Indlæg af Thomas Christensen

Så blev det endelig den første søndag i måneden. Den har vi længtes efter, for der skal vi på fugletur med Eilif.

Denne gang endda hans tur nummer 50. I strålende solskin og 7 grader mødte vi 25 forventningsfulde ornitologer op til tur. Eilif holder nu troligt sine ture i alt slags vejr. I regn og kulde har vi været nede på 6 deltagere, men det generer ikke Eilif.

Alle deltagere uanset alder og viden bliver mødt med stor venlighed og glæde af Eilif. I anledning af 50 turs jubilæet startede turen efter Eilifs velkomst med at Kisser læste digtet ”Faulana” fra Otto Lunds ”Lyngblomster” 1930 op på dejlig bornholmsk. Det begynder ”Når Vinjterenj kommer me Frost å me sne”. Det så vi ikke meget til i dag.

Deltagerne var gode kendinge og nogle nye ansigter. Det er tit tilfældet på Eilifs ture. Vi sætter os sammen i så få biler som muligt og på den måde får vi udbygget kendskab og venskab med hinanden. Og lidt om fugle.
Eilif kører foran i sin store Audi og i dag ikke så langt, idet vi fra Almindingens mødepunkt kørte ad Skørrebrovejen til Kærgårdstårnet.

Ved Kærgårdstårnet havde Eilif fremskaffet grågås, gråand, blishøne, husskade, ravn, ringdue og sølvmåge. Vi hyggede os mægtigt i solen og nød mose og marker fyldt med vand. Der var sikkert flere fugle, men det var hvad jeg noterede, for i det gode selskab går meget tid med hyggelig snak.

Så gik turen til Udkæret. Her gik i hundredevis af fugle på markerne omkring Udkæret. Her var der forårsbebudere som vibe og en del gravænder. Rigtig mange grågæs, bramgæs, blisgæs, gråand, troldand og en enkelt trane spadserede rundt til beundring.
Fra parkeringspladsen gik vi til sydsiden af Udkæret, hvor formand Kåre Kristiansen fortalte om det nye fugleskjul, som forventes bygget i 2020.

Kåre medbragte tegninger og fortalte om finansiering og placering af fugleskjulet, som bestyrelsen havde arbejdet med i længere tid. Mens han fortalte, så John en rød glente i det fjerne, og musvit og blåmejse underholdt os på vejen derhen. Musvåge, grønsisken og solsort lod sig også se, og i vandet lå stormmåger og sølvmåger.

Efter punktet kørte vi til Eilifs bopæl, hvor han serverede brød, ost og kaffe. Her blev Eilif behørigt takket af Kåre for sit store bidrag til Bornholms ornitologer, og gaver blev overrakt. Flere deltagere bidrog også med gaver i stor taknemmelighed for de fantastiske ture Eilif afholder.

En deltager fortalte mig, hvordan Eilif deler ud af sin madpakke og sin kaffe, hvis deltagere møder op uden. Gæstfrihed og venlighed kendetegner Eilif.
Turene bidrager i meget høj grad til oplæring i fuglekendskab, fremvisning af de gode fuglesteder og sammenhold blandt ornitologer.

Undertegnede har personligt meget stor glæde af turene og der skal herfra lyde en meget stor tak til Eilif.

Ole Pedersen

Selvom turlederne havde lokket med Skovhornugler, var forventningerne ikke høje til deltagerantallet på sådan en våd gråvejrsdag i januar.

Alligevel dukkede der 24 friske deltagere op, inkl. 1 journalist og 1 fotograf fra Bornholms Tidende, som havde varslet deres deltagelse. Det er jo altid godt med presseomtale, men det skulle vise sig at blive mere massiv end vi havde regnet med.

Per Pedersen førte an som turleder, da han færdes dagligt på Galløkken og tillige har stor historisk viden om området. Det er altid godt at kunne supplere med når der er lidt fuglefattigt.

Derfor startede rundturen forbi Kastellet og fæstningsværket, som nu fremstår tydeligere efter der er blevet ryddet omkring anlægget. Det giver en bedre forståelse af den kulturhistoriske værdi som fæstningen har.
Kastellet er også boligblok for Alliker som yngler i de gamle skydehuller.

Et gennemgående tema på turen blev også helt naturligt den usædvanlige varme januar, og hvilke tegn på ekstrem tidlig forår vi mødte på turen. Musvitterne sang, en gyvel stod med 5 gule blomster og mirabellernes hvide blomsterknopper var svulmende klar til udspring. Bare for at nævne nogle eksempler.

Langs kysten i den kraftige pålandsvind rastede der Hvinænder, Stor Skallesluger, Toppet Skallesluger og Knopsvane. En Tårnfalk hang stille i vinden og kom et øjeblik efter susende forbi med en mus i kløerne.
Det var en kold fornøjelse, så vi vendte hurtigt næsen ind mod skoven igen og med kurs mod uglerne på campingpladsen.

Inden vi kom helt derhen, afslørede Per sit hitsted i skoven, og vi fik vi os en snak om Skovhornuglerne, deres levevis og specielle sociale sammenkost om vinteren, hvor der kan dagraste mange ugler sammen i især fyrretræer. Galløkken er et af de gode steder, som Skovhornuglerne har været trofaste overfor i mange år. Det er vigtigt at man holder afstand, så uglerne får ro til at sove og hvile.

Per var godt orienteret om at der allerede var blevet set Skovhornugler om morgenen. Træet de skulle sidde i var en høj skovfyr, og selvom vi vidste de skulle være der, var de alligevel vanskelige at se med det blotte øje. Men da teleskoperne blev indstillet på trækronen, tonede de fineste sovende Skovhornugler frem.

Et fantastisk syn.
Vi så 4 ugler i alt. De sidder dejligt stille, så alle kan nå at se og studere dem. Det var en stor oplevelse både for deltagerne, journalisterne og de 2 fra TV2 Bornholm, som var dukket op til turens fuglemæssige højdepunkt. Den massive mediedækning med diverse interviews skulle lige overstås før vi kunne afrunde turen. Det skete med for de fleste et sjældent syn af et egern. Vi kom op på 21 arter i alt.

Foreningen er altid glad for omtale, og den bliver jo ekstra god når vi kan vise at der deltager så mange på vores ture. Så tusind tak til alle jer som deltog og en stor tak til Per som viste os sit lokalområde på bedste vis.

Henriette Tøttrup Hansen