Indlæg af Thomas Christensen

Du browser i øjeblikket Thomas Christensen’s indlæg.

Som temmelig nyt medlem i DOFs regi deltog jeg i vådområdefugleturen tirsdag i efterårsferien. Interesserede var kl. 13 sat stævne i Almindingen, hvor ”Røverkærvej” drejer fra Dyndevej ind i skoven. Det var lidt spændende, da det var første arrangement en hverdagseftermiddag. Mulig bekymring blev gjort grundigt til skamme.

Samling ved Hagemyr - foto Mogens Kofod

Samling ved Hagemyr – foto Mogens Kofod

Ikke mindre end 35 personer mødte op i, lignede det, næsten ligeså mange biler. Kurt Pedersen, der er DOFs mand i Friluftsrådet, førte os ind gennem området, hvor målet var Hagemyr, det meget nyetablerede vådområde. På vejen dertil snusede vi lige til fembroområdet, hvilket vi kom helt ind i på turen tilbage mod bilerne, hvor nogle af deltagerne skulle videre for at deltage i ”jubilæumsarrangementet” i Orkanskoven.

Indledningsvis blev vi ført ikke til fugle, men til en svamp, lidt af et kuriosum – en blomkålssvamp, en gammel en af slagsen og vi blev på det kraftigste formanet til, en formaning, der hermed gives videre, ikke altid at skulle hjemføre noget af det sjældne. Gør vi det alle, er der snart ikke mere tilbage!

Rigtig mange deltagere på turen - foto Mogens Kofod

Rigtig mange deltagere på turen – foto Mogens Kofod

I turbeskrivelsen står der: ”I skoven er der forhåbentlig småflokke af Korsnæb”. Dette ønske viste sig at være et meget beskedent ønske. Der var indtil flere flokke og ikke bare småflokke. Den ene flok blev meget nøjagtigt opgjort til 27.

Det er forunderligt at være deltager i dette for mig så relativt nye felt. Den imponerende evne til på et øjeblik at have tal på mange luftbårne bevingede objekter i bevægelse. Selv jeg opnåede at se og selv i kikkerten at få et fint kig på Lille Korsnæb.

Det slår mig stadig, jeg der er vant til at have tilhørere, den forunderlige måde fuglefolk er til stede i naturen på. Det menneske, der fortæller, lyttes der opmærksomt til, indtil der er fugl på himlen. Som ved et stød flyttes fokus kollektivt for så et øjeblik efter atter at rettes mod personen – i går foregik det inde ved Hagemyr, hvor Michael Stoltze, der deltog fra Naturstyrelsen, fortalte om den mørke, kedelige nåleskovs forvandling til et sandt eldorado for mange fugle og bl.a. også guldsmede, hvilket vi fik fin lejlighed til at opleve i det dejlige milde efterårsvejr.

Ved Hagemyr - foto Mogens Kofod

Ved Hagemyr – foto Mogens Kofod

For et år siden blev træerne fældet. En krigszone havde det lignet. Enkelte af de høje træer slap i processen for at lade livet. De bryder nu dels horisonten, dels giver de rastemulighed for fuglene.
Så kom vandet til. Alverdens fine vækster kom til. Indtil flere vibepar har ynglet i området denne sommer.

Lille Lappedykker blev der set en enkelt af. Ravne. De nævnte mange Korsnæb, en Stor Tornskade, Musvåge, Gærdesmutte blev der hørt og ikke mindst sås en Vandrefalk, dog på nogen afstand.
På vejen tilbage fra Hagemyr førte Kurt os gennem området ved Fembroen og forbi Grønkul, et af sporene fra istiden. Isen, der smeltede, stoppede op for så at trække sig yderligere og bl.a. efterlade hvad, der dels blev til Ormekul, som vi kunne se fra Hagemyr, og her på vejen tilbage dels Grønkul.

På vejen gik turen bl.a. forbi den døde, knækkede og nu fritstående træstamme inddraget til beboelse af spætter.

Stor tak til Carsten for fornem introduktion og afslutning. Tak til Kurt og Michael for flot vidensformidling.
Tak til DOF-Bornholm, fordi I gør det muligt at være en del af en sådan ”Perleoplevelse”.

Birgit Friis.

