Så er der serveret!

Tangfluemaddiker - foto Carsten Andersen

Tangfluemaddiker – foto Carsten Andersen

Dagens menu er tangfluemaddiker. I øjeblikket er vores strande velforsynet med opskyllet tang og denne danner indirekte fødegrundlag for en lang række fuglearter. For hvis man begiver sig ned i bælterne af den gærende tang, vil man se utallige små fluer myldre rundt. Det er tangfluer som lægger æg i tangen, som siden udvikles til de lækreste energirige, hvide maddiker.

Vadefuglene er med deres lange fintfølende næb som skabt til at sondere sig frem til laverne, som lever dybt nede i tangtæppet. Hele sensommeren ses der jo som bekendt mange fugle fra denne artsgruppe på vores strande. Og det er bestemt ikke uden grund, man snakker om, at der lugter af vadefugle på Nexø Sydstrand, når stanken af rådden tang hænger i luften.

Dværgryle på Salthammer Odde fouragerer på tangfluemaddiker - foto Carsten Andersen

Dværgryle på Salthammer Odde fouragerer på tangfluemaddiker – foto Carsten Andersen

Det er dog langt fra kun på den varme årstid, der er mulighed for at finde tangfluemaddiker. Her om efteråret er der stadig fuld tryk på og den gærende tang hjælper med sin varmeudvikling med til at accelerere udviklingen fra æg over larve til puppe og voksen tangflue.

Og nu er det så mågernes tur til at mæske sig i de nærende maddiker. De har ikke vadefuglenes følsomme, lange næb, men de lærenemme fugle har fundet ud af, at der om efteråret bliver skyllet laver fri ved pålandsvind, når det yderste af tangbælterne blotlægges af bølgerne.
Så i denne tid kan man se flokke af specielt Hættemåger, som skulder ved skulder ligger på havet lige i kanten af tangen og snupper laverne så snart de bliver trukket fri af en bølge, der er på vej ud igen.

Vindrossel ved Sorthat Odde - foto Carsten Andersen

Vindrossel ved Sorthat Odde – foto Carsten Andersen

Gæringsvarmen er overraskende effektiv og selv på en frostdag kan der være over 20 grader nede i tangen. Det betyder, at der ofte ikke lægger sig sne på de mørkebrune bælter af opskyl, som derfor opvarmes langt mere effektiv af vintersolens ellers svage stråler.

Dette har drosler og pibere lært at værdsætte. På f.eks. Sorthat Odde ses derfor vinteren igennem Solsorte, Sjaggere, Engpibere og ind imellem også Vindrosler og Skærpibere i tangen. Deres teknik består af at grave med næbbet i materialet og vende det som om det var visne blade.

Så næste gang du er på stranden og måske synes, at alt det opskyllede tang lugter fælt og er ulækkert at træde på, så tænk hvor mange af vores fugle som simpelthen elsker synet af tangen.

Carsten Andersen