Kurset i august til Lolland-Falster, Gedser Odde, Hyllekrog og Maribosøerne med Klaus Malling Olsen, er desværre aflyst grundet for få tilmeldinger.
Du browser i øjeblikket Thomas Christensen’s indlæg.
Fuglestemmekursus i Bastemose – foto Ole Pedersen
Ja, en hel del af dem i hvert fald. Det er konklusionen efter tre intensive morgener af 3-4 timer. Vi var 7 DOF-medlemmer, der deltog i Kåre Kristiansens kursus 27.-29. maj 2019 med fokus på at lære de mest almindelige fuglestemmer at kende.
Udsigt til kraftig morgenregn gjorde at mødetidspunktet den første dag var flyttet fra 7 til 11 om formiddagen, og de følgende godt 4 timer forløb på fineste vis med tørvejr og stadig mere sol. Stedet var Svartingedalen med sikkerhed for at de efterspurgte arter også ville være tilstede.
For lige at lodde deltagernes forudsætninger lagde Kåre ud med at spørge, hvor mange af os, der kunne kende forskel på stemmerne på Jernspurv, Rødhals og Gærdesmutte. Den tavshed, der fulgte gav det nødvendige fingerpeg (havde han nu bare spurgt til forskellen på Bogfinke og Solsort…) – vi skulle starte fra bunden af.
Og således er de tre dage forløbet med gentagelse på gentagelse af, hvordan man identificerer almindelige arter, ikke blot Jernspurv, Rødhals og Gærdesmutte, men også Løvsanger og Bogfinke (der ’som bekendt’ også kan forveksles), Havesanger og Munk (ditto), Gulbug, Solsort, Sangdrossel, Musvit, Blåmejse, Tornsanger, Kernebider, Gulspurv, Grønirisk og Gransanger for nu at nævne de udbredte og hyppige.
I tilgift stiftede vi selvfølgelig også over de tre dage bekendtskab med mere usædvanlige fugle – som vi ganske sikkert aldrig havde bemærket, havde det ikke været for vores kyndige guide.
På førstedagen hørtes – måske – en Pirol, men da den pågældende fugl kun gav lyd fra sig en enkelt gang, var der ingen sikker identifikation. På andendagen, hvor mødestedet var i Bastemose kl. 7, var der de forventelige Rørspurv og Rørsanger, ligesom vi på turen rundt mosen hørte Sortmejse, Fuglekonge, Skovsanger, Skovpiber og (så) Rødrygget Tornskade, Svaleklire, m.fl. Men herudover hørte vi en såkaldt Locustella-sanger – nok en Savisanger. Kåre bemærkede den særprægede symaskineagtige, snurrende lyd, og vi forsøgte i flere omgange at komme nærmere, så alle fik den hørt. Det lykkedes også at skaffe en optagelse af den.
Dagen efter mente Kåre, at der nok var tale om en Græshoppesanger, men efter genlytning af optagelsen, er han endt på, at den første indskydelse var den rigtige, altså en Savisanger (optagelsen ligger på DOF-basen). For de fleste af os andre under alle omstændigheder en førstegangsoplevelse, ligesom det også gjaldt lyden af Rørdrummen, som vi hørte flere gange.
På tredjedagen, hvor vi var tilbage i Svartingedalen fra morgenstunden kl. 7 og repeterede de nu gamle kendinge fra den første dag, var de mere eller mindre usædvanlige arter – i hvert fald for nogle af os – Lundsanger og Træløber.
Imidlertid handlede kurset som helhed jo ikke om spektakulære fugle, men om at blive mere fortrolig med ikke mindst de almindelige arter. Og selv om det er helt sikkert, at vi også en anden gang kan tage fejl af en Rødhals og en Gærdesmutte, og har glemt, hvordan det nu lige er en Gulbug skal lyde, er den store gevinst af kurset, at der er blevet slået et lille hul ind til det store kor af stemmer, så man kan begynde at skille dele af det ud som identificerbare fugle. Dét giver gode forudsætninger for at bygge mere på, så man faktisk bemærker de stemmer, der ikke lige er genkendelige og kan tilegne sig – nogle af – dem også.
Vi havde 70 arter på turlisten, heraf 60 hørte.
Så – tak for tre intensive dage under kyndig vejledning, i godt selskab og skønne omgivelser!
Niels Jul Nielsen
I starten af maj klækkede kom der unge/unger i reden i Ølene. På det tidspunkt dækkede hunnen ungen godt, så der kunne kun ses én unge. Det viser sig nu, at der faktisk er to ca. 4 uger gamle unger i reden, stadig dunede, men med begyndende fjerdannelser.
Det er da en rigtig god nyhed.
Jens Christensen
Vores havørnepar i Ølene har hele foråret givet mange flotte oplevelser, når de svæver eller jager i og omkring mosen. Nu er der udsigt til endnu mere spændende oplevelser.
