Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling på Bornholm
Du browser i øjeblikket Thomas Christensen’s indlæg.
Læs mere om Vinterkystfugletællingerne
Så har Erik Jensen og Mogens Kofod opdateret tallene for vinterkystfugletællingerne omkring Bornholm med de seneste tællinger for 2019.
Du kan læse mere om Vinterkystfugletællingerne og hente regnearket med data for tællingerne ved at klikke her.
Per fortæller om “sit” kvadrat – foto Birthe Egebjerg
Vejrudsigten havde lovet 10 cm sne, men det så vi ikke meget til.
Ingen vind og ingen snefnug. Det var en smuk tur i en stille skov med en meget varieret beplantning og hvor søerne ligger tæt.
Per indledte med at fortælle om arbejdet med at ”passe” et kvadrat i Atlas III projektet.
Kvadratet, vi besøgte, hedder rettelig HA24 – Vestermarie Plantage. Har man lyst til at vide mere, kan man se her: https://dofbasen.dk/atlas/kvadrat/HA24
På denne tid af året er der ikke mange fugle, man kan observere, men ravnene fulgte os hele vejen fra Lilleborg nordpå til Ravnebro og retur. 6 arter blev dagens resultat.
Kort med rute
Turen var på små 5 km og førte os forbi Kohullet, Puggekullekær og Vættesmose ud til Ravnebrohus på Bolsterbjergvej. Her fik vi genopfrisket historien om Bornholms sidste ravn, der måtte lade livet i orkanen i 1967 og som nu står udstoppet i Jagtstuen på Koldekildehus.
På tilbagevejen over Bompebakken kom vi forbi Kongens Vildtbanestene og Gregersmyr og fik set Puggekullekær fra østsiden.
Herefter tog vi vejen forbi Rokkestenen, der ikke ville rokke i dag og fik senere hilst på Munken, én af de store vandreblokke i området. Undervejs plukkede vi blåbærris til fremdrivning hjemme i stuen.
På turen i HA24 fortalte Per om, hvor man kunne opleve de forskellige fuglearter, så nu ved vi, hvor vi skal gå hen, hvis vi vil opleve traner eller se skovsneppe.
Birthe og Per
Havørn i Ølene – foto Carsten Andersen
Vores lokale Havørnepar har efter to mislykkede ynglesæsoner i Højlyngsplantagerne holdt flyttedag og har bygget ny rede i skoven på nordsiden af Ølene. Her har de valgt en solid gran, og det tyder godt for den fremtidige yngleaktivitet. Parret har desuden valgt at slå sig ned i et område, der ligger langt fra menneskelige forstyrrelser, idet der slet ikke er adgang til denne side af Ølene. Det er Naturstyrelsen, der er lodsejer, og her regner man med, at adgangsbegrænsningen respekteres.
Når vi fra DOFs side efter aftale med Naturstyrelsen har valgt at offentliggøre yngleaktiviteten, så er det fordi fuglene optræder meget synligt med deres aktiviteter, og yngleforekomsten kan derfor alligevel ikke holdes skjult sæsonen igennem. Til gengæld vil det udbredte kendskab til fuglene gøre, at Havørneparret er ”under offentlighedens beskyttelse”. Alle er opmærksomme og derved beskyttes fuglene bedst muligt.
Der er rig mulighed for at opleve fuglene fra Ølenes udsigtstårne.
Søndag 24. februar er Ørnens Dag over hele landet, og da vil vi fra DOFs side være til stede i tårnet på Rømersvej 10-14 for at kigge på og fortælle om ørnene.
Jens Christensen
Gæs ved Udkær og Blisgås med halsring – foto Carsten Andersen
Den 6. januar løb årets første fugletur af stablen. Det var en af Eilifs faste månedsture, så udgangspunktet var som sædvanlig Koldekilde i Almindingen. Hele 26 deltagere var mødt op på denne dag med næsten vindstille og en vintergrå himmel. Flere Ringduer bød kurrende de lysere tider i møde ved parkeringspladsen. Finn Hansen var mødt op med en stor og flot samling af forskellige fugleblade fra NaturBornholm til gratis afhentning og flere turdeltagere fik glæde af tilbuddet.
