Fuglestemmer – kan de læres på tre dage?

Fuglestemmekursus i Bastemose – foto Ole Pedersen

Ja, en hel del af dem i hvert fald. Det er konklusionen efter tre intensive morgener af 3-4 timer. Vi var 7 DOF-medlemmer, der deltog i Kåre Kristiansens kursus 27.-29. maj 2019 med fokus på at lære de mest almindelige fuglestemmer at kende.

Udsigt til kraftig morgenregn gjorde at mødetidspunktet den første dag var flyttet fra 7 til 11 om formiddagen, og de følgende godt 4 timer forløb på fineste vis med tørvejr og stadig mere sol. Stedet var Svartingedalen med sikkerhed for at de efterspurgte arter også ville være tilstede.
For lige at lodde deltagernes forudsætninger lagde Kåre ud med at spørge, hvor mange af os, der kunne kende forskel på stemmerne på Jernspurv, Rødhals og Gærdesmutte. Den tavshed, der fulgte gav det nødvendige fingerpeg (havde han nu bare spurgt til forskellen på Bogfinke og Solsort…) – vi skulle starte fra bunden af.

Og således er de tre dage forløbet med gentagelse på gentagelse af, hvordan man identificerer almindelige arter, ikke blot Jernspurv, Rødhals og Gærdesmutte, men også Løvsanger og Bogfinke (der ’som bekendt’ også kan forveksles), Havesanger og Munk (ditto), Gulbug, Solsort, Sangdrossel, Musvit, Blåmejse, Tornsanger, Kernebider, Gulspurv, Grønirisk og Gransanger for nu at nævne de udbredte og hyppige.

I tilgift stiftede vi selvfølgelig også over de tre dage bekendtskab med mere usædvanlige fugle – som vi ganske sikkert aldrig havde bemærket, havde det ikke været for vores kyndige guide.

På førstedagen hørtes – måske – en Pirol, men da den pågældende fugl kun gav lyd fra sig en enkelt gang, var der ingen sikker identifikation. På andendagen, hvor mødestedet var i Bastemose kl. 7, var der de forventelige Rørspurv og Rørsanger, ligesom vi på turen rundt mosen hørte Sortmejse, Fuglekonge, Skovsanger, Skovpiber og (så) Rødrygget Tornskade, Svaleklire, m.fl. Men herudover hørte vi en såkaldt Locustella-sanger – nok en Savisanger. Kåre bemærkede den særprægede symaskineagtige, snurrende lyd, og vi forsøgte i flere omgange at komme nærmere, så alle fik den hørt. Det lykkedes også at skaffe en optagelse af den.

Dagen efter mente Kåre, at der nok var tale om en Græshoppesanger, men efter genlytning af optagelsen, er han endt på, at den første indskydelse var den rigtige, altså en Savisanger (optagelsen ligger på DOF-basen). For de fleste af os andre under alle omstændigheder en førstegangsoplevelse, ligesom det også gjaldt lyden af Rørdrummen, som vi hørte flere gange.

På tredjedagen, hvor vi var tilbage i Svartingedalen fra morgenstunden kl. 7 og repeterede de nu gamle kendinge fra den første dag, var de mere eller mindre usædvanlige arter – i hvert fald for nogle af os – Lundsanger og Træløber.

Imidlertid handlede kurset som helhed jo ikke om spektakulære fugle, men om at blive mere fortrolig med ikke mindst de almindelige arter. Og selv om det er helt sikkert, at vi også en anden gang kan tage fejl af en Rødhals og en Gærdesmutte, og har glemt, hvordan det nu lige er en Gulbug skal lyde, er den store gevinst af kurset, at der er blevet slået et lille hul ind til det store kor af stemmer, så man kan begynde at skille dele af det ud som identificerbare fugle. Dét giver gode forudsætninger for at bygge mere på, så man faktisk bemærker de stemmer, der ikke lige er genkendelige og kan tilegne sig – nogle af – dem også.
Vi havde 70 arter på turlisten, heraf 60 hørte.

Så – tak for tre intensive dage under kyndig vejledning, i godt selskab og skønne omgivelser!

Niels Jul Nielsen