Aktiviteter

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Aktiviteter

Mødetid og sted: Tirsdag den 18. august kl. 15.00 ved ”Klippely” i Ekkodalen

Punkttællingsprojektets centrale koordinator i Danmark, Thomas Vikstrøm, kommer til øen for at informere om det nye feltprojekt, som DOF har fået midler til af Aage W. Jensens Fonde.

Projektet udvides først og fremmest med

  1. Optællinger tidligere i ynglesæsonen for bedre at fange tidlige ynglefugle
  2. Nattællinger og endelig
  3. Spontanpunkttællinger, hvor der kun tælles på ét punkt, når som helst.

Arrangementet starter med en praktisk instruktionstur i terrænet, efterfulgt af spisepause med sandwich. Efter pausen vil Thomas give nogle faglige oplæg, og metoderne og perspektiverne vil blive diskuteret.

Af hensyn til traktementet skal du tilmelde dig senest fredag den 14. august til Jens Christensen, mobil 61 33 04 25, email: jechbornholm@gmail.com.

Velkommen til Fuglenes Dag - foto Thomas Christensen
Velkommen til Fuglenes Dag – foto Thomas Christensen

På søndag den 31. maj 2020 er der åbent fugletårn.

Jeg vil befinde mig i og ved Kærgårdstårnet fra kl. 10:00 til kl. 14:00. Så mød op, kig på fugle og få en fuglesnak.

Mødested på p-pladsen nær tårnet. Adressen er Skørrebrovejen 4. Der er indkørsel til tårnet hvor Kærgårdsvejen udmunder i Skørrebrovejen. Der er mange småfugle omkring stedet og en fremragende udsigt over Vallensgårdsmosen. Rørhøg, Trane, Ravn m.v. vil vi sikkert kunne observere. Med lidt held måske både Lærke- og Aftenfalk.

Alle er velkomne. Det er (naturligvis) gratis at deltage. Tag lidt mad og drikkelse med. Vi må skiftes til at være oppe i tårnet, hvor vi kun må være omkring 8 personer ad gangen for at overholde afstandsbestemmelserne. Jeg har håndsprit med.

Vi ses i flot pinsevejr. Solen vil danse, vent og se.

Turleder er Eilif S. Bendtsen.

Fuglestemmekursus - foto Torben Hellebek
Fuglestemmekursus – foto Torben Hellebek

Giver det mening at deltage i samme kursus år efter år? For nogle kurser er svaret et oplagt ja. Det bekræftes af, at seks ud af 8 deltagere på årets fuglestemmetur var gengangere fra året før og alle fik stort udbytte af de tre dage med Kåre Kristiansen som vejleder. Helt som sidste år var vejret meget vekslende, med en del væde men også sol. De mere kølige perioder gav færre sangstemmer, hvilket var en fordel for os urutinerede lyttere.

Første og tredje dagen gik til Svartingedal, første dag med nedgang fra Kirkedalsvej, tredjedagen med nedgang fra Simblegårdsvej. Anden dagen var henlagt til Bastemose, hvor vi mødtes ved fugletårnet og derefter gik mosen rundt. Alt i passende Covid 19 afstand mellem deltagerne.

Fuglestemmer skal høres igen og igen – når man sikkert kan genkende nogle af stemmerne, kan de sorteres fra i den kakofoni, fuglesang oftest udgør, derefter kan man høre/lære nogle flere stemmer at kende. Derfor er gentagelse en nødvendighed – lige som det er en fordel at have en facitliste i form af et ”trænet øre” som ledsager. Når de ”almindelige” stemmer er lært, kommer træning i at høre variationerne i de enkelte fuglearters sang og også deres kald – Der er plads til mange læretimer endnu.

Som nævnt er det svært at ”fange” den enkelte fuglearts sang, fordi fuglene oftest synger samtidig. Kåres evne til at høre for eksempel en jernspurv, når syv andre fugle samtidig synger, overgås kun af hans evne til at få os andre til også at høre jernspurven, og hvis det glippede havde Kåre gode optagelser, der kunne afspilles og dermed give os et hint om, hvad vi skulle lytte efter. I løbet af de tre dage lykkedes det også at få hørt solosang fra Gærdesmutte, Bogfinke og Gransanger, og en duet med Havesanger og Munk, to fugle der har en del ligheder i deres sang. Det gjorde genkendelse betydeligt lettere.

