Indlæg af Thomas Christensen

Du browser i √łjeblikket Thomas Christensen’s indl√¶g.

Torsdag d. 2. september m√łdtes en lille snes fuglekiggere til fugletur med lokalafdelingen p√• P-pladsen ved Hammersholm. En god blanding af velkendte ansigter og ‚Äôtr√¶kg√¶ster‚Äô. Vejret var up√•klageligt; lunt, klart og stille.

Turdeltagere - foto Hanne T√łttrup
Turdeltagere – foto Hanne T√łttrup

Over os boltrede svalerne sig i luften, mens de tankede op til rejsen til Afrika. Alle tre almindelige arter kunne ses her. Lige som der blandt deltagerne var flere ikke-lokale, viste det sig snart, at det var en stor aften for rastende Grå Fluesnappere. Arten sås adskillige gange på turen og fuglene præsenterede sig ofte fint siddende frit fremme på udkig efter insekter.

Ogs√• R√łdstjert s√•s her og der, men ellers var en af de f√łrste bem√¶rkelsesv√¶rdigt arter en Skovpiber. Denne satte sig us√¶dvanlig fint til skue p√• tagryggen ved Hammersholm. N√¶rmest en miniudgave af en Sangdrossel og vi snakkede om det pudsige i, at det er Nordens tredjealmindeligste ynglefugl (med omkring 10 mill. ynglepar) n√•r den noteres s√• sj√¶ldent p√• Bornholm.

Grå Fluesnapper - foto Carsten Andersen
630Grå Fluesnapper Рfoto Carsten Andersen

Snart n√•ede vi den f√łrste af de store cirkelrunde b√¶nke og benyttede lejligheden til at spise vores madpakker. Videre gennem den smukke gamle egeskov i N√łrreskoven og siden udsigt til Langebjerg i selskab med en flok flinke k√łer og flere Gr√• Fluesnappere. Vi kom nu til omr√•det med de mange helleristninger og kunne bl.a. se de nyeste afd√¶kkede, som netop har set dagens lys for f√łrste gang i nok 2500 √•r.

En Huldue str√łg over og ved grundig gennemgang af p√¶lene her opdagedes en R√łdrygget Tornskade. En T√•rnfalk fulgte os det meste af vejen og demonstrerede flittigt sine flyveevner. En fin art for de lokale da den jo ikke er hverdagskost her p√• √łen. M√¶rkelig nok ikke en eneste Vipstjert ‚Äď selv om de var blevet udlovet i turomtalen.

Tilbage mod udgangspunktet blev vi opholdt af en flok Halemejser, som vimsede rundt p√• t√¶t hold. Et par af vores g√¶ster fra Nordjylland introducerede os for en glimrende tradition med servering af chokolade undervejs. Det b√łr vi overveje, om ikke vi skulle tage til os! N√¶rmest som en hyldest lod en Lille Flagsp√¶tte sig nu h√łre et par gange. Det var nemlig ny art for chokoladegiverne.

Vi sluttede med en af årets sidste Mursejlere ved P-pladsen og synes vist alle det havde været ulejligheden værd.

Carsten

M√łdetid og sted: L√łrdag den 16. oktober kl. 13:00 p√• P-pladsen for enden af Skrokkeg√•rdsvej (ved vandrerhjemmet) medbringende cykel.

I tr√¶ktiden opsamles mange fugle typisk i det √•bne landskab i Dueoddes bagland, hvor de hviler og tanker op inden de igen forlader √łen p√• vej mod syd – m√•ske allerede n√¶ste nat eller morgen. P√• dette tidspunkt af efter√•ret g√¶lder det is√¶r finker og drosler, ligesom Fjeldv√•ger gerne raster her. Desuden opholder der sig normalt ogs√• l√¶ngere rastende fugle som g√¶s, Viber og Hjejler i dette omr√•de. I √łvrigt er der altid chancer for overraskelser i tr√¶ktiden.

Turen foreg√•r som en rundtur p√• cykel, s√• vi har st√łrre mulighed for at opdage sm√•fuglene langs vejene.

Varighed af turen er ca. 3 timer.

Turledere: Henriette T. Hansen, mobil 24 60 50 89 og Jens Christensen, mobil 61 33 04 25.

