Biologi

Du browser i √łjeblikket arkivet for kategorien Biologi


DOF-Bornholm opfordrer dig til at blive aktiv i vores nye aktivitet:

Rovfuglegruppe for Bornholm

Ny spændende aktivitet i DOF-Bornholm
Vær med til at beskytte rovfuglene og lær samtidig meget mere om dem!

Census-arbejde – hvad er det?

Rovfuglegrupperne i DOF bruger et fagudtryk, ‚ÄĚcensus‚ÄĚ, om den metode, der anvendes i grupperne. Lidt forsimplet kan betydningen af ordet kort overs√¶ttes til ‚ÄĚOpt√¶lling i et afgr√¶nset omr√•de‚ÄĚ, men der ligger derudover en s√¶rlig metode bag, n√•r det g√¶lder rovfugle.

Overskueligt projekt

Det bliver et overskueligt projekt for den enkelte, for du bestemmer selv, hvor meget du vil g√łre indenfor projektets rammer ‚Äď du kan bruge rigtig lang tid, og du kan bruge nogle f√• timer en gang i mellem, alt afh√¶ngig af st√łrrelsen p√• unders√łgelsesomr√•det, og hvor godt du kender det i forvejen – du bestemmer.

John Holm – initiativtager

John Holm fort√¶ller i artiklen herunder yderligere om projektet, men helt pr√¶cist hvordan vi organiserer det, ved vi ikke endnu. M√•ske laver vi sm√• lokale arbejdsgrupper, sm√• ‚ÄĚcaretaker-agtige‚ÄĚ grupper, men det bliver helt op til dem, der melder sig at bestemme. John har nok ogs√• nogle ideer.

Jeg ser med spænding frem til, at vi i DOF-Bornholm får lidt mere styr på vores ynglende rovfugle, og hilser Johns initiativ meget velkomment!

Kåre


DOF Bornholm opretter en Rovfuglegruppe

V√¶r med til at kortl√¶gge √łens ynglende rovfugle i den nye gruppe

Vi skal arbejde med census-arbejde ‚Äď dvs. et n√łje afgr√¶nset omr√•de i landskabet, gerne n√¶r hvor I bor. Det v√¶re sig en skov-lund-holm-spr√¶kkedal eller markskel, alt skal ses igennem for store reder i tr√¶erne.

Selve arbejdet starter efter l√łvfald, hvor man skal ud og kigge efter de store reder, og det forts√¶tter til hen i marts m√•ned, hvor der begynder at komme aktivitet omkring redetr√¶erne.

Det bliver vores almindelige arter som Musv√•ge-Dueh√łg-Hvepsev√•ge-Spurveh√łg-R√łd Glente, vi skal pr√łve at lokalisere, og T√•rnfalken vil ogs√• komme med i vores censusarbejde.

Et census-område er et nærmere afgrænset område, hvor der foretages en optælling af alle ynglende rovfugle.

Hvis du har tid og lyst til mange gode naturoplevelser, er medlem af DOF og har en god portion tålmodighed, skal du sende en mail til Carsten Andersen, carstenogannette@post.tele.dk. Hvis du allerede ved hvilket census-område du vil arbejde med, må du gerne skrive det i mailen til Carsten.

Og lidt om mig. Jeg er tilflyttet √łen i marts mdr. 2018, og bor i Gudhjem.
Har i n√¶sten 20 √•r udf√łrt rederegistrering for NST √ėstsj√¶lland, hvor rederne blev markeret med en klat maling og GPSet til styrelsens ‚ÄĚPas P√•‚ÄĚ kort.

DOF bruger kortene, og det g√łr skov-entrepren√łrene ogs√•, s√• man undg√•r f√¶ldning af redetr√¶er. Det blev til mange reder og meget lidt fugl, men det bliver der rettet op p√•, da mit census-omr√•de her ved Gudhjem er R√ł Plantage og de n√¶rliggende tr√¶bevoksninger og spr√¶kkedale.

Mvh.
John Holm
johnholm53@gmail.com
mobil: 28667749.

