuglene fouragerer gerne herude ogs√•. Mursejlerne er en af prikkerne over i-erne i fuglefor√•ret. N√•r de kommer, s√• er det h√łj-for√•r.

Mursejler
Mursejler – foto Pau Artigas CC BY-SA 2.0

De er nogle fantastiske flyvere, ultraslanke, lynhurtige og akrobatiske i deres jagt p√• flyvende insekter, men det er f√łrst og fremmest deres stemme, der for mig g√łr dem til noget s√¶rligt. Deres h√łje, ivrige skrig udstr√•ler s√•dan en livsenergi, s√• det n√¶rmest smitter af p√• mit hum√łr.

Jeg har en √•rr√¶kke for mange √•r siden boet i K√łbenhavn og omegn. Der var ikke s√• mange forskellige fugle, men der var mursejlere, og deres skrig gav genlyd i de smalle gader. Allerede dengang satte jeg stor pris p√• dem, n√•r de i sm√•flokke jog rundt mellem hustagene. P√• den m√•de markerede de √•rstiden ogs√• herinde i byen.

Vi skal huske at glæde os over dem, mens de er her, for allerede omkring 10. august trækker de væk igen, på vej mod tropisk Afrika. Herlig dansk fugl, men det er jo ret beset kun en meget begrænset tid, de tilbringer her, ca. 3 ud af årets 12 måneder.

Det er disse oplevelser, der for mig g√łr mursejlerne til noget s√¶rligt, men derudover er det jo p√• mange m√•der en sp√¶ndende fugl. Dens f√łdder er n√¶rmest rudiment√¶re, og den tilbringer kun meget lidt tid med fast grund under f√łdderne. I yngletiden er den n√łdt til det, men derudover er det meget lidt. De kan hvile og sove p√• vingerne i luften ‚Äď utroligt!. Ved d√•rligt vejr kan de dog s√łge ly p√• mure og klipper.

Mursejler på væg -  foto Hedera Baltica
Mursejler på væg Рfoto Hedera Baltica CC BY-SA 2.0

For mange √•r siden, det m√• have v√¶ret sidst i 1960-erne, havde vi fuglefolk f√•et lov at overnatte i det dav√¶rende sirenehus ude i klitterne p√• Dueodde. P√• huset sad en stor tragt, hvor t√•gehornet i sin tid havde kunnet br√łle ud af ved usigtbart vejr. Det var dog allerede nedlagt p√• den tid. Tragten indsn√¶vredes inde i huset til et sn√¶vert r√łr med en r√¶kke samlinger og drejninger. En morgen kunne Finn og jeg h√łre vingebasken fra r√łret, og det kunne vi ikke rigtigt sidde overh√łrige. Det lykkedes at √•bne en af samlingerne, og ud kom ‚Äď en mursejler. Den havde √•benbart s√łgt ly i tragten, men da denne jo sn√¶vrede ind, kunne den ikke vende igen ‚Äď en ren d√łdsf√¶lde. Den slap fri, men nede i r√łret l√• adskillige andre mursejlerrester, genkendelige p√• det typiske, brede n√¶bparti.

Mursejlerne har en lidt speciel livscyklus. De bliver f√łrst k√łnsmodne og yngler, n√•r de er ca. 4 √•r, og de l√¶gger kun √©t kuld √•rligt p√• 2-3 √¶g. Til geng√¶ld kan de blive gamle, hvis livet ellers lykkes for dem. Man har afl√¶st ringm√¶rkede fugle p√• op til 21 √•r.

Jens Christensen

Solsort han
Solsort han – foto Ferdi De gier – (CC BY-SA 2.0)

Det var et √łnske om, at l√¶re mere om fuglelivet p√• Bornholm, der resulterede i at jeg meldte ind i DOF Bornholm, for et √•r siden.
Jeg kan se tilbage p√• et √•r, hvor det har v√¶ret b√•de l√¶rerigt og en stor forn√łjelse at deltage i DOF Bornholm‚Äôs ture. Sikke mange fugle jeg har set og h√łrt, guidet af erfarne og dygtige fugleeksperter!