M√łdetid og sted: L√łrdag den 9. oktober kl. 07:30 ved √Öhalseg√•rd, Kirkedalsvej 25, Rutsker, 3790 Hasle.

Den 4. årstidstur i Fugleværnsfondens nye reservat. Tag lidt med at spise og drikke.

Turledere: John Holm, mobil 28 66 77 49 og Klaus Hermansen, mobil 42 25 68 73.

Pr√¶stekraver og Ryle p√• Dueodde - fot Sune Riis S√łrensen
Pr√¶stekraver og Ryle p√• Dueodde – foto Sune Riis S√łrensen

S√łndag den 3. oktober kl. 10:00 m√łdes vi som s√¶dvanligt p√• p-pladsen over for Kollekilde midt i Almindingen ved vejkrydset Almindingsvej/Segenvej.

Vi k√łrer denne gang til Dueodde, hvor man ogs√• kan st√łde til turen kl. ca. 10:30 p√• p-pladsen 100 meter vest for kioskerne.

Herefter vandrer vi 750 meter ud i klitterne for at m√łde ornitologen Henning Lykke Larsen, der kigger p√• fugletr√¶k hele 3 uger i tr√¶k. Han er kommet p√• stedet i mindst 15 √•r. Han er vild med lokaliteterne. Men det vil han fort√¶lle n√¶rmere om.

Senere f√łlger vi stranden mod √łst til gangbroen, som f√łrer os tilbage til bilerne. Vi slutter s√• senere af ved Salthammer/Snogeb√¶k. Her er som regel en masse fugle og et shelter, hvor vi indtager den medbragte madpakke.

Turen arrangeres af DOF Bornholm. Alle er velkommen, og det er gratis at deltage. Turen varer 2 til 3 timer.

Turleder er Eilif S. Bendtsen, mobil 23 48 80 04.

Ertholmene - foto Thomas Christensen
Ertholmene – foto Thomas Christensen

M√łdetid og sted: L√łrdag den 2. oktober kl. 09:45 p√• havnen i Gudhjem.

Afgang med Christians√łfartens ‚ÄĚErtholm‚ÄĚ fra Gudhjem kl. 10.00 med ankomst Christians√ł kl. 10.55 l√łrdag d. 2. oktober.
Retur fra Christians√ł s√łndag d. 3. oktober kl. 14.00 med ankomst i Gudhjem kl. 14.55.

Vi drager til en af landets femten smukkeste naturomr√•der for at se p√• √•rstidens fugle samt have et hyggeligt samv√¶r med fuglevennerne. P√• denne √•rstid er √łerne ofte rasteplads for masser af sm√•fugle, der her tanker op inden turen videre sydp√•.

Den enkelte turdeltager s√łrger selv for at bestille overnatning p√• Christians√ł, al n√łdvendig forplejning, samt billet til overfart med Christians√łfarten. √ėnsker man ikke at overnatte, er det naturligvis muligt at deltage en af de to dage. Det er dog vigtigt at informere en af turlederne, hvis du ankommer s√łndag, s√• vi kan hente dig ved b√•den.

Turledere:
Ida Olsen mobil 28 51 60 01 og Ole Pedersen, mobil 40 26 33 07

Links:
Christians√łfarten: https://www.christiansoefarten.dk/
Christians√łg√¶stgiveri: http://www.christiansoekro.dk/
Christians√ł F√¶stning administration: https://www.christiansoe.dk/

Forord

Min far var min natur-mentor.
Fra jeg var barn, og senere teenager og nu voksen, og indtil min far forlod denne verden, var han den, der lærte mig om naturen.
Lærte mig at se og lytte i og til naturen.
Lærte mig at opdage, forundres og samtidig værne om naturen.
Han var den, der gav mig den vidunderlige og enest√•ende gave det er at holde af naturen ‚Äď p√• den rigtige m√•de.

Derfor elsker jeg skove, strande, s√łer og moser og de dyr, der f√¶rdes i alle naturtyper: Fugle, insekter, padder, krybdyr og pattedyr. Men jeg m√• indr√łmme, at selvom jeg har haft mus, smaragdfirben, st√•lorme, fisk, leguan og undulater i bure, terrarier og akvarier, og selvom jeg b√•de har nydt at iagttage r√•dyr, r√¶ve og spidsmus i de tidlige morgentimer i en smuk for√•rsskov, eller fanget fr√łer og vandinsekter om sommeren i et sundt vandhul, eller l√łftet sten og gamle tr√¶stykker om efter√•ret ved skovstier for at finde insekter og krybdyr, er det fuglene, der har vundet mit hjerte.