Onsdag eftermiddag d. 15. august var vi ved at lukke dyreklinikken i √Ökirkeby, da der kommer et opkald fra Falcks dyreambulance. De har via Dyrenes Vagtcentral (telefon 1812) f√•et oplyst, at der hopper en rovfugl rundt ved Glappe n√¶r √ėstermarie. Fuglen, der ikke kunne lette, er blevet indfanget og forsigtigt anbragt i et transportbur. Det drejer sig sandsynligvis om en Musv√•ge.

D√łd ung vandrefalk - bem√¶rk s√•r p√• h√łjre vingeforkant - foto Carsten Andersen

D√łd ung vandrefalk – bem√¶rk s√•r p√• h√łjre vingeforkant – foto Carsten Andersen

Da ambulancen ankommer, g√łr Annette og jeg store √łjne ved at st√• ansigt til ansigt med en stor, flot, ung Vandrefalk! Man f√•r et helt sug i maven. Den er dog i fin stand med undtagelse af et s√•r p√• h√łjre vinges forkant. Ved unders√łgelsen ser vi desuden, at den b√¶rer danske ringe. Umiddelbart virker s√•ret ikke s√• alvorligt; men da fuglen stadig ikke er i stand til at flyve, ender vi med at tage et r√łntgenbillede.

Dette efterlader ingen tvivl om, hvorfor den ikke kan flyve. Albuebenet er fuldst√¶ndig knust n√¶r h√•ndroden. Endnu en mavepuster! En s√•dan skade kan aldrig repareres p√• en rovfugl, der skal kunne jage med over 100 km/t. Desv√¶rre er der ingen anden udvej end at aflive fuglen med det samme. Ringene afsl√łrede, at det drejede sig om den unge hun fra parret i Stubbel√łkke-bruddet n√¶r R√łnne. Den blev m√¶rket 31. maj og da vurderet til at v√¶re 17 dage gammel. Med andre ord blev den kun tre m√•neder gammel.

Knust radius (albueben) på vandrefalk - foto Carsten Andersen

Knust radius (albueben) på vandrefalk Рfoto Carsten Andersen

Jeg vil tro, skaden er opstået ved, at den er kommet til at flyve ind i en ledning af en slags under en jagt. Der var i hvert fald ingen tegn på en forbrydelse, da der ingen hagl blev fundet i fuglen. Denne historie er ekstra trist, da vores Vandrefalke jo har haft en rigtig dårlig reproduktion i år med bare to flyvefærdige unger. Mon ikke at kulden i marts har haft en finger med i spillet? Fuglene begynder ynglesæsonen i denne måned og har sikkert startet ekstra tidligt efter forårstemperaturer i februar.

Carsten Andersen

S√łlvhejre med fangst - foto Carsten Andersen

S√łlvhejre med fangst – foto Carsten Andersen

S√łlvhejrer ses efterh√•nden ganske regelm√¶ssigt p√• Bornholm.
√Örets f√łrste indfandt sig 4. april og fra 20. april har en h√•ndfuld opholdt sig omkring Udk√¶ret og Vallensg√•rdsmose samt √ėlene.

29. april var en smuk aften og fra t√•rnet ved Udk√¶ret var der udsigt til tre fiskende individer. De var gode fiskere og tre gange hev de store fisk op. Ikke s√• snart de havde f√•et fat i bytte, slog omr√•dets Fiskehejrer imidlertid til. To gang m√•tte de derfor overlade fangsten til deres lidt st√łrre sl√¶gtninge. Blot en enkelt gang lykkedes det at fort√¶re fisken i tide.

I teleskop s√•s det tydeligt, at en af S√łlvhejrerne var ringm√¶rket. P√• venstre ben bar den en r√łd plastring med indskriften 6E5.

Oplysningen indsendtes til ringm√¶rkningscentralen og nu er svaret kommet. Fuglen blev m√¶rket som unge 29. maj sidste √•r i Letland. N√¶rmere betegnet i et v√•domr√•de godt 50 km nord√łst for Riga. Fuglen var alts√• pr√¶cis elleve m√•neder gammel og havde flyttet sig godt 650 km i VSV-lig retning. Selvf√łlgelig n√¶ppe direkte. Mon ikke den har taget turen syd om √ėsters√łen. Eller endnu l√¶ngere v√¶k.

