DOF Bornholm lancerer hermed et nyt feltprojekt som kan udføres hjemme fra stuen-udestuen-altanen-haven – altså fra matriklen.
Vi skal tælle de fuglearter vi kan se eller høre fra matriklen. Man må gerne bruge kikkert og/eller teleskop – bare man opholder sig på matriklen.
Skemaet der skal benyttes til tællingen vil ligge på hjemmesiden – klar til at udskrive eller overføre til egen pc. Venstre side af skemaet er udfyldt med de mest almindelige arter vi ser omkring os. Højre side af skemaet er klar til at notere de arter, man observerer og som vi ikke har taget med i venstre side.
Skemaet er udført til en måneds observation fra matriklen. Vi observerer et år ad gangen, d.v.s. december bliver sidste optællingsmåned.
Skemaet sendes elektronisk til john.holm23@hotmail.com eller afleveres i min postkasse på Gudhjemvej 81.
I vælger selv om I vil aflevere pr. måned, eller samle sammen og aflevere ultimo december måned.
Regnearket til elektronisk udfyldelse kan hentes her PDF fil til udskrivning og udfyldelse kan findes her
Den 18 december gik 5 gamle DOF gubber ud og hængte 10 nye kasser op. Det blev til 2 kasser ved Hammersøen, 4 nye ved Pyritsøen, hvor vi havde 2 i forvejen, samt 4 på Galløkken.
Kasseophængning ved Pyritsøen – foto Ole Pedersen
Vi har nu 51 kasser oppe, nogle af dem i dårlig stand. Dem vil vi reparere på eller tage ned ved en senere lejlighed.
Vi har 10 nye kasser mere under produktion, som vi ikke forventer at have færdige til kommende ynglesæson. Da vi ikke har kasser hængende på sydkysten, er det nok der de nye skal hænge. Nu har vi en ynglesæson foran os, hvor vi kan få flere erfaringer med ynglesucces de forskellige steder. Det kan måske ændre vores planer.
I 2019-20 fik vi rigtig gang i lokaliseringen af aktive rovfuglereder på Bornholm. Rovfuglegruppen har været ude og se efter reder fra de almindelige rovfugle som vi ser hver dag på øen. Det er Musvåge-Rød Glente-Duehøg-Spurvehøg og Tårnfalk.
Nede i Dueodde området er der blevet registreret 1 par ynglende Lærkefalk i 2019 og 2020. Hvepsevågen har vi stadig ingen sikre redefund på. Der er ikke tilgået Rovfuglegruppen nogle oplysninger om sikre ynglefund for Rørhøg.
Af ynglende reder har Rovfuglegruppen registreret:
5 par Duehøg 2 par Spurvehøg 9 par Musvåge 2 par Rød Glente
Undersøgelses områderne har hovedsagelig været på Nordbornholm i stats og private skove.
Rød Glente
I 2021 vil vi opprioritere Rød Glente. Vi har kun registret 2 aktive reder, som hver sendte 2 unger på vingerne. Med det antal Rød Glente, man ser når man bevæger sig rundt på øen – så vil et antal på 15-20 ynglende par være realistisk.
Fra ca. medio marts påbegyndes anlægning af reden. I den periode vil man ofte kunne se parret sammen i en radius af 5-10 km fra reden. Overlap af fouragerings områder kan sagtens finde sted mellem flere par.
Det vi vil se efter nu og frem til redebygningen, er deres fælles overnatnings områder. Der kan sagtens være op til 10-12 Røde Glenter der går til ro i det samme område. Så hvis at I har observationer af flere Røde Glenter, der søger mod det samme område for overnatning eller når rede byggeriet kommer i gang i marts måned, må I meget gerne kontakte mig på nedenstående mobiltelefon/email.
Rørhøg
Vi kender til flere reder i Ølene men hvor mange unger der er kommet på vingerne har vi ikke kendskab til. Der yngler flere Rørhøge rundt omkring på øen, så hvis nogen er interesseret i at prøve at kortlægge ynglende Rørhøge til næste år 2021, må I meget gerne kontakte mig på mobil eller mail.
Mobil: 28 66 77 49 eller Mail: john.holm23@hotmail.com
Der er konstateret et større udbrud af højpatogen fugleinfluenza i Holland og Tyskland. De første fugle er også fundet i Danmark, hhv. en vandrefalk ved Guldborgsund og fire bramgæs og en hættemåge fra Højer. Der er også fund på den tyske side af Østersøen.
Fødevarestyrelsen anmoder derfor alle, der finder døde fugle, om at anmelde fundet via en app kaldet FugleinfluenzaTip.
Denne app kan hentes både til Android og IOS baserede telefoner (Samsung/Huwai/Sony mm og iPhone)
Skjulet under konstruktion. Se det færdige resultat på torsdag – foto Carsten Andersen
Den officielle åbning af foreningens nye fugleskjul løber af stablen på torsdag d. 20. august.
Der bliver mulighed for at møde repræsentanter for vores sponsorer og Naturstyrelsen, lige som foreningen byder på drikkevarer.