Efter rekordåret for Perleuglen i 2016 med 5 kuld og 22 ringmærkede unger blev ynglesæsonen 2017 imødeset med spænding.
2017 kunne dog ikke måle sig med forrige år, og resultatet dette år blev 3 ynglepar med 1 ringmærket hun, 2 aflæste og 10 ringmærkede perleugleunger.

David på vej op efter ugler - foto Paul Jacobsen

David på vej op efter ugler – foto Paul Jacobsen

I marts og april blev samtlige kasser gennemgået i første runde og 2 hunner blev fundet, begge på Midtbornholm. Den 28. april og den 3. maj håndfangede ringmærker David Nestved de to hunner, den ene blev ringmærket, den anden var allerede ringmærket med ringnr. PU 410 og det blev den som unge i 2016 på Nordvestbornholm. Under den ene hun var der 6 unger, der var fra ca. 2-12 dage gamle, i den anden kasse var der 4 unger, der var fra ca. 1-7 dage gamle samt 1 æg.

Ringmærkningen af ungerne foregik henholdsvis d. 15/5 og d. 23/5. I den ene kasse var der 6 flotte unger, der vejede 140 g, 140 g, 120 g, 115 g, 110 g og 110 g og i den anden kasse 4 unger, der vejede 140 g, 135 g, 125 g og 120 g. Den forskellige vægt afspejler i det store og hele meget godt det forhold, at æggene bliver lagt med 2 dages mellemrum og da hunnen begynder at ruge med det samme, bliver ungerne også udruget med 2 dages mellemrum.

Perleugleunge - foto Paul Jacobsen

Perleugleunge – foto Paul Jacobsen

Da vi gik kasserne igennem for anden gang i juni/primo juli måned, fandt vi en hun i en kasse d. 2/7 i samme område, som en af de første to hunner havde ynglet i. Denne hun blev håndfanget d. 15/7 og det viste sig at være selvsamme PU 410, som havde ynglet tidligere på året i en kasse blot 500 m fra, hvor hun nu blev fundet. Der var 2 unger på 10-12 dage under hende samt 2 æg og vi vurderede at bruge hulkameraet igen ca. 10 dage efter.

Den 25/7, 10 dage efter, var kassen tom! – og vi bestemte os for at tage ind med en stige for, om muligt, at finde spor nede i kassen.

Den 27/7, da stigen blev sat til, var der ingen døde unger i kassen, ingen spor fra prædatorer såsom dun, fjer, knogler eller blod – noget af et mysterium! Om der har kunnet være tale om et egern eller en mink, der skulle have taget ungerne, kan nok ikke udelukkes, men mærkeligt er det så, at der ikke skulle være spor efter det.

Perleugle - foto Paul Jacobsen

Perleugle – foto Paul Jacobsen

Jeg har rigtig mange billeder af perleugleunger i forskellige aldre fra 2 dage og opefter. Anders Hartmann, David og jeg har efterfølgende gransket disse billeder og Anders og David mener samstemmende ikke, at de har bedømt ungernes alder forkert d. 15/7. Ungerne flyver fra kassen, når de er mellem 29 og 36 dage gamle, i gennemsnit når de er 31,5 dage gamle, så det skulle kunne udelukkes, at ungerne selv skulle have forladt kassen.

I tidsskriftet ”EulenWelt” 2013 fortælles om et lignende tilfælde i Schleswig-Holstein i 2012, hvor en perleuglehun blev ringmærket d. 5/4. Den 25/4 sås 6 sunde unger i kassen, men da disse skulle ringmærkes d. 5/5, var kassen tom, uden at man har kunnet finde ud af årsagen.

Hanne Tøttrup

Klaus Malling Olsen ønskede denne gang at holde et 4-dages kursus på Øland, hvor der især skulle sættes fokus på vadefuglene.

Mandag den 17. august med den tidlige færge til Ystad, hvor 2 VW busser stod parate. Med Kåre og undertegnede som førere kørte vi næsten til Malmø for at hente KMO. Vi var nu 15 deltagere i alt – parate til turen mod Øland.

Vejarbejde overalt, så det ret langsomt mod nordøst. Vi besøgte et par cafeteria undervejs. Endelig over broen til Øland. Kursen blev straks sat mod syd. Den gode boghandel i Stenåsa blev besøgt, hvorefter vi kørte til sydspidsen ved Ottenby. Her var en del turister, men heldigvis også mange fugle. Havørn, Bramgæs, Baltisk Sildemåge, Gråsæler og en del vadefuglearter såsom Tinksmed, Hvidklire, Alm. Ryler osv.