S√łlvhejre med ring - foto Carsten Andersen

S√łlvhejre med ringg – foto Carsten Andersen

Mange af de S√łlvhejrer som yngler i Nordeuropa overvintrer nemlig omkring Middelhavet. Det kan med andre ord v√¶re, at den blot er p√• vej hjem efter vinterferien og har taget en smuttur til Bornholm. Det kan dog ogs√• v√¶re, at vi inden for kort tid kan regne arten blandt √łens ynglefugle! For at finde Danmarks f√łrste ynglefund skal vi bare fire √•r tilbage, hvor et par blev fundet p√• Saltholm.

Tidligere var arten vidt udbredt i Europa. Den blev dog efterstræbt for sine smukke prydfjer og udryddet på store dele af kontinentet. Efter en totalfredning er det dog gået fremad for arten.

Sammen med de tiltagende klimaforandringer g√łr det, at den smukke, n√¶sten en meter h√łje fugl nu ses langt hyppigere hos os.

Lang rejse fra Letland til √ėlene

Lang rejse fra Letland til √ėlene

Det er dog bem√¶rkelsesv√¶rdigt, at vores allerf√łrste fund ikke er l√¶ngere tilbage i tiden end marts 2000. I 2003 optr√•dte endnu et eksemplar og det er mindre end ti √•r siden, at vi for femte gang g√¶stedes af arten. 2009 s√•s for f√łrste gang to fugle, mens det blot er de sidste fire-fem √•r de har optr√•dt i st√łrre tal. Specielt i sensommeren og efter√•ret ses mange.

Noget kunne tyde p√•, at der er tale om fugle p√• tr√¶k mod sydligere himmelstr√łg fra Baltikum. I hvert fald hvis man kan tolke noget ud fra denne ringm√¶rkede fugls optr√¶den i Udk√¶ret. Det var i √łvrigt den blot anden indberetning af en ringm√¶rket S√łlvhejre i Danmark siden 2010.

Carsten

Gråænder ved Salthammer - foto Jonas Halberg

Gråænder ved Salthammer Рfoto Jonas Halberg

Vinterkystfuglet√¶llingerne har v√¶ret foretaget i 1965-1969, hvor de blev udf√łrt sidst i februar m√•ned (G√©nsb√łl 1973) og fra 1981-2017 (med undtagelse af 1993-1996). Fra 1981 er t√¶llingerne foretaget medio-ultimo januar.

Resultaterne fra vinterfuglet√¶llingerne indg√•r i NOVANA programmet, der er den officielle danske fugleoverv√•gning, som koordineres af DCE/Institut for Bioscience p√• Aarhus Universitet. Data benyttes ogs√• internationalt, idet de indg√•r i International Waterbird Census, der i 2016 kunne fejre sin 50 √•rs f√łdselsdag. Tallene fra Bornholm samles sammen med data fra 48 andre repr√¶sentative lokaliteter i Danmark. Skal hilse fra vores koordinator Preben Clausen for NOVANA programmet og sige at det er en fantastisk indsats vi leverer.

Her er medtaget data for tællingerne 2003-2018, men der arbejdes videre med at få data for tidligere år, når de kan verificeres. Problemet er at ikke alle tællinger er indrapporteret i Dofbasen, når vi går tilbage i årene, men er baseret på manuelle skemaer. Vi er derfor i færd med rekonstruere tællingerne via tidligere indberettede data til NOVANA programmet.

Læs mere om optællingerne i tal og grafer og hent regneark med alle data.

Mogens T. Kofod og Erik Jensen

Desværre er der indsneget sig en fejl i grafikken på side 7 og 8 i artiklen om Ederfuglene omkring Bornholm 2017 i Gaddisijn september 2017, så grafikken fremstår mangelfuld.
Graferne i artiklen er nu rettet.

Den reviderede artikel kan læses her.

I 2015 kunne vi gl√¶de os over, at et par Vandrefalke efter mange √•rs pause atter havde sl√•et sig ned ved Helligdomsklipperne. Ret hurtigt blev ringene p√• den tillidsfulde hunfalk afl√¶st og det viste sig hun stammede fra et Slovakisk uds√¶tningsprojekt. S√¶sonen forl√łb fint til trods for deres valg af en ret eksponeret redehylde og de fik en unge p√• vingerne i l√łbet af sommeren.