Der lyttes efter fuglestemmer - foto Torben Hellebek
Der lyttes efter fuglestemmer – foto Torben Hellebek

En af deltagerne, Niels Jul Nielsen, demonstrerede en app, der kunne identificere fuglestemmer. App’en hedder BirdNet, fås aktuelt kun til Android. Projektet, der udvikler den: https://birdnet.cornell.edu/. App’en viste sig brugbar, og kan anbefales som hjælpemiddel, når man ikke har en erfaren ornitolog ved hånden.

Selv om fokus var på fuglenes stemmer fik vi også set Firblad og Bingelurt, og en lang række fugle, blandt andet Rørhøg, Lærkefalk, Grå fluesnapper, rødrygget Tornskade, Kernebider, trækkende Bramgæs, med flere. I alt kunne turlisten for de tre dage opgøres til 60 arter, hvoraf vi hørte de 53.
Det var en positiv oplevelse, at mange af fuglestemmerne umiddelbart kunne identificeres af deltagerne i år, og det gav plads til at fylde flere stemmer ind i hukommelsen.

Tak for tre gode lærerige dage, i smukke omgivelser og godt selskab.

Torben Hellebek

Mandag d. 20. april kunne man læse, at et par Hvide Storke havde parret sig – på taget af Aa Kirke af alle steder! Det er ikke sket siden 1890, at arten har ynglet på Bornholm og man nåede lige at tænke: ”Det er da ærgerligt, at vi ikke har en storkerede et godt sted”.

Kort efter ringer Klaus Hermansen. Han er sammen med David Nestved ved at arrangere bygning af en storkerede hurtigst muligt – og de har fundet et godt sted. Spørgsmålet er nu og DOF-Bornholm vil støtte idéen. Selvfølgelig! Både økonomisk og moralsk.

De Hvide Storke har åbenbart haft et godt år på vinterkvarteret i det sydlige Afrika. Her lever de i høj grad af græshopper og mon ikke de fleste husker billeder i nyhederne af enorme græshoppesværme? Mange har derfor overlevet den lange tur sydpå og er kommet tilbage i god foderstand. De storke vi ser stammer sandsynligvis fra den østlige bestand, som klarer sig ganske godt.

Mange ynglepladser har derfor været besat, da fuglene vendte tilbage og mon ikke de storke vi ser i år blot er fortsat nordpå og således nået Bornholm? Som det ses på DOFbasen, er der tale om op til otte fugle, som er set fouragerende sammen. Det er århundredets klart største tal og eneste registrering af mere end fem stationære individer.

At det er en ikonisk og folkekær art, skulle de næste dage med al tydelighed illustrere. Bornholms Produkthandel ville godt donere materialerne til redens basis og Michael Larsen lavede et flot stykke arbejde, så den faktisk fremstår som et vognhjul (som holder i årtier). Den store træstolpe reden hviler på ville Østerlars Savværk gerne stille til rådighed og da pilefletter Ane-Birgitte Sonne Bill hørte om projektet, stillede hun straks op og har flettet en flot rede sammen. Pilegrenene kom fra Anette Sonne og Arne Møllers have og halmen til at fore reden med er såmænd fra Thor Kures gård. Under halmen ligger et tykt lag spagnum, som Bygma sponsorerede. Ikke nok med det. De stillede endda deres lastvogn med lift til rådighed til opsætningen.

david forklarer
David interviewes til TV2 – foto Carsten Andersen

Mandag d. 27. april – blot en uge efter parringen – var alt klar til at blive sat på plads på gavlen af en ejendom ved Springbakkevej. De bornholmske medier var mødt talstærkt op og David fik lov af forklare om byggeriet til TV2. Nu sidder der altså en flot rede klar til de Hvide Storke, alle håber på, vil etablere sig her.