Selv om vi fordelte os så godt som muligt i bilerne, blev det en lang kortege, der nu trillede sydpå. Først via Skørrebro hvor der som forventet var masser af Ravne. I alt godt og vel et halvt hundrede. Siden mod det genfødte Udkær hvor vandstanden efterhånden er tilbage til det normale efter en knastør sommer. Det var dog ikke vandfladen, der tiltrak sig mest opmærksomhed; men derimod de mange gæs der rastede syd for området. Samlet set langt over tusind og igen viste det sig, at det godt kan betale sig at kigge flokkene grundigt igennem.
Ud over et firecifret antal Grågæs samt godt hundrede Blisgæs bestod flokken af en fin gruppe Bramgæs, der pænt holdt sig lidt for sig selv. Først fandt vi så et par Tajgasædgæs ved nøje gennemgang af de mange fugle. Det var øens første siden midten af oktober. Herefter opdagede Morten en Pibeand i yngledragt i en flok Gråænder.
Endelig fandt Asger en halsbåndmærket Blisgås. Det er et særdeles usædvanligt syn på Bornholm. Gåsen var lidt for langt væk til, at vi med sikkerhed kunne tyde indskriften, så mens resten af gruppen vendte bilerne for at sætte kursen mod Nexø, listede en håndfuld turdeltagere, bevæbnet med telelinser og teleskop, nærmere for om muligt at aflæse halsringen. Dette lykkedes, uden at forstyrre de mange gæs, takket være dækning af et lille hus mellem os og gæssene.
Teksten på plastringen var 6C9 og når man indberetter den til www.geese.org, får man straks gåsens historie. Den er mærket af en hollandsk gruppe som voksen fugl i december 2016 i Noord-Brabant (i det sydlige Holland). Den er med andre ord mindst 3½ år gammel nu og i øvrigt en han. Gruppen forsker i Blisgæssenes træk og ikke mindst yngleforhold på Taimyr-halvøen i Sibirien. Efter mærkningen blev fuglen set flere gange i Holland frem til februar 2017, men er ikke observeret siden. Altså hverken på Taimyr eller på overvintring før nu. Sjovt at tænke på at den bare siden den blev mærket med sit halsbånd, har trukket mindst 12.000 km frem og tilbage fra yngleområderne i Rusland.
Husk at kigge gåseflokkene igennem for disse halsbåndsmærkede fugle. Det er jo netop meningen, vi skal kunne aflæse dem på sikker afstand for at hjælpe forskerne og i sidste ende fuglene.
Turdeltagerne genforenedes ved Nexø Sydstrand. Her var som sædvanligt godt udbytte. Igen var det dog ikke vandfladen, der fik mest opmærksomhed. En energisk lille Træløber kunne nemlig opleves på klods hold. Et par Gærdesmutter var også underholdende og med jævne mellemrum passerede småflokke af grå gæs over vores hoveder.
Berettiget opmærksomhed fik Eilifs velsmagende hjemmelavede kirsebærrom også og vi kunne sammen skåle for et godt nytår. Det skal dog nævnes, at der på vandet var fine fugle i form af bl.a. Blisgæs, en halv snes Store Skalleslugere samt Krik- og Knarænder i flotteste fjerdragt. Endelig repræsenterede en lille gruppe Canadagæs dagens femte gåseart. Ikke noget dårligt udbytte af en grå søndagsformiddag i januar.
I det seneste nummer af Gaddisijn omtales en tur til Ertholmene 14. og 15. september 2019.
Vi opforderede interesserede turdeltagere til allerede nu at bestille overnatning. Det har siden vist sig, at der er booket flere andre arrangementer på øerne netop disse dage. Det er med andre ord meget vanskeligt at finde ledige sovepladser og der vil være stor risiko for forstyrrelse af rastende trækfugle.
Vi ser os derfor nødsaget til at flytte turen en ugen frem, så den nu afvikles 21. og 22. september!
Tur til Hundsemyre, lørdag d. 17-11-18 kl. 11.00.
Referat af Ole Steen Jensen
Trængsel ved fugletårnet – foto Carsten Andersen
Et overraskende stort antal deltagere (ca. 40) var dukket op for at deltage i denne tur rundt om Hundsemyre. Oftest vil deltagerantallet på en sådan ekskursion være på det halve. Det kan måske være tegn på en voksende interesse for fugle og natur i det hele taget og ønsket om at vide mere om den natur, der ligger lige rundt om os.