Vandrefalk til r√łntgen - foto Annette B. Olesen

Vandrefalk til r√łntgen – foto Annette B. Olesen

I marts fandt Jens Lund Hansen imidlertid en d√łd Vandrefalk netop ved Helligdommen. Den l√• p√• hvad man m√• betegne som en plukkeplads og der var √¶dt af brystk√łdet, lige som der var hul ind til bughulen i venstre side.

Det viste sig at v√¶re vores √łsteurop√¶iske hunfalk. Det var en stor √¶rgrelse ‚Äď ikke mindst for Merete Mortensen som har fulgt parret n√łje for foreningen. Samtidig opstod frygten for, at der kunne v√¶re tale om en kriminel handling. Der findes jo stadig rovfuglehadere rundt omkring.
Fuglen blev derfor i f√łrste omgang r√łntgenfotograferet p√• √Ökirkeby Dyreklinik. Heldigvis var der ingen hagl i kroppen p√• den. Kadaveret blev herefter indsendt til Veterin√¶rinstituttet for videre unders√łgelse.

Nu har vi s√• f√•et svar herfra. Svaret lyder bl.a. vingefang: 108 cm. L√¶ngde: 46 cm. Fuglen var af normalt huld, uden degeneration af brystmuskulaturen og med sparsomme fedtdepoter. Fjerdragten var up√•faldende men manglede dog p√• venstre side. Der fandtes tegn p√• ydre vold. Der s√•s blodkoagel i mundhulen. Hjerte og respirationsorganer fandtes up√•faldende. Leveren fandtes af normal st√łrrelse, farve og tekstur. Forandringer i kirtelmave og kr√•se skyldes tilstedev√¶relse af parasitter. De √łvrige organer fandtes up√•faldende. Der var ingen tegn p√• alvorlige smitsomme sygdomme eller p√• forgiftning.

Alts√• en ret sund Vandrefalk som ikke er d√łd af naturlige √•rsager. Det ser dog ikke ud til, at det er mennesker, der st√•r bag. Fundstedet peger p√•, at en anden rovfugl har v√¶ret p√• spil her. Det kunne selvf√łlgelig have v√¶ret en Dueh√łg. Det er nok den eneste art, som kan m√•le sig i styrke og adr√¶thed med Vandrefalken.

Vandrefalk hun fra Helligdommen - foto Torben Kure

Vandrefalk hun fra Helligdommen – foto Torben Kure

Personligt tror jeg dog, at det er en anden Vandrefalkehun, der er synderen. Det er slet ikke uh√łrt blandt rovfugle, at artsf√¶ller sl√•r hinanden ihjel. Mistanken bestyrkes af, at Merete f√• dage efter det triste fund kunne se hanfalken parre sig med en ny hun! Dette er siden sket flere gange og den nye hun er sammen med hannen ved at etablere sig p√• lokaliteten.

Mon ikke hun simpelthen har ryddet en rivalinde af vejen, for at kunne flytte ind p√• dette attraktive sted? Den nye fugl har i √łvrigt ingen synlige ringe og virker mere sky og ser alts√• ud til at v√¶re en vild fugl. M√•ske ikke noget d√•rligt bytte trods alt?

Carsten Andersen

Tangfluemaddiker - foto Carsten Andersen

Tangfluemaddiker – foto Carsten Andersen

Dagens menu er tangfluemaddiker. I √łjeblikket er vores strande velforsynet med opskyllet tang og denne danner indirekte f√łdegrundlag for en lang r√¶kke fuglearter. For hvis man begiver sig ned i b√¶lterne af den g√¶rende tang, vil man se utallige sm√• fluer myldre rundt. Det er tangfluer som l√¶gger √¶g i tangen, som siden udvikles til de l√¶kreste energirige, hvide maddiker.

Vadefuglene er med deres lange fintf√łlende n√¶b som skabt til at sondere sig frem til laverne, som lever dybt nede i tangt√¶ppet. Hele sensommeren ses der jo som bekendt mange fugle fra denne artsgruppe p√• vores strande. Og det er bestemt ikke uden grund, man snakker om, at der lugter af vadefugle p√• Nex√ł Sydstrand, n√•r stanken af r√•dden tang h√¶nger i luften.