Jeg har, så længe jeg kan huske, været fascineret af fugle. Jeg har mange ynglingsfugle, men da jeg nu skal vælge en, bliver det solsorten.
Jeg ved, at for√•ret n√¶rmer sig, n√•r jeg en tidlig og m√łrk februar morgen, h√łrer hannens smukke sang igen og ved at nu kan den h√łres frem til det tidlige efter√•r.
At sidde udenfor, en sommeraften, og lytte til solsortens betagende sang, ja jeg ved ikke noget mere fredfyldt. Er det en stille aften, kan man h√łre at sangen bliver besvaret af en solsort l√¶ngere v√¶k.

Solsorten er en af de fugle, vi kan have forn√łjelsen af at iagttage p√• t√¶t hold i vores haver og skove. Det er Danmarks mest talrige ynglefugl, langt de fleste er standfugle og de skifter menukortet ud alt efter √•rstiden. Om sommeren lever de af insekter, larver og regnorme og om vinteren af b√¶r og frugter, is√¶r √¶bler.

Jeg har i mange √•r fulgt ynglende solsorte par i vores have. Lige fra hannens sang, for at markere territorium og tiltr√¶kke en hun, til deres ih√¶rdige jagt efter f√łde til de nyudkl√¶kkede unger. Sjovt ser det ud, n√•r solsorten hopper rundt p√• gr√¶sset med hovedet p√• skr√•, som om den kan h√łre regnormene nede i jorden? Den har ihverfald ofte held med at finde og hive regnorme op. De hj√¶lpes ad med at fodre ungerne og kan f√• op til tre kuld unger p√• en sommer.

Solsort han
Solsort han i r√łnneb√¶r – foto TheOtherKev

Da vi for snart 22 √•r siden flyttede tilbage til Bornholm og fik vores egen have, blev det her vi tilbragte en stor del af den f√łrste sommer. Vores nabo var ogs√• tit i sin have, og til min store undren fl√łjtede han den samme strofe igen og igen til melodien: ‚ÄúUnder den hvide bro‚ÄĚ Efter et stykke tid fandt jeg s√• ud af, at det var kvarterets solsort der fl√łjtede: ‚ÄúUnder den hvide bro‚ÄĚ og ikke min nabo
Om det var tilf√¶ldigt, at det lige var den melodi den fl√łjtede vides ikke, men fakta er, at solsorten kan efterligne melodier, skabt af mennesker, og synge hinandens motiver.

Jeg gl√¶der mig til snart at h√łre solsortens smukke sang igen og til endnu flere sp√¶ndende ture med DOF Bornholm i det nye √•r.

Bitten Brandt

Isfuglen, alcedo atthis, er min ynglingsfugl ! Jeg er meget betaget af dens ualmindelige smukke farver, og af dens hurtighed.

Isfugle - foto Joefrei, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons

Isfugle – foto Joefrei, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons


Jeg lærte den at kende som Kingfisher, for jeg boede bogstaveligt talt midt i Okavango Deltaet i Botswana, for mange år siden. Et sandt eldorado for fugle Рog gamelife elskere.
N√•r vi sejlede ned ad floden, oplevede vi disse hurtige azurbl√•/ turkise “lyn”, der glimtende forsvandt mellem sivene. Den er en fremragende fisker, hvis man er s√• heldig at n√• at se det!

Mange √•r senere, s√• jeg vores “egen” Isfugl p√• Kolding egnen, liges√• fascinerende, som den i det sydlige Afrika. Her p√• Bornholm er vi ogs√• s√• heldige at have den flere steder, man kan se den i Ferskes√ł, ved Skovly, i R√łnne Sydhavn og Zartmannsvej S√łen.

Men det kr√¶ver t√•lmodighed, at f√• den at se, har man det, bliver man bel√łnnet med synet af denne smukke “fisker”, ja, efter min mening, lever den helt op til sit engelske navn, Kingfisher.

Lisbeth Nilsson

Lige så længe jeg kan huske det, har blåmejsen været min yndlingsfugl.

Da jeg var barn blev jeg fascineret af den smukke bl√• farve og de flotte aftegninger. Desuden h√łrer den jo ogs√• med i gruppen af de nuttede mejser, samtidig med at den ogs√• ser lidt fr√¶k ud. Det var ogs√• dejligt at den var s√• almindelig, at jeg rigtig kunne studere den p√• foderbr√¶ttet, hvor jeg ofte s√• den parvis.