I starten af maj blev en unge udklækket i reden på Ølenes nordside, og når vi når frem til sidste del af juli, bør den begynde at optræde synligt i området. Havørneunger har en ganske lang ungetid i reden, ca. 55 døgn, så derfor må vi vente så længe. Til gengæld kan vi måske så være heldige at komme til at overvære ungens første flyveture.
I ungeperioden skal der en del føde til for at ungen kan vokse sig stor, men Ølene og de andre moser i Almindingen vrimler jo her i foråret med både gæslinger og ællinger, og parret har i tidligere år også hentet skarvunger i Hundsemyre. Så der er nok at leve af.
Jens Christensen
DOF’s uglegruppe på Bornholm havde den 20. maj inviteret interesserede børn og unge til formidling om ringmærkning af perleugleunger.
Ikke mindre end 11 børn/unge og 12 voksne mødte op kl. 17.00 ved den nordre indkørsel til bisonskoven, hvor bilerne blev parkeret. De næste 800 m blev tilbagelagt til fods eller som passager i uglegruppens bil og trailer, der har køretilladelse i Almindingen.
Hanne Tøttrup, David Nestved og Anders Hartmann gav børn og voksne en letforståelig indføring i, hvorfor og hvordan man ringmærker fugle.
Af forskellige årsager havde vi været nødsaget til at ringmærke ungerne nogle dage før den planlagte formidling, men besluttede, helt undtagelsesvist, at foretage formidlingen alligevel. Efterfølgende var vi dog enige om, at fremtidig formidling skal foregå, når der samtidig ringmærkes, som det hidtil altid har været praksis.
David Nestved, som er ringmærker, tog en perleugleunge i sin store næve og gik rundt til alle børn, så de kunne se den tæt på og dem som ville, fik lov til forsigtigt med en finger at mærke, hvor fin og blød ungens fjerdragt er.
Aldersspredningen blandt børnene spændte lige fra 2 år til ældste pige, der går i 1. gymnasieklasse (hun var i øvrigt sikker på, at hun vil læse biologi).
Alt i alt var hele arrangementet en rigtig fin oplevelse for både voksne og børn og ikke mindst for os i uglegruppen.
Hanne, David og Anders
Læs mere om Vinterkystfugletællingerne
Så har Erik Jensen og Mogens Kofod opdateret tallene for vinterkystfugletællingerne omkring Bornholm med de seneste tællinger for 2019.
Du kan læse mere om Vinterkystfugletællingerne og hente regnearket med data for tællingerne ved at klikke her.
Per fortæller om “sit” kvadrat – foto Birthe Egebjerg
Vejrudsigten havde lovet 10 cm sne, men det så vi ikke meget til.
Ingen vind og ingen snefnug. Det var en smuk tur i en stille skov med en meget varieret beplantning og hvor søerne ligger tæt.
Per indledte med at fortælle om arbejdet med at ”passe” et kvadrat i Atlas III projektet.
Kvadratet, vi besøgte, hedder rettelig HA24 – Vestermarie Plantage. Har man lyst til at vide mere, kan man se her: https://dofbasen.dk/atlas/kvadrat/HA24
På denne tid af året er der ikke mange fugle, man kan observere, men ravnene fulgte os hele vejen fra Lilleborg nordpå til Ravnebro og retur. 6 arter blev dagens resultat.
Kort med rute
Turen var på små 5 km og førte os forbi Kohullet, Puggekullekær og Vættesmose ud til Ravnebrohus på Bolsterbjergvej. Her fik vi genopfrisket historien om Bornholms sidste ravn, der måtte lade livet i orkanen i 1967 og som nu står udstoppet i Jagtstuen på Koldekildehus.
På tilbagevejen over Bompebakken kom vi forbi Kongens Vildtbanestene og Gregersmyr og fik set Puggekullekær fra østsiden.
Herefter tog vi vejen forbi Rokkestenen, der ikke ville rokke i dag og fik senere hilst på Munken, én af de store vandreblokke i området. Undervejs plukkede vi blåbærris til fremdrivning hjemme i stuen.
På turen i HA24 fortalte Per om, hvor man kunne opleve de forskellige fuglearter, så nu ved vi, hvor vi skal gå hen, hvis vi vil opleve traner eller se skovsneppe.
Birthe og Per
Havørn i Ølene – foto Carsten Andersen
Vores lokale Havørnepar har efter to mislykkede ynglesæsoner i Højlyngsplantagerne holdt flyttedag og har bygget ny rede i skoven på nordsiden af Ølene. Her har de valgt en solid gran, og det tyder godt for den fremtidige yngleaktivitet. Parret har desuden valgt at slå sig ned i et område, der ligger langt fra menneskelige forstyrrelser, idet der slet ikke er adgang til denne side af Ølene. Det er Naturstyrelsen, der er lodsejer, og her regner man med, at adgangsbegrænsningen respekteres.
Når vi fra DOFs side efter aftale med Naturstyrelsen har valgt at offentliggøre yngleaktiviteten, så er det fordi fuglene optræder meget synligt med deres aktiviteter, og yngleforekomsten kan derfor alligevel ikke holdes skjult sæsonen igennem. Til gengæld vil det udbredte kendskab til fuglene gøre, at Havørneparret er ”under offentlighedens beskyttelse”. Alle er opmærksomme og derved beskyttes fuglene bedst muligt.