Turen begyndte med en redegørelse for, hvordan Hundsemyre (og andre moser i området) er opstået.
I forbindelse med istidens ophør for 15 til 20.000 år siden opstod ”Den Baltiske Issø” med en vandstand ca. 10 m højere end i dag. Den dækkede store landområder, i dette tilfælde fra Nexø over Bodilsker, Poulsker og videre til Sømarken. Da vandstanden senere faldt, dannedes der vandområder, hvor vandet blev holdt tilbage. I et sådant vådområde opstod Hundsemyre. Turlederne gjorde rede for alt dette og kunne endvidere fortælle, at der under 2. verdenskrig blev gravet tørv i mosen (ca. 50.000 tons).
På turen så vi store mængder af Skarv, der de sidste år er vokset til en ynglebestand på 600 – 700 par. Også Grågæssene er i vækst ynglemæssigt og benytter sig bl.a. af de render, der er opstået som følge af tørvegravning. Under turen så vi en lettende Havørn, som åbenbart senere har skræmt hundredvis af fouragerende Blisgæs, som vi et øjeblik efter så flyve ind over Hundsemyre.
Blisgæs ved Hundsemyre – foto Carsten Andersen
Mosen er et af de bedste fuglesteder på Bornholm. Denne smukke novemberdag så vi bl.a. også Fiskehejre, Gråand, Troldand, Stor Flagspætte, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Vindrossel, Fuglekonge, Sortmejse, Blåmejse, Grønsisken, Gråsisken, Gulspurv, Spurvehøg og Musvåge.
Det var en fin tur med fint udbytte for alle, og vi må takke vores kyndige ledere, Hanne Tøttrup og Carsten Andersen, for en godt tilrettelagt tur.
DOF-Bornholm opfordrer dig til at blive aktiv i vores nye aktivitet:
Ny spændende aktivitet i DOF-Bornholm
Vær med til at beskytte rovfuglene og lær samtidig meget mere om dem!
Rovfuglegrupperne i DOF bruger et fagudtryk, ”census”, om den metode, der anvendes i grupperne. Lidt forsimplet kan betydningen af ordet kort oversættes til ”Optælling i et afgrænset område”, men der ligger derudover en særlig metode bag, når det gælder rovfugle.
Det bliver et overskueligt projekt for den enkelte, for du bestemmer selv, hvor meget du vil gøre indenfor projektets rammer – du kan bruge rigtig lang tid, og du kan bruge nogle få timer en gang i mellem, alt afhængig af størrelsen på undersøgelsesområdet, og hvor godt du kender det i forvejen – du bestemmer.
John Holm fortæller i artiklen herunder yderligere om projektet, men helt præcist hvordan vi organiserer det, ved vi ikke endnu. Måske laver vi små lokale arbejdsgrupper, små ”caretaker-agtige” grupper, men det bliver helt op til dem, der melder sig at bestemme. John har nok også nogle ideer.
Jeg ser med spænding frem til, at vi i DOF-Bornholm får lidt mere styr på vores ynglende rovfugle, og hilser Johns initiativ meget velkomment!
Kåre
Vær med til at kortlægge øens ynglende rovfugle i den nye gruppe
Vi skal arbejde med census-arbejde – dvs. et nøje afgrænset område i landskabet, gerne nær hvor I bor. Det være sig en skov-lund-holm-sprækkedal eller markskel, alt skal ses igennem for store reder i træerne.
Selve arbejdet starter efter løvfald, hvor man skal ud og kigge efter de store reder, og det fortsætter til hen i marts måned, hvor der begynder at komme aktivitet omkring redetræerne.
Det bliver vores almindelige arter som Musvåge-Duehøg-Hvepsevåge-Spurvehøg-Rød Glente, vi skal prøve at lokalisere, og Tårnfalken vil også komme med i vores censusarbejde.
Et census-område er et nærmere afgrænset område, hvor der foretages en optælling af alle ynglende rovfugle.