Disse flygtige, fjerkl√¶dte, smukke efterkommere af dinosaurerne er mine favoritdyr, og de har givet mig mit livs bedste naturoplevelser sammen med min far, alene eller i selskab med andre ‚ÄĚfugletosser‚ÄĚ.

Min yndlingsfugl

Alle fugle fascinerer mig, og i min verden var de alle lige dejlige, smukke og sp√¶ndende, indtil jeg en kold vinterdag st√łdte p√• en flok sm√•, dunede, hvide, sorte og lyser√łde fugle med lange haler.

Halemejse ved Kærgård - foto Carsten Andersen
Halemejse ved Kærgård Рfoto Carsten Andersen

Det var en frostklar, vindstille formiddag i december m√•ned 1966. Sneen dalede stille ned fra en lysegr√• himmel som sm√• bl√łde vattotter, og ved en lille mose omringet af unge, hvidstammede birketr√¶er, s√• jeg dem. Der var 9 i alt.

Det var hele familien ‚ÄĚhalemejse‚ÄĚ, der stille kvidrede og fl√łjtede til hinanden. De var meget tillidsfulde, mens de hang der i grenene, nogle med hovedet nedad, andre mens de vimsede rundt p√• de yderste tynde, tynde grene, n√¶rmest som akrobater i et fantastisk show opf√łrt i naturen med mig som tilskuer.

Jeg glemmer det aldrig. Jeg sendte et pift afsted til min far (vores m√•de at kommunikere videre til hinanden, at nu var der en naturoplevelse, som skulle deles), og sammen fik vi lov til at v√¶re vidner til dette smukke syn, og vi f√łlte os begge meget heldige og meget glade.
S√•dan blev jeg ‚ÄĚhooked‚ÄĚ p√• halemejser og deres forunderlige verden, for disse fugle er ikke ‚ÄĚkun‚ÄĚ yndige, bed√•rende og nuttede, men de er ogs√• trofaste, sociale, familie-orienterede og kloge (sidstn√¶vnte st√•r for egen regning).

Halemejsen, som ikke er en mejse, men h√łrer til sin egen familie ‚ÄĚhalemejserne‚ÄĚ, er en fugl p√• 15 cm, hvor halen udg√łr de 10. Den har et lille bitte n√¶b, som har lige den rette st√łrrelse til at fort√¶re sm√• edderkopper, insekter og birkefr√ł.

I Danmark har vi hele 2 halemejse-racer : Den Nordlige , med helt hvidt hoved og den Sydlige, der har et sort b√•nd over √łjet til nakken.
Ofte i f√¶llesskab med deres voksne unger og andre familiemedlemmer skaber halemejser bl√łde, runde reder, der er forede med mos, fjer, lav og spindelv√¶v, s√• deres unger (8-12) kan ligge godt og rart.
Halemejsefamilierne holder desuden sammen i sm√• flokke, efter at ungerne er fl√łjet fra reden, og familiemedlemmer hj√¶lper til med fodringen af den nye sl√¶gt. Jo, halemejsen er ikke blot en bed√•rende fugl, den er ogs√• en meget social fugl.

Halemejse ved Udkæret - foto Carsten Andersen
Halemejse ved Udkæret Рfoto Carsten Andersen

Om vinteren er fuglene endnu mere utrolige i deres omsorg for hinanden, da medlemmer af halemejse-familien sidder sammen og varmer hinanden, n√•r frosten bider, og n√¶tterne er kolde. Mange sm√•fugle d√łr, n√•r den nordiske vinter er h√•rd, men halemejserne har fundet et system, der ofte kan redde sl√¶gten fra kulded√łden.

Jeg har siden min f√łrste oplevelse med halemejser tilbragt mange gode stunder i deres selskab. I Bastemosen har jeg j√¶vnligt st√łdt p√• sm√• flokke af pludrende halemejser. I Paradisbakkerne tr√¶ffer jeg dem ofte sammen med musvitter, bl√•mejser, sortmejser og tr√¶l√łbere i de s√•kaldte ‚ÄĚMejsetog‚ÄĚ, hvor ligesindede fr√ł‚Äď og insektspisende sm√•fugle flyver sammen p√• fourageringstogter i vore danske skove.