Vi snakker om årets gang ved Udkæret og hvad der bliver mulighed for at opleve fra vores nye udsigtspunkt.
Så kom til en hyggelig stund hvor vi fejrer, at vi endnu en gang kan byde velkommen i en flot nyt konstruktion, som kommer til at give os mange gode oplevelser i fremtiden.
Mødetid og sted: Tirsdag den 18. august kl. 15.00 ved ”Klippely” i Ekkodalen
Punkttællingsprojektets centrale koordinator i Danmark, Thomas Vikstrøm, kommer til øen for at informere om det nye feltprojekt, som DOF har fået midler til af Aage W. Jensens Fonde.
Projektet udvides først og fremmest med
Optællinger tidligere i ynglesæsonen for bedre at fange tidlige ynglefugle
Nattællinger og endelig
Spontanpunkttællinger, hvor der kun tælles på ét punkt, når som helst.
Arrangementet starter med en praktisk instruktionstur i terrænet, efterfulgt af spisepause med sandwich. Efter pausen vil Thomas give nogle faglige oplæg, og metoderne og perspektiverne vil blive diskuteret.
Af hensyn til traktementet skal du tilmelde dig senest fredag den 14. august til Jens Christensen, mobil 61 33 04 25, email: jechbornholm@gmail.com.
Velkommen til Fuglenes Dag – foto Thomas Christensen
På søndag den 31. maj 2020 er der åbent fugletårn.
Jeg vil befinde mig i og ved Kærgårdstårnet fra kl. 10:00 til kl. 14:00. Så mød op, kig på fugle og få en fuglesnak.
Mødested på p-pladsen nær tårnet. Adressen er Skørrebrovejen 4. Der er indkørsel til tårnet hvor Kærgårdsvejen udmunder i Skørrebrovejen. Der er mange småfugle omkring stedet og en fremragende udsigt over Vallensgårdsmosen. Rørhøg, Trane, Ravn m.v. vil vi sikkert kunne observere. Med lidt held måske både Lærke- og Aftenfalk.
Alle er velkomne. Det er (naturligvis) gratis at deltage. Tag lidt mad og drikkelse med. Vi må skiftes til at være oppe i tårnet, hvor vi kun må være omkring 8 personer ad gangen for at overholde afstandsbestemmelserne. Jeg har håndsprit med.
Vi ses i flot pinsevejr. Solen vil danse, vent og se.
Giver det mening at deltage i samme kursus år efter år?
For nogle kurser er svaret et oplagt ja. Det bekræftes af, at seks ud af 8 deltagere på årets fuglestemmetur var gengangere fra året før og alle fik stort udbytte af de tre dage med Kåre Kristiansen som vejleder.
Helt som sidste år var vejret meget vekslende, med en del væde men også sol. De mere kølige perioder gav færre sangstemmer, hvilket var en fordel for os urutinerede lyttere.
Første og tredje dagen gik til Svartingedal, første dag med nedgang fra Kirkedalsvej, tredjedagen med nedgang fra Simblegårdsvej. Anden dagen var henlagt til Bastemose, hvor vi mødtes ved fugletårnet og derefter gik mosen rundt. Alt i passende Covid 19 afstand mellem deltagerne.
Fuglestemmer skal høres igen og igen – når man sikkert kan genkende nogle af stemmerne, kan de sorteres fra i den kakofoni, fuglesang oftest udgør, derefter kan man høre/lære nogle flere stemmer at kende. Derfor er gentagelse en nødvendighed – lige som det er en fordel at have en facitliste i form af et ”trænet øre” som ledsager. Når de ”almindelige” stemmer er lært, kommer træning i at høre variationerne i de enkelte fuglearters sang og også deres kald – Der er plads til mange læretimer endnu.
Som nævnt er det svært at ”fange” den enkelte fuglearts sang, fordi fuglene oftest synger samtidig. Kåres evne til at høre for eksempel en jernspurv, når syv andre fugle samtidig synger, overgås kun af hans evne til at få os andre til også at høre jernspurven, og hvis det glippede havde Kåre gode optagelser, der kunne afspilles og dermed give os et hint om, hvad vi skulle lytte efter.
I løbet af de tre dage lykkedes det også at få hørt solosang fra Gærdesmutte, Bogfinke og Gransanger, og en duet med Havesanger og Munk, to fugle der har en del ligheder i deres sang. Det gjorde genkendelse betydeligt lettere.
Der lyttes efter fuglestemmer – foto Torben Hellebek
En af deltagerne, Niels Jul Nielsen, demonstrerede en app, der kunne identificere fuglestemmer. App’en hedder BirdNet, fås aktuelt kun til Android. Projektet, der udvikler den: https://birdnet.cornell.edu/. App’en viste sig brugbar, og kan anbefales som hjælpemiddel, når man ikke har en erfaren ornitolog ved hånden.
Selv om fokus var på fuglenes stemmer fik vi også set Firblad og Bingelurt, og en lang række fugle, blandt andet Rørhøg, Lærkefalk, Grå fluesnapper, rødrygget Tornskade, Kernebider, trækkende Bramgæs, med flere.