Om det skyldes de flotte grafiske aftegninger, eller den sjældne blå farve ved jeg ikke, men det har altid været forholdsvist nemt at finde diverse ting med blåmejse motiv. Så andre må også være vilde med den. Især min mor har været dygtig til at spotte mange forskellige ting med blåmejse.

Smukke bl√•mejser - foto Henriette T√łttrup
Smukke bl√•mejser – foto Henriette T√łttrup

Min seneste gave er en halsk√¶de med en bl√•mejse udsk√•ret i tr√¶, som jeg b√¶rer ved s√¶rlige lejligheder. Jeg har ogs√• 2 bl√•mejser i glas, hvor lyset rigtig kan skinne igennem de smukke bl√•/gule farver. Til min 40 √•rs f√łdselsdag fik jeg et stort maleri af en farvel√łs bl√•mejse, hvor farverne kun er omkring fuglen. Da kommer de grafiske aftegninger virkelig frem. Det synes jeg ogs√• er meget smukt.

Da jeg blev voksen lærte jeg så mere om blåmejsens biologi, og jeg husker tydeligt da en anden fuglekigger påpegede dens voldsomme temperament!
Jo, det var da rigtigt nok, nu jeg tænkte over det. Men kunne jeg have en yndlingsfugl som er så hidsig? Рfor et eller andet sted så identificerer man sig jo med sin yndlingsfugl.
Svaret er blevet et ja. Jeg er slet ikke i tvivl. For ved lidt efterrationalisering, s√• har mit eget temperament gennem √•rene udviklet sig i retning af bl√•mejsens ūüôā
Den har altid været og vil altid være min yndlingsfugl.

Henriette T√łttrup Hansen

Af: Therese Sachs

Min gl√¶de over fuglekongen – denne lillebitte, charmerende fugl – stammer tilbage fra min barndoms ophold p√• Christians√ł.
Lige fra jeg var helt lille, har jeg haft det privilegium at kunne v√¶re flere uger p√• Christians√ł hvert √•r ‚Äď sommer, efter√•r og for√•r. Og al den tid jeg husker, har der v√¶ret fuglefolk p√• Christians√ł. Og fuglefolkene har altid ‚Äď ligesom nu – v√¶ret rigtig gode til at fort√¶lle os andre om √łens mange fugle. B√•de de fugle der bor p√• √łen og de, der passerer den og raster p√• den.

P√• den m√•de blev min interesse for fuglelivet p√• √łen vakt. Man var jo ogs√• lidt stolt, n√•r man tilbage i K√łbenhavn kunne berette, at vi p√• Christians√ł havde rugende edderfugle ved trappen til vores hytte, og at Gr√¶sholm alts√• var det eneste sted i Danmark, hvor de sm√• runde, pingvinfarvede alke ynglede.
N√•r jeg var p√• √łen i efter√•rsferierne, var det is√¶r sp√¶ndende at h√łre fuglefolkene fort√¶lle om tr√¶kfuglenes lange ruter og f√• lov at kigge med, n√•r nettene blev t√łmt og de sm√• fugle ringm√¶rket, inden de fl√łj videre p√• deres f√¶rd ud over √ėsters√łen.

Jeg husker ogs√• de mange d√łde og kv√¶stede fugle vi fandt rundt omkring, n√•r det havde bl√¶st eller n√•r fuglene var st√łdt ind i fyret ‚Äď eller hvad der nu var sket.
Men blandt den brogede flok af store og sm√• fugle p√• √łen var det fuglekongen, jeg holdt mest af. Den blev min yndlingsfugl.

M√•ske blev fuglekongen min yndlingsfugl fordi jeg holdt af historien om, hvordan fuglen ved hj√¶lp af klogskab og list blev fuglekonge. Det var jo fordi, fuglene besluttede, at den fugl, der kunne flyve h√łjest mod solen, skulle vinde titlen. De fl√łj alle op, og √łrnen var den, der n√•ede h√łjest. Men √łrnen havde ikke bem√¶rket, at en lille fugl havde sat sig oven p√• den. Denne lille fugl kom derfor t√¶ttest p√• solen, blev fuglekonge og fik solens farve som krone p√• toppen af sit hoved.