I min sommerhushave i Ebeltoft har jeg endda haft forn√łjelsen af halemejser ved foderbr√¶ttet, ivrigt guffende l√łs p√• fedtkugler i vinterm√•nederne.

Ja. Sådan er det bare

Halemejsen er og bliver min yndlingsfugl, simpelthen fordi den er modig, social, spændende og bedårende.

My St√łrup

S√łndag den 5. september kl. 10:00 m√łdes vi som s√¶dvanligt midt i Almindingen ved vejkrydset Almindingsvej/Segenvej. Herefter k√łrer vi til p-pladsen i Gudhjem ved benzinstationen. Her kan man st√łde til turen kl. ca.10:20. En g√•tur foretages herefter rundt om Gr√•myr, hvor der nok er l√łvsanger, fluesnapper m.v.

Gråmyr - foto Thomas Christensen
Gråmyr Рfoto Thomas Christensen

Herefter g√•r vi en sk√łn tur i Holkadalen, hvor vi skal finde Holkahesten. Er m√•ske ukendt for de fleste. Forklaring f√łlger p√• stedet. Lidt efter er vi ved vore biler. Turen g√•r nu til Listed Havn for at se svaner og √¶nder m.v.

Turafslutningen finder sted på een for de fleste ukendt lokalitet, nemlig rådhushaven i Svaneke. Her er borde og stole, hvor den medbragte madpakke indtages. Her er lidt historie og en masse planter. Måske Mogens Kofod fortæller lidt om stedet.

Månedsturen vil ikke blive prangende med hensyn til fuglearter, men man kommer på interessante og ukendte steder.

Månedsturen er i DOF regi og tager 2-3 timer. Gratis at deltage. Alle er velkomne.

Turleder: Ornitolog og naturvejleder Eilif S. Bendtsen, mobil 23 48 80 04.

M√łdetid og sted: Torsdag den 2. september kl. 17:00 p√• P-pladsen p√• Langebjergvej (nr. 15) over for feriecenteret.

P√• flere opfordringer gentager vi denne tur, som f√łrste gang gennemf√łrtes for fem √•r siden. Omr√•det omkring Mosel√łkken og N√łrreskoven er altid et bes√łg v√¶rd. Her er forskellige biotoper som flot lys√•ben gammel egeskov, afgr√¶sset overdrev, sm√•moser, den stemningsfulde Ankermyr og en storsl√•et udsigt fra Anebjerg. Her m√łdtes vores forf√¶dre i bronzealderen for at f√łlge solens gang. Vi kommer til at m√¶rke historiens vingesus, n√•r vi bes√łger stedets helleristninger. Flere nye er dukket op og der er ny viden om deres funktion.

Vi er i starten p√• efter√•rstr√¶kket, s√• vingesus fra st√łrre fugle skal vi forh√•bentlig ogs√• opleve. Hvepsev√•ge, R√łd Glente og Spurveh√łg er p√• vej sydover sammen med tusindvis af Bramg√¶s. Blandt sm√•fuglene er b√•de Hvid og Gul Vipstjert p√• tr√¶k og de raster ofte sidst p√• dagen i omr√•det sammen med nogle Bynkefugle. De lokale beboere som Ravn og Huldue g√łr sig n√¶sten altid bem√¶rkede.

Tag en madpakke med ‚Äď s√• hygger vi os med at spise sammen under √•ben himmel. Er vinden mild, s√¶tter vi os p√• en af de store cirkelrunde b√¶nke. Hvis der er rigelig vingesus, finder vi i stedet en krog med l√¶.

Turen forventes afsluttet omkring solnedgang efter to-tre timer og en god travetur på små fire km i det kuperede terræn.

Turledere: John Holm og Carsten Andersen, mobil 23 44 02 56.

L√¶rkefalken yngler i Danmark med 20-30 par, de fleste i landets syd√łstlige dele. Hvordan har L√¶rkefalken det p√• Bornholm?