Så blev vi indkvarteret i et stort, ældre vandrerhjem få km nord for Ottenby. Lidt efter befandt vi os i restaurant “Møllen”, hvor der var god mad til rimelige priser. Vi kørte til østkysten ved Seby. Her blev spottet 6 Alm. Kjover – dog ret langt ude over havet. Der var mange Fjordterner, Stor Præstekrave, Rødben, Sort- og Pibeand, 10 Sortstrubede Lommer ret tæt på kysten. En udmærket afslutning på dag 1.

Dag 2

Efter morgenmaden – med verdens tyndeste skåret pålæg – kørte vi straks til sydspidsen ved fuglestationen. Vi så flere Havørne, Alm. Kjover, 111 rastende Hvinænder, Skeand og mange Gule og Hvide Vipstjerter.
Til Eckels Udde, Beyers Hamn og Mellanbyen. De 3 lokaliteter optog os det meste af dagen. Der blev set 92 Traner, 3 Hedehøge, 1 Steppehøg og flere Røde Glenter, så det var ikke så ringe, som man siger på jysk. Fint vejr hele dagen. Igen aftensmad på “Møllen” og så en lille tur til østkysten, hvor der var havgus/tåget – så ingen fugle her p.t. Derfor sluttede vi dagen af med endnu en tur til sydspidsen, hvor der var en del fugle.

Dag 3

Efter morgenmaden til sydspidsen, hvor vi opholdt os flere timer. Ikke mange småfugle. Ringmærkerne fangede intet – heller ikke i de 2 store Helgolandsnet, der var opstillet i fyrhaven.

KMO havde besluttet, at der ikke skulle være aftenundervisning. I stedet ville han på lokaliteterne fortælle om de forskellige fugle, mens vi kiggede i fuglebøgerne. Men det var vanskeligt at være 15 personer om hans fuglebog i en rundkreds, så det fungerede ikke rigtigt godt.

Vi så 153 Store Skalleslugere, der lå og solede sig på land. 4 Havørne, igen mange Hvinænder. Kaspiske og Baltiske Sildemåger og diverse vadefugle. Flere drak kaffe i områdets gode cafeteria.

Efter lidt kørsel mod nord blev en ICA butik besøgt. Ved Grønhøgen sås Lille Lappedykker, Rørhøg og Havørn.

Et stykke derfra en herlig eng, hvor der var mange vipstjerter. En ungfugl af Citronvipstjert blev fundet blandt de mange Gule og Hvide Vipstjerter. En Gøg rastede der.

Frokost in det grønne ved Græsgårds Havn, hvor der var Hav-og Fjordterne samt nogle vadefugle plus flere tusinde Grågæs i det fjerne.

En tur til Seby Strand gav mange fugle. Dværg- og Temmicksryler, Strandhjejle, Alm. Ryler og diverse klirer. På stedet en meget fin flora. Således blev fundet Bjerg- og Jordbærkløver, Rød Rundbælg, Djævelsbid og Astragel. Rigtig spændende.

Til Beyers Havn – hvor vi også var i går – nogle gik tur ved stranden, mens andre tog en skovtur. Jeg var med på sidstnævnte. Ikke så mange fugle, men 2 gode planter Kantet Kohvede og Aksvejbred.

Aftensmaden blev i dag indtaget på rest. i Mørbylånga. Flere tog herefter med KMO på havtræktur og andre med Jens Christensen på en skovtur nær vandrerhjemmet.

Jeg deltog i KMO turen til Seby Strand. Vi var heldige, for der var et meget fint aftentræk mod syd langs kysten. Således observerede vi i fint aften medlys på små 2 timer over 2000 måger af forskellig slags. Mindst 75 Baltiske Sildemåger, Brushøns, Alm. Kjove tæt på land, så man tydeligt kunne se de forlængede halefjer. Der var flere hundrede Fjordterne, Småspover, Spids- og Gråand. Merete var ellevild. Hun havde aldrig set noget lignende.

Efter lidt aftenhygge på vandrerhjemmet gik alle til ro ved godt 22-tiden.

