Fire grå bornholmere mødte laplands grå eminence

Lapugle - foto Carsten Andersen

Lapugle – foto Carsten Andersen

Lapuglen i Måsalycka mosse ved Sankt Olof blev genfundet af fire bornholmske ornitologer den 21. oktober 2012.
Der har gennem en uges tid været meldt to Lapugler i dette område og det fik Jens Christensen til i fredags, at tage et godt initiativ. Fylde bilen op og tage over søndag for at se om man kunne finde dem.

Det er en smuk og meget lun dag, desværre med begrænset sigtbarhed selvom solen var lige ved at komme igennem. Det er et stort eng- og moseområde liggende så tæt ved kirken i Sankt Olof at man kan høre kirkeklokkerne og for bornholmere andre skønne lyde som f.eks. Sortspætte, Grønspætte, Fyrremejse og en mængde Sumpmejser, samt naturligvis også Spætmejse.

Lapuglen var ikke meldt ud siden torsdag og nu havde vi altså søndag. Det sidste sted den var set var i det sydlige moseområde, så her gik vi de første tre timer, smukt område i fine efterårsfarver, men ingen Lapugle. Et stort gylp, måske fra den.

Tilbage ved bilen mødte vi lille Isac og hans papa, som havde været ved den rydning hvor den først var blevet set, de kunne slukøret meddele at der ikke var nogen ugle, det samme sagde andre fuglefolk vi mødte på vejen.

Vi gik dog derhen og i krydset ved rydningen var der i en lomme af blandet rødgran og løvtræ et vældigt spektakel af mejser og Skovskade.

Carsten og Jens gik ind fra hver sin side medens Christian og jeg ventede på skovvejen. Snart havde Jens kontakt med Carsten der vinkede os til sig.

Lapugle - foto Mogens Kofod

Lapugle – foto Mogens Kofod

Samtidig med at Carsten spottede uglen kom der en ung svensker, som straks sendte en sms ud. Så da Jens, Christian og jeg kom til, dukkede der samtidig fuldstændig lydløst en halv snes andre mennesker ud af skoven – som svampe efter et regnvejr.

Lapuglen er en statelig og meget værdig fugl der også med sin størrelse er imponerende. Den har en længde på næsten 70 cm og et vingefang på halvanden meter. Den har et stort fladt hoved med sort hage og hvide øjenbryn. Den har et både værdigt og venligt udtryk og er i bøgerne beskrevet som godmodig, undtagen når den forsvarer sine unger, men det er jo også meget sympatisk.

Alle var stille og viskede, der var Lille Korsnæb i granen, kaldende Dompap og Kernebider og masser af Fuglekonger, et lille træk Knortegæs passerede, en meget god oplevelse.

Bagefter gik vi en tur ned til mosen fra denne side og så kørte vi til Brantevik, hvor vi gik en god tur langs kysten. På de Skånske veje kunne vi glæde os over Glenterne, overflyvende musvåger og mindre flokke af Hjejler på markerne. I Brantevik kom flere meget store flokke af trækkende Bramgæs, det var blikstille og solen kæmpede med blytunge skyer. I krattet kaldte Gransanger, hvoraf en var lige ved at blive taget af en Spurvehøg lige for øjnene af os.

Lapugle kan godt være stedfast en tid og der er desuden også set Høgeugle i området, som ligger i en meget passende afstand fra Ystad til en dagtur.

Det kan kun anbefales.

Mogens