Han gjorde det igen!

Skitser på tavle - Klaus Malling Olsen

Skitser på tavle - Klaus Malling Olsen

Ornitologen, forfatteren, rejselederen, foredragsholderen, ja, kært barn har mange navne.

Klaus Malling Olsen holdt sit 4. fuglekursus her på Bornholm. Igen en succes. I år var det især vadefuglene, der var i centrum. Mødestedet var henlagt til SNS.s ejendom “Klippely” ved Ekkodalen. Et udmærket sted midt på øen. Vi var helt os selv og kunne opføre os, som vi havde lyst. Det hele gik nu op i fugle, hvilket jo også var formålet.


Vi var 14 kursister, heraf bl.a. Kåre, der var praktiske gris i de 3 dage, der gik fra torsdag kl.1830 til søndag kl.1500.

Torsdag den 12. august

Klaus gennemgik en del vadefugle med tegninger og lysbilleder, ligesom der blev vist lidt film med diverse kendetegn. I teorilokalet er alt mere eller mindre let at se og forstå, men når man så står derude – ja, så kniber det ofte. Bl.a. derfor holdes disse kurser. Efter kaffe, kage og fuglesnak sluttede denne første dag kl. 2130. I morgen mødested på Sydbornholm.

Fredag den 13. august

Vær beredt - til lidt af hvert - foto Thomas Christensen

Vær beredt - til lidt af hvert - foto Thomas Christensen

Dueodde kl. 0800. Aldrig har man set fuglefolket i SÅ forskelligt fodtøj. Een barfodet, og ellers i støvler, kondisko og sandaler. Første punkt – hvem skriver til hjemmesiden, artsliste og lidt til Gaddisijn? Kåre ville godt have 3 frivillige. 3-i-een. Gæt hvem det blev – undertegnede. Nå, en lille gåtur ud til havet gav ikke mange fugle. Stranden meget smal i år og uden lagunesøer. For at sige det ligeud: En elendig start på en fugletur. Et par bare badegæster blev det dog til. Men med det udbud ville jeg nu hellere se nogle fugle! Der var kun nogle måger, mejser og vipstjerter. Ikke værd at skrive mere om.

Raghammer gav mange vipstjerter, små hundrede med en trediedel gule. Rørhøg, Bynkefugl, Stenpikker, Rødrygget Tornskade. Nå, det var vadefuglene. Og her startede vi med en lille overraskelse, idet en Klyde trak mod vest. Ellers blev der spottet nogle Mudderklirer, Stor Præstekrave og en Tinksmed. Ikke prangende. Hermansen og Anders havde ellers nogle dage i forvejen set omkring 100 vadefugle her, men de var forduftet, øv.

Det var ikke kun fjerede fugle der blev studeret - foto Thomas Christensen

Det var ikke kun fjerede fugle der blev studeret - foto Thomas Christensen

Hurtigt videre til Arnager, hvor der langs lufthavnshegnet blev set en masse småfugle, sangere, fluesnappere, tornskader, ja, der var i snesevis af fugle ved majsmarken. Af vadefugle Hvid- og Mudderklirer, Svale- og Sortklire, Hjejle, Rødben og Tinksmed. Udmærket. Så til Udkæret med Dobbeltbekkasin, Storspove, flot Lille Lappedykker i sommerdragt (ja, hvad ellers?). Næsten 300 Grågæs lå og gassede sig. Ikke nervøse for os ved fugletårnet. Bro Odde næsten ingen fugle. Men så Salthammer. Bevar mig vel, hvor var der mange fuglearter – og heldigt især vadefugle. Alle var helt høje, selv Malling, der var godt tilfreds med de mange fine fugle på tæt hold, hvor man næsten skulle gå baglæns med 60 gange forstørrelse i scoperne. Mon ikke det blev til 12 arter vadefugle med Temmincksryle, Strandhjejle og Stenvender som de mindst almindelige. Sluttede ved Nexø Sydstrand, hvor der også var en del fugle, men ikke på højde med Salthammer.

Aftensmad kl. 1900 på Klippely. Dejlige ting fra Kåres køkken. Aftenforedrag med Malling og vadefuglene. Hårdt efter en hel dag i felten. Ikke alle fik vist det hele med. En herlig dag og i morgen skal vi møde på Nordbornholm. Godnat!

Lørdag den 14. august

Så blev det Hammeren kl. 0700. Da vi var 15, blev den bedste obspost “Eilifs Plads”, idet der ikke var plads nok på selve odden. Vi så da fugle, men det var bestemt ikke noget at råbe hurra for. 23 arter. Sortand mest talrig med ca. 300 trækkende mod vest lavt hen over havet. Flest hanner. En Fløjlsand var der da også samt lidt småfugle og måger. Af vadefugle kun 1 Sortklire. På tilbagevejen mod bilerne var der Rødrygget Tornskade, Broget Fluesnapper og Tornsanger. Vi er nu i alt på 90 fuglearter siden kursusstart.

Vi kørte til Hasle Sydstrand, hvor vi straks lagde ud med en mystisk måge. Formentlig en Sildemåge af racen graellsii (som holder til i England og Island). Lederen Klaus skulle desværre tisse, hvorfor han ikke så kræet. Vi gik en tur langs stranden mod syd og mødte nogle vadefugle: Sort-, Hvid- og Mudderklire samt Tinksmed 12. Ret hurtigt til Hasle havn, der gav en Lille Lappedykker og lidt andet småkravl. Så vi suste til Ølene, hvor der heller ikke var så mange fugle. En doven Fiskehejre, 1 Dompap og 3 Rørhøge var vist de væsentligste arter her. Nej, vi må ned på øens sydøstlige del, hvis vi vil se vadefugle, og det er jo faktisk det, det hele p.t. drejer sig om.