Dag 4

Inden vi forlod vandrerhjemmet 0815 gik jeg en lille tur sammen med Else, Merete og Hanna. Ved en skovkant var der mange fugle. Således mindst 75 Grå Fluesnapper, Lille Fluesnapper, Træløber, Spætmejse. Løv- og Gransanger samt Bynkefugle. Fedt!

Igen til sydspidsen, hvor der føltes fugletomt. Men det var der vel ikke, for der blev set mindst 40 fuglearter, bl.a. Dværgmåge, Havørne, de sædvanlige vipstjerter go vadefugle, samt en enlig Mørkbuget Knortegås.

Så endelig på vej nordover/hjemad. Ved Øvre Segerstad blev vi tiltalt af en gnaven bondemand, der bad os om at lade fuglene være i fred og køre vores vej. Da vi kørte på offentlig vej ignorerede vi ham. KMO fortalte, at alle i dette område var sure på ornitologer, der sikkert også kunne virke overvældende og hensynsløse af og til, når der skulle ses på sjældne fugle. Der var mange fugle i området med Hedehøge, Blå Kærhøg, Rørhøge, Tårnfalke, Spurvehøge og Havørn.

I Blekinge gjorde vi holdt ved Bottorp, hvor der blev set op til 8 Sølvhejrer. Efter sigende skulle der i området være omkring 30 stk. af slagsen. En flot lokalitet i øvrigt.

Her skiltes vi, idet Kåre med flere kørte KMO tilbage til Malmø, og vi andre fortsatte mod syd til Ystad i øsende regnvejr. Så vi besøgte en kineserrestaurant inden færgen bragte os tilbage til Bornholm.

Det havde været en udmærket tur til Øland, selv om vi måske besøgte de samme lokaliteter for mange gange. Vi kørte omkring 1200 km og så ikke mindre end 122 fuglearter, heraf af 24 vadefuglearter.

Jeg er sikkert løbet lidt vild i de forskellige fuglelokaliteter – håber I bærer over med mig.

EILIF.

Ekskursion til Dueodde - foto Mogens Kofod

Ekskursion til Dueodde – foto Mogens Kofod

Lørdag d. 2. september havde femten lokale fuglekiggere taget turen til øens sydøstligste punkt og efterårets første fugletur.

Vejret var rimelig godt med hullet skydække og 16 grader. På parkeringspladsen hørtes hele tiden Skovpibere og af og til fløj en gruppe Små Korsnæb over. Mogens Kofod og undertegnede førte flokken gennem skoven og ud til det flotte klitlandskab, hvor lyngen blomstrede smukt. Undervejs kunne den lille orkide knærod ses i skovbunden. Masser af svaler boltrede sig i luften og fik jævnligt selskab af småflokke af Hvide Vipstjerter.

De første rovfugle viste sig nu i form af Lærkefalk og Rørhøg samt trækkende Spurvehøge (som ofte havde en sky af svaler omkring sig). Sidstnævnte blev dagens mest talrige rovfugle med en halv snes individer.

Sortstrubede lommer ud for Dueodde

Sortstrubede lommer ud for Dueodde – foto Carsten Andersen

Vi nåede den yderste klitrække og kunne fra toppen af disse se ud over Østersøen med enkelte omkringflyvende og fiskende Sortstrubede Lommer. Efterhånden samlede der sig en fin lille gruppe på elleve fugle ret nær kysten – flot syn! Ikke ligefrem hverdagskost og de viste tydeligt, hvorfor svenskerne kalder dem ’Storlom’. Over havet desuden enkelte Sortænder samt en gruppe Canadagæs som småsnakkende slog sig ned lige ud for os.

En Havørn dukkede nu op et stykke ude over havet. Den havde udset sig en Svartbag, som den jagtede rundt efter i flere minutter uden held. Efter denne noget aparte adfærd satte den kurs mod kysten og trak ind lige over vores hoveder i lav højde. Tydeligt forpustet med åbent næb og tungen strittende ud. Det var en ungfugle uden ringe. Dog ikke ’vores egen’ men måske en potentiel mage! Spændende oplevelse under alle omstændigheder.

Havørn over Dueodde - foto Carsten Andersen

Havørn over Dueodde – foto Carsten Andersen

På stranden vimsede adskillige Gule Vipstjerter rundt og lidt vadere sås her og der; Præstekraver, Hvidklirer, Alm. Ryler mm. Pludselig kald af Rødstrubet Piber. En eftersøgning efter fuglen gav dog desværre ikke syn for sagen.

