Min yndlingsfugl

Du browser i √łjeblikket arkivet for kategorien Min yndlingsfugl

Ederfugl han - foto Per C. Pedersen

Ederfugl han – foto Per C. Pedersen

Jeg har igennem alle mine √•r som fuglekigger holdt af ederfuglene, der n√¶sten ses √•ret rundt langs de bornholmske kyster. Ederfuglen h√łrer til mine favoritter blandt fuglene. Hannens fantastiske sorthvide dragt med svagt lyser√łdt sk√¶r p√• bugen og med den flaskegr√łnne nakke er altid et studie v√¶rd. Hunnens dragt er et studie i √¶stetik og byder p√• en stor variation i m√łnstre og brunlige kul√łrer, der er kamuflerede n√•r hun ligger p√• reden i klipper og langs mure. Oveni det, den stemningsfulde lydkulisse de laver i yngletiden med hannernes u-oh o-uh- og hunnernes gak‚ÄĒgak lyde. Det er med til at g√łre ederfuglene til noget s√¶rligt for mig.

Ederfugl hun i det gr√łnne - foto Per C. Pedersen

Ederfugl hun i det gr√łnne – foto Per C. Pedersen

P√• Christians√ł og Frederiks√ł har man de bedste muligheder for n√¶re studier af dragter og yngleadf√¶rd. Det bliver jeg ved med at gl√¶de mig over at iagttage. Hunner med √¶llinger p√• deres f√łrste tur p√• vandet er en dejlig oplevelse, der dog kan byde p√• grumme oplevelser, n√•r d√•rligt vejr og m√•ger g√łr et stort indhug i antallet af √¶llinger.

N√•r de f√łrste sm√•flokke af ederfugle begynder at komme i februar, s√• er for√•rstr√¶kket s√• sm√•t begyndt. Jeg gl√¶der mig stadig over for√•rsdage p√• Hammeren med et godt tr√¶k af ederfugle. Det er et herligt syn at se den ene ederfugleflok afl√łse den anden p√• en dag i klart vejr og med vinden fra NV. P√• s√•danne dage i marts og april kan man v√¶re heldig, at de kommer t√¶t p√• kysten. Jeg husker stadig en dag med over 50.000 tr√¶kkende ederfugle, som en af de st√łrste fugleoplevelser jeg har haft.

Ederfugl hun i dunforet rede - foto Per C. Pedersen

Ederfugl hun i dunforet rede – foto Per C. Pedersen

P√• vores kystfuglet√¶llinger er ederfuglene blevet f√¶rre √•r efter √•r. Ederfuglene er desv√¶rre i kraftig tilbagegang i √ėsters√łen. F√łdegrundlaget er tilsyneladende langt fra optimalt og er afg√łrende for bestanden.
H√•ber denne yngles√¶son har v√¶ret god for min yndlingsfugl ‚Äď gl√¶der mig til efter√•rstr√¶kket.

Per C. Pedersen

Min yndlingsfugl er Hvid Vipstjert. Fuglen er meget almindelig i hele landet. Den er den næst hyppigste registrerede art i Atlas III. Hvid Vipstjert er nem at kende på sin hvide bug, grå ryg og sorte hagesmæk, samt den vippende hale. Han og hun er svære at skelne fra hinanden. Det er en lille tillidsfuld fugl, der ofte forekommer i haver og som man derfor nemt kan se.

Sangen er ikke prangende, men hannen bruger sin kvidren til at tiltrække hunner.

Hvid vipstjert - foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert – foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert er en god fugl for b√łrn at starte med at l√¶re, fordi den er s√• nem at kende og ofte findes i haver.

Hvid Vipstjert er en insekt√¶der. N√•r den ser et insekt der flyver, forf√łlger Vipstjerten insektet i hurtige sving og op og ned. At se den forf√łlge en sommerfugl er virkelig flot. Tit lykkes det sommerfuglen at undslippe.

Den Hvide Vipstjert yngler i kystklipperne tæt på os hvert år. Parret kommer midt på sommeren på vores græsplæne med ungerne, der skal lære at fange insekter selv.

Ungerne l√łber efter de voksne og tigger mad et godt stykke tid, det er nemmere end selv at fange insekter. Sidder man stille, l√łber de helt t√¶t p√•, ind til 2 meters afstand. En gang imellem l√łber de endda ind ad en √•benst√•ende d√łr for at lede efter insekter indenfor.