Hvis du har tid og lyst til mange gode naturoplevelser, er medlem af DOF og har en god portion tålmodighed, skal du sende en mail til Carsten Andersen, carstenogannette@post.tele.dk. Hvis du allerede ved hvilket census-område du vil arbejde med, må du gerne skrive det i mailen til Carsten.
Og lidt om mig. Jeg er tilflyttet øen i marts mdr. 2018, og bor i Gudhjem.
Har i næsten 20 år udført rederegistrering for NST Østsjælland, hvor rederne blev markeret med en klat maling og GPSet til styrelsens ”Pas På” kort.
DOF bruger kortene, og det gør skov-entreprenørene også, så man undgår fældning af redetræer. Det blev til mange reder og meget lidt fugl, men det bliver der rettet op på, da mit census-område her ved Gudhjem er Rø Plantage og de nærliggende træbevoksninger og sprækkedale.
Mvh.
John Holm
johnholm53@gmail.com
mobil: 28667749.
Knopsvane med unger – foto Carsten Andersen
Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012 og er en udløber af projektet ”Ederfuglen Christiansø – Bornholm – dens ankomst til Bornholm og spredning samt overlevelse”, der startede i 2011 og som er omtalt i artikel i Natur på Bornholm 2012.
I 2011 blev det besluttet at fortsætte projektet i årene fremover, for at få et fingerpeg om ederfugl-dynamikken ved de bornholmske kyster. Samtidig fandt man det naturligt også at tælle de andre fugle vi observerede på turen rundt om Bornholm.
Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene.
Der er nu nye opdaterede tal for perioden 2012-2018.
Læs mere om optællingerne i tal og grafer og hent regneark med alle data.
Mogens T. Kofod og Erik Jensen
Falsterbo var 14. 15. og 16. september midtpunktet for et rovfuglekursus med Klaus Malling Olsen som tovholder. Der deltog 11 personer fordelt i 3 privatbiler. Fra København kom Malling med 2 ornitologer. Resten var fra Bornholm.
Lige et par ord om starten med Bornholmslinjen. Det var første gang de fleste var med den “nye” færge fra Molslinjen. Umiddelbart lidt kaos med parkering på skibet og så finde et sted, hvor man kunne få morgenmad. Der var sæder overalt, men næsten ingen borde. Lidt vanskeligt at finde rundt, men alt var jo også nye tider. Jeg kan sige, at da vi returnerede til Bornholm, så gik det bedre.
Fra Ystad kørte vi direkte til Lotsvillaen ved Falsterbo kanalen. Alle fik eneværelse i den store, fine villa. Efter en kort udpakning startede kurset straks med kørsel til det store lyng/græsområde Skanørs Ljung. Her var der fremragende udsigt, og vi anbragte os i den vestlige ende, hvor der altid er ornitologer.
Vi opholdt os 5 timer på dette observationssted. Og det var lidt hårdt at stå stille så længe. De fleste havde nemlig ikke medbragt rygsækstole. Det skal ikke ske igen.
Dagens billeder kigges igennem – foto Mogens T. Kofod
Men vi kedede os på ingen måde, for luften var nemlig fyldt med rovfugle. Så mange som vi aldrig før har set. Malling havde travlt med at fortælle om kendetegn, flugt m.v. på de forskellige rovfugle, hvoraf vi i dag så ikke mindre end 13 arter. Jeg nævner dem lige her:
Havørn, Fiskeørn, Rød Glente, Sort Glente, Rørhøg, Musvåge, Hvepsevåge, Spurvehøg, Steppehøg, Dværgfalk, Lærkefalk, Vandrefalk og Tårnfalk. Der var mindst 300 Hvepsevåger, over 1000 Spurvehøge, 30 Fiskeørne, 33 Røde Glenter og 4 Steppehøge, heraf en flot gammel han.
Der trak mange småfugle af forskellig slags hen over vore hoveder, men vi koncentrerede os mest om rovfuglene.
Hen på eftermiddagen kørte vi til “Den grønne Jagthytte” nær Foteviken. Her et stort vandområde, hvor 7-8 vadefuglearter blev spottet – og lige så mange andefuglearter. 1000 Stære fouragerede i området sammen med Grå- og Bramgæs. Vi havde nu nået fugleart nr. 60 her den første dag. Ikke dårligt.