Så tilbage op i klitterne hvor vi spejdede efter bare en enkelt Hvepsevåge. Ingen held. Eilif havde ellers udlovet is til hele forsamlingen, hvis vi så sådan et kræ! Enkelte Bynkefugle og en Stenpikker til trøst. Tilbage til bilerne efter en tur som viste at efteråret rigtig er på vej. Tak for nogle timers hyggeligt selskab.

Carsten

Desværre er der indsneget sig en fejl i grafikken på side 7 og 8 i artiklen om Ederfuglene omkring Bornholm 2017 i Gaddisijn september 2017, så grafikken fremstår mangelfuld.
Graferne i artiklen er nu rettet.

Den reviderede artikel kan læses her.

Efter at have tænkt i 10 år på at arrangere en fugletur til Myrendal Kloster, gik dette endeligt i opfyldelse. Vi mødte incl. undertegnede 23 deltagere op ved Maegård nær Soldalen sydvest for Olsker.

I haven ved Myrendal Kloster - foto Hanne Tøttrup

I haven ved Myrendal Kloster – foto Hanne Tøttrup

2 familier havde set turen i DUB (Denne Uges Bornholm). Resten kendte ansigter. Vejret var fantastik med let vind og en skyfri himmel. Efter min og Frejas (en Sct. Bernhards hund på 77 kg) velkomst, begav vi os ad asfaltvejen ud i området med megen skov.

Gulbug var den første hørte fugl og derefter kom Munk, Havesanger, Gærdesmutte, Gulspurv, Sangdrossel, Grønirisk, Landsvale m.v. Ikke det store sangkor, idet de forskellige fuglearter har travlt med at opdrætte unger.

Der blev studeret en del planter ind mellem de forskellige fugle. Stor Flagspætte sås og hørtes. I Klostersøen var der ingen fugle, men mange flotte åkander. Klokken var nu 0915 og vi ankom til klosteret, der faktisk er en 4-længet bondegård.

Vi blev enige om først at drikke den medbragte morgenkaffe i klosterhaven.

Kernebiderunge - foto Hanne Tøttrup

Kernebiderunge – foto Hanne Tøttrup

Ved et foderbræt i haven sås 1 bogfinkehun og en unge af kernebider. Man kunne komme helt ind på 1 meters afstand, uden de gad flyve. Jeg tog kernebideren op i hånden. Fin fugl med gulligt hoved. Den kunne flyve heldigvis, selv om den så lidt sløv ud.

Efter det interessante møde med klosteret begav vi os tilbage til bilerne. Vi evaluerede kort, og gik glade hver til sit. Fed tur, som man siger i vore dage!

EILIF

Døde Vandrefalkeunger - foto Merete Mortensen

Døde Vandrefalkeunger – foto Merete Mortensen

Den 26. maj opdagede Merete Mortensen, at alle fire unger var døde, ungerne blev hentet op og sendt til undersøgelse i DTU´s Veterinærinstitut.

Resultatet foreligger nu, og den giver svar på nogle ting der ikke kan være årsag til ungernes død. De er ikke døde af prædation eller fugleinfluenza. Det har ikke været muligt at undersøge ungerne for øvrige forgiftninger, men der er intet der tyde på det. Alle ungerne var afmagrede, og det var de ikke ved ringmærkningen en lille uge tidligere.

Den ene unge er død før de andre. Den var indsmurt i afføring, og det er usædvanligt, for de plejer altid at skide ud over kanten af redehylden for ikke at forurene reden. Vores teori (Carsten og Kåres) er derfor, at ungen har fået en alvorlig mave-infektion, og den har smittet de øvrige unger, der alle er døde af infektionen.

Begge forældre-fugle er set i området efter ungernes død, så vi håber på bedre held næste år.

13. juli 2017/ Christian Lau

Søndag den 4. juni løb så igen en månedstur af stabelen. Og hvilken én! Vi mødte trods regnvejret op med flest deltagere i år, nemlig 16. De kom fra Sjælland, Lolland og Bornholm.