L√¶rkefalk adult - foto Jesper M√łller
L√¶rkefalk adult – foto Jesper M√łllerL√¶rkefalke

Atlasunders√łgelse III mener at L√¶rkefalken yngler sikkert i to kvadrater og muligvis i tre kvadrater mere p√• Bornholm. Vi kan m√•ske ud fra det sige at L√¶rkefalken yngler p√• Bornholm med 2-5 par, og det g√łr den cirka lige s√• sj√¶lden som Vandrefalken som ynglefugl betragtet. Alligevel ved vi meget lidt om L√¶rkefalkens ynglesteder p√• √łen. Atlas III kvadraterne med ynglende eller muligvis ynglende L√¶rkefalke er p√• Dueoddeegnen og den √łstlige del af Almindingen eller Paradisbakkerne.

Falke bygger ikke reder men flytter ind et egnet sted. L√¶rkefalken benytter forladte reder af kragefugle eller andre rovfugle. Den foretr√¶kker fyrretr√¶er, men andre n√•le- eller l√łvtr√¶er kan ogs√• accepteres. (Jeg mener at have set at den ogs√• kan benytte redekasser, men det har jeg ikke iagttaget p√• Bornholm. En falkekasse opsat ved Bastemosen er aldrig blevet beboet.) Den l√¶gger normalt 3 √¶g med f√• dages mellemrum og ruger, mest hunnen, cirka en m√•ned. N√•r f√łrst parret er etableret p√• p√• ynglepladsen, er de meget diskrete og s√• godt som umulige at opdage. De bedste muligheder for at registerere ynglende L√¶rfalke er lige n√•r de ankommer til ynglestedet i midten af maj, og is√¶r n√•r der er udfl√łjne unger ved ynglesucces lidt ind i august. I de to perioder advarer fuglene h√łjlydt n√•r en kratlusker n√¶rmer sig. I august kan det kan h√łres p√• god afstand n√•r de udfl√łjne unger sidder i tr√¶erne og tigger mad fra for√¶ldrene. Jeg vil mene at en h√łjlydt kaldende L√¶rkefalk lidt inde i august m√•ned indikerer en sandsynlig ynglelokalitet.

L√¶rkefalk 1k - foto Jesper M√łller
L√¶rkefalk 1k – foto Jesper M√łller

I sommeren 2020 ynglede et par i Vestermarie Plantage. M√łnstret var som lige beskrevet. I nogle f√• dage i maj m√•ned var begge fugle meget tydelige i omr√•det, midt p√• sommeren troede jeg at de var forsvundet, men sidst p√• sommeren kunne man igen se de voksne fugle og en unge. Det lykkedes aldrig at se mere end en unge. I 2021 var der ingen aktivitet p√• stedet. Der h√¶nger forh√•bentlig ikke sammen med at der er etableret mountainbikeruter lige gennem den granbeplantning hvor reden var i 2020.

L√¶rkefalke 1k - foto Jesper M√łller
L√¶rkefalke 1k – foto Jesper M√łller

I Dueoddeskoven, hvor der skulle v√¶re rigeligt med fyrretr√¶er, har L√¶rkefalken ynglet med sikkerhed 2018-2021. I √•r, 2021, fik parret tre unger p√• vingerne. Det skulle ikke overraske mig om den har ynglet der, mere eller mindre skjult, gennem mange √•r. (Min onkel, som boede p√• Dueg√•rd, havde engang i 1960erne en skadet L√¶rkefalk i pleje i h√łnsehuset. Falken kom sig og blev sluppet fri igen. Det var i hvert fald den historie, han fortalte sin fugleinteresserede nev√ł. Var det en lokal fugl fra Dueodde der kom til h√¶gterne igen i h√łnsehuset?)

L√¶rkefalke ses ofte ved Bastemosen, ogs√• udenfor tr√¶ktiden, men jeg har aldrig fundet indikationer p√• at de yngler i Almindningen. M√•ske l√¶sere af denne hjemmeside har observationer af ynglende L√¶rkefalke fra Almindingen? En af de varme dage i august 2021 var der en kaldende L√¶rkefalk over R√ł Plantage, men jeg fandt aldrig tid til at unders√łge n√¶rmere. Det er ikke sv√¶rt at forestille sig at der gemmer sig nogle uopdagede ynglepar rundt omkring p√• √łen.