Giv agt - her kommer en storkerede
Giv agt – her kommer en storkerede – foto Carsten Andersen

Reden ses fint fra vejen lidt nord for Udkæret – ikke mindst hvis man har en kikkert med. Det er vigtigt at beboerne her ikke generes, så alle bedes holde sig netop på vejen! Vi er meget glade for at de lægger hus til reden og skulle gerne vedblive med at synes, at det er hyggeligt med en storkerede på taget.

Så er reden ved at være på plads
Så er reden ved at være på plads – foto Carsten Andersen

De Hvide Storke forsvandt, da vores vådområder blev drænet og opdyrket. Nu ophører driften på arealerne neden for Ekkodalen og vandet vender atter tilbage. Det må være signalet til, at arten atter slår sig ned som bornholmsk ynglefugl. Om ikke i denne sæson så inden for få år. DOF-Bornholm har i hvert fald gjort sit til at agere fødselshjælper. En Hvid Stork bliver gerne over 20 år, så hvis de først slår sig ned, kan vi se frem til mange gode år med denne seværdige fugl.

Så er der klar til indflytning
Så er der klar til indflytning – foto Carsten Andersen

Jeg vil gerne takke alle involverede. Såvel vores sponsorer som David og Klaus der lagt mange timer i projektet. Det er svært ikke at være en glad formand i en forening, der kan levere sådan et flot stykke arbejde på så kort tid.

Carsten Andersen
Formand DOF-Bornholm

Nu er tiden inde, hvor det er muligt at høre Perleuglen synge i den bornholmske natur.

Perleugle

Den første Perleugle er allerede hørt så tidligt som d. 21. januar i plantagerne sydøst for Ølene, så chancen for at høre et eller flere individer synge den flotte på-på-på-på sang, som kan høres på 2-3 km’s afstand på en vindstille aften, er så absolut til stede. Finder en han hurtigt en hun, synger han ikke længere sin kontinuerlige sang, men ellers kan Perleuglen høres til langt hen på foråret, hvis hannen ikke finder en mage.

Tag altså ud og lyt i fx Rø Plantage, i plantagerne ved Ølene, i Almindingen eller et helt andet sted. Med de temperaturer, vi har for tiden, vil det også snart være muligt at høre Skovhornuglen synge. Man skal dog tættere på denne art for at høre dens serier af dybe ”oh”, som gentages ca. hvert andet sekund.

Du kan høre uglernes sang her:

Perleugle

Skovhornugle

Hanne Tøttrup

Fin weekendtur til Christiansø

Lørdag den 21. september mødtes ni af øens ornitologer for at tage en tur til Ertholmene. Vejret var behageligt med let vind og ganske lunt trods en overskyet himmel. Vi blev som sædvanlig sendt af sted fra Gudhjem med fuld musik af en snes lokale som var mødt op. En flot tradition som alle om bord værdsatte. Bortset fra lidt Store Skalleslugere i klipperne blev det ikke til mange fugle på overfarten. Kun en lille flok Pibeænder kom i bogen.

Vel fremme efter en rolig sejltur blev vi flot modtaget af en velkomstkomité, bestående af otte af lokalforeningens medlemmer, som var rejst til øerne før os andre. Vi fik derfor også en del tips om, hvilke krat der husede rastende fugle og hvad de ellers havde set. Desværre var meldingen, at der var meget få fugle at se de foregående dage. Hurtigt viste det sig dog at der var mange Hvide Vipstjerter. Både rastende og trækkende. Eng- og Skovpiber lod sig også ofte høre og der var rig lejlighed til at lære deres trækkald. Vi lagde ud på Frederiksø og her var der Gransangere i flere af buskene. Her og der desuden en Løvsanger. Knapt var vi på vej tilbage mod Christiansø, før en Hortulan blev fundet på sydspidsen af Frederiksø! Fuglen tog kort efter den korte tur over vandet til naboøen og vi fulgte trop. Vi fik fine iagttagelser af denne efterhånden sjældne trækfugl.