Der er rig mulighed for at opleve fuglene fra Ølenes udsigtstårne.
Søndag 24. februar er Ørnens Dag over hele landet, og da vil vi fra DOFs side være til stede i tårnet på Rømersvej 10-14 for at kigge på og fortælle om ørnene.
Jens Christensen
Gæs ved Udkær og Blisgås med halsring – foto Carsten Andersen
Den 6. januar løb årets første fugletur af stablen. Det var en af Eilifs faste månedsture, så udgangspunktet var som sædvanlig Koldekilde i Almindingen. Hele 26 deltagere var mødt op på denne dag med næsten vindstille og en vintergrå himmel. Flere Ringduer bød kurrende de lysere tider i møde ved parkeringspladsen. Finn Hansen var mødt op med en stor og flot samling af forskellige fugleblade fra NaturBornholm til gratis afhentning og flere turdeltagere fik glæde af tilbuddet.
Selv om vi fordelte os så godt som muligt i bilerne, blev det en lang kortege, der nu trillede sydpå. Først via Skørrebro hvor der som forventet var masser af Ravne. I alt godt og vel et halvt hundrede. Siden mod det genfødte Udkær hvor vandstanden efterhånden er tilbage til det normale efter en knastør sommer. Det var dog ikke vandfladen, der tiltrak sig mest opmærksomhed; men derimod de mange gæs der rastede syd for området. Samlet set langt over tusind og igen viste det sig, at det godt kan betale sig at kigge flokkene grundigt igennem.
Ud over et firecifret antal Grågæs samt godt hundrede Blisgæs bestod flokken af en fin gruppe Bramgæs, der pænt holdt sig lidt for sig selv. Først fandt vi så et par Tajgasædgæs ved nøje gennemgang af de mange fugle. Det var øens første siden midten af oktober. Herefter opdagede Morten en Pibeand i yngledragt i en flok Gråænder.
Endelig fandt Asger en halsbåndmærket Blisgås. Det er et særdeles usædvanligt syn på Bornholm. Gåsen var lidt for langt væk til, at vi med sikkerhed kunne tyde indskriften, så mens resten af gruppen vendte bilerne for at sætte kursen mod Nexø, listede en håndfuld turdeltagere, bevæbnet med telelinser og teleskop, nærmere for om muligt at aflæse halsringen. Dette lykkedes, uden at forstyrre de mange gæs, takket være dækning af et lille hus mellem os og gæssene.
Teksten på plastringen var 6C9 og når man indberetter den til www.geese.org, får man straks gåsens historie. Den er mærket af en hollandsk gruppe som voksen fugl i december 2016 i Noord-Brabant (i det sydlige Holland). Den er med andre ord mindst 3½ år gammel nu og i øvrigt en han. Gruppen forsker i Blisgæssenes træk og ikke mindst yngleforhold på Taimyr-halvøen i Sibirien. Efter mærkningen blev fuglen set flere gange i Holland frem til februar 2017, men er ikke observeret siden. Altså hverken på Taimyr eller på overvintring før nu. Sjovt at tænke på at den bare siden den blev mærket med sit halsbånd, har trukket mindst 12.000 km frem og tilbage fra yngleområderne i Rusland.
Husk at kigge gåseflokkene igennem for disse halsbåndsmærkede fugle. Det er jo netop meningen, vi skal kunne aflæse dem på sikker afstand for at hjælpe forskerne og i sidste ende fuglene.
Turdeltagerne genforenedes ved Nexø Sydstrand. Her var som sædvanligt godt udbytte. Igen var det dog ikke vandfladen, der fik mest opmærksomhed. En energisk lille Træløber kunne nemlig opleves på klods hold. Et par Gærdesmutter var også underholdende og med jævne mellemrum passerede småflokke af grå gæs over vores hoveder.
Berettiget opmærksomhed fik Eilifs velsmagende hjemmelavede kirsebærrom også og vi kunne sammen skåle for et godt nytår. Det skal dog nævnes, at der på vandet var fine fugle i form af bl.a. Blisgæs, en halv snes Store Skalleslugere samt Krik- og Knarænder i flotteste fjerdragt. Endelig repræsenterede en lille gruppe Canadagæs dagens femte gåseart. Ikke noget dårligt udbytte af en grå søndagsformiddag i januar.
I det seneste nummer af Gaddisijn omtales en tur til Ertholmene 14. og 15. september 2019.
Vi opforderede interesserede turdeltagere til allerede nu at bestille overnatning. Det har siden vist sig, at der er booket flere andre arrangementer på øerne netop disse dage. Det er med andre ord meget vanskeligt at finde ledige sovepladser og der vil være stor risiko for forstyrrelse af rastende trækfugle.
Vi ser os derfor nødsaget til at flytte turen en ugen frem, så den nu afvikles 21. og 22. september!