Hvid Vipstjert med unge - foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert med unge – foto Ole Pedersen

Her er kun fugle om sommeren, Vipstjerter er tr√¶kfugle. De ankommer sidst i marts og f√łrst i april og forlader os igen i august-oktober.

Vores fugle trækker om vinteren til Italien, Sydfrankrig, Spanien og Marokko.

Ole Pedersen

Jeg fik de f√łrste oplevelser med den R√łde Glente n√•r vi i slutningen af 1980¬īerne tog til Sk√•ne om vinteren for at k√łre ‚ÄĚ√łrneruten‚ÄĚ og f√łlge op p√• foderpladserne. Det var ikke unormalt at man p√• vej hjem kunne se over 100 R√łde Glenter g√• til ro i en lille gruppe tr√¶er.

R√łd Glente ved Kyndeg√•rd - foto Carsten Andersen

R√łd Glente ved Kyndeg√•rd – foto Carsten Andersen

Bornholm er perfekt til den R√łde Glente, Den foretr√¶kker √•bent og kuperet landskab med sm√•skove, marker, moser, s√łer og vandl√łb. Den er udpr√¶get √•dsels√¶der s√• den f√•r ryddet op i mange af de harer der bliver p√•k√łrt og ligger langs vores veje.

Denne elegante flyver, med den rustr√łde fjerdragt og den hvide h√•nd, med 5 sorte fingre modsat den Sorte Glente som har 6 fingre, er en nydelse at se p√• n√•r den bruger sine lange slanke vinger til at sv√¶ve over landskabet og den lange kl√łftede hale som ror til at hurtigt √¶ndre retning hvis den har opdaget et bytte i terr√¶net. Og som det er med mange rovfugle, har man gl√¶de af dem l√¶nge mens de er i luften og afs√łger omr√•det.

Den R√łde Glente er en tavs fugl modsat Musv√•gen eller Ravnen som man kan h√łre ude i landskabet f√łr at man ser dem.
Glenten er i mange tilf√¶lde pyntesyg. Den kan godt pynte sin rede med plastikposer og kul√łrte nylon b√•nd, s√• man er ikke i tvivl om hvis rede man har fundet n√•r man bev√¶ger sig rundt i landskabet.
Den bliver meget social n√•r man kommer til vinterm√•nederne. Her p√• √łen kan man opleve at se mellem 5-15 R√łde Glenter g√• til ro flere steder i en gruppe tr√¶er kort f√łr skumring.

Hvis at I vil opleve den ‚ÄúR√łde Drage‚ÄĚ er det bare om at komme ud nu hvor de er meget aktive i en lav h√łjde over terr√¶net afs√łgende for f√łde til deres unger, god forn√łjelse.

John holm.

Ravnen er s√• absolut topscorer hos mig, n√•r talen falder p√•, hvilken fugl der virkelig kan fascinere mig. Denne musv√•gestore, sorte, elegante, intelligente og legesyge fugl kan forbl√łffe mig gang p√• gang. Vi har et ravnepar boende og ynglende t√¶t p√• vores bop√¶l og jeg har dagligt gl√¶den af at nyde lyden og synet af vores lokale Ravne.

Ravnens enorme stemmemateriale er fantastisk og en kilde til stadig forn√łjelse og vantro. Det er ogs√• muligt at kommunikere med fuglen og mange gange har jeg st√•et og ‚ÄĚsnakket‚ÄĚ med en af Ravnene, n√•r den har siddet i toppen af en af vores store popler, hvor den sk√¶ver mistroisk ned til mig, men alligevel ikke kan lade v√¶re med at svare med sin flotte dybe basstemme eller med et overraskende ‚ÄĚKLONKK‚ÄĚ for s√• at skifte over til en lys skurrende altstemme.

Det er for mig ganske indlysende, at Ravnen elsker sin flyveevne og sit luftrum, hvilket tydeligt udtrykker sig ved dens eventyrlige legesyge. S√¶rligt i det tidlige for√•r kan jeg blive totalt opl√łftet n√•r Ravnene kaster sig rundt i den mest udspekulerede luftakrobatik og jeg er sikker p√•, at fuglene frydefuldt nyder deres overlegenhed oppe under himlen.