Første stop var fugletårnet ved Kærgårds/Vallensgårds Mose. Her sås rørhøg, rådyr, sangdrossel, mursejler og ravn. Men det var en våd affære, idet regnen have lagt sig over hele øen. Og det blev faktisk ved til kl. 2000. Mange fuglestemmer i området fra løvsanger, kærsanger, gærdesmutte, tornsanger m.v.

Vi satte så kursen mod Østre Sømark ved Bakkarøgeriet. Megen trafik på vejene med busser, traktorer og biler. Desuden 50 km.s fartbegrænsning pga. løse sten i forbindelse med vejarbejde. Da vi ankom til lokaliteten manglede der 4 deltagere. De dukkede aldrig op på nær én. Ærgerligt.

I havet blev spottet knopsvaner, skarver, toppede lappedykkere, gravand med ællinger og sølvmåger.

Da regnen stadig silede ned, fandt vi på havnen ved røgeriet et lille hus, hvor vi kunne nyde lidt varmt at drikke. Jeg satte min fine håndkikkert på gulvet – og der står den endnu. Nej, en venlig sjæl tog den med hjem og afleverede den til mig. Tak – den koster jo nu som ny 17.000,- kr.!

Regn, trafik, glemt kikkert osv. En “katastrofal fugletur”. Og flere havde deres første fugletur – men det gav vist alligevel et par nye medlemmer.

PS. Senere på dagen kørte jeg fra en regning på 230,- kr. ved bådfarten i Hammerhavn. Jo, det var en anderledes dag.

EILIF.

”Ingen kender dagen før solen går ned” – og det fik jeg bekræftet den 26.5.2017.

Vandrefalke hunnen der i 2015 fik 1 unge på vingerne blev fundet dræbt foråret 2016. Få dage derefter blev hannen set sammen med en ny hun og de parrede sig lystigt. Dog var den nye hun for ung til at yngle, så de fik ingen unger det år.
Men i år var hun klar.

Vandrefalk med unger - foto Merete Mortensen

Vandrefalk med unger – foto Merete Mortensen

Parret har været stedfaste gennem vinteren og der er flere gange set parring, hvilket ikke har været forgæves.

Sidst i marts lagde de sig på den tidligere anvendte redehylde, og i slutningen af april så jeg 4 flotte æg. Jeg var meget spændt på, hvor mange golde æg der evt. var.

Først i maj blev æggene klækket. Stor var min glæde, da jeg først så 1 unge, derefter 2-3 og endelig 4. Det må være et flot resultat i første yngleforsøg.

Ungerne blev ringmærket den 20.5., og ringmærker Søren Møller så nogle velnærede, livlige unger udviklet svarende til deres alder.
Den 22.5. så jeg ungerne, der lå sammen som en dunklump. Alle sovende med hovederne mod midten og nærmest omfavnende hinanden med de små vinger. Hurtigt blev de mere livlige og tiggede. Forældre fuglene var omsorgsfulde og redehylden blev hurtig fyldt med fuglefjer fra bytte, som blev bragt til hylden. Alt så godt ud, og stor familieidyl var mit indtryk.

Ringmærkede vandrefalkeunger på redehylden - foto Søren Møller

Ringmærkede vandrefalkeunger på redehylden – foto Søren Møller

Dog har jeg også set hunnen stå på redehylden og kigge op på hannen som lige var kommet flyvende og satte sig på sit hvilested overfor redestedet. Hunnen kaldte flere gange, han kom til redehylden og det virkede nærmest som et højlydt skænderi, der endte med at begge voksne fugle fløj derfra – hannen forfulgt af hunnen. Jeg tror han blev sendt ud på jagt! Hunnen vendte straks tilbage.

Den 26.5.- en smuk, varm forårsaften besluttede jeg at køre til Helligdommen for at nyde aftenstemningen og samtidig se, hvor meget de 4 unger havde udviklet sig de seneste dage.
Da jeg ankom til området fløj en Vandrefalk ud fra klipperne. Og da jeg rettede kikkerten mod redehylden, blev jeg mødt af et tragisk syn, som jeg sent vil glemme. Alle 4 unger lå døde på redehylden.