Stor præstekrave på Salthammer - foto Carsten Andersen

Stor præstekrave på Salthammer - foto Carsten Andersen

Altså befandt vi os kl. 1115 ved Nexø Havn, opfyldningen. Her kunne et par måger i form af en Kaspisk og en Middelhavssølvmåge ruske lidt op i os. 15 Engpibere vimsede rundt og det blev da også til 6 Mudderklirer og 2 Tinksmede. That’s all, Folks! Vi kørte nu til Salthammer en times tid, og her var endelig igen en masse vadefugle. 12 arter blev det til. Stenvender, Temmincks- og Dværgryler var vel det bedste, om man så kan sige. De 2 Strandhjejler skal da ikke glemmes. De er flotte p.t. Vi sluttede af med 2 ungfugle, nemlig en Kaspisk Måge og en Baltisk Sildemåge.

Vi satte så kursen mod Klippely, hvor vi nu havde tid til et par times teori inden aftensmaden. Emnet var især Brushøns. Klaus Malling oplyste, at det er den vadefugl, der volder flest problemer, idet selv dygtige ornitologer ikke altid kan bestemme den. Men hvis man blot tænker på, at den har mandeløjne, tykke vandknæ, lille hoved og lange rygfjer, ja, så kan det simpelthen ikke gå galt! Fuglen ser ofte lidt rundrygget ud og flyver med ret langsomme vingeslag i forhold til så mange andre vadefugle. Klaus gennemgik et par sjældnere vadefuglke, nemlig Stribet Ryle og Prærieløber. Fugle der må komme til Bornholm inden længe, mente han. Vi skal bare kigge ordentligt efter! Stribet Ryle er ofte sammen med andre vadefugle, og den minder lidt om Brushøns for nu at gøre det lidt svært. Prærieløberen er ret lille og elsker at løbe i plovfurer sammen med Viber og Hjejler. Så brug scoperne! Også Eilif! Efter aftensmaden – der om muligt var endnu bedre end i går (Tak Thorkild!) – blev spoverne gennemgået med fotos, lysbilleder m.v. Det var så den lørdag, hvor vi ret tidligt sluttede undervisningen.

Søndag den 15. august

Temmincksryle på Raghammer - foto Carsten Andersen

Temmincksryle på Raghammer - foto Carsten Andersen

Sidste kursusdag startede kl. 0730 ved Salthammer Odde. Det blev en fremragende formiddag med masser af vadefugle. Ikke de store antal, men mange arter. Mon ikke vi spottede 14 arter her. Flotte Lille Kobbersneppe, Dværgryler, Krumnæbbede Ryler, flere klirearter, Stor Præstekrave. En Sortterne blev spottet af Malling i det fjerne, og Fjordterner helt tæt på. Mange andefugle med både Spids- og Skeand. Og en lille Gulbug sang et par strofer fra krattet. Og så mågerne. Der var så mange arter/racer, at Malling næsten opgav at formidle. Der var krydsninger mellem Sølv/Kaspisk Måge, Sildemåger af flere slags, jo, der var gang i den. I bugten ved Snogebæk stod en Svartbag med helt gule ben. Verden er af lave. Godt der snart kommer en ny udgave af Fugle i felten. Den bliver udvidet med ca. 50 sider og bl.a. mere om de ski.. måger!

Ved Raghammer spiste vi vores medbragte mad før fugleturen til havet. Vi obsede en del Bynkefugle, Stenpikkere, Rødryggede Tornskader og pludselig var der også en Vendehals. Fedt! 3 Mudderklirer var alle de vadefugle, vi kunne finde. Så en tur til Rønne på Eilifs jagtmarker ved Mojan syd for Østkraft. Tårnfalk, lidt småfugle med Gærde- og Tornsanger. Ikke det helt store her i dag.

Til sidst kørte vi en tur til Rønne Vesthavn ved opfyldningen. Der var en del Husrødstjerter, Bynkefugle og Stenpikkere. På et tidspunkt gik jeg lidt afsides. Det gav en såkaldt “tisseart”. Dvs. jeg var ikke helt sikker på en lærke, der pludselig var i nærheden. Til Malling sagde – nokt for sjov – “Det er nok en Toplærke”. Jeg troede vist ikke helt selv på det, men minuttet efter råbte Malling: TOPLÆRKE!”. Hvilken art at afslutte et kursus med. Lærken så ud, som om den havde været i en tørretumbler. Meget forpjusket og slidt. Det er vist snart 10 år siden arten sidst blev set her i området. Kurset sluttede således lidt i kl. 1500.

Som jeg startede dette noget lange referat med at skrive “Han gjorde det igen!”, så må vi jo erkende, at Malling havde holdt endnu et fremragende kursus for os her på Bornholm. Han vil gerne komme igen, men hverken emne eller tidsrum blev umiddelbart aftalt.

Artslisten sneg sig helt op på 111 forskellige fugle. Det er jo ikke så ringe endda. Og der var småsjældenheder iblandt. Deltagerne ved selv hvilke, der for dem var de bedste arter. Tak til Malling og tak til mine 13 medkursister. Jeg har nu lavet så langt et referat, at jeg nok ikke mere får betroet dette hverv – eller hva?

EILIF.