Tilbage til Lotsvillaen hvor aftensmaden blev indtaget. I øvrigt kreeret af vores formand Kåre Kristiansen. Laks, pølser, kartofler, salat. Herligt.
Herefter viste KMO fotos af rovfuglene fra i dag. Herligt aktuelt. Fotos på pc/storskærm. Meget interessant – der var ingen, der sov – ikke engang undertegnede!
Så til køjs kl. 21.00. ALT for tidligt for mig, der plejer at gå til ro ved midnatstide. Selv om jeg var oppe kl. 05.00 i dag, var der stort set ingen træthed at spore. Man er vel en sej ældre herre!
Op kl. 05.45. Morgenmad og så afsted til Falsterbo. Men vejret var ret dårligt med regnbyger, hvorfor vi ret hurtigt forlod stedet for at køre til Grøna Lund, der er et lavtliggende område med vand. Her en del vade- og andefugle, Lille Lappedykker, Brushøns, Sortklire og 4 Røde Glenter.
Videre til Næsbyholmsøen. Her var der virkelig mange rastende ande- og gåsefugle. Flere tusinde faktisk. En Grågås med hoved som Indisk Gås – altså en ret sjælden hybrid. Havørn, Hvepse- og Musvåge, Lærkefalk, Rørhøg, Duehøg og Tårnfalk blev spottet. Jo, der er mange rovfugle på træk for tiden.
Flittige fuglefotografer – foto Mogens T. Kofod
Frokost ved Børringe. Ravne og diverse rovfugle. Tilbage efter en lang køretur i landskabet, hvor det var småt med fugle, var vi igen ved Falsterbokanalen. Her så vi hele eftermiddagen på trækkende rovfugle, der er overalt. Dejligt at obse så tæt på toilet, mad og kaffe indtaget i havestole. Ret afslappende.
Aftensmad kl. 18.15. I dag var det Klaus Hermansen, der stod for maden. Vi skulle have haft muslingesuppe, med muslingerne var rådne. Ærgerligt, men godt vi ikke fik spist nogle af dem. Så var vi med garanti alle blevet syge. Klaus klarede alligevel at frembringe et herligt måltid med pasta, grønsager m.v.
Aftenforedrag ved KMO. Han gennemgik en masse rovfuglekendetegn. Alle blev klogere. Til køjs kl. 22.00.
Tidlig morgen på Falsterbo – foto Mogens T. Kofod
Op kl. 05.00. Vi var ved Falsterbo kl. 06.30, hvor der blev taget opstilling på “Kullabakken”. Et godt sted at obse fra, sagde KMO. Mange Spurvehøge i luften allerede her fra morgenstunden, der også bragte i tusindvis af overtrækkende finker, jernspurve, vipstjerter osv. Nogle så 4 Nøddekriger.
En del af os forlod ret hurtigt stedet for at gå til Nabben længere ude mod SV, hvor der er golfbaner. På disse rastede flere hundrede Hvide Vipstjerter iblandet 15 gule. Ringmærkerne var i gang og fangede måske 100 småfugle i dag, mente én af ringmærkerne. De fangede bl.a. Husrødstjert, Havesanger, Rødhals, Skovspurv, Gærdesmutte, Bogfinke m.v.
Et lille besøg i fyret gav kaffe og kage til små priser. Man kunne købe diverse fuglebøger m.v.
Efter et par timer skulle vi videre. Men vi havde også set mindst 25.000 småfugle trække forbi som på en usynlig motorvej. Virkelig imponerede. Det er ikke for ingenting, at Falsterbo er Nordens bedste træksted.
Vi tog igen opstilling ved Ljungen, hvor der i forgårs var så mange rovfugle. Det var der også i dag – dog i mindre målestok. Fin sol – masser af myg – lidt vind. Fint vejr til fugleiagttagelser.
Jeg talte i øvrigt ornitologer på stedet. En overgang var der ikke mindre end 105. Med hver sit teleskop og håndkikkert. Skønsmæssigt for 3 millioner kr. udstyr for at se på fugle!