At Ravnen ogs√• gennem √•rtusinder er blevet betragtet som en mystisk og klog fugl, blev jeg allerede som lille skoledreng grebet af, da vores historiel√¶rer kunne berette om de to Ravne, Hugin og Munin, der sad p√• skuldrene af Odin, hvorfra de hver morgen fl√łj ud i verden og vendte tilbage om aftenen med nyheder fra b√•de guderne og menneskerne, i en moderne forst√•elsesramme vel n√¶rmest en slags Facebook for Odin i en noget mere elegant udformning.
Talrige fors√łg med Ravne har vist, at det er en fugl med et stort indl√¶ringspotentiale og den beh√łver ikke lang tid til at gennemskue en kompliceret adgang til en godbid.

Så til alle jer fuglekiggere: NYD SYNET OG LYDEN FRA RAVNENE!!

David Nestved.

Min yndlingsfugl - Musvitten - tegning af Erik Jensen

Min yndlingsfugl er Musvitten

If√łlge A. F. V. Seier, Bornholms fugle 1932: ‚ÄĚFl√¶skatjiv, Savfilarijnj‚ÄĚ mfl. navne p√• Bornholmsk.

En flittig fugl og Danmarks st√łrste mejse, der er udbredt over hele landet. If√łlge ATLAS III fundet ynglende i 2.137 kvadrater (95%).

En glad lille fugl med sit fileri ‚ÄĚVide vit, Vide vit!‚ÄĚ Mon det er Musvitten B. S. Ingemann havde i tankerne? Da han i 1831 skrev I SNE ST√ÖR URT OG BUSK I SKJUL ‚Ķ. ‚ÄĚGiv tid! giv tid!den nynner glad og ryster de sm√• vinger‚ÄĚ.

Fuglen er en flittig g√¶st ved foderbr√¶ttet og vild med solsikkekerner. Yngler gerne i kasser, men ogs√• andre steder. Som barn oplevede jeg en gang, en Musvit havde fundet p√• at yngle i en hul havel√•gestolpe. Arme unger n√•r havel√•gen gik op og i ‚ÄĚDunk, Dunk!‚ÄĚ

Desuden har hanner med bredere bryststribe h√łjere status end hanner med smallere bryststribe. Musvitten kan ogs√• v√¶re en barsk herre. Det kan man set p√• YouTube https://www.youtube.com/watch?v=ECYD0UxFggo , hvor nogle Musvitter har gang i at hakke hjernen ud p√• en artsf√¶lle. Det ligger tilsyneladende i generne i fuglen, for A. F. V. Seier, beretter bl.a., i sin bog, at han som dreng, lukkede en Musvit og en Bogfinke sammen i et bur. Om morgenen fandt han Bogfinken d√łd med hjerneskallen hakket itu.

Min tegning ovenfor er fra m√•nedsbladet ‚ÄĚHesteskoen‚ÄĚ som jeg lavede, sammen med en god kammerat, en gang midt i 60‚Äôerne.

Erik Jensen

Trane - foto Carsten Andersen

Trane – foto Carsten Andersen

Ingen tvivl om hvilken art jeg vælger til denne titel: Tranen.

Der er ikke mange andre danske fugle, jeg bliver s√• glad for at m√łde som Tranen. Selv om det jo er en velkendt, n√¶rmest hverdagsagtig, art f√•r den mig gang p√• gang at stoppe p√• k√łreturen for at nyde synet af landets st√łrste landlevende fugl. Selv om arkivet rummer mange tranebilleder, kommer der ofte nye til, for det er en virkelig fotogen art. Stor, letbestemmelig og karismatisk med Europas kraftigste stemme.

I marts beskrev Hanne sin yndlingsfugl Perleuglen som bed√•rende, charmerende og med en smuk stemme. Det er ikke de kendetegn vi normalt forbinder Tranerne med. De er imponerende, majest√¶tiske og fulde af nordisk urkraft ‚Äď men ikke specielt yndige. De er ogs√• med til at markere √•rets gang. Allerede i februar ser vi nu om dage de f√łrste p√• √łen og de n√¶ste par m√•neder kan deres formidable trompeteren opleves mange steder. N√•r efter√•ret kommer, er de store tranetr√¶k desuden en af Bornholms store oplevelser.