I alt kunne turlisten for de tre dage opgøres til 60 arter, hvoraf vi hørte de 53.
Det var en positiv oplevelse, at mange af fuglestemmerne umiddelbart kunne identificeres af deltagerne i år, og det gav plads til at fylde flere stemmer ind i hukommelsen.
Tak for tre gode lærerige dage, i smukke omgivelser og godt selskab.
Mandag d. 20. april kunne man læse, at et par Hvide Storke havde parret sig – på taget af Aa Kirke af alle steder! Det er ikke sket siden 1890, at arten har ynglet på Bornholm og man nåede lige at tænke: ”Det er da ærgerligt, at vi ikke har en storkerede et godt sted”.
Kort efter ringer Klaus Hermansen. Han er sammen med David Nestved ved at arrangere bygning af en storkerede hurtigst muligt – og de har fundet et godt sted. Spørgsmålet er nu og DOF-Bornholm vil støtte idéen. Selvfølgelig! Både økonomisk og moralsk.
De Hvide Storke har åbenbart haft et godt år på vinterkvarteret i det sydlige Afrika. Her lever de i høj grad af græshopper og mon ikke de fleste husker billeder i nyhederne af enorme græshoppesværme? Mange har derfor overlevet den lange tur sydpå og er kommet tilbage i god foderstand. De storke vi ser stammer sandsynligvis fra den østlige bestand, som klarer sig ganske godt.
Mange ynglepladser har derfor været besat, da fuglene vendte tilbage og mon ikke de storke vi ser i år blot er fortsat nordpå og således nået Bornholm? Som det ses på DOFbasen, er der tale om op til otte fugle, som er set fouragerende sammen. Det er århundredets klart største tal og eneste registrering af mere end fem stationære individer.
At det er en ikonisk og folkekær art, skulle de næste dage med al tydelighed illustrere. Bornholms Produkthandel ville godt donere materialerne til redens basis og Michael Larsen lavede et flot stykke arbejde, så den faktisk fremstår som et vognhjul (som holder i årtier). Den store træstolpe reden hviler på ville Østerlars Savværk gerne stille til rådighed og da pilefletter Ane-Birgitte Sonne Bill hørte om projektet, stillede hun straks op og har flettet en flot rede sammen. Pilegrenene kom fra Anette Sonne og Arne Møllers have og halmen til at fore reden med er såmænd fra Thor Kures gård. Under halmen ligger et tykt lag spagnum, som Bygma sponsorerede. Ikke nok med det. De stillede endda deres lastvogn med lift til rådighed til opsætningen.
David interviewes til TV2 – foto Carsten Andersen
Mandag d. 27. april – blot en uge efter parringen – var alt klar til at blive sat på plads på gavlen af en ejendom ved Springbakkevej. De bornholmske medier var mødt talstærkt op og David fik lov af forklare om byggeriet til TV2. Nu sidder der altså en flot rede klar til de Hvide Storke, alle håber på, vil etablere sig her.
Giv agt – her kommer en storkerede – foto Carsten Andersen
Reden ses fint fra vejen lidt nord for Udkæret – ikke mindst hvis man har en kikkert med. Det er vigtigt at beboerne her ikke generes, så alle bedes holde sig netop på vejen! Vi er meget glade for at de lægger hus til reden og skulle gerne vedblive med at synes, at det er hyggeligt med en storkerede på taget.
Så er reden ved at være på plads – foto Carsten Andersen
De Hvide Storke forsvandt, da vores vådområder blev drænet og opdyrket. Nu ophører driften på arealerne neden for Ekkodalen og vandet vender atter tilbage. Det må være signalet til, at arten atter slår sig ned som bornholmsk ynglefugl. Om ikke i denne sæson så inden for få år. DOF-Bornholm har i hvert fald gjort sit til at agere fødselshjælper. En Hvid Stork bliver gerne over 20 år, så hvis de først slår sig ned, kan vi se frem til mange gode år med denne seværdige fugl.
Så er der klar til indflytning – foto Carsten Andersen
Jeg vil gerne takke alle involverede. Såvel vores sponsorer som David og Klaus der lagt mange timer i projektet. Det er svært ikke at være en glad formand i en forening, der kan levere sådan et flot stykke arbejde på så kort tid.
Nu er tiden inde, hvor det er muligt at høre Perleuglen synge i den bornholmske natur.
Den første Perleugle er allerede hørt så tidligt som d. 21. januar i plantagerne sydøst for Ølene, så chancen for at høre et eller flere individer synge den flotte på-på-på-på sang, som kan høres på 2-3 km’s afstand på en vindstille aften, er så absolut til stede. Finder en han hurtigt en hun, synger han ikke længere sin kontinuerlige sang, men ellers kan Perleuglen høres til langt hen på foråret, hvis hannen ikke finder en mage.
Tag altså ud og lyt i fx Rø Plantage, i plantagerne ved Ølene, i Almindingen eller et helt andet sted. Med de temperaturer, vi har for tiden, vil det også snart være muligt at høre Skovhornuglen synge. Man skal dog tættere på denne art for at høre dens serier af dybe ”oh”, som gentages ca. hvert andet sekund.