Læs resten af dette indlæg »

Fuglestemmekursus i Bastemose – foto Ole Pedersen

Ja, en hel del af dem i hvert fald. Det er konklusionen efter tre intensive morgener af 3-4 timer. Vi var 7 DOF-medlemmer, der deltog i Kåre Kristiansens kursus 27.-29. maj 2019 med fokus på at lære de mest almindelige fuglestemmer at kende.

Udsigt til kraftig morgenregn gjorde at mødetidspunktet den første dag var flyttet fra 7 til 11 om formiddagen, og de følgende godt 4 timer forløb på fineste vis med tørvejr og stadig mere sol. Stedet var Svartingedalen med sikkerhed for at de efterspurgte arter også ville være tilstede.
For lige at lodde deltagernes forudsætninger lagde Kåre ud med at spørge, hvor mange af os, der kunne kende forskel på stemmerne på Jernspurv, Rødhals og Gærdesmutte. Den tavshed, der fulgte gav det nødvendige fingerpeg (havde han nu bare spurgt til forskellen på Bogfinke og Solsort…) – vi skulle starte fra bunden af.

Og således er de tre dage forløbet med gentagelse på gentagelse af, hvordan man identificerer almindelige arter, ikke blot Jernspurv, Rødhals og Gærdesmutte, men også Løvsanger og Bogfinke (der ’som bekendt’ også kan forveksles), Havesanger og Munk (ditto), Gulbug, Solsort, Sangdrossel, Musvit, Blåmejse, Tornsanger, Kernebider, Gulspurv, Grønirisk og Gransanger for nu at nævne de udbredte og hyppige.

I tilgift stiftede vi selvfølgelig også over de tre dage bekendtskab med mere usædvanlige fugle – som vi ganske sikkert aldrig havde bemærket, havde det ikke været for vores kyndige guide.

På førstedagen hørtes – måske – en Pirol, men da den pågældende fugl kun gav lyd fra sig en enkelt gang, var der ingen sikker identifikation. På andendagen, hvor mødestedet var i Bastemose kl. 7, var der de forventelige Rørspurv og Rørsanger, ligesom vi på turen rundt mosen hørte Sortmejse, Fuglekonge, Skovsanger, Skovpiber og (så) Rødrygget Tornskade, Svaleklire, m.fl. Men herudover hørte vi en såkaldt Locustella-sanger – nok en Savisanger. Kåre bemærkede den særprægede symaskineagtige, snurrende lyd, og vi forsøgte i flere omgange at komme nærmere, så alle fik den hørt. Det lykkedes også at skaffe en optagelse af den.

Dagen efter mente Kåre, at der nok var tale om en Græshoppesanger, men efter genlytning af optagelsen, er han endt på, at den første indskydelse var den rigtige, altså en Savisanger (optagelsen ligger på DOF-basen). For de fleste af os andre under alle omstændigheder en førstegangsoplevelse, ligesom det også gjaldt lyden af Rørdrummen, som vi hørte flere gange.

På tredjedagen, hvor vi var tilbage i Svartingedalen fra morgenstunden kl. 7 og repeterede de nu gamle kendinge fra den første dag, var de mere eller mindre usædvanlige arter – i hvert fald for nogle af os – Lundsanger og Træløber.

Imidlertid handlede kurset som helhed jo ikke om spektakulære fugle, men om at blive mere fortrolig med ikke mindst de almindelige arter. Og selv om det er helt sikkert, at vi også en anden gang kan tage fejl af en Rødhals og en Gærdesmutte, og har glemt, hvordan det nu lige er en Gulbug skal lyde, er den store gevinst af kurset, at der er blevet slået et lille hul ind til det store kor af stemmer, så man kan begynde at skille dele af det ud som identificerbare fugle. Dét giver gode forudsætninger for at bygge mere på, så man faktisk bemærker de stemmer, der ikke lige er genkendelige og kan tilegne sig – nogle af – dem også.
Vi havde 70 arter på turlisten, heraf 60 hørte.

Så – tak for tre intensive dage under kyndig vejledning, i godt selskab og skønne omgivelser!