Men m√•ske blev fuglekongen ogs√• min yndlingsfugl , fordi den har en meget stor nuttethedsfaktor og et evigt ‚ÄĚbarnligt‚ÄĚ udseende, og fordi den umiddelbart virkede s√• menneskevant og tam. Den hoppede jo foran os p√• stierne og flyttede sig knap nok, n√•r vi gik forbi den. Det var jo besn√¶rende og hyggeligt. Senere har jeg f√•et at vide, at de ‚ÄĚtamme‚ÄĚ fugle nok snarere var meget udmattede efter de lange str√¶k, de havde fl√łjet.

Anyway ‚Äď den lille, runde fugl, med de fine farver og solens farve p√• hovedet blev min barndoms yndlingsfugl. Og ingen anden fugl har siden kunnet sl√• den af pinden.

Links:
https://www.christiansoe.dk/naturen/fugle/
https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=13140
Fort√¶llingen om, hvordan fuglekongens fik sit navn findes i mange varianter ‚Äď her er historien taget fra fra Kristeligt Dagblad 12. januar 2013 (Dorte Schleimann) https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/da-fuglekongen-fik-sit-navn

Forord

Min far var min natur-mentor.
Fra jeg var barn, og senere teenager og nu voksen, og indtil min far forlod denne verden, var han den, der lærte mig om naturen.
Lærte mig at se og lytte i og til naturen.
Lærte mig at opdage, forundres og samtidig værne om naturen.
Han var den, der gav mig den vidunderlige og enest√•ende gave det er at holde af naturen ‚Äď p√• den rigtige m√•de.

Derfor elsker jeg skove, strande, s√łer og moser og de dyr, der f√¶rdes i alle naturtyper: Fugle, insekter, padder, krybdyr og pattedyr. Men jeg m√• indr√łmme, at selvom jeg har haft mus, smaragdfirben, st√•lorme, fisk, leguan og undulater i bure, terrarier og akvarier, og selvom jeg b√•de har nydt at iagttage r√•dyr, r√¶ve og spidsmus i de tidlige morgentimer i en smuk for√•rsskov, eller fanget fr√łer og vandinsekter om sommeren i et sundt vandhul, eller l√łftet sten og gamle tr√¶stykker om efter√•ret ved skovstier for at finde insekter og krybdyr, er det fuglene, der har vundet mit hjerte.

Disse flygtige, fjerkl√¶dte, smukke efterkommere af dinosaurerne er mine favoritdyr, og de har givet mig mit livs bedste naturoplevelser sammen med min far, alene eller i selskab med andre ‚ÄĚfugletosser‚ÄĚ.

Min yndlingsfugl

Alle fugle fascinerer mig, og i min verden var de alle lige dejlige, smukke og sp√¶ndende, indtil jeg en kold vinterdag st√łdte p√• en flok sm√•, dunede, hvide, sorte og lyser√łde fugle med lange haler.

Halemejse ved Kærgård - foto Carsten Andersen
Halemejse ved Kærgård Рfoto Carsten Andersen

Det var en frostklar, vindstille formiddag i december m√•ned 1966. Sneen dalede stille ned fra en lysegr√• himmel som sm√• bl√łde vattotter, og ved en lille mose omringet af unge, hvidstammede birketr√¶er, s√• jeg dem. Der var 9 i alt.

Det var hele familien ‚ÄĚhalemejse‚ÄĚ, der stille kvidrede og fl√łjtede til hinanden. De var meget tillidsfulde, mens de hang der i grenene, nogle med hovedet nedad, andre mens de vimsede rundt p√• de yderste tynde, tynde grene, n√¶rmest som akrobater i et fantastisk show opf√łrt i naturen med mig som tilskuer.

Jeg glemmer det aldrig. Jeg sendte et pift afsted til min far (vores m√•de at kommunikere videre til hinanden, at nu var der en naturoplevelse, som skulle deles), og sammen fik vi lov til at v√¶re vidner til dette smukke syn, og vi f√łlte os begge meget heldige og meget glade.
S√•dan blev jeg ‚ÄĚhooked‚ÄĚ p√• halemejser og deres forunderlige verden, for disse fugle er ikke ‚ÄĚkun‚ÄĚ yndige, bed√•rende og nuttede, men de er ogs√• trofaste, sociale, familie-orienterede og kloge (sidstn√¶vnte st√•r for egen regning).