Dværgryle på Salthammer Odde fouragerer på tangfluemaddiker - foto Carsten Andersen

Dværgryle på Salthammer Odde fouragerer på tangfluemaddiker Рfoto Carsten Andersen

Det er dog langt fra kun på den varme årstid, der er mulighed for at finde tangfluemaddiker. Her om efteråret er der stadig fuld tryk på og den gærende tang hjælper med sin varmeudvikling med til at accelerere udviklingen fra æg over larve til puppe og voksen tangflue.

Og nu er det s√• m√•gernes tur til at m√¶ske sig i de n√¶rende maddiker. De har ikke vadefuglenes f√łlsomme, lange n√¶b, men de l√¶renemme fugle har fundet ud af, at der om efter√•ret bliver skyllet laver fri ved p√•landsvind, n√•r det yderste af tangb√¶lterne blotl√¶gges af b√łlgerne.
S√• i denne tid kan man se flokke af specielt H√¶ttem√•ger, som skulder ved skulder ligger p√• havet lige i kanten af tangen og snupper laverne s√• snart de bliver trukket fri af en b√łlge, der er p√• vej ud igen.

Vindrossel ved Sorthat Odde - foto Carsten Andersen

Vindrossel ved Sorthat Odde – foto Carsten Andersen

G√¶ringsvarmen er overraskende effektiv og selv p√• en frostdag kan der v√¶re over 20 grader nede i tangen. Det betyder, at der ofte ikke l√¶gger sig sne p√• de m√łrkebrune b√¶lter af opskyl, som derfor opvarmes langt mere effektiv af vintersolens ellers svage str√•ler.

Dette har drosler og pibere lært at værdsætte. På f.eks. Sorthat Odde ses derfor vinteren igennem Solsorte, Sjaggere, Engpibere og ind imellem også Vindrosler og Skærpibere i tangen. Deres teknik består af at grave med næbbet i materialet og vende det som om det var visne blade.

Så næste gang du er på stranden og måske synes, at alt det opskyllede tang lugter fælt og er ulækkert at træde på, så tænk hvor mange af vores fugle som simpelthen elsker synet af tangen.

Carsten Andersen

Det er som altid en begrundet bekymring ved brug af afspillet fuglesang i naturen. Men den seneste √•rs stigende brug af smartphones og dertil stigende antal apps med fuglestemmer √łger potentielt set problemet. Dorset Wildlife Trust, en organisation for naturbevaring i det sydvestlige England, udtrykker bekymring om den udbredte og stigende brug af smartphone apps med fuglestemmer til at fremspille eller provokere vilde fugle til at synge.
Eksperterne i foreningen fremh√¶ver at man kan aflede eller forstyrre vigtige adf√¶rdsm√łnstre hos fuglene som f.eks. fodring, opretholdelse af territorium eller pardannelse.
Man kan l√¶se mere om organisationens udtalelser her: Birdsong phone apps ‘harmful’ to birds, say Dorset experts

Pibesvane sammen med sangsvaner - foto Carsten Andersen

Pibesvane sammen med sangsvaner – foto Carsten Andersen

S√łndag eftermiddag d. 14. april bes√łgte jeg Udk√¶ret efter en lang dag i felten. Her stod bl.a. en fin flok Pibesvaner best√•ende af 32 individer. Det er ikke almindelig med st√łrre flokke af rastende pibesvaner her p√• √łens og dette var faktisk den bare tredje flok p√• mere end en snes eksemplarer siden √•rhundredeskiftet.

Det viste sig ved gennemsyn af flokken, at en af svanerne bar en gul halsring. Desv√¶rre puttede netop denne svane straks efter hovedet under vingen for at hvile sig. Jeg n√•ede s√•ledes ikke at f√• afl√¶st halsringen. Der var ikke andet at g√łre end at v√¶bne sig med t√•lmodighed og se hvorn√•r den v√•gnede.

Det gjorde den efter tre kvarter, hvor hele flokken lavede en fin lille opvisning af kurtiseringsadfærd med stemningsfuld lyd på. Endelig kunne nummeret 090E aflæses.