Niels Jul Nielsen

Perleuglearrangement
DOF’s uglegruppe på Bornholm havde den 20. maj inviteret interesserede børn og unge til formidling om ringmærkning af perleugleunger.

Ikke mindre end 11 børn/unge og 12 voksne mødte op kl. 17.00 ved den nordre indkørsel til bisonskoven, hvor bilerne blev parkeret. De næste 800 m blev tilbagelagt til fods eller som passager i uglegruppens bil og trailer, der har køretilladelse i Almindingen.

Spændende perleugleunger

Hanne Tøttrup, David Nestved og Anders Hartmann gav børn og voksne en letforståelig indføring i, hvorfor og hvordan man ringmærker fugle.
Af forskellige årsager havde vi været nødsaget til at ringmærke ungerne nogle dage før den planlagte formidling, men besluttede, helt undtagelsesvist, at foretage formidlingen alligevel. Efterfølgende var vi dog enige om, at fremtidig formidling skal foregå, når der samtidig ringmærkes, som det hidtil altid har været praksis.

David Nestved, som er ringmærker, tog en perleugleunge i sin store næve og gik rundt til alle børn, så de kunne se den tæt på og dem som ville, fik lov til forsigtigt med en finger at mærke, hvor fin og blød ungens fjerdragt er.

Aldersspredningen blandt børnene spændte lige fra 2 år til ældste pige, der går i 1. gymnasieklasse (hun var i øvrigt sikker på, at hun vil læse biologi).
Alt i alt var hele arrangementet en rigtig fin oplevelse for både voksne og børn og ikke mindst for os i uglegruppen.

Hanne, David og Anders


DOF-Bornholm opfordrer dig til at blive aktiv i vores nye aktivitet:

Rovfuglegruppe for Bornholm

Ny spændende aktivitet i DOF-Bornholm
Vær med til at beskytte rovfuglene og lær samtidig meget mere om dem!

Census-arbejde – hvad er det?

Rovfuglegrupperne i DOF bruger et fagudtryk, ”census”, om den metode, der anvendes i grupperne. Lidt forsimplet kan betydningen af ordet kort oversættes til ”Optælling i et afgrænset område”, men der ligger derudover en særlig metode bag, når det gælder rovfugle.

Overskueligt projekt

Det bliver et overskueligt projekt for den enkelte, for du bestemmer selv, hvor meget du vil gøre indenfor projektets rammer – du kan bruge rigtig lang tid, og du kan bruge nogle få timer en gang i mellem, alt afhængig af størrelsen på undersøgelsesområdet, og hvor godt du kender det i forvejen – du bestemmer.

John Holm – initiativtager

John Holm fortæller i artiklen herunder yderligere om projektet, men helt præcist hvordan vi organiserer det, ved vi ikke endnu. Måske laver vi små lokale arbejdsgrupper, små ”caretaker-agtige” grupper, men det bliver helt op til dem, der melder sig at bestemme. John har nok også nogle ideer.

Jeg ser med spænding frem til, at vi i DOF-Bornholm får lidt mere styr på vores ynglende rovfugle, og hilser Johns initiativ meget velkomment!

Kåre


DOF Bornholm opretter en Rovfuglegruppe

Vær med til at kortlægge øens ynglende rovfugle i den nye gruppe

Vi skal arbejde med census-arbejde – dvs. et nøje afgrænset område i landskabet, gerne nær hvor I bor. Det være sig en skov-lund-holm-sprækkedal eller markskel, alt skal ses igennem for store reder i træerne.

Selve arbejdet starter efter løvfald, hvor man skal ud og kigge efter de store reder, og det fortsætter til hen i marts måned, hvor der begynder at komme aktivitet omkring redetræerne.

Det bliver vores almindelige arter som Musvåge-Duehøg-Hvepsevåge-Spurvehøg-Rød Glente, vi skal prøve at lokalisere, og Tårnfalken vil også komme med i vores censusarbejde.

Et census-område er et nærmere afgrænset område, hvor der foretages en optælling af alle ynglende rovfugle.

