Min yndlingsfugl

Trane – foto Carsten Andersen

Ingen tvivl om hvilken art jeg vælger til denne titel: Tranen.

Der er ikke mange andre danske fugle, jeg bliver så glad for at møde som Tranen. Selv om det jo er en velkendt, nærmest hverdagsagtig, art får den mig gang på gang at stoppe på køreturen for at nyde synet af landets største landlevende fugl. Selv om arkivet rummer mange tranebilleder, kommer der ofte nye til, for det er en virkelig fotogen art. Stor, letbestemmelig og karismatisk med Europas kraftigste stemme.

I marts beskrev Hanne sin yndlingsfugl Perleuglen som bedårende, charmerende og med en smuk stemme. Det er ikke de kendetegn vi normalt forbinder Tranerne med. De er imponerende, majestætiske og fulde af nordisk urkraft – men ikke specielt yndige. De er også med til at markere årets gang. Allerede i februar ser vi nu om dage de første på øen og de næste par måneder kan deres formidable trompeteren opleves mange steder. Når efteråret kommer, er de store tranetræk desuden en af Bornholms store oplevelser.

Traner ved Udkæret – foto Carsten Andersen

Heldigvis klarer de sig godt her på øen og de seneste par årtier er det gået ufatteligt hurtigt. Det var først i 1990 at arten vendte tilbage som ynglefugl og ved årtusindskiftet var her stadig blot 3-4 par. Bare ti år senere rundede vi dog 25 par og i dag virker det som om, hver lille mose eller røromkranset sø har sit eget ynglepar. Vi har vel næppe under 60 ynglepar!

Med til historien hører, at de har større ynglesucces end noget andet sted i Danmark, hvilket gør Bornholms bestand til noget af verdens tætteste.

Ingen tvivl om at Tranerne kan lide Bornholm – og vi kan lide dem!

Carsten Andersen

Min yndlingsfugl, ja, det må være Perleuglen.

Perleugle – foto Hanne Tøttrup

Perleuglen er en ret lille ugle med et stort hoved og store, gule øjne. Den har en meget smuk fjerdragt, hvor oversiden er brun med små hvide pletter/perler og undersiden hvidlig med svage, brune pletter. De udfløjne unger er derimod mørkt chokoladebrune med forskelligartede hvide indslag i ansigtet.

Den lille ugle er bedårende, charmerende, nysgerrig, ret så tillidsfuld, men den er også en mystisk fugl, der er svær at få øje på i nattens mulm og mørke og den viser sig måske kun som en flygtig silhuet. Nemmere er det at få den at høre, da dens klangfulde stemme, der består af serier af gentagne dybe po-på-på-på-på-på-fløjtetoner, som stiger i tonehøjde og tempo, kan høres op til 3 km væk på helt stille aftener.

Den synger så smukt, og hører man den tillige en måneklar vinternat dybt inde i skoven, hvor skovbunden er dækket af hvid, glitrende sne, er hele sceneriet af overvældende, eventyrlig karakter.

En lidt grænseoverskridende og spændende naturoplevelse var det også en sommernat at sidde hele natten igennem ved en perleuglekasse med alle sanser spændt til bristepunktet. Mørket lukkede sig om skoven minut for minut, som aftenen skred frem, og lyset kom så lige så stille tilbage ved daggry, snigende sig ind mellem alle træstammer. Det stemningsfulde blev så yderligere understreget af kontaktkald fra de fodrende forældrefugle og ungelyde fra kassens indre.

Første gang jeg hørte en Perleugle synge var i marts 1993 i Almindingen. Siden er det blevet til rigtig mange genhør, men oplevelsen er stor hver eneste gang og hvert år glæder jeg mig til at komme rundt i de bornholmske skove for at finde og lytte til denne lille energiske, charmerende ugle.

Hanne Tøttrup

Stor Skallesluger hun med 7 dununger ved Sorthat Odde 07-05-2017 – foto Kell Olsen

I forsættelse af indlæg på hjemmesiden om Eilif´s yndlings fugl, er min yndlings fugl Stor Skallesluger. Havde det været yndlings fugl(e), havde jeg tilføjet henholdsvis Trane og Isfugl.