Igen i dag omkring 10.00 trækkende Spurvehøge, mindst 100 Røde Glenter, 2 Steppehøge osv. Vi stod rigtig mange timer her. Lidt hårdt. Kl. 15.00 blev vi endelig “løsladt”. Vi tog afsked med KMO og en masse andre. KMO havde leveret varen med 15 rovfuglearter. Vi forlod tilfredse Ljungen og kørte til Ystad, hvor den sædvanlige gode kinesiske restaurent blev besøgt inden vi sejlede tilbage til Bornholm efter 3 herlige dage.
For resten så vi i alt 105 fuglearter. Ikke dårligt.
Overskriften kunne være en reklame fra et rejsebureau, men dækker såmænd blot over et referat fra den årlige traditionsrige madpakketur, der som noget nyt i år tog sin begyndelse ved Salthammer i Snogebæk den 19. juli 2018.
12 forventningsfulde individer af henholdsvis hun- og hankøn og som tidsånden byder: 50 % af hvert køn, var mødt op bevæbnet med kikkerter, teleskoper og madpakker.
Ryler ved Salthammer – foto Carsten Andersen
Salthammer så i første omgang lidt fugletom ud, men lidt efter lidt dukkede forskellige vadefugle op mellem Sølv- og Hættemåger: Strandskade, Lille og Stor Præstekrave, Almindelig Ryle, Krumnæbbet Ryle, Svaleklire, Mudderklire og dér – en smuk og farvestrålende Stenvender.
Pludselig hørtes en Splitterne i luften over os, som viste sig at være en adult i følgeskab med en 1K og minsandten, om der ikke også stod både en adult og en 1 K Havterne og hvilede sig, alt medens Mursejlere, Digesvaler, Land- og Bysvaler og Stære susede rundt i luftrummet over vore hoveder.
Mudderklire ved Salthammer – foto Carsten Andersen
Mættede af indtryk bevægede flokken af ornitologer sig nu op til borde og bænke for at stille en, efterhånden påtrængende sult. Madpakkerne blev åbnet og en anden behagelig mæthed bemægtigede os alle og indgød os den nødvendige energi til næste etape af turen: fra Snogebæk til Bro Odde langs stranden og retur via Turistvej.
På første del af turen mod Bro Odde var der dog flere badegæster end vadefugle, men efterhånden tyndede det ud i badegæstebestanden, så der var ro og fred til 3 Toppede Skalleslugere med ikke mindre end i alt 42 pul.
Ved Bro Odde lå lidt overraskende en adult Sangsvane nok så nydeligt mellem et par Knopsvaner og længere ude på det i øvrigt meget stille vand, taltes 120 Ederfugle, hvilket bekræfter formodningen om, at bestanden af Ederfugle begynder at have det bedre.
Skallesluger med unger – foto Carsten Andersen
En enkelt Skeand pjaskede lidt rundt i området og 8 Almindelige Ryler hyggede sig mellem sten og tang, da vi igen hørte Splitterne i luften. Det var igen en adult og en 1 K, som vi formodede var de samme to, der blot var fulgt med os i det lønlige håb at blive set igen – og hov, der sad der jo en adult Havterne og rastede, men spørgsmålet om den også var fulgt med forblev ubesvaret.
Ved nærmere eftersyn viste det sig, at den ene Almindelige Ryle var ringmærket.
Fuglen blev grundigt fotograferet og Carsten Andersen har efterfølgende kunnet aflæse ringnummeret på rylen, som ved indsendelse af data viste sig at være ringmærket ved mundingen af Wisla-floden i Polen i 2014, hvor den var mindst et år gammel.
Ringmærket Almindelig Ryle – foto Carsten Andersen
Den har derfor nu været frem og tilbage til yngleområderne nordpå mindst elleve gange. Det betyder, at den har rejst ikke under 15.000 km i sit liv. Det er endda kun, hvis den har ynglet på de sydligste ynglepladser i de svenske fjelde. Ikke dårligt, skriver Carsten.
Turen gik nu tilbage via Turistvej og inden længe kunne de mange næringsdrivende i Snogebæk friste turdeltagerne med alskens usundt og dejligt mundgodt, hvilket fik en del af flokken til at falde for fristelserne (enkelte trodsede dog det løbende mundvand og gik målrettet mod deres køretøjer).
Således berigede med naturoplevelser og kalorier skiltes flokken og drog hver til sit.
Turledere: Hanne Tøttrup og David Nestved
David (DNE)