Hvis du har tid og lyst til mange gode naturoplevelser, er medlem af DOF og har en god portion tålmodighed, skal du sende en mail til Carsten Andersen, carstenogannette@post.tele.dk. Hvis du allerede ved hvilket census-område du vil arbejde med, må du gerne skrive det i mailen til Carsten.

Og lidt om mig. Jeg er tilflyttet øen i marts mdr. 2018, og bor i Gudhjem.
Har i næsten 20 år udført rederegistrering for NST Østsjælland, hvor rederne blev markeret med en klat maling og GPSet til styrelsens ”Pas På” kort.

DOF bruger kortene, og det gør skov-entreprenørene også, så man undgår fældning af redetræer. Det blev til mange reder og meget lidt fugl, men det bliver der rettet op på, da mit census-område her ved Gudhjem er Rø Plantage og de nærliggende træbevoksninger og sprækkedale.

Mvh.
John Holm
johnholm53@gmail.com
mobil: 28667749.

Perleugle kigger ud fra kassen - foto Hanne Tøttrup

Perleugle kigger ud fra kassen – foto Hanne Tøttrup

2016 blev ynglemæssigt det bedste år for Perleuglen på Bornholm nogensinde. I alt ynglede 4 par i foråret og efterfølgende ynglede en af disse 4 hunner endnu en gang og her har den sidste unge fra dette kuld forladt redekassen den 7. august.
Alt i alt har ringmærker David Nestved i 2016 ringmærket 22 perleugleunger og 2 hunner samt aflæst 3 hunner.

I den sidste uge i marts måned blev de 59 opsatte perleuglekasser gennemgået i første runde og resultatet blev, at der blev fundet 2 hunner på Nordvestbornholm og 2 hunner på Midtbornholm.
Den 15. april håndfangede David de 4 hunner og det viste sig, at de 2 hunner på Nordvestbornholm ikke var ringmærkede.

Fin oplevelse for børnene - foto Hanne Tøttrup

Fin oplevelse for børnene – foto Hanne Tøttrup

På Midtbornholm var begge hunner ringmærkede, den ene var PU 243, en gammel kending, som David har ringmærket som unge i 2013 og som har ynglet hvert år fra 2014, i 2015 2 gange. Indtil nu er der ringmærket 17 unger efter denne produktive hun.

Den anden af de ringmærkede hunner var noget af en overraskelse. Ringnummeret var PU 127 og det viste sig at være en hun, som Klaus Dichmann havde ringmærket som adult på Nordvestbornholm helt tilbage i 2012 og som vi siden ikke er stødt på i nogle af vore kasser – før i år! Da Perleugler kan yngle fra de er et år gamle, er denne hun altså kommet til verden i 2011 eller tidligere, så hun er altså mindst 5 år. PU 127 har sandsynligvis ynglet i årene fra 2013 – 2015 i et naturligt redehul, så de to adulte hunner på Nordvestbornholm i år kan være efterkommere efter hende. De to hunner kan også være kommet fra fx. Sverige, hvilket man kunne håbe, så perleuglebestanden herovre kan få tilført nogle nye gener.

Perleugleunge - foto Hanne Tøttrup

Perleugleunge – foto Hanne Tøttrup

Ved anden gennemgang med hulkameraet i juni måned blev der registreret én ynglende hun og da hun blev håndfanget den 28. juni, viste det sig, at vi havde at gøre med ovennævnte PU 127, der så i år har fået 7 unger på vingerne.

De 5 kuld har været på 6, 6, 5, 4 og 3 unger. Det var nødvendigt at ringmærke det ene kuld på 6 i to omgange, da der var stor alders-/størrelsesforskel på ungerne.

Da David i anden omgang kom for at ringmærke, lå der dog kun rester tilbage af de 2 ikke-ringmærkede unger. De havde tilsyneladende ikke kunnet klare kampen om maden med de langt større søskende. I kuldet med de 3 unger var der udover ungerne 2 golde æg i kassen.

Hanne Tøttrup

« Ældre indlæg