Døde vandrefalkeunger på redehylden - foto Merete Mortensen

Døde vandrefalkeunger på redehylden – foto Merete Mortensen

Jeg underrettede Christian Lau som var bortrejst. Derefter kontakt til Kåre Kristiansen og Carsten Andersen.
Det var vigtigt af få bjærget ungerne, så de kan blive undersøgt med henblik på at fastslå årsagen til deres død.
Kåre satte alle sejl til fra morgenstunden den 27.5. Hvem var lodsejer, og hvem kunne give klatretilladelse? Mange forskellige personer og myndigheder blev kontaktet. Alle viste stor forståelse og hjælpsomhed.

Sidst på eftermiddagen faldt tingene på plads. Stor tak til alle involverede.

Særlig betydning fik :
Ole Holm Pedersen fra BRK, som på vegne af lodsejeren Danmarks Naturfond kunne give mundtlig klatretilladelse.
Vagthavende ved Bornholms Politi Poul Bjerregaard, som formidlede kontakt til Kim Moltved, formand for Bornholms Klatreklub.
Kim Moltved som var parat til at hjælpe med løsning af opgaven.

Aktionen blev sat i værk samme aften. Da vi ankom fløj en kaldende Vandrefalk rundt i området. Kim Moltved fik på professionel vis bjærget ungerne samt materialer fra redestedet.
Kåre bragte ungerne til Carsten Andersen, som ikke umiddelbart fandt en årsag til ungernes død.
Ungerne blev lagt i fryser og videre forsendelse til Veterinærinstituttet vil blive foretaget.

Tilbage står håbet om at få opklaret, hvorfor et helt kuld unger af denne fredede og fåtallige ynglefugl uventet findes døde. Det er meget usædvanligt, oplyser biolog Knud Flensted fra Fuglenes Hus.

Vi må glæde os over parrets yngleevne og sende de bedste ønsker for deres næste yngleforsøg.

Merete Mortensen

TV2 Bornholm har også haft en omtale af de tragiske dødsfald, som du kan se ved at klikke her.

Lørdag den 20. maj mødte der 8 deltagere op i Sænehavn. Lidt besværlige tilkørselsforhold, idet hjemmeværnet havde spærret en masse veje af til cykelløb.

Vi begav os så nordpå rundt om Hammeren. Strålende sol, men en del vind. Heldigvis nærmest rygvind. I løbet af 1 time væltede havgusen ind over os. Så temperaturen faldt fra 19 til 14 grader, ligesom blæsten tog til.

Alke og Lomvier ved Kongestolen - foto Jonas Halberg

Alke og Lomvier ved Kongestolen – foto Jonas Halberg

Nå, men vi så rigtig mange Alke og Lomvier – faktisk flere hundrede på vandet. Skønt syn. En del sangere underholdt os, selv om de var lidt kede af vejret. Der vrimlede ikke med sangere, som jeg havde håbet. Men der var da både Nattergal, Gærde- og Tornsanger, Gran- og Løvsanger m.v.

Vi snakkede en del om botanikken. Rigtig mange Dagpragtstjerne, Tjærenellike m.v. Bag et stort træ vest for Salomons Kapel stod der mærkværdigvis en grøn postkasse godt gemt. Naturstyrelsen havde opsat den med diverse historiske oplysninger på både dansk og tysk. Måske en slags geo-catching.

Formiddagskaffe blev indtaget i Salomons Kapel. Ederfugle og Toppede Skalleslugere på vandet. Plus en Gøg, Tornirisker osv.

Gærdesanger - foto Karen Merete Klausen

Gærdesanger – foto Karen Merete Klausen

Omkring fyret ved Bornholms nordligste punkt mødte vi en person, der vist kommer ind under kategorien “sure gamle mænd”. 69-årig lærer, der ikke havde noget godt at sige om skolen, eleverne m.v.

I Sandvig forlod 5 deltagere turen, idet de havde fået for lidt tøj med, ligesom de bor i byen. Men vi andre 3 (Inger, Erik og undertegnede) fortsatte helt til Sandkås. Her nåede vi bussen i sidste øjeblik.

En udmærket tur, hvor vejret til sidst igen var strålende sol. Måske ikke så mange fuglearter som forventet. Men pyt, vi finder nok Karmindompappen en anden dag.

5. etape af kystvandringen starter næste gang på p-pladsen i Sandkås ved sandstranden. Datoen bliver formentlig lørdag den 12. august. Vil blive annonceret i Denne Uges Bornholm (DUB) og DOFs hjemmeside.

Naturhilsen fra EILIF.

« Ældre indlæg