Traner ved Udkæret - foto Carsten Andersen

Traner ved Udkæret Рfoto Carsten Andersen

Heldigvis klarer de sig godt her p√• √łen og de seneste par √•rtier er det g√•et ufatteligt hurtigt. Det var f√łrst i 1990 at arten vendte tilbage som ynglefugl og ved √•rtusindskiftet var her stadig blot 3-4 par. Bare ti √•r senere rundede vi dog 25 par og i dag virker det som om, hver lille mose eller r√łromkranset s√ł har sit eget ynglepar. Vi har vel n√¶ppe under 60 ynglepar!

Med til historien h√łrer, at de har st√łrre ynglesucces end noget andet sted i Danmark, hvilket g√łr Bornholms bestand til noget af verdens t√¶tteste.

Ingen tvivl om at Tranerne kan lide Bornholm ‚Äď og vi kan lide dem!

Carsten Andersen

Min yndlingsfugl, ja, det må være Perleuglen.

Perleugle - foto Hanne T√łttrup

Perleugle – foto Hanne T√łttrup

Perleuglen er en ret lille ugle med et stort hoved og store, gule √łjne. Den har en meget smuk fjerdragt, hvor oversiden er brun med sm√• hvide pletter/perler og undersiden hvidlig med svage, brune pletter. De udfl√łjne unger er derimod m√łrkt chokoladebrune med forskelligartede hvide indslag i ansigtet.

Den lille ugle er bed√•rende, charmerende, nysgerrig, ret s√• tillidsfuld, men den er ogs√• en mystisk fugl, der er sv√¶r at f√• √łje p√• i nattens mulm og m√łrke og den viser sig m√•ske kun som en flygtig silhuet. Nemmere er det at f√• den at h√łre, da dens klangfulde stemme, der best√•r af serier af gentagne dybe po-p√•-p√•-p√•-p√•-p√•-fl√łjtetoner, som stiger i toneh√łjde og tempo, kan h√łres op til 3 km v√¶k p√• helt stille aftener.

Den synger s√• smukt, og h√łrer man den tillige en m√•neklar vinternat dybt inde i skoven, hvor skovbunden er d√¶kket af hvid, glitrende sne, er hele sceneriet af overv√¶ldende, eventyrlig karakter.

En lidt gr√¶nseoverskridende og sp√¶ndende naturoplevelse var det ogs√• en sommernat at sidde hele natten igennem ved en perleuglekasse med alle sanser sp√¶ndt til bristepunktet. M√łrket lukkede sig om skoven minut for minut, som aftenen skred frem, og lyset kom s√• lige s√• stille tilbage ved daggry, snigende sig ind mellem alle tr√¶stammer. Det stemningsfulde blev s√• yderligere understreget af kontaktkald fra de fodrende for√¶ldrefugle og ungelyde fra kassens indre.

F√łrste gang jeg h√łrte en Perleugle synge var i marts 1993 i Almindingen. Siden er det blevet til rigtig mange genh√łr, men oplevelsen er stor hver eneste gang og hvert √•r gl√¶der jeg mig til at komme rundt i de bornholmske skove for at finde og lytte til denne lille energiske, charmerende ugle.

Hanne T√łttrup

Stor Skallesluger hun med 7 dununger ved Sorthat Odde 07-05-2017 - foto Kell Olsen

Stor Skallesluger hun med 7 dununger ved Sorthat Odde 07-05-2017 – foto Kell Olsen

I fors√¶ttelse af indl√¶g p√• hjemmesiden om Eilif¬īs yndlings fugl, er min yndlings fugl Stor Skallesluger. Havde det v√¶ret yndlings fugl(e), havde jeg tilf√łjet henholdsvis Trane og Isfugl.

Stor Skallesluger (Mergus merganser) er en dykand, med slankt, savtakket n√¶b med n√¶bkrog designet til at fastholde byttet. Kroppen er slank og b√•dformet. Hannen i pragtdragt har et hoved der changerer i sort og m√łrkegr√łnt, og ‚ÄĚh√•ret‚ÄĚ er kort med fyldig nakke. √ėjet er sort. Hals, bryst, flanker og bug er hvide. Ben og f√łdder er lysende oranger√łde. Hunnen har brunr√łdt hoved med skarp overgang til hvid hals. Overkrop og overarm er lysegr√• med hvidt h√•ndsvingfjerfelt.