L√¶rkefalken findes om sommeren i det meste af Europa, m√•ske med undtagelse af de mest nordvestlige egne, og i et bredt b√¶lte gennem centralasien helt til Japan. St√łrrelsen af den asiatiske bestand er d√•rlig kendt, men alene i Europa er den talrig nok til at blive listet som ‚ÄĚLeast Concern‚ÄĚ. De europ√¶iske L√¶rkefalke tilbringer vinteren i det sydlige Afrika, s√• det er en √¶gte langdistancetr√¶kfugl. Den lever overvejende af insekter, men is√¶r i yngletiden ogs√• af sm√•fugle. Byttet fanges i luften efter elegante akrobatiske og lynhurtige man√łvrer. Bornholmske ornitologer fryder sig hvert for√•r over L√¶rkefalkenes jagt p√• libeller over Bastemosen eller √ėlene. Om efter√•ret f√•r den store flokke af st√¶re p√• vingerne p√• overnatningspladserne i moserne. Ved Bolsterbjerg har jeg set den jage flagermus i skumringen om sommeren.

Billederne viser en adult L√¶rkefalk og tre udfl√łjne unger. De viser dragtforskelle mellem adulte og 1k fugle.

Jesper M√łller

Ungst√¶re - foto Sune Riis S√łrensen
Ungst√¶re – foto Sune Riis S√łrensen

‚ÄĚ Se den lille st√¶r den er √•h s√• forn√łjet ‚ÄĚ.
Siden jeg, som ‚ÄĚ Bl√•mejse ‚ÄĚ i slutningen af 50 ‚Äôerne, sang denne sang i Neks√ł Spejdertrop, har st√¶ren altid betydet noget s√¶rligt for mig. Ikke mindst sangens mange metafoer var med til at v√¶kke min interesse for fuglen.
Pudsig sang til en pudsig fugl.

St√¶ren er en dejlig for√•rsbebuder, der straks efter ankomsten i februar ‚Äď marts begynder at synge.
Mange har sikkert lyttet til stærens sjove sang, der foruden en masse knirkende og skrattende lyde kan indeholde en del efterligninger af såvel dyrelyde som menneskeskabte lyde.
St√¶ren l√¶gger 5 ‚Äď 6 √¶g, et kuld √•rligt, ruger i 12-14 dage og har en levealder fra 2-5 √•r og op til 22 √•r.

St√¶ren s√łger gerne f√łde i flokke, der i l√łbet af sommeren kan blive meget store. Allerede nu, i midten af juli, ser vi dem flere gange i l√łbet af dagen her i haven i store flokke s√łge efter orm og g√•sebillelarver, og f√łrst p√• aftenen samles flokkene for at lave flyve√łvelser over byen for derefter at overnatte kollektivt i r√łrskove og pilekrat i s√łer og moser. I det s√łnderjyske marsklandskab kan disse flokke blive meget store og tiltr√¶kker hvert √•r forst√•eligt nok mange mennesker. Fantastisk naturf√¶nomen som kaldes ‚ÄĚSort Sol‚ÄĚ.

If√łlge ‚ÄĚFugleatlas De Danske Ynglefugles Udbredelse‚ÄĚ af Thomas Vikstr√łm og Charlotte M. Mosh√łj m.fl., er den aktuelle ynglebestand ikke estimeret. Den blev sidst i 1980‚Äô erne bed√łmt til ‚ÄĚflere hundrede tusind par‚ÄĚ og i 1993 ‚Äď 94 til 660.000 par. St√¶rens punktt√¶llingsindeks udviser en betydelig, langsigtet nedgang; siden midten af 70‚Äô erne vurderes ca. 70 % af de danske ynglepar at v√¶re forsvundet. Der er imidlertid betydelig forskel p√• udviklingen i de forskellige dele af landet. S√•ledes er tilbagegangen meget st√łrre p√• √ėerne og i Vestjylland end i den √łstlige del af Jylland. Bedst g√•r det dog for bestanden p√• Bornholm (Heldberg et al. 2016). Den europ√¶iske bestand estimeres til 28,8 ‚Äď 52,4 mio. par.

Selvom det går godt for stæren på Bornholm, så vil jeg nu her gerne opfordre alle, som endnu ikke har en stærekasse i haven, til at få en sat op Рtil stor glæde for både dig og stærefamilien.

‚ÄĚFuglene flyver i flok n√•r de er mange nok. Livet er ikke det v√¶rste man har. Og om lidt er kaffen klar.‚ÄĚ Benny Andersen

Nie Ramh√łj

« √Üldre indl√¶g