Pibesvanens opholdssteder - foto Carsten Andersen

Pibesvanens opholdssteder

Vel hjemme igen indberettedes nummeret, til den gruppe som st√•r for ringm√¶rkningen. Det sker p√• siden www.geese.org, som er en f√¶lles indberetningsportal for en r√¶kke organisationer, som bl.a. t√¶ller DMU i Danmark. Siden kan i √łvrigt l√¶ses p√• fire sprog ‚Äď heriblandt dansk! N√•r man har indtastet fuglens data, gives der med det samme mulighed for at f√• fuglens historie. Her viste det sig, at pibesvanen fra Udk√¶ret var m√¶rket i december 2008 p√• sit vinterkvarter p√• Texel i Holland. Her vendte den tilbage de to n√¶ste vintre og blev flere gange afl√¶st.

I vinteren 2011/12 opholdt den sig imidlertid i det vestlige Letland, mens den slet ikke blev afl√¶st i 2012. Midt i januar i √•r dukkede den s√• pludselig op i Holland igen. Den er enkelte gange tidligere observeret under for√•rstr√¶kket i hhv. Nordvesttyskland, Halland og Estland. Dette stemmer fint overens med, at arten yngler p√• den vidtstrakte √łde tundra i det nordlige Rusland ‚Äď hvor den naturligt nok endnu ikke er afl√¶st.

Bornholm ligger med andre ord midt i tr√¶kkorridoren mellem Holland og Nordrusland. Siden den blev m√¶rket i Holland for n√¶sten 4¬Ĺ √•r siden, har den bem√¶rkelsesv√¶rdigt nok tilbagelagt mindst 30.000 km. frem og tilbage mellem yngle- og overvintringsomr√•derne. Det svarer til tre fjerdedel af jordens omkreds.

Pibesvane sammen med sangsvaner - foto Carsten Andersen

Pibesvane sammen med sangsvaner – foto Carsten Andersen

Pibesvaneflokken ved Udk√¶ret var i √łvrigt sent p√• den. Normalt topper returtr√¶kket midt i marts og der ses procentvis meget f√• fugle i Danmark efter 10. april. Den langvarige vinter har uden tvivl en finger med i spillet her. Jeg vil med interesse f√łlge med i, om der bliver indsendt flere iagttagelser af 090E i de kommende m√•neder og √•r.

Pibesvaner kan blive op mod tyve √•r, s√• der kommer forh√•bentlig mange observationer endnu. Og hvem ved ‚Äď m√•ske den har f√•et smag for at mellemlande her p√• √łen, s√• vi atter kan nyde synet af denne smukke lille svane.

Carsten Andersen

Den imponerende Lapugle her fotograferet i Skåne af Carsten Andersen

At dreje hovedet hele vejen rundt er ikke engang noget man overvejer at pr√łve, men for Uglerne er det en livsn√łdvendighed. Men hvordan kan det v√¶re at blod√•rene ikke vrides i stykker n√•r halsen kan drejes hele 270 grader til hver side? og hvorfor afsk√¶res ilttilf√łrslen ikke n√•r den g√łr det?
For nylig fandt et hold forskere fra John Hopkins University School of Medicine et svar…

For at f√• svaret fyldte forskerholdet farve ind i blod√•rerne p√• en d√łd ugle, og kunne med en CT-skanner unders√łge fordelingen af den flydende farve i uglens blod√•re. En del af l√łsningen p√• mysteriet viste sig at skyldes et relativt stort luftrum i nakken af ugler. Dette luftrum beskytter blod√•rerne mod skader fra hvirvlerne n√•r uglen drejer hovedet rundt. Hos flere pattedyr som f.eks. os mennesker er hulrummet i nakken kun svarende til blod√•renes st√łrrelse og g√łr samme √łvelse umulig. Ud over denne tilpasning er blod√•ren t√¶ttest p√• hjernen ekstraordin√¶rt tyk i ugler hvorved et ret stor volumen blod kan agere lager og forsyne hjernen med blod i de nakkestillinger der kan reducere tilstr√łmningen af iltet blod til hjernen.
Forskningen er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science og vises i youtube klippet her: How owls Rotate Their… og du kan l√¶se mere om unders√łgelsen p√• Videnskab.dk her

« √Üldre indl√¶g