Stor Skallesluger er fiske√¶dende, og kan jage i flok, hvilket g√łr dem til ret effektive fiskere.

Stor Skallesluger er en sj√¶lden dansk ynglefugl. St√łrstedelen af den danske bestand yngler p√• det sydlige Sj√¶lland, Lolland-Falster og M√łn, samt i S√łnderborgomr√•det og p√• Bornholm. Det vil sige at Bornholm er et af kerneomr√•derne for ynglende Stor Skallesluger. If√łlge DOF¬īs Projekt Truede og Sj√¶ldne Ynglefugle er ynglebestanden i 2018 opgjort til 140-150 par i hele Danmark.

Stor Skallesluger han ved Helligpeder den 07-05-2020 - foto Carsten Andersen

Stor Skallesluger han ved Helligpeder den 07-05-2020 – foto Carsten Andersen

De danske farvande er desuden et vigtigt overvintringsomr√•de for Stor Skallesluger. Op mod 10 % af den nordvesteurop√¶iske vinterbestand p√• knap 20.000 fugle overvinter i de danske farvande. Stor Skallesluger oversomrer almindeligvis ikke i Danmark, og de tr√¶kkende fugle forsvinder som regel i l√łbet af april.

Stor Skallesluger yngler naturligt i huller og hulrum i tr√¶er. Men den hurtige fjernelse af d√łde tr√¶er, der har foreg√•et som et led i den effektiviserede skovbrugspraksis, har betydet at antallet af tilg√¶ngelige, naturlige redepladser er blevet reduceret betydeligt.

Opsætning af redekasser har medvirket til, at antallet af ynglende Stor Skallesluger i Danmark er stigende. Ynglebestanden var i 1970’erne nede på omkring 20 par.

DOF-Bornholm har i alt opsat 51 redekasser (10 nye i december 2020) i kystomr√•det p√• Bornholm. 10 nye agtes opsat i l√łbet af 2021. Ved det √•rlige kassetjek i begyndelse af maj m√•ned 2018, var der yngleaktivitet (√¶g eller rugende hun) i ca. 30 af de opsatte 41 kasser. I maj 2020 havde vi √¶g og unger i kun 14 kasser af de 41. Der var 8 kasser med √¶ggeskaller omkring i 2020.‚ÄĚ

Ungerne hopper selv de flere meter ned fra reden og bliver herefter ledt til det n√¶rmeste vand af hunnen, som bliver hos ungerne de f√łlgende m√•neder under f√¶ldningen. Hannerne f√¶lder i store flokke p√• op til 40.000 individer ved bl.a. Norges kyster. 

Vi glæder os til at se om opsætning af de nye redekasser, lever op til vores forventning og der bliver flere ynglefugle af Stor Skallesluger i fremtiden på Bornholm.

Kell Olsen

R√łdhals

R√łdhals – foto ¬© Francis C. Franklin / CC-BY-SA-3.0, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons

Det er s√•m√¶nd den charmerende R√łdhals. Efter min mening er den bare s√• k√łn og tillidsfuld, at man kun kan holde af den. Den tilh√łrer drosselfamilien. Har store k√łnne m√łrke √łjne, orangefarvet strube og lange ben.

Den f√łlger efter en i haven p√• n√¶rt hold, den synger sjovt, og den kan v√¶re nok s√• s√łd, men ogs√• en lille hidsigprop. Den t√•ler faktisk ikke andre artsf√¶ller p√• sit yngleterritorium. Der yngler i √łvrigt mindst 15.000 par i DK.

I tr√¶ktiden derimod, s√• kan der v√¶re rigtig mange R√łdhalse p√• et lille omr√•de. S√•ledes fangede og ringm√¶rkede jeg p√• een dag 105 R√łdhalse p√• Nordlangeland i 60-erne.

Dens sang kan h√łres n√¶sten hele √•ret. Det skulle lyde som en korkprop man gnider ad en rude/glas. G√• ud i haven ved aftenstid, for den er allerede begyndt p√• sin for√•rssang i denne milde vinter.

Til b√łrnene fort√¶ller jeg, at om vinteren kan man ogs√• kalde den R√łdk√¶lk. Kommer sikkert af det tyske navn Rotkehlchen.

Eilif Bendsen