DOFs nye punkttællinger

Kunne du tænke dig at prøve at være med i DOFs vigtigste fugletællingsprojekt?

Mødested og tid: Søndag 13. februar kl. 8:00 på Kirkegården i Åkirkeby.

DOFs nye punkttællingsprogram rummer to nye muligheder for punkttællinger, Tidlige tællinger og Nattællinger. Vi vil gerne vise helt fra bunden, hvordan man starter en ny rute. Vi starter i felten med at finde passende tællepunkter og tæller fuglene. Senere går vi indendørs og tegner punkterne ind på kort og indberetter optællingen.
Under det indendørs arbejde vil der være kaffe og morgenbrød.

Ledere: Henriette T. Hansen (24 60 50 89) og Jens Christensen (61 33 04 25).