Lomvier ved Kongestolen - foto Mogens T. Kofod
Vi mødtes kl. 16 i Hammerhavn i fuld sol og let frisk vind fra vest på 5m/sek. Så vi 20 fuglekikkere fordelte os i to solide både og drog til havs i overkommelige bløde bølger. Først gik kursen nordpå til kystklipperne ved Kongestolen. Charmerende alke strøg omkring ørerne på os. Indimellem også de smukke lomvier. Flere steder sad både alke og lomvier på de smalle klippehylder. Der sås store områder besmykket med hvid fugleafføring. Båden var noget urolig, så det var lidt svært at fokusere kikkerten. Vi talte ca. 25 alke og ca. 20 lomvier. Og pludselig dukkede en fiskeørn op hen over hovederne på os. Den fløj roligt sydover. Stor oplevelse.
På vej ind i Våde Ovn - foto Carsten Andersen
Derefter vendte bådene sydover og vi beså kystklipperne ved Slotslyngen. Her var der også både alke og lomvier både på klipperne , i luften og på havet. Vi talte godt 30 alke og en halv snes lomvier. Vi så også en del ederfugle: hunner med både store og små unger samt hanner, der allerede var startet på fældning. Ialt en 15 til 20 hunner, knapt 20 unger og ½ dusin hanner. Desuden et par toppede skalleslugere. Overalt lysende sølvmåger og minsandten om der ikke lå en baltisk sildemåge oppe på en klippehylde. Det var forresten vores kvikke bådfører, der henledte opmærksomheden på den.
Vandrefalk, hun - foto Mogens T. Kofod
Og så var vi endelig fremme ved turens clou: vandrefalkene. 4 store livlige unger på redehylden midtvejs oppe på klippesiden. Og lige i nærheden hannen siddende på et klippefremspring. Og et par meter over ham den større hun. Og sandelig om hun ikke gav en flot flyveopvisning. En stor rundtur ud over havet så vi rigtig kunne observere hendes flotte profil. Fed oplevelse.
Da vi var mættet vendt bådene mod nord tilbage til Hammerhavnen. På vejen så vi en stor mørk klippespalte hvor klipperduer holdt til. Meget passende for falkene, idet den store falkehun kan tage duer. (Hannen må nøjes med fangst op til stærestørelse).
På vejen tilbage var havet efterhånden blevet så roligt, at vi kunne liste os ind i Våde Ovn. Mørkt og klampt men spændende, især da der kun lige var plads til en flad hånd mellem ræling og klippevæg.
Efter vi havde afregnet med bådførerne begav vi os hen til shelterpladsen ved Opalsøen, hvor der blev tændt op i grillen. Mens kullene blev til gløder, gik resten vi en lille tur rundt om Opalsøen. Klippevæggene var smukt dekoreret med grønt og blomster, især den smukke tjærenellike. Der var en del sølvmåger med unger oppe på klippehylderne og to sildemåger.
Sildemåge - foto Carsten Andersen
Den ene var klart den sjældne baltiske sildemåge også kaldet fuscus, mens den anden nok var en Nordsøsildemåge også kaldet intermedius.
Den baltiske er “Verdens mest sjældne måge” som Carsten sagde, idet den trækker ned over Østeuropa og videre ned langs med Nilen til Østafrika, hvor den bliver forgiftet med bl.a. DDT, mens Nordsøsildemågen klarer sig meget bedre, idet den trækker til Sydvesteuropa, hvor giftpåvirkningen er meget mindre. Der var iøvrigt en del diskussion om om de begge var baltiske, men man blev enige om at den ene nok var mere grålig farvet og derfor en intermedius. Alt i alt en meget fin tur i godt vejr og i fin stemning. Stor tak til turarrangørerne Carsten og Birthe.
