På besøg hos fuglefjeldets beboere

Alk - foto Carsten Andersen

Alk - foto Carsten Andersen (klik på foto for at se mere)

Lørdag 4. juni løb årets sjette DOF-tur af stablen. Denne gik til Nordbornholms stejle kystklipper.

Oprindelig var turen programsat til om torsdagen, men frisk pålandsvind forhindrede sejladsen. Til gengæld var lørdag eftermiddag helt ideel med svag vind fra øst, som gav fantastiske observationsforhold.

Turen foregik med Hammerhavnens små både, som fyldes med et dusin deltagere hver. Hertil en turleder – hhv. Per Pedersen, Eilif Bendtsen og undertegnede. Med 48 tilmeldte betød det i alt fire ture frem og tilbage langs kysten.

Det blev en dag med meget få arter. Under en snes i starten af juni er nærmest uhørt. Til gengæld er det kun muligt at finde fire af disse arter ynglende netop på Nordbornholm på denne årstid. Ud over på vores kystklipper yngler alk, lomvie og baltisk sildemåge i Danmark jo kun på Ertholmene, mens vandrefalken her har en af sine meget få danske ynglepladser.

Først sattes kursen nordpå langs Hammerknudens vestkyst. Kolonien af alkefugle omkring Kongestolen er vokset markant de sidste år, og vi oplevede både fuglene på vandet og på klippehylderne. Ofte på nært hold så man let kunne skelne de to arter fra hinanden. Der var klart flest alke med et halvt hundrede individer for dagen som helhed. Lomvie optrådte med en halv snes fugle.

Kursen blev herefter lagt om mod syd, og vi passerede kendte turistseværdigheder som kamelhovederne og løvehovedet. Her var en lille koloni af stormmåger, og nogle ederfugle hvilede på klipperne med deres dununger. Den klart mest dominerende art var dog sølvmågen, som på dette tidspunkt havde store unger fordelt rundt om i klipperne. Nu blev der spejdet ivrigt efter baltisk sildemåge. Et par havde etableret en rede i en af de første raviner. En af magerne så dog påfaldende lidt sort ud på ryggen, og kunne være en såkaldt kattegatsildemåge. Lidt længere ned af kysten en enlig fugl som viste alle den baltiske sildemåges karaktertræk. Der var i øvrigt flere duer undervejs, men ingen som kunne betegnes som egentlige klippeduer denne dag.

Efter endnu flere fine iagttagelser af alke nærmede vi os nu vandrefalkenes redehylde. Her var de tre nyringmærkede unger i fuldt vigør. De kravlede rundt, baskede med de dunklædte vinger, småsloges og kiggede sig omkring. De første fjer var på vej gennem dunene, og man så tydeligt fuglenes ansigtsmaske træde frem. I første omgang var begge forældrefugle til stede, mens det kun var hannen som sås på de sidste ture. Som sædvanlig var falkene helt upåvirkede af den megen opmærksomhed, der blev vist dem.

Efter denne store oplevelse tilbage til Hammerhavnen gennem et par flokke alke endnu. Den store tilslutning og de mange positive tilkendegivelser vi har modtaget efter turen, betyder at en sejltur til vores unikke fuglefjelde, utvivlsomt atter kommer til at stå på turprogrammet for DOF-Bornholm.

Carsten Andersen