Halemejsen, som ikke er en mejse, men h√łrer til sin egen familie ‚ÄĚhalemejserne‚ÄĚ, er en fugl p√• 15 cm, hvor halen udg√łr de 10. Den har et lille bitte n√¶b, som har lige den rette st√łrrelse til at fort√¶re sm√• edderkopper, insekter og birkefr√ł.

I Danmark har vi hele 2 halemejse-racer : Den Nordlige , med helt hvidt hoved og den Sydlige, der har et sort b√•nd over √łjet til nakken.
Ofte i f√¶llesskab med deres voksne unger og andre familiemedlemmer skaber halemejser bl√łde, runde reder, der er forede med mos, fjer, lav og spindelv√¶v, s√• deres unger (8-12) kan ligge godt og rart.
Halemejsefamilierne holder desuden sammen i sm√• flokke, efter at ungerne er fl√łjet fra reden, og familiemedlemmer hj√¶lper til med fodringen af den nye sl√¶gt. Jo, halemejsen er ikke blot en bed√•rende fugl, den er ogs√• en meget social fugl.

Halemejse ved Udkæret - foto Carsten Andersen
Halemejse ved Udkæret Рfoto Carsten Andersen

Om vinteren er fuglene endnu mere utrolige i deres omsorg for hinanden, da medlemmer af halemejse-familien sidder sammen og varmer hinanden, n√•r frosten bider, og n√¶tterne er kolde. Mange sm√•fugle d√łr, n√•r den nordiske vinter er h√•rd, men halemejserne har fundet et system, der ofte kan redde sl√¶gten fra kulded√łden.

Jeg har siden min f√łrste oplevelse med halemejser tilbragt mange gode stunder i deres selskab. I Bastemosen har jeg j√¶vnligt st√łdt p√• sm√• flokke af pludrende halemejser. I Paradisbakkerne tr√¶ffer jeg dem ofte sammen med musvitter, bl√•mejser, sortmejser og tr√¶l√łbere i de s√•kaldte ‚ÄĚMejsetog‚ÄĚ, hvor ligesindede fr√ł‚Äď og insektspisende sm√•fugle flyver sammen p√• fourageringstogter i vore danske skove.

I min sommerhushave i Ebeltoft har jeg endda haft forn√łjelsen af halemejser ved foderbr√¶ttet, ivrigt guffende l√łs p√• fedtkugler i vinterm√•nederne.

Ja. Sådan er det bare

Halemejsen er og bliver min yndlingsfugl, simpelthen fordi den er modig, social, spændende og bedårende.

My St√łrup

Ungst√¶re - foto Sune Riis S√łrensen
Ungst√¶re – foto Sune Riis S√łrensen

‚ÄĚ Se den lille st√¶r den er √•h s√• forn√łjet ‚ÄĚ.
Siden jeg, som ‚ÄĚ Bl√•mejse ‚ÄĚ i slutningen af 50 ‚Äôerne, sang denne sang i Neks√ł Spejdertrop, har st√¶ren altid betydet noget s√¶rligt for mig. Ikke mindst sangens mange metafoer var med til at v√¶kke min interesse for fuglen.
Pudsig sang til en pudsig fugl.

St√¶ren er en dejlig for√•rsbebuder, der straks efter ankomsten i februar ‚Äď marts begynder at synge.
Mange har sikkert lyttet til stærens sjove sang, der foruden en masse knirkende og skrattende lyde kan indeholde en del efterligninger af såvel dyrelyde som menneskeskabte lyde.
St√¶ren l√¶gger 5 ‚Äď 6 √¶g, et kuld √•rligt, ruger i 12-14 dage og har en levealder fra 2-5 √•r og op til 22 √•r.

St√¶ren s√łger gerne f√łde i flokke, der i l√łbet af sommeren kan blive meget store. Allerede nu, i midten af juli, ser vi dem flere gange i l√łbet af dagen her i haven i store flokke s√łge efter orm og g√•sebillelarver, og f√łrst p√• aftenen samles flokkene for at lave flyve√łvelser over byen for derefter at overnatte kollektivt i r√łrskove og pilekrat i s√łer og moser. I det s√łnderjyske marsklandskab kan disse flokke blive meget store og tiltr√¶kker hvert √•r forst√•eligt nok mange mennesker. Fantastisk naturf√¶nomen som kaldes ‚ÄĚSort Sol‚ÄĚ.