Stor Skallesluger (Mergus merganser) er en dykand, med slankt, savtakket næb med næbkrog designet til at fastholde byttet. Kroppen er slank og bådformet. Hannen i pragtdragt har et hoved der changerer i sort og mørkegrønt, og ”håret” er kort med fyldig nakke. Øjet er sort. Hals, bryst, flanker og bug er hvide. Ben og fødder er lysende orangerøde. Hunnen har brunrødt hoved med skarp overgang til hvid hals. Overkrop og overarm er lysegrå med hvidt håndsvingfjerfelt.

Stor Skallesluger er fiskeædende, og kan jage i flok, hvilket gør dem til ret effektive fiskere.

Stor Skallesluger er en sjælden dansk ynglefugl. Størstedelen af den danske bestand yngler på det sydlige Sjælland, Lolland-Falster og Møn, samt i Sønderborgområdet og på Bornholm. Det vil sige at Bornholm er et af kerneområderne for ynglende Stor Skallesluger. Ifølge DOF´s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle er ynglebestanden i 2018 opgjort til 140-150 par i hele Danmark.

Stor Skallesluger han ved Helligpeder den 07-05-2020 – foto Carsten Andersen

De danske farvande er desuden et vigtigt overvintringsområde for Stor Skallesluger. Op mod 10 % af den nordvesteuropæiske vinterbestand på knap 20.000 fugle overvinter i de danske farvande. Stor Skallesluger oversomrer almindeligvis ikke i Danmark, og de trækkende fugle forsvinder som regel i løbet af april.

Stor Skallesluger yngler naturligt i huller og hulrum i træer. Men den hurtige fjernelse af døde træer, der har foregået som et led i den effektiviserede skovbrugspraksis, har betydet at antallet af tilgængelige, naturlige redepladser er blevet reduceret betydeligt.

Opsætning af redekasser har medvirket til, at antallet af ynglende Stor Skallesluger i Danmark er stigende. Ynglebestanden var i 1970’erne nede på omkring 20 par.

DOF-Bornholm har i alt opsat 51 redekasser (10 nye i december 2020) i kystområdet på Bornholm. 10 nye agtes opsat i løbet af 2021. Ved det årlige kassetjek i begyndelse af maj måned 2018, var der yngleaktivitet (æg eller rugende hun) i ca. 30 af de opsatte 41 kasser. I maj 2020 havde vi æg og unger i kun 14 kasser af de 41. Der var 8 kasser med æggeskaller omkring i 2020.”

Ungerne hopper selv de flere meter ned fra reden og bliver herefter ledt til det nærmeste vand af hunnen, som bliver hos ungerne de følgende måneder under fældningen. Hannerne fælder i store flokke på op til 40.000 individer ved bl.a. Norges kyster. 

Vi glæder os til at se om opsætning af de nye redekasser, lever op til vores forventning og der bliver flere ynglefugle af Stor Skallesluger i fremtiden på Bornholm.

Kell Olsen

Rødhals – foto © Francis C. Franklin / CC-BY-SA-3.0, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons

Det er såmænd den charmerende Rødhals. Efter min mening er den bare så køn og tillidsfuld, at man kun kan holde af den. Den tilhører drosselfamilien. Har store kønne mørke øjne, orangefarvet strube og lange ben.

Den følger efter en i haven på nært hold, den synger sjovt, og den kan være nok så sød, men også en lille hidsigprop. Den tåler faktisk ikke andre artsfæller på sit yngleterritorium. Der yngler i øvrigt mindst 15.000 par i DK.

I træktiden derimod, så kan der være rigtig mange Rødhalse på et lille område. Således fangede og ringmærkede jeg på een dag 105 Rødhalse på Nordlangeland i 60-erne.

Dens sang kan høres næsten hele året. Det skulle lyde som en korkprop man gnider ad en rude/glas. Gå ud i haven ved aftenstid, for den er allerede begyndt på sin forårssang i denne milde vinter.

Til børnene fortæller jeg, at om vinteren kan man også kalde den Rødkælk. Kommer sikkert af det tyske navn Rotkehlchen.

Eilif Bendsen