If√łlge ‚ÄĚFugleatlas De Danske Ynglefugles Udbredelse‚ÄĚ af Thomas Vikstr√łm og Charlotte M. Mosh√łj m.fl., er den aktuelle ynglebestand ikke estimeret. Den blev sidst i 1980‚Äô erne bed√łmt til ‚ÄĚflere hundrede tusind par‚ÄĚ og i 1993 ‚Äď 94 til 660.000 par. St√¶rens punktt√¶llingsindeks udviser en betydelig, langsigtet nedgang; siden midten af 70‚Äô erne vurderes ca. 70 % af de danske ynglepar at v√¶re forsvundet. Der er imidlertid betydelig forskel p√• udviklingen i de forskellige dele af landet. S√•ledes er tilbagegangen meget st√łrre p√• √ėerne og i Vestjylland end i den √łstlige del af Jylland. Bedst g√•r det dog for bestanden p√• Bornholm (Heldberg et al. 2016). Den europ√¶iske bestand estimeres til 28,8 ‚Äď 52,4 mio. par.

Selvom det går godt for stæren på Bornholm, så vil jeg nu her gerne opfordre alle, som endnu ikke har en stærekasse i haven, til at få en sat op Рtil stor glæde for både dig og stærefamilien.

‚ÄĚFuglene flyver i flok n√•r de er mange nok. Livet er ikke det v√¶rste man har. Og om lidt er kaffen klar.‚ÄĚ Benny Andersen

Nie Ramh√łj

Ederfugl han - foto Per C. Pedersen

Ederfugl han – foto Per C. Pedersen

Jeg har igennem alle mine √•r som fuglekigger holdt af ederfuglene, der n√¶sten ses √•ret rundt langs de bornholmske kyster. Ederfuglen h√łrer til mine favoritter blandt fuglene. Hannens fantastiske sorthvide dragt med svagt lyser√łdt sk√¶r p√• bugen og med den flaskegr√łnne nakke er altid et studie v√¶rd. Hunnens dragt er et studie i √¶stetik og byder p√• en stor variation i m√łnstre og brunlige kul√łrer, der er kamuflerede n√•r hun ligger p√• reden i klipper og langs mure. Oveni det, den stemningsfulde lydkulisse de laver i yngletiden med hannernes u-oh o-uh- og hunnernes gak‚ÄĒgak lyde. Det er med til at g√łre ederfuglene til noget s√¶rligt for mig.

Ederfugl hun i det gr√łnne - foto Per C. Pedersen

Ederfugl hun i det gr√łnne – foto Per C. Pedersen

P√• Christians√ł og Frederiks√ł har man de bedste muligheder for n√¶re studier af dragter og yngleadf√¶rd. Det bliver jeg ved med at gl√¶de mig over at iagttage. Hunner med √¶llinger p√• deres f√łrste tur p√• vandet er en dejlig oplevelse, der dog kan byde p√• grumme oplevelser, n√•r d√•rligt vejr og m√•ger g√łr et stort indhug i antallet af √¶llinger.

N√•r de f√łrste sm√•flokke af ederfugle begynder at komme i februar, s√• er for√•rstr√¶kket s√• sm√•t begyndt. Jeg gl√¶der mig stadig over for√•rsdage p√• Hammeren med et godt tr√¶k af ederfugle. Det er et herligt syn at se den ene ederfugleflok afl√łse den anden p√• en dag i klart vejr og med vinden fra NV. P√• s√•danne dage i marts og april kan man v√¶re heldig, at de kommer t√¶t p√• kysten. Jeg husker stadig en dag med over 50.000 tr√¶kkende ederfugle, som en af de st√łrste fugleoplevelser jeg har haft.

Ederfugl hun i dunforet rede - foto Per C. Pedersen

Ederfugl hun i dunforet rede – foto Per C. Pedersen

P√• vores kystfuglet√¶llinger er ederfuglene blevet f√¶rre √•r efter √•r. Ederfuglene er desv√¶rre i kraftig tilbagegang i √ėsters√łen. F√łdegrundlaget er tilsyneladende langt fra optimalt og er afg√łrende for bestanden.
H√•ber denne yngles√¶son har v√¶ret god for min yndlingsfugl ‚Äď gl√¶der mig til efter√•rstr√¶kket.

Per C. Pedersen

Min yndlingsfugl er Hvid Vipstjert. Fuglen er meget almindelig i hele landet. Den er den næst hyppigste registrerede art i Atlas III. Hvid Vipstjert er nem at kende på sin hvide bug, grå ryg og sorte hagesmæk, samt den vippende hale. Han og hun er svære at skelne fra hinanden. Det er en lille tillidsfuld fugl, der ofte forekommer i haver og som man derfor nemt kan se.

Sangen er ikke prangende, men hannen bruger sin kvidren til at tiltrække hunner.

Hvid vipstjert - foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert – foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert er en god fugl for b√łrn at starte med at l√¶re, fordi den er s√• nem at kende og ofte findes i haver.

Hvid Vipstjert er en insekt√¶der. N√•r den ser et insekt der flyver, forf√łlger Vipstjerten insektet i hurtige sving og op og ned. At se den forf√łlge en sommerfugl er virkelig flot. Tit lykkes det sommerfuglen at undslippe.

Den Hvide Vipstjert yngler i kystklipperne tæt på os hvert år. Parret kommer midt på sommeren på vores græsplæne med ungerne, der skal lære at fange insekter selv.

Ungerne l√łber efter de voksne og tigger mad et godt stykke tid, det er nemmere end selv at fange insekter. Sidder man stille, l√łber de helt t√¶t p√•, ind til 2 meters afstand. En gang imellem l√łber de endda ind ad en √•benst√•ende d√łr for at lede efter insekter indenfor.

Hvid Vipstjert med unge - foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert med unge – foto Ole Pedersen

Her er kun fugle om sommeren, Vipstjerter er tr√¶kfugle. De ankommer sidst i marts og f√łrst i april og forlader os igen i august-oktober.

Vores fugle trækker om vinteren til Italien, Sydfrankrig, Spanien og Marokko.

Ole Pedersen

Jeg fik de f√łrste oplevelser med den R√łde Glente n√•r vi i slutningen af 1980¬īerne tog til Sk√•ne om vinteren for at k√łre ‚ÄĚ√łrneruten‚ÄĚ og f√łlge op p√• foderpladserne. Det var ikke unormalt at man p√• vej hjem kunne se over 100 R√łde Glenter g√• til ro i en lille gruppe tr√¶er.

R√łd Glente ved Kyndeg√•rd - foto Carsten Andersen

R√łd Glente ved Kyndeg√•rd – foto Carsten Andersen

Bornholm er perfekt til den R√łde Glente, Den foretr√¶kker √•bent og kuperet landskab med sm√•skove, marker, moser, s√łer og vandl√łb. Den er udpr√¶get √•dsels√¶der s√• den f√•r ryddet op i mange af de harer der bliver p√•k√łrt og ligger langs vores veje.

Denne elegante flyver, med den rustr√łde fjerdragt og den hvide h√•nd, med 5 sorte fingre modsat den Sorte Glente som har 6 fingre, er en nydelse at se p√• n√•r den bruger sine lange slanke vinger til at sv√¶ve over landskabet og den lange kl√łftede hale som ror til at hurtigt √¶ndre retning hvis den har opdaget et bytte i terr√¶net. Og som det er med mange rovfugle, har man gl√¶de af dem l√¶nge mens de er i luften og afs√łger omr√•det.

Den R√łde Glente er en tavs fugl modsat Musv√•gen eller Ravnen som man kan h√łre ude i landskabet f√łr at man ser dem.
Glenten er i mange tilf√¶lde pyntesyg. Den kan godt pynte sin rede med plastikposer og kul√łrte nylon b√•nd, s√• man er ikke i tvivl om hvis rede man har fundet n√•r man bev√¶ger sig rundt i landskabet.
Den bliver meget social n√•r man kommer til vinterm√•nederne. Her p√• √łen kan man opleve at se mellem 5-15 R√łde Glenter g√• til ro flere steder i en gruppe tr√¶er kort f√łr skumring.

Hvis at I vil opleve den ‚ÄúR√łde Drage‚ÄĚ er det bare om at komme ud nu hvor de er meget aktive i en lav h√łjde over terr√¶net afs√łgende for f√łde til deres unger, god forn√łjelse.

John holm.

« √Üldre indl√¶g